Tilbage til forsiden

Finansiel stabilitet og Nationalbankens rolle


Analyser af finansiel stabilitet


Nationalbankens samarbejde


Regulering


Find regulerings- initiativer


Aktører i regu- leringsprocessen


Nationalbankens holdninger til lovgivning


Find regulerings- initiativer


Betalings- formidling


Danmarks Nationalbank | |QR kode til mobile enheder

Implementering af et simpelt mål for gearing



Overordnet område:Kapitalkrav
  
Konkret tiltag:Implementering af en gearingsratio
  
Centrale uden-landske aktører:European Banking Authority
Ecofin-Rådet
Europa-Parlamentet
Europa-Kommissionen
Basel Committee on Banking Supervison
  
Status:Forslag til ændring i EU-lovgivning er fremsat
  
Beskrivelse: Basels banktilsynskomite, BCBS, offentliggjorde i december 2010 de nye internationale reguleringsrammer for kreditinstitutter (Basel III). Basel III indeholder bl.a. et krav om implementering af en gearingsratio, hvis formål er at begrænse overdreven gearing i den finansielle sektor. BCBS's endelige udspil er baseret på dens høringsdokument fra december 2009 og den pressemeddelelse, som BCBS offentliggjorde i juli 2010.

Gearingsratio skal måle forholdet mellem kernekapital på den ene side og instituttets aktiver og ikke-balanceførte poster på den anden. Der tages udgangspunkt i kernekapital. Effekten af at anvende basiskapitalen og egentlig kernekapital i beregningen af gearingsratio vil blive undersøgt i en overgangsperiode. Alle balanceposter inkl. derivater, repoforretninger og ikke-balanceførte poster som fx lånetilsagn, kreditkort og uudnyttede likviditetsfaciliteter vil indgå i beregningen. Posterne er som regel ikke risikovægtede.

BCBS har fastsat en gearingsratio på 3 pct., som vil blive testet i løbet af en overgangsperiode. I overgangsperioden vil det også blive testet, hvordan forskellige forretningsmodeller bliver påvirket af de nye krav. Overgangsperioden begynder 1. januar 2013 og slutter 1. januar 2017. 1. januar 2015 skal kreditinstitutterne begynde at offentliggøre gearingsratioen og dens bestanddele. Ud fra erfaringerne fra overgangsperioden vil BCBS i 1. halvår 2017 foretage eventuelle justeringer med henblik på at introducere gearingsratioen som et minimumskapitalkrav (søjle I-krav) fra januar 2018.

I juli 2011 offentliggjorde EU-Kommissionen et forslag til forordning om kapital- og likviditetskrav til kreditinstitutter. Krav om implementering af en gearingsratio er del af forordningen. Kommissionens forslag om en gearingsratio afspejler de reguleringsrammer, der er fastsat af BCBS. Kommissionens forslag vil i den kommende tid blive drøftet af Rådet og Europa-Parlamentet. Forordningen vil, når vedtaget af de to europæiske institutioner, være direkte gældende i medlemslandene.
  
Papirer: BCBS, december 2009:
Strengthening the resilience of the banking sector


Europa-Kommissionen, februar 2010:
Commission services staff working document: Possible further changes to the Capital Requirements Directive

BCBS, juli 2010:
The Group of Governors and Heads of Supervision reach agreement on Basel Committee capital and liquidity reform package


BCBS, december 2010:
Basel III: A global regulatory framework for more resilient banks and banking systems


BCBS, december 2010:
Results of the comprehensive quantitative impact study


CEBS, december 2010:
Results of the comprehensive quantitative impact study


Europa-Kommissionen, juli 2011:
Proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council on prudential requirements for credit institutions and investement firms

Europa-Kommissionen, juli 2011:
Proposal for a Directive of the European Parliament and of the Council on the access to the activity of credit institutions and the prudential supervision of credit institutions and investment firms and amending Directive 2002/87/EC of the European Parliament and of the Council on the supplementary supervision of credit institutions, insurance undertakings and investment firms in a financial conglomerate








Sidst opdateret 02/07/2012
 
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer