Dansk økonomi 2008-10

INDLEDNING OG SAMMENFATNING

I det følgende gennemgås Nationalbankens prognose for den danske økonomi i årene 2008-10. Prognosen er udarbejdet ved brug af den makroøkonomiske model MONA^[1] og tager udgangspunkt i den foreliggende konjunkturstatistik, herunder Danmarks Statistiks kvartalsvise nationalregnskab for 2. kvartal 2008^[2].

Den danske økonomi er bremset op det seneste år efter nogle år med høj vækst. Højere renter og svækkelsen af boligmarkedet har bidraget til at dæmpe boliginvesteringerne og det private forbrug. Samtidig er tempoet i verdensøkonomien blevet lavere bl.a. som følge af uroen på de finansielle markeder og høje råvarepriser. Afdæmpningen af væksten i Danmark ventes at fortsætte i de kommende år. I prognosen aftager den årlige fremgang i BNP gradvist fra 1,7 pct. i 2007 til 0,5 pct. i 2010, jf. tabel 1.

Kapacitetspresset i den danske økonomi har efter den kraftige fremgang siden 2003 nået et højere niveau end i euroområdet og USA, og afdæmpningen ser tilsvarende ud til at blive kraftigere. Ligesom i 2007 skønnes BNP-væksten således også i 2008 at blive mindre end i disse to områder, jf. figur 1. I 2009 er vækstskønnene stort set på linje, men hvor det skønnes at være et lavpunkt for væksten i euroområdet og USA, fortsætter afmatningen i den danske økonomi yderligere lidt i 2010.

Opbremsningen er endnu ikke slået igennem på arbejdsmarkedet i nævneværdigt omfang. Beskæftigelsen er rekordhøj efter den kraftige stigning de senere år, og ledigheden er faldet støt til et niveau klart under det, som er foreneligt med en stabil løn- og prisudvikling, uden tegn på afbøjning endnu. Manglen på arbejdskraft er aftaget på nogle områder, fx byggeriet og industrien, men er udtalt inden for mange serviceerhverv, herunder i den offentlige sektor, så kapacitetspresset er fortsat meget stort. Produktionsgabet, som måler forskellen mellem faktisk BNP og BNP ved en normal udnyttelse af produktionsresurserne, toppede i 2007, men vurderes også i 2008 at ligge højere end under de seneste højkonjunkturer.

Den indenlandske efterspørgsel har udviklet sig svagt i de seneste kvartaler efter nogle år med høje vækstrater. Således er både forbruget og investeringerne i den private sektor gået tilbage i den forløbne del af 2008, mens eksporten gik tydeligt frem. Den afdæmpede udvikling i den indenlandske efterspørgsel fortsætter i fremskrivningen, samtidig med at eksportvæksten også reduceres i lyset af pres på konkurrenceevnen og svage økonomiske udsigter hos vore handelspartnere. Det reducerer gradvist produktionsgabet og dæmper samtidig importvæksten betydeligt.

Lønstigningerne er taget til de seneste år som en konsekvens af det stramme arbejdsmarked. Stigningerne er klart højere end hos de fleste af vore handelspartnere, og produktivitetsudviklingen har været svag, så presset på konkurrenceevnen er øget. Det ventes at fortsætte i de nærmeste år, hvor presset på arbejdsmarkedet kun aftager gradvist. Forbrugerpriserne er accelereret siden 3. kvartal 2007 primært som følge af store prisstigninger på energi og fødevarer, men holdt nede af den indenlandsk markedsbestemte inflation, IMI, som afspejler udviklingen i lønninger og avancer. På den baggrund er det ikke givet, at en fortsættelse af de seneste måneders moderate prisfald på de internationale råvaremarkeder fra et højt niveau afgørende sænker stigningerne i de danske forbrugerpriser. Det er nærmere behandlet i boks 1, som ud over at vurdere risikoen for et fortsat højt løn- og prispres også ser på risikoen for et kraftigere tilbageslag, hvis nedgangen i enten det private forbrug, investeringerne eller den internationale økonomi bliver dybere.

