Acceptér cookies       Vi vil gerne benytte cookies for at tælle brugen af nationalbanken.dk. Du kan altid slette din accept        Mere om cookies

Om Nationalbanken Opgaver Sedler og mønter Euro Pengepolitik Markedsinfo Statistik Statsgæld
<< Startside / Presse / Taler / udtalelser
Nyhedsservice Oversigt English   Søg Log på
Finansiel stabilitet Presse Publikationer Regelsæt
Tilbage til forsiden

Presse- meddelelser


Pressemøde - Live


Pressemateriale


Pressekontakt


Pressebilleder


Pressefilm


Taler / udtalelser


Tidligere taler / udtalelser


Høringssvar


Nationalbankens balance


IMF-konsultation


Danmarks Nationalbank
| |QR kode til mobile enheder

Nationalbankens kommentarer til Det Økonomiske Råd, forår 2012



Dato for udtalelse: 05/29/2012

Møde i Det Økonomiske Råd, forår 2012

Nationalbanken deler i store træk Rådets bedømmelse af konjunktursituationen. Rådet skønner dog et noget større produktionsgab, som først ventes lukket hen mod 2020. Der er grund til varsomhed overfor undervurdering af behovet for reformer af potentialet for produktion og beskæftigelse og overvurdering af hvor meget produktion og beskæftigelse kan forøges ved alene højere efterspørgsel. Under alle omstændigheder er den planlagte stramning i 2013 blandt de vigtige forudsætninger for den ro og stabilitet i dansk økonomi, som kan sikre holdbar fremgang i den private efterspørgsel.

Nationalbanken deler vurderingen af de negative virkninger af en finansiel transaktionsskat. En sådan ville bryde ind i finmekanikken i det finansielle system med negative virkninger på markedernes funktion og likviditet. Den lavere omsætning ville øge forrentningen af statsgælden, reducere muligheden for at banker og andre virksomheder kan omsætte deres likvide stødpuder og reducere incitamentet til at forsikre sig mod sving på valuta- og råvaremarkeder. Det vil gøre markederne mindre robuste over for stød og forstærke de problemer, der har været under den finansielle krise med manglende omsætning og likviditet på markederne. For alle overvejelser om højere skat på finansielle virksomheder – også hvis de er mindre forvridende end en transaktionsskat - skal timingen i forhold til den nødvendige styrkelse af kapital og likviditet overvejes nøje.

Rådet giver en god analyse af statsgældskrisen i en række europæiske lande. Problemet skal ikke kun tilskrives manglende overholdelse af det fælles finanspolitiske regelsæt. Det er ligeledes et stort problem, at regelsættet blev anvendt på overvurderede tal for styrken af den offentlige strukturelle saldo, herunder fejlvurderedes effekten af de midlertidige skatteindtægter fra bobler i boligmarkedet og andre aktivpriser. Hertil kom, at den internationale opfordring til finanspolitiske lempelser i 2008 blev for unuanceret og ikke tog tilstrækkeligt hensyn til, at nogle lande reelt ikke havde et råderum.

Der er taget positive skridt med strammere regler overfor offentlige underskud og gæld. Det er endvidere nødvendigt, således som det skal ske med den nye procedure for makroøkonomiske ubalancer, med en adressering af bredere økonomiske ubalancer, herunder for betalingsbalancer, udlandsgæld, kreditgivning og boligbobler. I de enkelte lande er finanspolitikkens rolle også at modvirke sådanne ubalancer. Det er tilsvarende vigtigt, at landene har mulighed og vilje til at anvende også makroprudentielle virkemidler til at sikre god økonomisk balance.






Sidst opdateret 05/31/2012

 
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer