Publikationsoversigt - Indhold - Top/Bund - Forrige/næste

En sammenligning af detailrenterne i Danmark og euroområdet

Sabina Persson, Statistisk Afdeling.

INDLEDNING OG SAMMENFATNING

I januar 2003 indførte eurolandene og Danmark en harmoniseret rentestatistik, der belyser finansieringsbetingelserne for husholdninger og virksomheder. Statistikken danner grundlag for sammenligning af detailrenter på tværs af lande og anvendes bl.a. til analyse af finansiel integration, markedsstruktur, økonomiske konjunkturer, pengepolitiske ændringer og stabilitet i det finansielle system.

Denne artikel beskriver rentestatistikkens egenskaber og de væsentligste strukturelle årsager til renteforskelle mellem Danmark og euroområdet.

Der kan ikke drages konklusioner om konkurrencesituationen alene på baggrund af renteniveauet eller rentemarginaler, da mange andre faktorer som fx gebyr- og lånestruktur, sikkerhedsstillelse, rentebindingsperiode mv. har indflydelse på renteniveauet. Gebyrer, som fx etablerings- og garantiomkostninger, der udgør en væsentlig andel af indtjeningen på detailbankmarkedet, er ikke inkluderet i rentesatserne. Endvidere er det på grund af store produktforskelle på tværs af lande ikke muligt direkte fra statistikken at udlede, hvad en låntager skal betale for samme lån i forskellige lande. Renteforskelle mellem Danmark og euroområdet kan desuden skyldes, at lånene er i forskellig valuta, men som følge af kronens meget tætte tilknytning til euroen spiller dette forhold kun en begrænset rolle og tages derfor ikke i betragtning. Forskelle i den samlede gældsbyrde og dermed i risikoen ved udlån mellem landene tages heller ikke i betragtning.

En sammenligning af renterne viser, at der er betydelige renteforskelle mellem Danmark og euroområdet såvel som mellem eurolandene indbyrdes. Det skyldes i høj grad, at detailbankmarkedet fortsat er præget af betydelige nationale forskelle, hvad angår produktudbud, lånesammensætning, markedsstruktur og lovgivning. Renteforskellene er størst for husholdningssektoren, hvor barriererne for grænseoverskridende låneaktiviteter er størst.

I Danmark er udlånsrenterne generelt en anelse højere og indlånsrenterne lidt lavere end gennemsnittet i euroområdet. De væsentligste undtagelser er relativt lave renter på kassekreditter i Danmark og relativt høje renter på anfordringsindskud, der begge er vigtigere produkter i Danmark end i euroområdet.

Renterne på boliglån er særligt vanskelige at sammenligne på tværs af lande, idet markederne for boligfinansiering er grundlæggende forskellige. Danmark er kendetegnet ved en veludviklet og særegen realkreditinstitutsektor, hvor udlånet er baseret på obligationsudstedelse. Renteniveauet på boliglån er lidt højere i Danmark end i de fleste af eurolandene på grund af en relativ høj andel af fastforrentede lån, en relativ lang løbetid og en indbygget ret til førtidsindfrielse. Renteforskellen til euroområdet er blevet mindre som følge af et strukturelt skift i lånesammensætningen i retning af flere lån med kort rentebindingsperiode i Danmark.

Endelig viser rentestatistikken en forholdsvis hurtig tilpasning til pengepolitiske renteændringer i Danmark sammenlignet med euroområdet.

I næste afsnit gives først en kort introduktion til detailrenterne i Danmark og euroområdet. Dernæst præsenteres den generelle udvikling i detailrenterne fra januar 2003 til august 2005, efterfulgt af en diskussion af henholdsvis husholdningernes og virksomhedernes renteforhold. I det sidste afsnit gives et kort indblik i det videre arbejde med rentestatistikken.

DETAILRENTERNE I DANMARK OG EUROOMRÅDET

Der er betydelige forskelle på detailrenterne mellem landene i Europa. Dette gælder især husholdningssektoren, hvor renteforholdene er præget af forskellige nationale traditioner og regulering. For det største  udlånssegment, boliglån med løbetid[1] over 5 år, var renteforskellene mellem eurolandene med de højeste og laveste renter fx over 2 procentpoint i både august 2003 og maj 2005, jf. figur 1. Renteforskellene er tilsvarende store for de øvrige ind- og udlånssegmenter, og en undersøgelse af spredningen i renterne viser, at renteforskellene ikke er blevet mindre i den tid, statistikken har eksisteret.[2] I appendikset er givet en detaljeret oversigt over renterne i Danmark og euroområdet. Rentestatistikken er beskrevet i boks 1.

MFI-SEKTORENS RENTER PÅ UDESTÅENDE UDLÅN TIL BOLIGFORMÅL (LØBETID OVER 5 ÅR) TIL HUSHOLDNINGER I DANMARK OG EUROLANDENE
Figur 1
Anm.: August 2003 (frem for fx januar 2003) er valgt, fordi perioden dermed er uden pengepolitiske renteændringer.
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

FAKTA OM DEN FÆLLESEUROPÆISKE RENTESTATISTIK
Boks 1

Rentestatistikken indeholder penge-, realkredit- og andre kreditinstitutters (MFIers1) renter på ind- og udlånsforretninger med husholdninger og virksomheder (ikke-finansielle selskaber).2 Danmark og euroområdets rentestatistik omfatter forretninger i national valuta med husholdninger og virksomheder bosiddende i henholdsvis Danmark og euroområdet. Renterne er sammenvejede gennemsnit baseret på faktiske lånebeløb og renter. Statistikken har detaljerede opdelinger på låntagergruppe, produkttype, løbetid samt nye og udestående forretninger.

Renterne på nye forretninger påvirkes af kunde- og produktsammensætningen fra måned til måned, ligesom genforhandling af korte lån skaber en anderledes lånesammensætning end udestående forretninger. Renterne på nye forretninger har særlig pengepolitisk interesse. De viser detailrenternes tilpasning til ændringer i de pengepolitiske renter (transmissionsmekanismen).

Statistikken over renterne på udestående forretninger er sammensat af lån, der er optaget over en længere periode, og afhænger derfor af den historiske renteudvikling. En høj andel af fastforrentede lån vil derfor give et efterslæb i renteudviklingen i forhold til nye forretninger. Renterne på udestående forretninger giver et bredt billede af den grundlæggende struktur og de samlede rentevilkår i landene, og der er derfor især fokus på udestående forretninger i denne artikel.

En vigtig metodemæssig forskel på opgørelsen af renterne på nye og udestående udlån er, at nye udlån opdeles på initial rentebindingsperiode (perioden frem til første rentetilpasning), mens udestående udlån opdeles på oprindelig løbetid. Derudover opgøres nye udlån, i modsætning til udestående udlån, ekskl. kassekreditter. Derfor kan renterne i de enkelte rentebindings- og løbetidsbånd på tværs af nye og udestående udlån ikke umiddelbart sammenlignes.

Rentesatserne inkluderer alene månedens påløbne renter og løbende provision, men ikke engangsprovision, etableringsomkostninger, garantigebyrer, stempelafgifter mv. Derfor kan renteforskelle skyldes en forskellig fordeling af låneomkostninger på henholdsvis renter og øvrige omkostninger på tværs af lande. En indikation af de samlede låneomkostninger fås ved rentestatistikkens oplysninger om årlige omkostninger i pct. (ÅOP) for nye udlån til henholdsvis boligformål og forbrugerkredit til husholdninger. Eksempelvis var ÅOP for nye forbrugerkreditter i Danmark og euroområdet henholdsvis 8,9 og 7,8 pct. i gennemsnit i marts-august 2005, dvs. henholdsvis 1,1 og 0,8 procentpoint højere end de effektive rentesatser alene, jf. tabel B i appendiks. ÅOP afhænger af lånets løbetid, idet omkostningerne fordeles på antal år lånet løber. Opgørelsen af ÅOP er baseret på EUs direktiv om forbrugerkredit. Der kan være forskel på, hvordan landene har implementeret direktivet, og ÅOP bør derfor fortolkes med nogen forsigtighed.

1     Monetære Finansielle Institutioner.

2     Se introduktionsartikel om rentestatistikken af Tina Christoffersen og Marie Jakobsen, Ny rentestatistik, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2003.

Detailrenterne påvirkes af en række faktorer, fx MFI-sektorens struktur, konkurrenceforhold, den finansielle stabilitet, produktdifferentiering, anvendelsen af sikkerhedsstillelse og lovgivning. Renterne vil også afhænge af låntagernes forhold, fx husholdningernes og virksomhedernes finansielle situation og låntagernes størrelse, struktur og tilknytning til instituttet. Især produktdifferentiering, herunder forskellig grad af sikkerhedsstillelse og rentebindingsperioden, er væsentlige forklaringer på renteforskelle mellem Danmark og euroområdet.

Generel udvikling i detailrenterne siden 2003
En meget væsentlig påvirkning af den generelle udvikling i detailrenterne kommer fra de officielle pengepolitiske renter og markedsrenterne. I Danmark er de pengepolitiske renter og pengemarkedsrenterne faldet ca. 0,8 procentpoint i perioden januar 2003 til august 2005. De langfristede renter på danske realkreditobligationer er faldet mere end de korte, dvs. rentekurven er blevet fladere.

Udviklingen i markedsrenterne er afspejlet i detailrenterne, jf. figur 2 og 3. Både markeds- og detailrenterne er generelt faldet lidt mindre i euroområdet end i Danmark.

Der er betydelige forskelle i rentedannelsen mellem den danske MFI-sektor og sektorerne i eurolandene. I Danmark består indlånssiden alene af pengeinstitutter. Deres renter følger Nationalbankens udlånsrente og pengemarkedsrenterne tæt. Ved Nationalbankens diskontonedsættelse 6. juni 2003 fulgte pengeinstitutternes ind- og udlånsrenter hurtigt med ned, jf. figur 2 og 3. Den samme grad af tilpasning ses ikke i euroområdet som helhed.

MFI-SEKTORENS RENTER PÅ UDESTÅENDE UDLÅN TIL OG INDLÅN FRA HUSHOLDNINGER I DANMARK OG EUROOMRÅDET
Figur 2
Anm.: PI står for pengeinstitutter.
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

MFI-SEKTORENS RENTER PÅ UDESTÅENDE UDLÅN TIL OG INDLÅN FRA VIRKSOMHEDER I DANMARK OG EUROOMRÅDET
Figur 3
Anm.: PI står for pengeinstitutter.
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

Renterne på realkreditinstitutternes udlån følger i Danmark udviklingen på obligationsmarkedet. En væsentlig del af lånene er fastforrentede. Udviklingen i realkreditinstitutternes gennemsnitlige udlånsrente er derfor træg sammenlignet med pengeinstitutternes. Realkreditinstitutternes udlån udgør ca. 81 og 60 pct. af MFI-sektorens samlede udlån til henholdsvis husholdninger og virksomheder.[3]

Realkreditudlånet finansieres ved, at realkreditinstitutterne udsteder obligationer, der ikke er en del af indlånet i rentestatistikken. Udlånet er karakteriseret ved en høj grad af sikkerhedsstillelse samt en relativ lang løbetid (op til 30 år) sammenlignet med euroområdet. I euroområdet sker en større del af boligfinansieringen via pengeinstitutter.[4] Den store andel af realkreditudlån betyder, at det samlede indlån i forhold til det samlede udlån til husholdninger kun er 0,3 i Danmark sammenlignet med 1,1 i euroområdet.[5] For danske pengeinstitutter alene er forholdet 1,3.

Forholdet mellem det samlede indlån fra og udlån til virksomheder er ca. 0,3 i både Danmark og euroområdet. Det lave forhold afspejler, at likviditet har en omkostning (sammenlignet med alternative placeringer), og virksomhederne søger derfor at minimere likviditetsbeholdningen.

Udlånsrenterne er faldet mere end indlånsrenterne både i Danmark og euroområdet, og dermed har rentemarginalen været faldende i perioden. Pengeinstitutternes rentemarginal er forklaret i boks 2.

PENGEINSTITUTTERNES RENTEMARGINAL
Boks 2

Rentemarginalen er forskellen mellem ud- og indlånsrenter og er en del af pengeinstitutternes indtjeningsgrundlag. Den defineres normalt kun for pengeinstitutterne, da realkreditinstitutterne i Danmark ikke modtager indlån. Rentemarginalen påvirkes bl.a. af muligheden for omkostningsreduktion, indtjeningssubstitutionen mellem renter og gebyrer, konkurrencesituationen og den generelle rente- og konjunkturudvikling. Eksempelvis vil den typisk blive indsnævret under rentefald, hvis renten i forvejen er lav, fordi indlånsrenten vil aftage mere trægt, når den nærmer sig nul.

Rentemarginalens betydning for pengeinstitutternes indtjening har været aftagende i de seneste 15 år, bl.a. som følge af et strukturelt skift mod gebyrbaseret indtjening. Gebyrindtægter udgjorde 14 pct. af de samlede netto rente- og gebyrindtægter i 1991, mens de i 2004 udgjorde knap 30 pct.1 Pengeinstitutter i euroområdet har oplevet en tilsvarende strukturel indtjeningssubstitution.2

Pengeinstitutternes generelle rentemarginal er defineret som forskellen mellem pengeinstitutternes gennemsnitlige ud- og indlånsrenter. Specifikke ud- og indlånsmarginaler kan beregnes ved at trække henholdsvis en referencerente, som fx 3-måneders Cibor, fra en udlånsrente og en indlånsrente fra en referencerente. Ved hjælp af rentestatistikken kan man følge udviklingen i generelle og specifikke rentemarginaler.

Der har været en betydelig indsnævring af pengeinstitutternes generelle rentemarginal for husholdninger i Danmark, jf. figur A. Udbredelsen af prioritetslån med sikkerhed i fast ejendom har bidraget til at indsnævre pengeinstitutternes rentemarginal i Danmark. Derudover kan konkurrencesituationen have bidraget til den faldende rentemarginal. Pengeinstitutternes rentemarginal for husholdninger er dog fortsat væsentligt højere i Danmark end i euroområdet, mens rentemarginalen for virksomheder, der generelt er tættere på pengemarkedslignende lånevilkår, er lavere og mere lig den i euroområdet.

GENERELLE RENTEMARGINALER I DANMARK OG EUROOMRÅDET

Figur A
Anm.: RI står for realkreditinstitutter.

Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

Boligudlånet med sikkerhed i fast ejendom er inkluderet i euroområdets rentemarginal for husholdninger, mens realkreditudlånet med den højeste grad af sikkerhedsstillelse ikke er inkluderet i de danske pengeinstitutters rentemarginal. Dette medvirker til en lavere rentemarginal for euroområdet. En tilnærmelse kan ske ved at inkludere realkreditudlånet i rentemarginalen for Danmark. Herved ses en betydelig indsnævring af forskellen mellem rentemarginalerne i Danmark og euroområdet, især i slutningen af perioden, jf. figur A. Den mere træge tilpasning af realkreditinstitutternes udlånsrenter som følge af den større andel af fastforrentede lån ses som en tydelig udvidelse af rentemarginalen efter den pengepolitiske rentenedsættelse 6. juni 2003. Inkludering af realkreditudlånet i den danske rentemarginal giver dog fortsat ikke et direkte sammenligningsgrundlag, idet finansieringssiden for realkreditinstitutterne (obligationsudstedelsen) ikke er inkluderet. Realkreditinstitutternes bidragssats, der i hovedtræk svarer til pengeinstitutternes rentemarginal, udgør omkring 0,5 procentpoint, hvilket indikerer, at rentemarginalen for den samlede danske MFI-sektor ville være lavere endnu, hvis obligationsbeholdningerne indgik i statistikken som indlån.

1    Jf. fx Finansiel Stabilitet 2005, Danmarks Nationalbank samt Michael Olsen og Morten Linnemann Bech, Pengeinstitutternes indtjening, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 1998.
2  Jf. Financial Stability Review, ECB, juni 2005.


Husholdningernes renter
MFI-sektorens udestående udlån til husholdninger domineres af udlån til boligformål i både Danmark og euroområdet, jf. figur 4. Renten på boligudlån til husholdninger er omtrent på samme niveau i Danmark og euroområdet (gennemsnit), jf. tabel 1.[6] Realkreditinstitutterne står for 91 pct. af boligudlånet til husholdninger i Danmark.[7]

MFI-SEKTORENS UDESTÅENDE UDLÅN TIL HUSHOLDNINGER FORDELT PÅ FORMÅL OG LØBETID, JUNI-AUGUST 2005
Figur 4
Anm.: Lånets løbetid er angivet i parentes.
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

MFI-SEKTORENS RENTER PÅ UDESTÅENDE UDLÅN OG INDLÅN I EUROOMRÅDET OG DANMARK, JUNI – AUGUST 2005 (3-MÅNEDERS GENNEMSNIT)
Tabel 1
Pct.
Euroområdet
Danmark
Forskel
DK - EUR
Rente
Æn-
dring1
Rente
Æn-
dring1
Udlån
4,76
-0,86
4,84
-1,65
0,08
Husholdninger
5,20
-0,88
4,96
-1,85
-0,24
  Udlån til boligformål2
4,63
-0,95
4,67
-1,89
0,04
  Forbrugerkredit og andre lån2
6,47
-0,59
7,32
-1,22
0,85
Heraf kassekreditter
9,57
-0,49
6,88
-2,19
-2,69
Virksomheder
4,22
-0,88
4,54
-1,21
0,32
Heraf kassekreditter
5,09
-1,04
4,25
-1,09
-0,84
Indlån
1,65
-0,43
1,45
-0,49
-0,20
Husholdninger
1,71
-0,43
1,30
-0,41
-0,41
  Anfordringsindskud
0,69
-0,20
1,25
-0,24
0,56
  Tidsindskud
2,64
-0,45
1,46
-0,70
-1,18
  Indlån med opsigelsesvarsel3
2,13
-0,26
1,37
-0,62
-0,76
Virksomheder
1,40
-0,45
1,74
-0,64
0,34
  Anfordringsindskud
0,94
-0,23
1,52
-0,62
0,58
  Tidsindskud
2,40
-0,68
2,12
-0,67
-0,28
Anm.:  Renterne er for lån i national valuta. Kassekreditter specificeres ikke på formål.

Kilde:  ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

1     Ændring i forhold til 1. kvartal 2003.
2     Inkl. kassekreditter.
3     Indlån med opsigelsesvarsel fra virksomheder er på grund af en lille balance medtaget under husholdningssektoren.

Der har været relativt store rentefald på udlån til boligformål til husholdninger i Danmark, jf. tabel 1. Realkreditinstitutternes rente er faldet som følge af faldende obligationsrenter, løbende konverteringer og et strukturelt skift i retning af en højere andel af lån med kort rentebindingsperiode, heriblandt rentegarantilån.[8] Lånestrukturen i Danmark har dermed nærmet sig strukturen i euroområdet, hvor variabelt forrentede lån er langt mere udbredt, jf. figur 5. Det strukturelle skift har medført lavere renteudgifter, men samtidig er husholdningernes rentefølsomhed blevet større. Udviklingen er sket til trods for, at rentekurven generelt har været relativt flad i perioden, hvilket normalt er til fordel for optagelse af lange, fastforrentede lån.

MFI-SEKTORENS NYE UDLÅN (EKSKL. KASSEKREDITTER) TIL HUSHOLDNINGER FORDELT PÅ RENTEBINDINGSPERIODE
Figur 5
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

Pengeinstitutternes rente på udlån til boligformål er faldet mere end realkreditinstitutternes rente. Udviklingen skyldes, udover den generelle renteudvikling, især pengeinstitutternes udbredelse af realkreditlignende lån med pant i fast ejendom (prioritetslån).[9] Pengeinstitutterne har som følge heraf vundet betydelige markedsandele fra realkreditinstitutterne. Pengeinstitutternes andel af boligudlånet er således steget fra 5 pct. i 1. kvartal 2003 til 9 pct. i gennemsnit i juni-august 2005, en stigning fra 46 til 114 mia.kr.[10]

Danmark har, ud over store rentefald på boliglån, også haft relativt store rentefald på kassekreditter til husholdninger, jf. tabel 1. Dette, sammenholdt med en i forvejen relativ lav rente på kassekreditter i Danmark, medførte, at renten på kassekreditter til husholdninger var 2,7 procentpoint lavere i Danmark end i euroområdet i gennemsnit i juni-august 2005. Kassekreditter er mere udbredt i danske pengeinstitutter end i euroområdet generelt, og renten er afhængig af kundens samlede forretninger hos instituttet.[11] En væsentlig del af både bolig- og forbrugslån oprettes som kassekreditter i Danmark. Især ved boliglån er graden af sikkerhedsstillelse høj, hvilket kan være med til at forklare den relativt lave rente i Danmark. Nye prioritetskassekreditter med pant i fast ejendom har i nogen grad været med til at trække i retning af lavere renter på kassekreditter til husholdninger. Derudover kan konkurrenceforhold for kassekreditter have haft indflydelse på rentefaldet.

FINANSIEL INNOVATION OG STATISTISK KLASSIFICERING
Boks 3

Brugerne af statistikkerne har ofte et ønske om at følge udviklingen i de underliggende produkttyper. Samtidig er det vigtigt ikke at have for mange delkategorier med produkter, der senere videreudvikles eller forsvinder fra markedet, ligesom det er forbundet med omkostninger for statistikindberettere og -indsamlere at ændre indberetningssystemer. Afvejningen mellem et højt detaljeringsniveau og en omkostningseffektiv statistik er derfor afgørende. Nedenfor er to eksempler på håndtering af nye produkter i rentestatistikken.

Realkreditinstitutternes garantilån med renteloft
Realkreditinstitutternes garantilån har rentetilpasning hvert halve år og placeres derfor, uagtet renteloftet, sammen med traditionelle rentetilpasningslån med rentebinding op til 1 år under nye forretninger. Under udestående forretninger placeres garantilån, ligesom øvrige udlån, efter oprindelig løbetid. Hvis renteloftet træder i kraft, ændrer det derfor ikke lånets placering under udestående forretninger. Udlån til boligformål med oprindelig løbetid over 5 år er en blanding af fastforrentede lån, rentetilpasningslån og garantilån med eller uden afdragsfrihed. Renten i dette segment vil derfor være særlig følsom over for sammensætningen af lån på grund af lånenes meget forskellige rentebindingsperioder.

Pengeinstitutternes prioritetslån med pant i fast ejendom
Pengeinstitutternes prioritetslån kan være udformet som et almindeligt boliglån med en hovedstol eller som en kassekredit. Det afgørende er, om hele lånets hovedstol eller kun nettolånebeløbet bogføres på udlånssiden. I det første tilfælde klassificeres lånet som et almindeligt boliglån, og i det andet tilfælde klassificeres lånet som en kassekredit. I begge tilfælde er der tale om boligformål, men da kassekreditter ikke indgår under nye forretninger, vil prioritetskassekreditter, i modsætning til almindelige boliglån, ikke slå igennem på renten for nye udlån til boligformål. Langt størstedelen af prioritetslånene er almindelige boliglån med tilknyttet indlånskonto til samme rente som på udlånet.


Renten på forbrugerkredit og andre lån til husholdninger var 0,9 procentpoint højere i Danmark end i euroområdet i gennemsnit i juni-august 2005, jf. tabel 1. Segmentet er en sammensætning af meget forskellige lån. Kategorien "andre lån" omfatter eksempelvis både erhvervsrelaterede lån, personalelån, studielån og udlån til non-profit foreninger. I Danmark udgør forbrugerkredit og andre lån en relativt lille del af det samlede udlån til husholdninger, jf. figur 4. Graden af sikkerhedsstillelse kan tænkes at være lavere eller i det mindste af lavere kvalitet for forbrugerkredit og andre lån i Danmark end i euroområdet, idet realkreditinstitutterne har en stor del af sikkerheden i fast ejendom. I flere eurolande er renten lav på grund af en relativ høj grad af sikkerhedsstillelse samt en relativ høj andel af studielån og udlån til non-profit foreninger med lav rente. Renteforskellene kan også afspejle forskelle i gebyrniveauerne.

Produktsammensætningen på indlånssiden er meget forskellig for husholdninger i henholdsvis Danmark og euroområdet, jf. figur 6. Indlån på anfordring er langt det største indlånsprodukt i Danmark, mens indlån med opsigelsesvarsel, i modsætning til i euroområdet, udgør en meget lille andel af det samlede indlån. Renten på anfordringsindskud er relativt høj i Danmark, mens renten på indlån med opsigelse er relativt lav sammenlignet med euroområdet. I Danmark har renten på anfordringsindskud tilmed været svagt stigende siden diskontonedsættelsen i juni 2003, hvilket bl.a. skyldes væksten i pengeinstitutternes prioritetslån. I Frankrig var det indtil 1. marts 2005 ikke tilladt at forrente husholdningernes anfordringsindskud, hvilket har været med til at trække gennemsnittet ned i euroområdet. Betingelserne for husholdningernes anfordringsindskud er gradvist ved at ændre sig i Frankrig.

MFI-SEKTORENS SAMLEDE INDLÅN FRA HUSHOLDNINGER FORDELT PÅ PRODUKTTYPE OG LØBETID, JUNI-AUGUST 2005
Figur 6
Anm.: Lånets løbetid er angivet i parentes. Indlån på anfordring er ikke løbetidsopdelt.
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

I Danmark omfatter tidsindskud særlige indlånsformer såsom millionærkonti og skattebegunstigede produkter som børneopsparinger, pensionsopsparinger, indekskonti mv. De skattebegunstigede opsparinger i Danmark kan være med til at forklare den relativt lave rente på tidsindskud sammenlignet med i euroområdet.[12]

Virksomhedernes renter
En stor del af de forhold, der påvirker husholdningernes renter i Danmark og euroområdet, gør sig også gældende for virksomhederne. Forholdene er dog mindre udtalte, og strukturen er mere ens på tværs af landene.

Det største segment af udestående udlån til virksomheder er lån med løbetid over 5 år i både Danmark og euroområdet, jf. figur 7. Realkreditudlånet udgør 83 pct. af dette udlånssegment i Danmark.[13]

MFI-SEKTORENS UDESTÅENDE UDLÅN TIL VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ LØBETID, JUNI-AUGUST 2005
Figur 7
Anm.: Lånets løbetid er angivet i parentes.
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

Den gennemsnitlige rente på udlån til virksomheder er højere i Danmark end i euroområdet, jf. tabel 1. Dette gælder både for den samlede danske MFI-sektor og danske pengeinstitutter alene, jf. figur 3. Låntagers ret til førtidsindfrielse, en højere andel af fastforrentede lån og en længere gennemsnitlig løbetid på realkreditinstitutternes udlån er med til at trække i retning af et højere renteniveau i Danmark. Virksomhedsstørrelse og grad af sikkerhedsstillelse kan være vigtige faktorer for pengeinstitutternes rente.

Renten på kassekreditter til virksomheder er lavere i Danmark end i euroområdet, jf. tabel 1. Ligesom for husholdninger er kassekreditter til virksomheder et vigtigt produkt i danske pengeinstitutter, og renten forhandles i mange tilfælde med den enkelte kunde i forhold til kundens samlede forretninger med instituttet.

Virksomheder har, ligesom husholdninger, optaget en stigende andel af nye lån med kort rentebindingsperiode, jf. figur 8. Virksomheder i både Danmark og euroområdet havde i forvejen en høj andel af lån med kort rentebinding sammenlignet med husholdningssektoren.

MFI-SEKTORENS NYE UDLÅN (EKSKL. KASSEKREDITTER) TIL VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ RENTEBINDINGSPERIODE
Figur 8
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

Statistikken over renterne på nye forretninger giver et mere nuanceret billede af virksomhedernes lånebetingelser i kraft af renter på små og store lån opdelt på rentebindingsperiode. Langt størstedelen af lånene har rentebinding op til 1 år i både Danmark og euroområdet. Renten på små lån (beløb op til 7,5 mio.kr.) er generelt højere end renten på store lån (beløb over 7,5 mio.kr.), jf. figur 9, da større virksomheder ofte har adgang til mere fordelagtige lånebetingelser.

MFI-SEKTORENS RENTER PÅ NYE UDLÅN EKSKL. KASSEKREDITTER (RENTEBINDING OP TIL 1 ÅR) TIL VIRKSOMHEDER
Figur 9
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

Renten på små lån er generelt højere i Danmark, og renten på store lån er generelt lavere end i euroområdet. Størstedelen af nyudlånet med rentebinding op til 1 år til virksomheder i Danmark stammer fra pengeinstitutter.

Virksomhedernes indlånsrenter domineres af en høj andel af anfordringsindskud i både Danmark og euroområdet, jf. figur 10. Virksomhedernes anfordringsindskud er, ligesom husholdningernes, højere forrentede i Danmark, og tidsindskud er lavere forrentede end i euroområdet, jf. tabel 1.

MFI-SEKTORENS SAMLEDE INDLÅN FRA VIRKSOMHEDER FORDELT PÅ PRODUKTTYPE OG LØBETID, JUNI-AUGUST 2005
Figur 10
Anm.: Lånets løbetid er angivet i parentes. Indlån på anfordring er ikke løbetidsopdelt.
Kilde: ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

VIDEREUDVIKLING AF RENTESTATISTIKKEN

Rentestatistikkens styrke er, at den giver et meget nuanceret billede af de finansielle detailmarkedsforhold og giver et langt bedre grundlag for sammenligning af renter på tværs af lande end tidligere.

På grund af et fragmenteret detailbankmarked er renteforskellene forholdsvis store i Europa. En væsentlig del af renteforskellene skyldes forskellige finansielle strukturer, produktkarakteristika og national regulering. Perioden siden rentestatistikkens start er endnu for kort til, at der kan registreres større bevægelser i den finansielle integration på detailbankmarkedet i Europa. Rentestatistikken er et centralt værktøj til at følge udviklingen i fremtiden.

I ECB pågår et arbejde med at videreudvikle rentestatistikken med henblik på yderligere at forbedre sammenligningsgrundlaget og bidrage til at forklare renteforskelle. Først og fremmest vil oplysninger om sikkerhedsstillelse samt gebyrer give vigtig information om årsagerne til renteforskelle. Der består endvidere et fortsat arbejde i at harmonisere implementeringen af formålsopdelingen. Dette skyldes især de betydelige produktforskelle på tværs af lande og vanskeligheder med i praksis at fastsætte låneformål. Derudover vil oplysninger om den gennemsnitlige rentebindingsperiode og løbetid kunne bidrage til bedre at belyse renteforskelle mellem landene.

LITTERATUR

Bech, M. L. og M. Olsen, Pengeinstitutternes indtjening, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 1998.

Christoffersen, T. og M. Jakobsen, Ny rentestatistik, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 2. kvartal 2003.

ECB, Indicators of Financial Integration in the Euro Area, September 2005.

Financial Stability Review, ECB, juni 2005.

Finansiel Stabilitet 2005, Danmarks Nationalbank.

APPENDIKS
MFI-SEKTORENS RENTER PÅ UDESTÅENDE UDLÅN OG INDLÅN I EUROOMRÅDET OG DANMARK, JUNI-AUGUST 2005 (3-MÅNEDERS GENNEMSNIT)
Tabel A
Pct.
Euro-
om-
rådet
Æn-
dring1
Danmark
Æn-
dring1
Forskel
DK - EUR
PI-andel2
Æn-
dring1
Udlån
4,76
-0,86
4,84
-1,65
0,08
25
1
Husholdninger
5,20
-0,88
4,96
-1,85
-0,24
19
2
  Boligformål3
4,63
-0,95
4,67
-1,89
0,04
9
4
    Løbetid op til 1 år
4,59
-0,88
5,05
-1,59
0,46
100
7
    Løbetid 1-5 år
4,29
-1,11
5,82
-0,74
1,53
68
12
    Løbetid over 5 år
4,64
-0,95
4,66
-1,90
0,02
8
4
  Forbrugerkredit og lån3
6,47
-0,59
7,32
-1,22
0,85
100
0
    Løbetid op til 1 år
7,92
-0,71
7,38
-1,01
-0,54
100
0
    Løbetid 1-5 år
6,88
-0,60
7,72
-1,34
0,84
100
0
    Løbetid over 5 år
5,72
-0,50
7,10
-1,32
1,38
100
0
Heraf kassekreditter
9,57
-0,49
6,88
-2,19
-2,69
100
0
Virksomheder3
4,22
-0,88
4,54
-1,21
0,32
40
0
    Løbetid op til 1 år
4,29
-0,85
4,33
-1,42
0,04
100
0
    Løbetid 1-5 år
3,82
-0,95
4,50
-1,24
0,68
90
2
    Løbetid over 5 år
4,31
-0,88
4,58
-1,08
0,27
17
1
Heraf kassekreditter
5,09
-1,04
4,25
-1,09
-0,84
100
1
Indlån
1,65
-0,43
1,45
-0,49
-0,20
100
0
Husholdninger
1,71
-0,43
1,30
-0,41
-0,41
100
0
  Anfordringsindskud
0,69
-0,20
1,25
-0,24
0,56
100
0
  Tidsindskud
2,64
-0,45
1,46
-0,70
-1,18
100
0
    Løbetid op til 2 år
1,92
-0,64
1,62
-0,69
-0,30
100
0
    Løbetid over 2 år
3,19
-0,41
1,36
-0,70
-1,83
100
0
  Indlån med opsigelse4
2,13
-0,26
1,37
-0,62
-0,76
100
0
    op til 3-måneders
2,12
-0,21
1,34
-0,63
-0,78
100
0
    over 3-måneders
2,34
-0,89
1,81
-0,36
-0,53
100
0
Virksomheder
1,40
-0,45
1,74
-0,64
0,34
100
0
  Anfordringsindskud
0,94
-0,23
1,52
-0,62
0,58
100
0
  Tidsindskud
2,40
-0,68
2,12
-0,67
-0,28
100
0
    Løbetid op til 2 år
2,11
-0,61
2,12
-0,68
0,01
100
0
    Løbetid over 2 år
3,52
-1,16
2,27
-0,29
-1,25
100
0
Anm.:  Renter i euroområdet er for lån i euro, og renter i Danmark er for lån i danske kroner. Renter på udestående lån er opdelt efter oprindelig løbetid. Kassekreditter specificeres ikke selvstændigt på formål og løbetid.

Kilde:   ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

1     Ændring i forhold til 1. kvartal 2003.
2     Pengeinstitutternes andel af ud- og indlånet i Danmark, gennemsnit juni-august 2005.
3     Inkl. kassekreditter.
4     Indlån med opsigelsesvarsel fra virksomheder er på grund af det lille forretningsomfang medtaget under husholdningssektoren. Indlån med opsigelsesvarsel fra virksomheder har i gennemsnit udgjort 13 pct. af alle indlån med opsigelsesvarsel i Danmark.

