Strengere krav ift. eksponeringer i handelsbeholdning
Overordnet område:
Kapitalkrav
Konkret tiltag:
Strengere krav ift. eksponeringer i handelsbeholdning
Centrale uden-landske aktører:
Ecofin-Rådet Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen Basel Committee on Banking Supervison
Status:
Forslag til ændring i EU-lovgivning er fremsat
Beskrivelse:
Europa-Kommission foreslog i juli 2009, at bankerne skal tilpasse deres modeller – og dermed kapitalplanlægning – for bedre at kunne modstå perioder med markedsuro. For det første skal institutterne udføre stresstest, der tager udgangspunkt i en historisk periode på et år med betydelig uro på de finansielle markeder. For det andet pålægges institutterne at afsætte kapital til at dække kredittab i handelsbeholdningen, som ikke skyldes modparters konkurs, men derimod andre hændelser såsom fald i modparters rating. Endelig foreslår Europa-Kommissionen samme kapitalkrav til securitiseringspositioner i og uden for handelsbeholdningen. Forslaget er i overensstemmelse med BCBSs forslag. Der er opnået enighed om CRD III i Rådet i oktober 2009 og i Europa-Parlamentet i juli 2010. Forslaget skal implementeres i EU-landenes lovgivninger senest 31. december 2011.