IMF's kvote-
og styrelsesreform 2010

Helene Kronholm Bohn-Jespersen, Økonomisk Afdeling

Indledning og sammenfatning

Efter politisk enighed på mødet blandt G20-gruppens centralbankchefer og finansministre 22.-23. oktober 2010 vedtog Den Internationale Valutafonds, IMF's, bestyrelse den 5. november 2010 en kvote- og styrelsesreform.¹ Det er den mest grundlæggende reform af IMF, siden institutionen blev oprettet efter 2. Verdenskrig. Formålet er at øge fondens legitimitet og effektivitet samt modernisere fonden, så den bedre afspejler verdensøkonomiens behov og sammensætning.

Reformen medfører langt større indflydelse for de toneangivende vækstøkonomier, mens især mindre lande vil miste terræn. Reformen træder i kraft, når den er godkendt af IMF's repræsentantskab. Der sigtes på at have den på plads i forbindelse med IMF's og Verdensbankens årsmøder i Egypten i 2012.

Hovedelementer i reformen²

Hovedelementerne i reformen vedrører kvoternes størrelse og fordeling samt bestyrelsens størrelse og sammensætning.

Størrelsen af IMF's samlede kvotemidler
IMF's lån til medlemslande i vanskeligheder finansieres hovedsageligt af fondens kvotemidler, som indbetales af medlemslandenes valutareserver. Reformen vil medføre en fordobling af IMF's samlede kvotemidler til i alt 476,8 mia. SDR (svarende til ca. 4.050 mia. kr.), hvilket også inkluderer kvoteforhøjelserne fra kvote- og stemmereformen fra 2008³ . Fordoblingen af kvoterne skal være med til at fastholde IMF som en kvotebaseret institution og dermed mindske afhængigheden af lånte resurser. Hvert medlemsland er tildelt en kvote baseret på landets relative position i verdensøkonomien, åbenhed, variabilitet af eksportindtægter og valutareservernes størrelse.⁴ Kvoten er bestemmende for landets finansielle forpligtelser over for IMF, dets stemmeandel, og dets adgang til IMF-finansiering.

I forbindelse med kvoteforhøjelsen vil størrelsen af det bilaterale lånearrangement New Arrangements to Borrow, NAB, blive vurderet senest i november 2011 med henblik på en tilsvarende reduktion. NAB er et lånearrangement mellem IMF og en gruppe af medlemmer, herunder Nationalbanken, som har givet tilsagn om at stille yderligere låneresurser til rådighed for IMF.⁵ Som følge af den finansielle og økonomiske krise er der truffet aftale om at udvide NAB fra 34 mia. SDR til 367,5 mia. SDR. Udvidelsen ventes at træde i kraft i løbet af 1. halvår 2011. Når kvote- og styrelsesreformen træder i kraft, vil udvidelsen af NAB-ordningen altså delvis skulle reverseres.

Fordelingen af kvoterne
Reformen vil medføre et kvoteskift på 6,2 procentpoint fra overrepræsenterede til underrepræsenterede medlemslande samt et skift til underrepræsenterede vækstøkonomier og lavindkomstlande på 5,7 procentpoint.⁶ Fordelingen af kvoteforhøjelsen sker for 60 pct.'s vedkommende på baggrund af IMF's kvoteformel fra 2008, mens den resterende del fordeles efter en lang række ad hoc-indikatorer. Ad hoc-tildelingerne bygger bl.a. på en beregning af, hvilke medlemslande der er underrepræsenteret målt ud fra en blandet BNP-variabel bestående af 60 pct. af bruttonationalproduktet, BNP, i markedspriser og 40 pct. af det købekraftsjusterede BNP. Disse lande vil være berettiget til en ad hoc-forhøjelse af kvoten, dog med visse forbehold. Som yderligere bidrag til omfordelingen af kvoterne vil alle såkaldte avancerede økonomier frivilligt afstå 1,35 pct. (1,37 pct. for G20's avancerede medlemmer) af deres kvote.

For den nordisk-baltiske valgkreds, som Danmark er en del af, vil reformen samlet set betyde en mindre nedgang i kvoteandelen, se tabel 1. Valgkredsen vil efter reformen have en samlet kvoteandel på 3,23 pct. mod de nuværende 3,42 pct. af IMF's samlede kvote. En del af reduktionen kan tilskrives, at den danske kvoteandel reduceres til 0,72 pct. fra 0,76 pct. Danmark vil sammen med de tre øvrige store nordiske lande gå fra at være lidt overrepræsenteret til at være en anelse underrepræsenteret i forhold til kvoteformlen fra 2008. De baltiske lande vil alle få en forøgelse af deres kvoteandel, men dog forholdsvis langt mindre end de store vækstøkonomier.