MFI-SEKTORENS RENTER PÅ NYE UDLÅN OG INDLÅN I EUROOMRÅDET OG DANMARK, MARTS-AUGUST 2005 (6-MÅNEDERS GENNEMSNIT)
Tabel B
Pct.
Euro-
om-
rådet
Æn-
dring1
Dan-
mark
Æn-
dring1
Forskel
DK - EUR
PI-
andel2
Udlån
3,65
-0,67
4,14
-1,12
0,49
30
Husholdninger
4,44
-0,87
4,46
-1,29
0,02
15
  Boligformål3
3,68
-0,83
4,25
-1,16
0,57
9
    Rentebinding op til 1 år
3,36
-0,75
3,72
-1,21
0,36
22
    Rentebinding 1-5 år
3,80
-0,62
3,20
-0,83
-0,60
1
    Rentebinding 5-10 år
4,20
-0,85
3,77
-0,97
-0,43
4
    Rentebinding over 10 år
4,15
-0,87
4,76
-1,05
0,61
1
  ÅOP, boligformål
3,92
-0,78
4,47
-1,28
0,55
9
  Forbrugerkredit3
7,04
-0,42
7,75
-1,57
0,71
100
    Rentebinding op til 1 år
6,74
-0,66
7,77
-1,55
1,03
100
    Rentebinding 1-5 år
6,62
-0,45
6,36
-0,28
-0,26
100
    Rentebinding over 5 år
8,05
-0,28
6,21
-1,40
-1,84
100
  ÅOP, forbrugerkreditter
7,83
-0,31
8,91
-1,58
1,08
100
  Andre lån3
4,03
-0,75
6,30
-1,20
2,27
100
    Rentebinding op til 1 år
3,87
-0,73
6,37
-1,27
2,50
100
    Rentebinding 1-5 år
4,62
-0,74
4,78
-2,12
0,16
100
    Rentebinding over 5 år
4,51
-0,81
4,79
-1,78
0,28
100
Virksomheder3
3,30
-0,61
3,37
-0,81
0,07
63
  Beløb op til 7,5 mio.kr.
3,95
-0,69
4,35
-1,00
0,40
29
    Rentebinding op til 1 år
3,89
-0,68
4,05
-1,10
0,16
60
    Rentebinding 1-5 år
4,46
-0,49
5,00
0,35
0,54
55
    Rentebinding over 5 år
4,21
-0,81
4,60
-1,06
0,39
7
  Beløb over 7,5 mio.kr.
3,04
-0,53
3,17
-0,70
0,13
70
    Rentebinding op til 1 år
2,96
-0,53
2,82
-0,54
-0,14
88
    Rentebinding 1-5 år
3,53
-0,19
3,91
-0,62
0,38
67
    Rentebinding over 5 år
3,89
-0,58
4,37
-0,91
0,48
17
Indlån (tidsindskud)
2,01
-0,41
2,03
-0,56
0,02
100
Husholdninger
1,98
-0,36
1,84
-0,56
-0,14
100
    Løbetid op til 1 år
1,95
-0,35
1,85
-0,56
-0,10
100
    Løbetid 1-2 år
2,09
-0,43
1,95
-0,24
-0,14

100

    Løbetid over 2 år
2,27
-0,55
1,59
-0,60
-0,68

100

Virksomheder
2,02
-0,46
2,10
-0,57
0,08

100

    Løbetid op til 1 år
2,01
-0,46
2,10
-0,57
0,09

100

    Løbetid 1-2 år
2,20
-0,42
2,07
-0,16
-0,13

100

    Løbetid over 2 år
3,14
-0,31
2,12
-0,60
-1,02

100

Anm.:  Renter i euroområdet er for lån i euro, og renter i Danmark er for lån i danske kroner. Renter på nye udlån er opdelt efter rentebindingsperiode, mens renter på nye tidsindkud er opdelt efter oprindelig løbetid. Renter på kassekreditter, anfordringsindskud samt indlån med opsigelsesvarsel opgøres alene for udestående ud- og indlån.

Kilde:  ECB, Danmarks Nationalbank samt egne beregninger.

1     Ændring i forhold til 1. halvår 2003.
2     Pengeinstitutternes andel af ud- og indlånet i Danmark, gennemsnit marts- august 2005.
3     Ekskl. kassekreditter.



[1]  Udestående udlån er opdelt på løbetid frem for rentebindingsperiode.

[2]  Jf. Indicators of Financial Integration in the Euro Area, ECB, september 2005.

[3]  3-måneders gennemsnit for juni-august 2005, jf. tabel A i appendiks.

[4]  Nogle pengeinstitutter i euroområdet, fx i Frankrig, Italien og Spanien, frasælger dele af udlånsporteføljen til finansieringsvirksomheder uden for MFI-sektoren. De særlige finansieringsvirksomheder, der også kaldes Financial Vehicle Corporations (FVC), tilhører gruppen af andre finansielle formidlere. Frasalg af udlån bidrager til at mindske MFI-sektorens udlånsside.

[5]  Indlån/udlåns-forholdene er beregnet på baggrund af 3-måneders gennemsnit for juni-august 2005.

[6]  Udvidet tabel med renter opdelt på forskellige løbetidssegmenter er givet i appendikset.

[7]  3-måneders gennemsnit for juni-august 2005, jf. tabel A i appendiks.

[8]  Realkreditinstitutternes garantilån og deres klassificering i rentestatistikken er beskrevet i boks 3.

[9]  Pengeinstitutternes prioritetslån og deres klassificering i rentestatistikken er beskrevet i boks 3.

[10] Pengeinstitutternes andele af ud- og indlånet i Danmark fremgår af tabel A i appendikset.

[11] Kassekreditter udgør ca. 27 pct. af danske pengeinstitutters samlede udlån til husholdninger. Realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter i Danmark har ikke kassekreditter til husholdninger. I euroområdet udgør kassekreditter ca. 5 pct. af den samlede MFI-sektors udlån til husholdninger.

[12] I Danmark er renten på tidsindskud med løbetid over 2 år lavere end renten på tidsindskud med kortere løbetid (se tabel A i appendiks), idet lange tidsindskud typisk består af skattebegunstigede pensions- og børneopsparinger, mens korte tidsindskud hovedsaglig er aftalelån til højere rente end skattebegunstigede indlånsprodukter.

[13] 3-måneders gennemsnit for juni-august 2005, jf. tabel A i appendiks.


Publikationsoversigt - Indhold - Top/Bund - Forrige/næste