Færøsk økonomi,
oversigt medio 2008

Niels Bartholdy, Økonomisk afdeling

SAMMENFATNING

Væksten i den færøske økonomi er på vej nedad efter et par år med højkonjunktur. Den kraftigt forøgede oliepris giver væsentligt øgede omkostninger i fiskeriet. Samtidig har der i den forløbne del af 2008 været faldende fiskepriser, og bestanden er kritisk lav for de for Færøerne vigtige fiskearter, torsk og kuller.

I de øvrige erhverv er der mindre vækst end i de foregående par år, men endnu ikke tegn på decideret tilbagegang. Den offentlige sektor, navnlig kommunerne, ekspanderer og har stigende beskæftigelse, hvilket har medvirket til at holde arbejdsløsheden på rekordlavt niveau med tæt på 1 pct. af arbejdsstyrken.

Handelsbalancen viste et meget stort underskud på 1,3 mia.kr. i 2007, drevet af en fortsat vækst i importen. De foreløbige tal tyder på et underskud af en lignende størrelsesorden i 2008. Importen er ganske vist aftagende som følge af dæmpet vækst og privatforbrug, men eksporten er også faldet på grund af nedgangen i fiskeriet.

ØKONOMISK AKTIVITET^[1]

Væksten i den færøske økonomi er aftagende. Lønudbetalinger og beskæftigelse stiger fortsat, jf. figur 1, men der er tegn på, at økonomien har nået sin kapacitetsgrænse, og fiskeriet har vanskelige vilkår.

Lønudbetalingerne, der normalt udgør mellem 2/3 og 3/4 af bruttofaktorindkomsten på Færøerne, var i perioden januar-juli 2008 4 pct. højere end i samme periode i 2007, og beskæftigelsen var i januar-maj 2008 godt 1 pct. højere end i samme periode sidste år. Det er en væsentlig afdæmpning i forhold til væksten i hele 2007 på 8 pct. for lønudbetalinger og 3 pct. for beskæftigelsen.

Udviklingen afspejler et fortsat og tiltagende tilbageslag for fiskeriet og fiskefabrikkerne og en afdæmpning af fremgangen for de øvrige erhverv på nær den offentlige sektor, jf. figur 2.

I fiskeriet og fiskeindustrien har der været en betydelig nedgang i beskæftigelsen i den forløbne del af 2008. En del af fiskeflåden har i perioder ligget stille på grund af den høje oliepris, som sammen med faldende fiskepriser gør dele af fiskeriet urentabelt. I forvejen er såvel fiskeri som fiskeindustri ramt af problemerne med den lave bestand af torsk og kuller, og en fiskefabrik er blevet lukket. Lønudbetalingerne er faldet med 22 pct. i fiskeriet i januar-juli 2008 sammenlignet med samme periode året før.

Nedgangen i beskæftigelsen afspejler også problemerne med at tiltrække arbejdskraft til de mindre lukrative dele af fiskeriet samt til fiskefabrikkerne. En ny lov, som blev vedtaget i juni 2008, har åbnet for, at EU-borgere kan få opholdstilladelse på Færøerne med henblik på visse former for beskæftigelse.

Modsat fiskeriet har havbrugserhvervet haft betydelig fremgang i både beskæftigelse og lønudbetalinger.

Byggeriet er fortsat præget af stor aktivitet, og der er fortsat pæn vækst i både beskæftigelse og lønudbetalinger, om end svagere end i 2007. Der pågår overvejelser om to tunnelprojekter, mellem Strømø og Østerø og mellem Strømø og Sandø. En endelig plan for anlæg og finansiering er imidlertid endnu ikke fastlagt.

Afdæmpningen på boligmarkedet, som satte ind i 2007, fortsatte ind i begyndelsen af 2008, men huspriserne er steget lidt i 2. kvartal, jf. figur 3. For Tórshavn-området er de gennemsnitlige boligpriser nu på niveauet fra medio 2006, 11 pct. under seneste toppunkt i 3. kvartal 2007. I bygderne har boligpriserne også vist en vigende tendens. For Færøerne som helhed var boligpriserne i 2. kvartal 2008 9 pct. under toppunktet i 3. kvartal 2007.

