Gyldige mønter siden 1875 |  |
|
|
Alle mønter udsendt efter indførelsen af kronen som møntfod i 1875, og hvor den pågældende møntværdi fortsat er i omløb, indløses af Nationalbanken til pålydende værdi.
Mønter med pålydende 1-, 2- , 5- og 10-øre indløses altså ikke, da disse møntværdier er udgået som betalingsmiddel.
Fra 1. oktober 2008 kunne der ikke længere betales med 25-ører. Mønten kunne indløses i banker, sparekasser samt Nationalbanken frem til 1. oktober 2011. Fra 1. oktober 2011 kan 25-øren ikke længere indløses, hverken i pengeinstitutter eller i Nationalbanken.
I årene 1924-40 blev der udmøntet en mønt med pålydende ½ krone. Denne mønt blev inddraget med udgangen af 1942 og gjort ugyldig. Disse mønter indløses derfor ikke. |