Nationalbankens kommentar til Det Økonomiske Råd, efterår 2011

Konjunkturudsigterne i andet halvår, og formentlig begyndelsen af 2012, fremstår svækket af finansiel uro, genopblussen af gældskrisen i økonomisk svage eurolande samt afdæmpningen af de internationale konjunkturer hen over sommeren. Formandskabet har justeret væksten kraftigt ned også langt inde i prognoseperioden. Der skønnes nu svag udvikling i forbrug, investeringer og eksport samt et uændret stort negativt produktionsgab frem til og med 2013. Der foreligger dog ikke håndfaste ændringer i de grundlæggende økonomiske drivkræfter for udviklingen så langt frem.

To sæt af stærke modsatrettede kræfter påvirker udviklingen. Mange af de nordeuropæiske lande, der ikke er direkte ramt af gældskrisen, har et stort potentiale for ekstra indenlandsk privat efterspørgsel. Opsparingskvoterne er høje og investeringskvoterne lave. Hertil kommer en historisk lav rente. I modsat retning trækker finansiel uro og kursfald på aktier. Hvis der ikke sker en bedre inddæmning af gældskrisen i Sydeuropa, kan det forlænge og forværre krisen og trække en normalisering af konjunkturerne i langdrag i hele EU.

Den aktuelle konjunktursituation er ikke en traditionel afmatning, men en tillidskrise og i nogle lande, herunder Danmark, de uundgåelige eftervirkninger efter den forudgående overophedning. Forbrugerne holder sig tilbage fra at forbruge og virksomhederne sig fra at investere, på trods af meget lav rente. I den situation virker de økonomisk-politiske værktøjer ikke nødvendigvis som vanligt. Der kan være risiko for uforholdsmæssigt store (ikke-lineære) negative sideeffekter, såfremt udviklingen enten bliver meget svag eller omvendt atter udfordrer kapacitetsgrænsen med risiko for yderligere belastning af konkurrenceevnen. Det taler for en høj grad af forsigtighed i tilrettelæggelsen af finanspolitikken.

Efter overophedningen af dansk økonomi 2006-08 og det kraftige tilbageslag skønner Formandskabet produktionsgabet til i omegnen af 4 pct. af BNP. Nationalbanken skønner et noget mindre gab. Det skønnede beskæftigelsesgab er derimod omtrent ens med omkring 50-60.000 fuldtidsbeskæftigede. Begge skøn understreger, at en tilbagevenden til toppunktet i beskæftigelsen i 2007-08 hverken er mulig eller ønskelig og ikke bør gøres til en målsætning i den økonomiske politik.

Nationalbanken er enig i analysen af ejendomsbeskatningen. Den manglende kobling mellem ejendomsværdiskatten og boligernes værdier er stabiliseringsmæssig skadelig og forstærkede overophedningen i 2007-08, ligesom afkoblingen nu er med til at forlænge svækkelsen af boligmarkedet. Boliger med samme værdi beskattes forskelligt. Regionalt forstærkes prisfald i udkantsområder. I langt perspektiv er der store statsfinansielle omkostninger. Formandskabets analyser viser, at fastfrysningen af ejendomsværdiskatten også har bidraget til at øge indkomstforskellene.

Formandskabet understreger med rette vigtigheden af det solide mellemfristede perspektiv i den økonomiske politik, med fokus på holdbare offentlige finanser. Det kræver en fast styring af de offentlige udgifter kombineret med strukturreformer. Tilbagetrækningsreformen er et vigtigt positivt skridt.