Tilbage til forsiden

Nye danske pengesedler 2009-2011


Film om danske pengesedler


Danske pengesedler 1997-serien


Øvrige danske sedler siden 1945


Falske penge


Brug af pengesedler som illustration


Danmarks møntserie


25-øren afskaffes


50-øre


1-krone


2-krone


5-krone


10-krone


20-krone


Nye afrundingsregler


Film om danske mønter


Temamønter


Sedler og mønter i tal


Fakta om Nationalbankens guld


Færøernes seddelserie


Grønlandsk seddelserie


Danmarks NationalbankQR kode til mobile enheder

Afskaffelse af 25-øren


Spørgsmål og svar om 25-ørens afskaffelse pr. 1. oktober 2008



Fra 1. oktober 2008 kan der ikke længere betales med 25-ører. Mønten kan indløses i banker, sparekasser samt Nationalbanken frem til 1. oktober 2011.
Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål om møntens afskaffelse.

Hvorfor afskaffes 25-øren?
25-øren har ikke længere nogen selvstændig købekraft. Den er blevet en tilbagegivningsmønt snarere end et nyttigt betalingsmiddel. Samtidig er den dyr at fremstille og omkostningsfuld at håndtere for pengeinstitutter og detailhandel. Så der er god grund til at lade den mindste mønt være en 50-øre.

Er 25-øren stadig penge værd efter 1. oktober?
Selv om mønten efter 1. oktober ikke længere kan bruges til at betale med, bliver den ikke værdiløs foreløbig. Mønten kan indløses i banker, sparekasser samt Nationalbanken frem til 1. oktober 2011. Ved omveksling rundes 25-ører ikke op.

Hvor mange 25-ører findes i omløb?
Der er ca. 500 millioner 25-ører af bronze i møntomløbet, svarende til en værdi på 125 mio. kr. Nationalbanken forventer at få omkring 40 pct. af mønterne retur.

Får afskaffelsen af 25-øren betydning for afrundingsreglerne?
Afskaffelsen af 25-øren medfører nye afrundingsregler, som fra 1. oktober vil gælde for kontante betalinger. De nye afrundingsregler gælder kun for det samlede beløb, der betales kontant ved kassen – og ikke for hver enkelt vare. For elektroniske betalinger (Dankort, netbank mv.) vil der fortsat skulle betales det nøjagtige beløb, fx 405,85 kr.

I relation til den konkrete betalingssituation, hvor der købes for 3,25 kr. og kunden betaler med Dankort på 100 kr, medfører afrundingsreglen dermed, at der fortsat skal betales for det nøjagtige beløb – og det er så de kontante byttepenge på 96,75 kr., som skal udsættes for en i dette tilfælde oprunding til 97 kr. Dette skyldes den foretagne sondring mellem kontant og elektronisk betaling.

Hvad bliver de nye afrundingsregler?
De nye afrundingsregler indebærer, at beløb der ender på 1-24 øre rundes ned til 0 kr., 25-74 øre rundes af til 50 øre, og 75-99 øre rundes op til 1,00 kr. Afrundingsreglerne gælder KUN for kontante betalinger.

Nye afrundingsregler

Vil afskaffelse af 25-øren føre til stigende priser?
Erfaringer fra Danmark, Sverige og Norge viser, at tidligere afskaffelser af småmønt ikke har ført til stigende priser (inflation).

Hvornår er en mønt sidst blevet taget ud af omløb?
Den seneste ændring af den danske møntrække fandt sted i 1989, hvor 5- og 10-øren blev afskaffet. Ved samme lejlighed blev hele møntrækken ændret med indførelse af nye møntværdier og nyt udseende af mønterne.

Beskrivelse af mønten
På forsiden er kronen centralt placeret. Kongekronen er konge- og statsmagtens vigtigste symbol og er et symbolsk udtryk for statslig overhøjhed. Siden 1671 har Christian V' s krone, der opbevares på Rosenborg Slot, været den danske kongekrone. Udmøntningsåret er angivet øverst på mønten. På bagsiden er værdiangivelsen centralt placeret. Over denne er Den Kgl. Mønts hjerte præget. Anvendelsen af hjertet er en århundredgammel tradition, der oprindelig viste, hvilken møntmester og senere hvilket udmøntningssted, der har præget mønten. Møntmærket har ikke længere nogen praktisk betydning, idet der i dag kun er ét udmøntningssted.

Tekniske specifikationer
25-øren er lavet af tinbronze. Mønten måler i diameter 17,5 mm, vejer 2,8 gram og har en tykkelse på 1,55 mm. Randen er glat.




Sidst opdateret 06/30/2010
 
Mere information
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer