Kilde:

ECB Månedsoversigt, november 2000.

Første søjle
Den første søjle tildeler analyse af pengemængden en fremtrædende rolle. Pengemængdens betydning signaleres gennem offentliggørelse af en referenceværdi for væksten i den brede pengemængde, M3. M3 består af indskud i kreditinstitutter fra borgerne og virksomhederne mv. samt deres beholdning af sedler og mønter og omsættelige fordringer udstedt af monetære og finansielle institutioner.

Referenceværdien er udledt fra sammenhænge mellem pengemængde, realindkomst, priser og pengemængdens omløbshastighed. Udtrykt i ændringer er sammenhængen:

Dm/m = Dy/y + p/p - Dv/v,

hvor Dm/m er den procentuelle vækst i pengemængden, Dy/y er væksten i realindkomsten, Dp/p er inflationen og Dv/v er den procentuelle stigning i pengenes omløbshastighed.

Den første referenceværdi blev annonceret i december 1998, hvor referenceværdien blev fastsat til en årlig vækstrate på 4½ pct. Denne referenceværdi blev udledt på grundlag af antagelser på mellemlangt sigt om en årlig trendvækst i realindkomsten (realt BNP) på 2-2,5 pct., et underliggende årligt fald i omløbshastigheden i M3 på 0,5-1 pct. og en prisudvikling i overensstemmelse med ECBs definition af prisstabilitet (en år-til-år vækstrate i det harmoniserede forbrugerprisindeks, HICP, på under 2 pct.). Referenceværdien på 4½ pct. blev fastholdt i december 1999 og igen i december 2000. Ved annonceringen i december 2000 noterede Styrelsesrådet sig, at det som følge af et endnu utilstrækkeligt datagrundlag var for tidligt at ændre på antagelsen om størrelsen af trendvæksten i realt BNP trods strukturelle fremskridt i euroområdet.

Store eller langvarige afvigelser i pengemængdevæksten i forhold til referenceværdien vil under normale omstændigheder indikere et opadrettet pres på prisniveauet, men på kort sigt kan afvigelserne have mange årsager. ECB anser ikke referenceværdien for et mål, som søges kontrolleret, men som et analyseredskab til vurdering af den fremtidige inflation. I den første søjle indgår desuden analyser af udviklingen i andre pengemængdebegreber (M1, M2), udviklingen i de forskellige del komponenter af M3 samt en analyse af de tilhørende modposter på de monetære og finansielle institutioners balancer, herunder især udlånsvæksten.

Anden søjle
Den anden søjle bygger på en analyse af en række realøkonomiske og andre finansielle faktorer til vurdering af udsigterne for prisudviklingen, især på kort og mellemlangt sigt. Disse faktorer er bl.a. produktions-, efterspørgsels- og arbejdsmarkedsforhold, kursen på euro, betalingsbalancen, finanspolitiske og finansielle indikatorer, samt udviklingen i pris- og omkostningsindeks. Bevægelser i aktivpriser kan også påvirke prisudviklingen via indkomst- og formueeffekter.

Inden for anden søjle spiller makroøkonomiske fremskrivninger, udarbejdet både inden for og uden for ECB, også en rolle som baggrundsmateriale for Styrelsesrådets pengepolitiske beslutninger. ECB offentliggjorde i forbindelse med månedsoversigten for december 2000 for første gang makroøkonomiske fremskrivninger udarbejdet i samarbejde mellem økonomer hos ECB og de nationale centralbanker i euroområdet. ECB anfører, at fremskrivningerne ikke er udtryk for Styrelsesrådets synspunkter eller skøn. Fremskrivningerne er, til forskel fra en prognose, betinget af en uændret pengepolitik i form af uændrede officielle rentesatser og valutakurser. Antagelserne er lavet for at tydeliggøre de mulige konsekvenser af en uændret pengepolitik i fremskrivningsperioden. Det betyder, at fremskrivningerne ikke nødvendigvis vil være det bedste skøn for den fremtidige udvikling, specielt ikke på længere sigt, da pengepolitikken vil reagere på ændrede udsigter for prisudviklingen.

ECBs fremskrivninger af inflation og vækst i det reale bruttonationalprodukt med tilhørende underkomponenter er offentliggjort som intervaller for at betone usikkerheden ved forudsigelserne. Usikkerheden ved fremskrivningerne er stigende med tidshorisonten, hvilket afspejles i bredere intervaller.

Ifølge fremskrivningerne ventes prisstigningstakten at aftage i de kommende år. Efter udarbejdelsen af fremskrivningerne er faldet i oliepriserne og styrkelsen af euroens kurs fortsat, hvilket trækker inflationen i nedadgående retning.

ECB har tilkendegivet, at Styrelsesrådet krydstjekker fremskrivningerne med andre fremskrivninger og anden information om den realøkonomiske udvikling fra tilgængelige indikatorer, herunder forventninger til fremtiden.

ECBs MAKROØKONOMISKE FREMSKRIVNINGER FOR EUROOMRÅDET

Årlig ændring, pct.	19991	2000	2001	2002
Forbrugerprisindeks, HICP	1,1	2,3-2,5	1,8-2,8	1,3-2,5
BNP i faste priser	2,5	3,2-3,6	2,6-3,6	2,5-3,5
Heraf:
Privat forbrug	2,8	2,3-2,7	2,2-3,2	1,7-3,3
Offentligt forbrug	1,4	0,8-2,0	0,6-1,6	0,9-1,9
Faste bruttoinvesteringer	5,3	4,7-5,7	3,3-6,3	3,1-6,3
Eksport (varer og tjenester)	4,6	9,8-12,6	6,5-9,7	5,6-8,8
Import (varer og tjenester)	6,2	8,8-11,4	6,0-9,4	5,3-8,7

Kilde:	ECB Månedsoversigt, december 2000.
1	Faktiske tal.

Gennem markedsoperationerne tildeles kreditinstitutterne likviditet mod sikkerhedsstillelse. Hovedparten af likviditeten tildeles ved de primære markedsoperationer, som udføres gennem ugentlige auktioner af likviditet med en løbetid på 14 dage. Eurosystemet tildeler yderligere likviditet gennem langfristede markedsoperationer, som er månedlige auktioner med en løbetid på tre måneder. Desuden har Eurosystemet mulighed for at benytte finjusterende markedsoperationer til at udjævne rentebevægelser, især hvis rentebevægelserne er forårsaget af uventede likviditetsudsving. Endelig kan Eurosystemet også udføre strukturelle markedsoperationer for at justere sin nettostilling over for den finansielle sektor over en længere periode.

De stående faciliteter har til formål at tilføre og opsuge likviditet fra dag til dag. Kreditinstitutterne kan anvende den marginale udlånsfacilitet til at opnå dag-til-dag likviditet mod sikkerhedsstillelse, mens de kan anvende indlånsfaciliteten tildag-til-dag indskud. De stående faciliteter stilles til rådighed gennem de nationale centralbanker i euroområdet. Renterne på de stående faciliteter udgør normalt grænserne for dag-til-dag renten, EONIA (Euro Overnight Index Average, jf. fodnote side 43).

Eurosystemets reservekravssystem pålægger kreditinstitutterne i euroområdet at deponere 2 pct. af udvalgte passiver i de nationale centralbanker. Reservekravene skal opfyldes i gennemsnit i løbet af en reservekravsperiode på en måned, som løber fra den 24. til den 23. i den følgende måned. De krævede reserver forrentes med renten for de primære markedsoperationer.

På den sidste dag i hver reservekravsperiode bliver reservekravsforpligtelsen bindende, og EONIA-renten kan derfor udvise større udsving end normalt. Når EONIA-renten stiger kraftigt ved udløb af en reservekravsperiode, skyldes det typisk, at en del kreditinstitutter mangler likviditet for at opfylde reservekravet. Når EONIA-renten falder ved udløbet af en reservekravsperiode skyldes det, at kreditinstitutterne har rigelig likviditet.