|
Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte for "Ministerrådet" eller blot "Rådet". Rådet er sammen med Europa-Parlamentet den centrale lovgivende institution i EU. Der er ni forskellige rådsformationer.
En af dem er Ecofin-Rådet, hvor EU-landenes økonomi- og finansministre deltager. Ecofin behandler emner af økonomisk og finansiel karakter. På EU-plan har Ecofin-Rådet en central politisk rolle i forhold til de tiltag, der er iværksat med henblik på at styrke den finansielle sektors robusthed.
|