De færøske pengeinstitutter er efter et par år med kraftig ekspansion stadig i vækst, men i langt mere moderat tempo. Beskæftigelsen er steget med blot 1 pct. i den forløbne del af 2008 efter en beskæftigelsesvækst på omkring 8 pct. i de to foregående år. Faldet i vækstraten afspejler også problemer med at rekruttere yderligere kvalificeret arbejdskraft til denne sektor. Lønudbetalingerne er steget ganske kraftigt med 12 pct. i januar-juli 2008.

For de private tjenesteerhverv er lønudbetalingerne steget med 9 pct. og beskæftigelsen med 3 pct. i den forløbne del af 2008. Væksten er bredt fordelt over brancher som forretningstjenester og land- og søtransport og afspejler bl.a., at virksomhed relateret til olieboringer (supportskibe etc.) er i vækst på Færøerne. Til gengæld kan en afdæmpning af privatforbruget spores inden for detailhandelen, hvor beskæftigelsen har været stagnerende i 2008 efter et par år med vækst på 4-5 pct. om året.

Den offentlige sektor skiller sig ud ved, som den eneste delsektor, at have en tiltagende beskæftigelsesvækst i den forløbne del af 2008, knap 4 pct. Lønudbetalingerne er steget med 7 pct. i perioden januar-juli i forhold til samme periode året før. Udviklingen kan i vid udstrækning henføres til en ganske kraftig ekspansion i kommunernes beskæftigelse, trods det stramme arbejdsmarked.

Den høje samlede beskæftigelse medfører, at arbejdsløsheden er på et rekordlavt niveau på 1,2 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 4.

Tidligere blev udsving i arbejdsløsheden som regel udjævnet af ind- og udvandring, fx omkring 2002, hvor faldet i ledigheden blev modsvaret af en betydelig nettoindvandring til Færøerne. Omvendt var der en betydelig nettoudvandring under det økonomiske tilbageslag i 2004-05. Denne udjævningstendens er imidlertid blevet brudt i de seneste par år, hvor der har været kraftigt fald i ledigheden og samtidig nettoudvandring, som i sig selv bidrager til endnu lavere ledighed.

Forbrugerprisindekset var i 2. kvartal 2008 næsten 7 pct. højere end i 2. kvartal 2007, jf. figur 5. Den kraftige stigning skyldes især olieprisstigningen og de globale prisstigninger på vegetabilske fødevarer. Men også ekskl. energi og fødevarer er prisstigningstakten steget markant i det seneste halve år til 3 pct. i 2. kvartal 2008. Det afspejler, at de høje priser på olie og fødevarer også med lidt forsinkelse slår igennem på andre delkomponenter i indekset som fx transport- og restaurationspriser. Den høje oliepris har en relativt stor direkte virkning på husholdningernes økonomi, fordi den helt dominerende opvarmningsform på Færøerne er oliefyr.

Fiskeriet
Det nære fiskeri i farvandet tæt på Færøerne, der udgør ca. 60 pct. af det samlede fiskeri, er domineret af bundfiskeri efter torsk, kuller og sej. For både torsk og kuller er bestanden på et lavpunkt, og fangstmængden faldt i 2007 med 6 pct. for torsk (fra et allerede lavt niveau) og 22 pct. for kuller.

Det internationale råd for havudnyttelse, ICES, har anbefalet, at man stopper alt fiskeri efter torsk og kuller i en periode for at lade bestandene reetablere sig. De færøske havbiologer har foreslået en reduktion af antallet af fiskedage for visse typer af skibe på op til 50 pct. og en kraftig udvidelse af fiskefri zoner i 2008/09. Lagtinget vedtog i august 2008 en generel nedskæring af antallet af fiskedage med 10 pct.

Den høje oliepris har medført væsentligt forøgede omkostninger for fiskeflåden, især for de meget energiintensive dybhavstrawlere. På grund af den kraftige olieprisstigning i foråret 2008 blev en række fiskefartøjer liggende i havn, da omkostningerne ved at fiske oversteg den mulige indtjening.

Fiskepriserne, som i 2007 som helhed udviklede sig gunstigt, har i den forløbne del af 2008 været faldende.

Den samlede værdi af fisk fanget i færøsk farvand faldt med 7 pct. i 2007. I de første 7 måneder af 2008 var værdien 18 pct. lavere end i samme periode året før.

Havbrugene, der producerer laks og ørred, er til gengæld for alvor ved at komme på fode igen efter kriseårene 2004-06, hvor erhvervet var ramt af sygdomsepidemier. Produktionen steg fra 18.000 tons i 2006 til 30.000 tons i 2007, og for 2008 ventes en produktion på omkring 45.000 tons. Havbrugene er nu bedre garderet mod sygdomsspredning, idet produktionen er koncentreret på nogle få brug, som er underlagt detaljerede regelsæt og tilsyn.

UDENRIGSHANDEL

Færøernes vareeksport, som er helt domineret af fiskeprodukter, udgjorde 4 mia.kr. i 2007, jf. tabel 1. Eksporten holdt således niveauet fra 2006 trods en nedgang i fangstmængden for alle de vigtigste fiskearter torsk,kullerogsej.Prisudviklingenvarstadig gunstig i 2007 som helhed.

Desuden var der en betydelig stigning i eksporten af laks fra den genetablerede havbrugssektor. Laks og ørred indbragte i 2007 15 pct. af de samlede eksportindtægter. Også fiskeri af makrel spillede en øget rolle med 5 pct. af eksportværdien i 2007 via en betydelig vækst i både pris og mængde.

I slutningen af 2007 og den forløbne del af 2008 har der imidlertid været en betydelig nedgang i fangsten af bl.a. kuller, sej og makrel, kombineret med vigende fiskepriser, hvilket har medført et fald i eksporten. Opgjort ekskl. skibe var eksporten i 1. halvår 2008 18 pct. lavere end i 1. halvår 2007. En stor eksportindtægt for skibe medfører, at den samlede eksport kun faldt med 4 pct.

Højkonjunkturen i 2006 og 2007 betød en væsentlig forøgelse af importen, og underskuddet på handelsbalancen voksede eksplosivt til 1,3 mia.kr. i 2007. Den seneste tids afdæmpning af den økonomiske aktivitet har imidlertid bremset væksten i importen for de fleste underposter, jf. figur 6. Importen af biler og materialer til byggeri faldt i 2. kvartal, og den samlede import i 1. halvår 2008 var 2 pct. lavere end importen i samme periode sidste år.

Den foreløbige udvikling i 2008 med faldende eksportindtjening og aftagende import peger i retning af, at underskuddet på handelsbalancen forbliver i samme størrelsesorden for 2008 som i 2007.

Betalingsbalancens løbende poster, som ud over handelsbalancen også indeholder handel med tjenester, overførsler til og fra udlandet m.m., har i en årrække udvist overskud. Ved udgangen af 2006 havde Færøerne et nettotilgodehavende over for udlandet på 3,7 mia.kr. Det store underskud på handelsbalancen i 2007 og 2008 kan næppe undgå at medføre betydelige underskud på betalingsbalancens løbende poster og dermed en nedbringelse af nettotilgodehavendet.

FINANSIEL SEKTOR

De to største pengeinstitutter på Færøerne, Eik Bank og Føroya Banki, blev børsnoteret i København og Reykjavik i 2007, og for begge banker var 2007 præget af ekspansion. Eik Bank overtog den islandske Kaupthing Banks aktiviteter på Færøerne, og datterbanken Eik Bank Danmark blev udvidet med overtagelsen af Skandiabankens danske afdeling. Føroya Banki oprettede en datterbank i Danmark.

Det samlede resultat før skat for de færøske pengeinstitutter blev 652 mio.kr. i 2007, jf. tabel 2, og dermed 29 pct. større end i 2006, som i forvejen viste et rekordstort overskud. En ganske stor del af overskuddet i 2007 skyldes dog kursgevinster. Ekspansionen i aktiviteten er også tydelig på omkostningssiden, som steg med næsten 30 pct. i 2007. Ekspansionen i Danmark viser sig gennem den stigende overførsel fra datterselskaber.

I 1. halvår 2008 var der betydelige negative kursreguleringer, og resultatet før skat var samlet tæt på nul.

Bankernes udlån, som steg kraftigt i 2006 og 2007, er fladet ud i den forløbne del af 2008. I 2. kvartal 2008 var udlån til erhverv 23 pct. højere end i 2. kvartal 2007, mens udlån til husholdninger var 6 pct. højere^[2]. Udlån til det offentlige er steget i 2008 og var i 2. kvartal 16 pct. højere end i samme kvartal sidste år. De samlede indlån er vokset væsentligt mindre end udlånene, hvilket afspejler en markant øget afhængighed for bankerne af finansiering via pengemarkedet.

OFFENTLIGE FINANSER

De gode konjunkturer i 2007 satte sine spor i landskassen, hvor øgede indtægter fra skatter og afgifter, inkl. importtold, gav en samlet indtægtsstigning på lidt over 5 pct. Udgifterne steg ligeledes med 5 pct., og saldoen var uændret i forhold til 2006 med et overskud på 146 mio.kr. Afdæmpningen af den økonomiske aktivitet samt skattelettelser vedtaget under det tidligere landsstyre trækker væksten i indtægterne nedad i 2008. Samtidig forventes imidlertid en stigning i afgifts- og toldindtægterne, dels på grund af visse afgiftsforhøjelser, dels som følge af et planlagt bortfald af salg af toldfri tobak ved indrejse til Færøerne fra oktober 2008. Alt i alt budgetteres med en indtægtsstigning på 3 pct.

På udgiftssiden budgetteres med en stigning på næsten 7 pct. i 2008 bl.a. som følge af øgede udgifter til rentestøtte på grund af stigende renteniveau. Færøerne opererer i stedet for fradragsret for renteudgifter med et tilskud fra landskassen på 40 pct. af renteudgifter på boliglån og studielån.

Samlet betyder det, at finansloven budgetterer med omtrent balance for 2008, idet der for anlægsinvesteringerne påregnes et lille fald i 2008 sammenlignet med 2007.

Landskassens udestående gæld er stort set væk som følge af de senere års overskud og privatiseringen af Føroya Banki.

Kommunerne har budgetteret med store underskud i både 2007 og 2008, hvilket givetvis har bidraget til den markante stigning i den offentlige beskæftigelse i den forløbne del af 2008 og til den øgede offentlige lånoptagelse i pengeinstitutterne.

ØKONOMISKE UDSIGTER

Højkonjunkturen som prægede den færøske økonomi i 2006 og 2007 er under afdæmpning, men en egentlig tilbagegang er indtil videre kun tydelig inden for fiskeriet og på fiskefabrikkerne. Aftagende import og faldende udlånsvækst i bankerne vidner dog også om, at økonomien er på vej ned i gear.

Trods nedgang i importen er der fortsat udsigt til et meget stort underskud på handelsbalancen, idet eksportindtjeningen også er faldende som følge af problemerne i fiskeriet. Færøerne har en buffer i form af et pænt stort nettotilgodehavende over for udlandet, men det vil hurtigt forsvinde, hvis ikke underskuddet på handelsbalancen bringes ned.

Beskæftigelsen holdes øjensynligt oppe, og arbejdsløsheden nede på meget lavt niveau, af en kraftig beskæftigelsesvækst i den offentlige sektor, især kommunerne, samtidig med at der fortsat mangler arbejdskraft i dele af den private sektor. EU-borgeres adgang til at få opholdstilladelse til visse former for beskæftigelse kan muligvis lette noget af presset på arbejdsmarkedet.

Et opmuntrende tegn er den vellykkede reetablering af havbrugene, som igen udgør en væsentlig kilde til eksportindtjening.

Prøveboringerne efter olie i Færøernes undergrund har fortsat ikke vist resultater, som giver grundlag for at påbegynde en produktion.