De ti største aktionærer i IMF vil efter reformen være USA, Japan, Kina, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Italien, Indien, Rusland og Brasilien, jf. figur 1. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) vil således alle tilhøre denne gruppe. BRIK-landene er blandt de medlemslande, der har opnået markante kvoteforhøjelser siden 2008.

IMF's lavindkomstmedlemmer beskyttes mod, at deres individuelle stemmeandele, som de blev tildelt i medfør af 2008-reformen, reduceres. Det gælder for medlemslande, som er berettiget til lån fra IMF's Poverty Reduction and Growth Trust, PRGT, og hvis indkomst pr. indbygger er under International Development Association's nedre grænse på 1.135 dollar i 2008 (det dobbelte beløb gælder for "små" lande). Definitionen dækker over 49 medlemslande og Zimbabwe, som ikke på nuværende tidspunkt er berettiget til lån fra PRGT.

Det skal være en løbende proces at tilpasse fordelingen af IMF's kvoter, så fordelingen til enhver tid afspejler ændringer i verdensøkonomien. IMF's kvoteformel skal gennemgå en omfattende revision inden januar 2013, og den næste almene kvotegennemgang vil blive fremrykket ca. to år til januar 2014.

Bestyrelsens størrelse
Bestyrelsen vil ikke blive reduceret som resultat af reformen, selv om bl.a. USA tidligere har udtrykt ønske om en mindre bestyrelse. Bestyrelsen blev i 1992 udvidet til 24 medlemmer mod tidligere 20 for at imødekomme tilgangen af nye medlemslande, herunder fra det tidligere Sovjetunionen. Udvidelsen er dog ikke indskrevet i IMF's vedtægter (Articles of Agreement) og er dermed ikke permanent. IMF's repræsentantskab har derfor siden 1992 skullet godkende, at bestyrelsen forsat skulle være udvidet til 24 medlemmer, i forbindelse med de ordinære valg af bestyrelsen, som normalt har fundet sted hvert andet år pr. 1. november. Den nuværende reform indeholder en politisk, men ikke juridisk bindende forpligtelse blandt medlemmerne til i fremtiden at bevare bestyrelsens størrelse på 24. Bestyrelsens sammensætning vil desuden blive revurderet hvert ottende år, efter at kvotereformen er trådt i kraft.

Valgkredse bestående af syv eller flere lande vil have mulighed for at udnævne en ekstra stedfortrædende eksekutivdirektør ved det først- kommende bestyrelsesvalg efter reformens godkendelse. Det vil også gælde for den nordisk-baltiske valgkreds.

Bestyrelsens sammensætning
IMF's vedtægter ændres, så alle bestyrelsesmedlemmer skal vælges. Hidtil har de fem største medlemslande haft ret til at udpege hvert deres bestyrelsesmedlem.

Reformen indebærer endvidere, at de rigeste eller såkaldte avancerede europæiske lande skal reducere deres samlede repræsentation i bestyrelsen med to medlemmer, som skal gå til gruppen af vækstøkonomier og udviklingslande. Det er et resultat af pres fra USA, støttet af vækstøkonomierne, der længe har ment, at de mere velstående europæiske lande har haft for mange repræsentanter i bestyrelsen. Konsolideringen af den europæiske repræsentation skal senest være på plads ved det første valg af bestyrelsen, efter at kvotereformen er trådt i kraft. Seneste ordinære bestyrelsesvalg fandt sted i november 2010.

Implementering

IMF-bestyrelsens godkendelse af kvote- og styrelsesreformen er første skridt i ratificeringsprocessen, jf. figur 2. Reformen vil først træde i kraft, når den er blevet godkendt af IMF's repræsentantskab, der består af 187 guvernører udpeget af hvert sit medlemsland, og efterfølgende accepteret af medlemslandene. Nationalbankdirektør Nils Bernstein er Danmarks medlem af repræsentantskabet.

Bestyrelsen indstiller reformen til IMF's repræsentantskab, som efterfølgende stemmer om godkendelsen. Afstemningsfristen er sat til 15. december 2010. Reformen kræver et flertal på 85 pct. af stemmerne. Efterfølgende skal IMF's medlemslande tilkendegive, om de kan acceptere ændringerne i vedtægterne. Dette kræver, at 85 pct. af stemmerne og tre femtedele af medlemmerne stemmer for ændringerne. Ændringerne vil i en række lande skulle godkendes af parlamenterne. Godkendelsesprocessen kan derfor tage tid.

Den seneste kvote- og stemmereform fra 2008 er endnu ikke godkendt i alle lande. Den 30. november 2010 havde 98 medlemmer, herunder Danmark, afgivet deres stemme til fordel for den. Det svarer til 82,8 pct. af de samlede stemmer. For at 2008-reformen kan træde i kraft, skal 85 pct. af stemmerne samt tre femtedele af medlemmerne (113) stemme for forslaget. Ratificeringen af 2010-reformen er betinget af, at 2008-reformen godkendes.