|
|
To nye eurolande: Cypern og Malta
Cypern og Malta indfører euroen som deres valuta 1. januar 2008. Dermed følger disse to lande efter Slovenien, der som det første af landene fra EU-udvidelsen i 2004 indtrådte i eurosamarbejdet i 2007. Når de to lande overgår til euroen, omveksles cypriotiske pund og maltesiske lira til de omregningskurser, som blev vedtaget af Ecofin-Rådet i juli 2007. Eurosedler og -mønter sættes i omløb fra 1. januar 2008, og samtidig begynder man at inddrage de nationale valutaer. Eurosedlernes udseende vil være som i de øvrige eurolande, mens euromønterne vil bære et nationalt præg på møntens ene side. De nationale sider af de to landes euromønter vises i boks 1.
|
|
|||||||||||||||||