I næste afsnit gennemgås ændringerne i prognosen i forhold til prognosen fra marts 2008. Derefter følger en mere detaljeret gennemgang af prognosen, herunder de bagvedliggende antagelser.

REVISIONER I FORHOLD TIL SENESTE PROGNOSE

Skønnet for BNP-væksten i 2008 er justeret ned i forhold til den seneste prognose fra marts 2008, jf. tabel 2. Det kan primært relateres til, at væksten i de forløbne kvartaler af 2008 ifølge det foreliggende nationalregnskab har været svagere end ventet med tilbagegang i den indenlandske efterspørgsel. Fremadrettet er forskellene mindre. Faldet i ledigheden har de seneste måneder været større end ventet, så presset på arbejdsmarkedet er lidt større i udgangspunktet, og vendingen i ledigheden ventes nu først i 4. kvartal 2008. Betalingsbalanceoverskuddet er opjusteret noget bl.a. i lyset af oprevidering af saldoen i de sidste kvartaler af 2007 og udviklingen i indeværende år.

Forbrugerpriserne er steget mere siden foråret end ventet i marts, og skønnet for forbrugerpriserne er derfor løftet i 2008 og 2009. De fremadrettede stigningstakter er ikke meget forskellige fra marts-prognosen.

ANTAGELSER I FREMSKRIVNINGEN

Fremskrivningen bygger på en række antagelser om den internationale økonomi, de finansielle forhold og finanspolitikken, jf. tabel 3.

International økonomi
Væksten i verdensøkonomien er aftaget det seneste år efter en periode med stor fremgang. Afdæmpningen kan henføres til højere råvarepriser, svækkede boligmarkeder i flere lande og følgevirkninger af uroen på de finansielle markeder. Hidtil har afdæmpningen været mest udtalt i USA, men den er nu også blevet tydelig i en række andre af de lande, som Danmark handler mest med. Vækstudsigterne for Danmarks vigtigste samhandelslande er samlet set forværret siden prognosen fra marts, så eksportmarkedsvæksten i fremskrivningen er revideret ned til et niveau, der er lavere end gennemsnittet over en længere årrække.

Prisstigningerne på udenlandske varer importeret til Danmark ventes at tiltage den nærmeste tid som reaktion på de højere råvarepriser. Det samme gælder prisstigningerne på industriens eksportmarked. Lønstigningerne i udlandet skønnes at toppe i indeværende år for herefter at aftage som følge af den lavere økonomiske vækst.

Renter, valutakurser og oliepris
Udviklingen i de korte og lange renter i prognosen er baseret på de forventninger til den fremtidige udvikling, der kan udledes af rentekurverne på de finansielle markeder. Den korte rente er steget siden udgangen af 2005 og falder lidt i fremskrivningen. Den lange rente er også steget siden 2005 og nåede i 2. kvartal 2008 lidt over 5 pct. I fremskrivningen forbliver den lange rente tæt på dette niveau.

Kronen er de seneste år blevet styrket væsentligt i forhold til vores samhandelspartneres valutaer, særligt i forhold til dollar, så den nominelle effektive kronekurs er steget. Efter at have ligget lidt højere fra medio marts til primo august var den effektive kronekurs ultimo august omtrent på samme niveau som i marts-prognosen. I fremskrivningen holdes dollarkursen og den effektive kronekurs konstant på niveauet ultimo august.

Prisen på olie faldt fra et højt niveau fra juli til udgangen af august, hvor prisen på en tønde olie var ca. 112 dollar. I fremskrivningen antages olieprisen at følge futurespriserne, der stiger svagt fra det aktuelle niveau. Olieprisen i denne prognose er omkring 20 pct. højere end i prognosen fra marts.^[3]

Finanspolitiske forudsætninger
Finanspolitikken i prognosen afspejler den tilrettelagte finanspolitik, som er præsenteret i Økonomisk Redegørelse august 2008. Det offentlige forbrug ventes at stige 1,8 pct. i år og henholdsvis 1,6 og 1,4 pct. i 2009 og 2010 i reale termer. Væksten i det offentlige forbrug i prognosen kan hovedsageligt tilskrives større udgifter til køb af varer og tjenester. Faldet i den offentlige beskæftigelse i 2008 kan henføres til strejkerne i 2. kvartal. Det offentlige forbrug vokser mere end skønnet i Økonomisk Redegørelse, hvilket afspejler tendensen til overskridelse af måltallet. De offentlige investeringer stiger i prognoseperioden med gennemsnitligt ca. 3 pct. om året, og samlet set ventes finanspolitikken at stimulere den økonomiske aktivitet i 2008-10.

PROGNOSE FOR DANSK ØKONOMI 2008-10

Produktion og beskæftigelse
Den økonomiske vækst er dæmpet siden 2004-06, hvor produktionen i gennemsnit voksede med knap 3 pct. om året. I 2007 faldt stigningstakten til 1,7 pct., og i prognoseperioden dæmpes væksten yderligere. Afdæmpningen kan ses som en normal reaktion efter en periode med høj vækst og tiltagende løn- og prispres.

Den stærke fremgang i 2004-06 har medført, at presset på produktionsresurserne er taget til, og produktionsgabet er vokset til et højt niveau. Da efterspørgslen fra både ud- og indland taber tempo, letter presset i den kommende tid, og mod prognosens slutning skønnes produktionsgabet at være lukket.

Det store kapacitetspres i udgangssituationen understreges af, at arbejdsløsheden er fortsat med at falde og er betydeligt under det niveau, som skønnes at være foreneligt med en stabil pris- og lønudvikling på mellemlangt sigt. I prognosen bunder arbejdsløsheden i 2008, hvorefter den stiger, efterhånden som virksomhederne begynder at tilpasse antallet af ansatte til den lavere fremgang i efterspørgslen. Arbejdsløsheden vil fortsætte med at ligge under det strukturelle niveau frem til 2010, så arbejdsmarkedet forbliver stramt et stykke tid endnu.

Arbejdsstyrken i prognosen falder med 9.000 personer, jf. tabel 4. Det afspejler både, at der bliver færre personer i de mest erhvervsaktive aldersgrupper, og at ringere beskæftigelsesmuligheder ventes at få flere til at forlade arbejdsstyrken. Det vil sige, at erhvervsfrekvensen falder. De seneste års gode beskæftigelsesmuligheder har trukket flere ind i arbejdsstyrken, og det ventede fald kan ses som en tilbagevenden til et mere normalt niveau.

Med lav ledighed og faldende arbejdsstyrke bliver produktivitetsfremskridtene afgørende for, hvor meget den danske produktion kan udvides de nærmeste år. Produktiviteten, målt som produktion pr. beskæftiget, faldt i 1. halvår 2008 ifølge det foreliggende nationalregnskab. Det dækker over, at beskæftigelsen fortsatte med at stige, mens produktionen aftog. I prognosen ventes den lavere fremgang i den økonomiske aktivitet efterhånden at forplante sig til arbejdsmarkedet, og beskæftigelsen falder med 56.000 personer svarende til 2 pct. fra 2008 til 2010. Da produktionen samtidig vokser svagt, løfter den årlige fremgang i produktiviteten sig igen og kommer op omkring det gennemsnitlige niveau siden 1990, som er ca. 1,8 pct.

Lønninger og priser
Faldet i ledigheden til et meget lavt niveau har ført til en markant opgang i lønstigningstakten siden 2005. Med et fortsat pres på arbejdsmarkedet og høje forbrugerprisstigninger ventes de årlige lønstigninger i industrien at nå over 4,5 pct. både i år og næste år. Mod slutningen af prognosen, hvor ledigheden nærmer sig sit strukturelle niveau, aftager lønstigningerne til omkring 4 pct., jf. tabel 5.

Lønstigningerne i euroområdet ser ud til at være tiltaget tydeligt i år, men uden at nå op på det danske niveau. I fremskrivningen medvirker den økonomiske afdæmpning til, at lønudviklingen i euroområdet og hos vore handelspartnere under ét forbliver moderat. Dermed er der udsigt til, at timelønnen i industrien fortsat vil vokse hurtigere end i udlandet. Lønkonkurrenceevnen forværres yderligere i prognoseperioden, og det følges af et fald i den danske markedsandel på eksportmarkederne.

Lønomkostningerne pr. time ventes fremadrettet at udvikle sig på linje med lønnen i fravær af større ændringer i virksomhedernes øvrige arbejdsomkostninger. Lønomkostningerne pr. produceret enhed øges i fremskrivningen, da timeproduktiviteten ikke stiger lige så meget som lønomkostningerne pr. time.

Den ventede stigning i priserne på de producerede varer dækker i 2008 og 2009 ikke helt de stigende lønomkostninger pr. enhed, og det giver sig udslag i en fortsat stigning i lønkvoten. Fremgang i lønmodtagernes andel af den samlede værditilvækst er normalt i en situation med stort pres på arbejdsmarkedet. I prognosens sidste år, hvor presset er aftaget, falder lønkvoten lidt tilbage.

Prisstigningerne er tiltaget markant siden sidste efterår, og i august 2008 var den årlige stigning i forbrugerpriserne 4,8 pct. målt med HICP-indekset. Den højere prisstigningstakt kan især tilskrives en markant opgang i energi- og fødevarepriserne. Samtidig er prisudviklingen blevet stærkere for importerede varer og husleje.

Den indenlandsk markedsbestemte inflation, IMI, har ligget på et lavt niveau i år. Det afspejler den normale tendens til, at IMI udvikler sig svagt, når import- og energipriserne accelererer, fordi virksomhederne ikke fuldt ud sender prisstigningerne videre til forbrugerne, jf. boks 5, side 28. Fremadrettet forventes avancerne genoprettet, og det bidrager til at hæve det indenlandske prispres, der vurderes at være betydeligt som følge af de højere lønomkostninger og kraftigt stigende priser på indenlandsk vareforsyning. 

De nærmeste måneder ventes en fortsat høj prisstigningstakt som følge af de høje energi- og fødevarepriser samt tiltagende prisstigninger på importerede varer og opgangen i IMI, jf. tabel 6. Herefter falder årsstigningstakten noget tilbage, efterhånden som de høje energi- og fødevareprisstigninger fra efteråret 2007 falder ud af beregningen.

Energipriserne stiger mærkbart svagere i 2009 og 2010 end i år, bl.a. fordi olieprisen ventes at være stort set uændret, jf. tabel 3. Samtidig stiger fødevarepriserne også klart langsommere. På den anden side ventes genopretningen af avancerne og de højere lønstigninger at føre til en forøgelse af den indenlandsk markedsbestemte inflation, og stigningstakten i det samlede forbrugerprisindeks falder kun gradvist. Mod slutningen af prognosen når inflationen igen under 2 pct.

Den indenlandske efterspørgsel
Privatforbruget udviklede sig svagt i 1. halvår 2008, og for året som helhed ventes en stigning på 1,8 pct. i forhold til sidste år. Det er noget mindre end i perioden 2004-06, hvor privatforbruget voksede 4-5 pct. om året. I 2009 og 2010 ventes forbrugsvæksten at aftage yderligere, og privatforbruget vokser langsommere end husholdningernes disponible indkomster, så forbrugskvoten aftager. Faldet i forbrugskvoten afspejler, at husholdningernes formue reduceres som følge af, at boligmarkedet svækkes.

På landsplan er boligpriserne faldet det seneste år, og forventningen om fortsatte prisfald kan have gjort boligkøberne mere tilbageholdende. Afdæmpningen af boligmarkedet har også vist sig ved, at udbuddet af boliger til salg er steget, at antallet af handler er faldet, og at antallet af tvangsauktioner er taget til. I lyset heraf falder boligpriserne også i fremskrivningen, jf. tabel 7, om end robust fremgang i realindkomsterne, et moderat renteniveau og en fortsat lav ledighed holder hånden under boligpriserne.

Boliginvesteringerne er fladet ud siden 2006 efter at være steget stort set uafbrudt siden begyndelsen af 1990'erne. I fremskrivningen aftager boliginvesteringerne fra det nuværende høje niveau hovedsageligt som følge af, at kontantpriserne falder, og at byggeomkostningerne har nået et højt niveau.

Fremgangen i erhvervsinvesteringerne er løjet af siden 1. halvår 2007 efter et par år med kraftig vækst. Byggeinvesteringerne har reageret forholdsvis sent på opsvinget og har de seneste par år løftet sig fra et lavt niveau. Opgangen i byggeinvesteringerne ventes at fortsætte frem til 2010 i behersket tempo. Materielinvesteringerne voksede hurtigt fra 2003-07 på baggrund af solid indtjening i virksomhederne og stort pres på kapaciteten, så investeringskvoten er løftet betydeligt. I fremskrivningen reduceres investeringskvoten til et mere normalt niveau i takt med, at væksten i produktionen og presset på kapaciteten aftager. 

Den samlede indenlandske efterspørgsel ekskl. lagerinvesteringer faldt 0,6 pct. i 1. halvår 2008, så fremgangen i efterspørgslen er løjet af i forhold til de seneste år. I prognosen dæmpes fremgangen yderligere, og i 2010 ventes væksten i den private sektors indenlandske efterspørgsel at være tæt på nul.

Udenrigshandel og betalingsbalance
Den danske importvækst er aftaget siden 2006 som følge af, at væksten i efterspørgslen er dæmpet. I fremskrivningen vokser importen med gennemsnitligt 1,7 pct. om året, jf. tabel 8. Til sammenligning steg importen gennemsnitligt med mere end 10 pct. om året i 2004-06. Den store fremgang i efterspørgslen og det høje hjemlige kapacitetspres betød, at en stigende del af efterspørgslen blev dækket af import, så importkvoten steg til et højt niveau. I den nærmeste fremtid ventes importtilbøjeligheden at stabilisere sig på det høje niveau, da kapacitetspresset letter.

Eksporten voksede i gennemsnit knap 7 pct. om året i 2004-06, hvor afsætningsmulighederne på de vigtigste danske eksportmarkeder var gunstige. I 2007 steg eksporten med 1,9 pct. i faste priser, og i 2008-10 skønnes den reale eksport at stige med lidt under 2 pct. om året. Fremgangen i eksporten tager af som reaktion på, at den globale økonomi taber tempo, og at den danske lønkonkurrenceevne er forværret.

Industrieksporten har de seneste år nydt godt af, at væksten på de danske eksportmarkeder har været høj. Væksten i industrieksporten er dog taget af siden 2006, og på baggrund af de svækkede internationale konjunkturer ventes fortsat beskeden vækst i industrieksporten i den nærmeste tid. I prognosen vokser den danske industrieksport langsommere end den samlede import af industrivarer i aftagerlandene, så industrien taber markedsandele.

Olie- og gasproduktionen er blevet mindre de seneste år, og denne tendens skønnes at fortsætte, så energieksporten falder i fremskrivningen. Landbrugseksporten vokser støt i fremskrivningen, bl.a. fordi de seneste års store prisstigninger på korn og ophævelsen af den obligatoriske braklægning i år ventes at øge kornproduktionen.

Det danske bytteforhold er forbedret over en årrække. I 2007 steg prisen på importen dog mere end prisen på eksporten, så bytteforholdet blev forringet. I prognoseperioden ventes bytteforholdet at blive på det høje niveau.

Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster faldt fra 2005 til 2007 hovedsagelig som følge af lavere overskud på varehandel med udlandet. Siden er varebalancen forbedret, og forbedringen fortsætter i takt med, at den økonomiske vækst i Danmark overhales af udlandets. Samtidig fastholdes overskuddet på søtransport og formueposten, så betalingsbalanceoverskuddet stiger i prognosen, jf. tabel 9.