Direktionens beretning 2009

INTERNATIONAL BAGGRUND FOR DANSK ØKONOMI

I 1. halvår 2009 var verdensøkonomien fortsat i recession, og den finansielle krise var for alvor blevet en realøkonomisk krise. I løbet af foråret blev de økonomiske indikatorer gradvist mindre negative, og i de fleste industrilande blev den økonomiske vækst positiv i 2. halvår 2009 efter fem til seks kvartaler med faldende produktion. Verdenshandlen og industriproduktionen begyndte at stige, om end fra et lavt niveau. I vækstøkonomierne var tilbageslaget i produktionen mindre, og vendingen kom allerede i 1. halvår. Fremgangen i de internationale konjunkturer var i høj grad drevet af midlertidige faktorer som lagertilpasninger og betydelige lempelser af den økonomiske politik. Mindre usikkerhed på de finansielle markeder hjalp også på vej.

Det er endnu usikkert, om fremgangen i de internationale konjunkturer bliver selvbærende. Ifølge de seneste skøn fra internationale organisationer er der udsigt til en vækst i 2010 i den globale økonomi på 3,9 pct. og på 4,3 pct. i 2011. Vækstudsigterne er lidt svagere for Europa end for de øvrige store økonomier og stærkest i de nye vækstøkonomier.

Inflationen i industrilandene aftog i 1. halvår og blev negativ i USA og euroområdet, hvorefter den steg i 2. halvår. Udsvingene kan hovedsageligt henføres til de massive energiprisudsving gennem 2008. Stor ledig kapacitet afspejledes i beskedne stigninger i forbrugerpriserne renset for energi og fødevarer. Råvarepriserne steg betydeligt i løbet af året i takt med stigende efterspørgsel fra især de asiatiske vækstøkonomier, dollarens depreciering og forbedrede forhold på de finansielle markeder. Prisen på en tønde råolie af Brent-kvalitet blev fordoblet fra årets begyndelse til knap 80 dollar ved årets udgang.

Forholdene på de finansielle markeder er blevet forbedret fra foråret 2009. Kreditspændene blev indsnævret efter en kraftig udvidelse fra efteråret 2008 til foråret 2009. Aktiekurserne fortsatte i begyndelsen af året med at falde, men steg derefter støt. Aktiekurserne i USA og euroområdet steg med omkring 20 pct. fra årets begyndelse til årets udgang og med omkring 60 pct. fra lavpunktet i foråret til årets udgang. Kurserne er dog stadig langt under de hidtidige højdepunkter. De lange statsobligationsrenter i USA og Europa steg i 1. halvår i takt med forbedrede vækstudsigter og gunstigere finansielle forhold, men faldt herefter lidt tilbage og forblev, trods en del udsving, nogenlunde uændrede igennem 2. halvår. I slutningen af 2009 var renten på den toneangivende amerikanske og tyske 10-årige statsobligation henholdsvis 3,8 pct. og 3,4 pct. mod henholdsvis 2,4 pct. og 3,0 pct. i begyndelsen af året. Den rigelige likviditet skabte en stor efterspørgsel efter statsobligationer, hvilket var med til at holde renterne nede trods et stort og stigende udstedelsesomfang.

Euroen viste overvejende tendens til styrkelse over for amerikanske dollar og japanske yen i løbet af året, hvorimod euroen efter en del udsving blev svækket lidt over for svenske kroner og britiske pund. Den amerikanske dollar blev svækket over for de fleste valutaer fra foråret til begyndelsen af december, hvorved den kraftige styrkelse i efteråret 2008 blev reverseret. Svækkelsen skal ses i lyset af de lave amerikanske renter. USA har status som "safe haven". I efteråret 2008 havde en globalt faldende risikoappetit ført til en stigende efterspørgsel efter amerikanske aktiver, og dollaren var blevet styrket. I takt med den øgede risikoappetit fra foråret 2009 flød kapitalen i højere grad ud af USA, hvilket svækkede dollaren. Bedre vækstudsigter førte fra starten af december til fornyet styrkelse af dollar, specielt over for euro. Efter årsskiftet blev tendensen forstærket af fokusering på de græske budgetproblemer, der svækkede euroen markant.

Guldprisen nåede et rekordniveau (nominelt) i starten af december på godt 1.200 dollar pr. troy ounce og sluttede på omkring 1.100 dollar ultimo december mod knap 900 dollar ved årets begyndelse. Stigningen kan bl.a. tilskrives store køb af guld fra centralbanker i flere vækstøkonomier og dollarens svækkelse.

Pengepolitikken forblev stærkt ekspansiv i de fleste lande i 2009. I USA blev de pengepolitiske renter fastholdt på et rekordlavt niveau på 0-0,25 pct. hele året, mens de pengepolitiske renter i euroområdet og Storbritannien blev nedsat gradvist i foråret til et ligeledes rekordlavt niveau på henholdsvis 1,0 pct. og 0,5 pct. Australien, Israel og Norge gennemførte i efteråret de første pengepolitiske renteforhøjelser siden den globale økonomiske krises begyndelse som følge af stigende aktivitet. Ud over de historisk lave pengepolitiske renter gjorde mange centralbanker i 2009 brug af kvantitative lempelser i form af rigelig likviditetstilførsel til de pengepolitiske modparter og køb af værdipapirer. I takt med normaliseringen af forholdene på de finansielle markeder aftog efterspørgslen efter nogle af de nye tiltag, så der i et vist omfang skete en automatisk udfasning. En del af lempelserne vil dog fortsætte i 2010.

De massive finanspolitiske lempelser for at begrænse de negative økonomiske konsekvenser af den finansielle krise førte til kraftigt stigende offentlige budgetunderskud og gæld i de fleste industrilande. Ifølge Europa-Kommissionen overskred næsten alle EU-lande i 2009 stabilitets- og vækstpagtens grænse for budgetunderskud på 3 pct. af BNP, og for EU som helhed var underskuddet på 6,9 pct. af BNP. Knap halvdelen af EU-landene overskred kravet om en offentlig gæld på højst 60 pct. af BNP.

Dansk Økonomi

Efter en årrække med højkonjunktur bremsede også dansk økonomi kraftigt op i 2008. Den samlede produktion faldt med 1,3 pct. i forhold til året før, jf. tabel 1. Dermed blev 2008 det første år med negativ vækst siden 1993. Afmatningen begyndte som følge af mangel på ledig kapacitet, men blev forstærket af den finansielle krise og de svagere internationale konjunkturer. I 4. kvartal, hvor uroen på de finansielle markeder blev kraftigt øget, forstærkedes nedgangen i økonomien.

Dansk økonomi oplevede i 1. halvår 2009 et ekstraordinært kraftigt fald i BNP, efter at der også i 2008 havde været nedgang i økonomien. Selv om væksten igen blev positiv fra 3. kvartal 2009, lå BNP ved årets udgang 6,7 pct. under toppunktet i 4. kvartal 2007. Afmatningen begyndte som en reaktion på et meget højt kapacitetspres i årene inden og blev fra 2. halvår 2008 forstærket af den finansielle krise og det internationale tilbageslag.

Den registrerede ledighed var stigende gennem 2009 og nåede ved årets udgang op på 4,3 pct. af arbejdsstyrken. Ifølge arbejdskraftundersøgelsen var den EU-harmoniserede ledighed, som også inkluderer jobsøgende, der ikke er registreret som ledige, 6,8 pct. i 4. kvartal. I takt med afmatningen på arbejdsmarkedet ophørte meldingerne fra virksomhederne om problemer med at rekruttere nye medarbejdere.

Den stigende ledighed og de forværrede økonomiske udsigter medførte, at lønstigningstakten aftog. For den private sektor som helhed lå den årlige lønstigningstakt på 2,3 pct. i 4. kvartal 2009 mod 4,2 pct. i samme kvartal året før. På trods heraf var lønstigningstakten året igennem højere end i udlandet.

Inflationen var i december 1,2 pct. år-år målt ved stigningen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks mod 2,4 pct. i december året før. Den indenlandsk markedsbestemte inflation, IMI, lå relativt højt året igennem. Det skyldes bl.a., at virksomhederne ikke fuldt ud lod lavere priser på input i produktionen slå igennem på salgspriserne. Desuden afspejler den høje IMI, at lønomkostningerne pr. produceret enhed steg betydeligt på grund af en svag produktivitetsudvikling.

Den indenlandske efterspørgsel faldt 6,2 pct. i 2009. Privatforbruget blev reduceret med 4,6 pct., hvilket bl.a. skal ses i lyset af nedgangen i husholdningernes formue, herunder værdien af boligerne, den forværrede beskæftigelsessituation og usikkerheden knyttet til den finansielle krise. Det klemte boligmarked medførte endvidere, at boliginvesteringerne faldt betydeligt for andet år i træk. Erhvervsinvesteringerne aftog også kraftigt i 2009 som følge af den markante svækkelse af virksomhedernes afsætningsmuligheder, der førte til ledig kapacitet. Desuden nedbragte virksomhederne deres lagre betydeligt.

Eksporten faldt med 10,7 pct. i 2009 som følge af den historisk kraftige tilbagegang i verdenshandlen. Den svage indenlandske efterspørgsel medførte dog, at importen faldt mere end eksporten, og nettoeksporten bidrog positivt til BNP-væksten. Den nominelle effektive kronekurs var ved årets udgang lidt lavere end ved årets start. Konkurrenceevnen blev dog forværret, da lønningerne steg mere end i udlandet, og produktiviteten udviklede sig svagt.

De offentlige finanser blev forringet betydeligt i 2009, og den offentlige saldo gik fra et overskud i 2008 på 3,4 pct. af BNP til et underskud på 3,0 pct. i 2009. Vendingen fra overskud til underskud skyldes de automatiske stabilisatorer i form af lavere skatteindtægter og højere udgifter til indkomstoverførsler, og at finanspolitikken blev lempet som følge af krisen. Der blev i årets løb igangsat betydelige offentlige anlægsarbejder, og det offentliges forbrug og investeringer steg 2,5 pct. i 2009.

Penge- og valutapolitik

Den danske penge- og valutapolitik er udformet med henblik på at holde kronen stabil over for euro. Som følge af euroområdets lavinflationspolitik er herved skabt et grundlag for lav og stabil inflation i Danmark. Den formelle ramme for den danske fastkurspolitik er det europæiske valutasamarbejde, ERM2 (Exchange Rate Mechanism 2). Danmark deltager i samarbejdet med en centralkurs på 7,46038 kroner pr. euro, og udsvingsbåndet for kronekursen er +/- 2,25 pct. i forhold til centralkursen, jf. figur 1. Fastkurspolitikken indebærer, at de pengepolitiske renter er reserveret til fastholdelse af kronekursen omkring centralkursen.

kronens kurs over for euro	Figur 1
Anm.: Omvendt skala. Kilde: Danmarks Nationalbank.

Kronen lå i 2009 stabilt over for euroen tæt på centralkursen i ERM2. Nationalbanken købte i gennem året valuta mod kroner i markedet. I hele 2009 købte Nationalbanken netto valuta i forbindelse med intervention for ca. 154 mia.kr., jf. tabel 2. Valutareserven steg i samme periode med 183 mia.kr. til 395 mia.kr. ved udgangen af 2009. Staten optog netto lån i udlandet for 7 mia.kr. Statens udenlandske lån optages af hensyn til valutareserven.

Nationalbanken nedsatte i 2009 de pengepolitiske renter ad flere omgange, og Nationalbankens udlånsrente blev samlet reduceret med 2,55 procentpoint. Ved årets begyndelse var udlånsrenten og indskudsbevisrenten begge 3,75 pct., mens diskontoen og foliorenten var 3,50 pct. Ved udgangen af året var udlånsrenten 1,20 pct., indskudsbevisrenten 0,95 pct., foliorenten 0,85 pct. og diskontoen 1,00 pct. Spændet mellem Nationalbankens udlånsrente og Den Europæiske Centralbanks (ECBs) udlånsrente ved de primære markedsoperationer, det pengepolitiske rentespænd, var ved begyndelsen af 2009 noget større end normalt, efter at det var blevet øget i efteråret 2008 i forbindelse med, at kronen kom under pres. Det pengepolitiske rentespænd blev efterfølgende mindsket. I løbet af 2009 blev det reduceret fra 1,25 pct. til 0,20 pct.

Nationalbanken nedsatte de pengepolitiske renter 16. januar, 6. marts, 3. april og 11. maj med henholdsvis 0,75, 0,75, 0,25 og 0,35 procentpoint i forbindelse med, at ECB nedsatte sin rente ved de primære markedsoperationer. Nationalbanken nedsatte renten mere end ECB som følge af køb af valuta i markedet.

Efterfølgende nedsatte Nationalbanken selvstændigt renten ad flere omgange som følge af fortsat køb af valuta i markedet. Med virkning fra 8. juni blev Nationalbankens udlånsrente nedsat med 0,10 procentpoint. Samtidig blev renten på indskudsbeviser nedsat med 0,20 procentpoint, og diskontoen og foliorenten blev nedsat med 0,20 procentpoint. Med renteændringerne blev der indført en rentemarginal på 0,10 procentpoint mellem udlånsrenten og indskudsbevisrenten. Rentemarginalen havde til formål at give penge- og realkreditinstitutterne et incitament til i højere grad at udligne indbyrdes likviditetsforskelle via pengemarkedet frem for at bruge Nationalbankens faciliteter. Både 14. august og 28. august nedsatte Nationalbanken sine pengepolitiske renter med 0,10 procentpoint. Den 25. september blev udlånsrenten og indskudsbevisrenten igen nedsat med 0,10 procentpoint, mens diskontoen og foliorenten blev fastholdt. Med virkning fra 29. september blev indskudsbevisrenten nedsat med 0,15 procentpoint og foliorenten med 0,10 procentpoint. Udlånsrenten og diskontoen blev fastholdt. Herved blev rentemarginalen mellem udlånsrenten og indskudsbevisrenten udvidet til 0,25 procentpoint, og der blev indført en forskel mellem diskontoen og foliorenten. Med virkning fra 11. december blev udlånsrenten, indskudsbevisrenten og foliorenten nedsat med 0,05 procentpoint, mens diskontoen blev fastholdt.

I perioden fra indførelsen af rentemarginalen mellem udlånsrenten og indskudsbevisrenten til ultimo 2009 har penge- og realkreditinstitutterne reduceret deres låntagning med 66 mia.kr., mens deres indestående på folio og beholdningen af indskudsbeviser under ét er mindsket med 59 mia.kr., da institutternes nettostilling var øget med 8 mia.kr. i perioden. Det er vanskeligt at opgøre effekten af rentemarginalen præcist, men efter indførelsen har institutterne som helhed reduceret bruttoudnyttelsen af Nationalbankens faciliteter.

Rentetillægget til udlånsrenten på lån mod sikkerhed i låneobligationer og lån på basis af solvens blev med virkning fra 13. marts 2009 nedsat fra 2 til 1 pct. på baggrund af det faldende renteniveau.

Pengemarkedet
Forholdene på pengemarkedet blev gradvist forbedret i løbet af 2009, efter at de globale pengemarkeder mere eller mindre frøs fast i efteråret 2008. Forskellen mellem renten på usikrede og sikrede lån blev reduceret mærkbart, men spændet mellem usikrede og sikrede renter var højere i Danmark end i euroområdet, og rentespændet til euroområdet var gennem året forholdsvis højt for de usikrede referencerenter på pengemarkedet (Cibor og Euribor).

pengepolitiske rentespÆnd og 3-mÅneders rentespÆnd mellem danmark og euroomrÅdet	Figur 2
Anm.: Det pengepolitiske rentespænd er forskellen mellem Nationalbankens udlånsrente og ECBs skæringsrente ved de primære markedsoperationer. Rentespændet for usikrede  renter er forskellen mellem 3-måneders Cibor og Euribor. Rentespændet for sikrede renter er baseret på en 3-måneders renteswap med dag-til-dag-renten. Kilde: Danmarks Nationalbank.

Forskellen mellem pengemarkedsrenterne i Danmark og euroområdet var generelt en del større end det pengepolitiske spænd, jf. figur 2. Det skal ses i lyset af, at pengemarkedsrenterne i euroområdet var meget lave i forbindelse med, at ECB siden oktober 2008 begyndte at give fuld tildeling af likviditet til fast rente ved de primære markedsoperationer. Kreditinstitutterne i euroområdet placerede i stort omfang likviditeten på indlånskonti i ECB til en lavere rente end udlånsrenten ved markedsoperationerne. I juni 2009 begyndte ECB at foretage markedsoperationer med fuld tildeling for 12-måneders lån til fast rente, hvorefter kreditinstitutternes lån og placeringer i ECB steg. Det bidrog til, at de korte pengemarkedsrenter i euroområdet lå betydeligt under ECBs udlånsrente ved de primære markedsoperationer, mens pengemarkedsrenter i Danmark lå tættere på Nationalbankens pengepolitiske udlånsrente.

Ved årets begyndelse havde pengeinstitutterne optaget lån i valuta i Nationalbanken i forbindelse med swapaftalerne med Federal Reserve og ECB for i alt 108 mia.kr. I takt med den fortsatte normalisering af valutamarkederne kunne pengeinstitutterne dække deres behov for lån i valuta uden hjælp fra Nationalbanken. Fra 25. november 2009 havde pengeinstitutterne ikke længere lån i valuta i Nationalbanken i forbindelse med swapaftalerne.

Pengeinstitutternes renter og obligationsrenter
Renten på danske realkreditobligationer faldt i 2009. Især renten på de korte obligationer faldt på baggrund af de lavere pengepolitiske renter.

Pengeinstitutternes ind- og udlånsrenter faldt også som følge af de lavere pengepolitiske renter. Fra udgangen af 2008 til december 2009 faldt pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrenter til husholdninger og erhverv med henholdsvis 2,7 procentpoint og 2,4 procentpoint, mens indlånsrenterne faldt med 2,2 procentpoint og 3,2 procentpoint. Rentemarginalen for husholdninger blev dermed reduceret med 0,5 procentpoint, mens den blev øget med 0,8 procentpoint for erhverv.

Renten på 10-årige statsobligationer steg fra ca. 3,3 pct. primo 2009 til 3,6 pct. ultimo 2009. Rentespændet over for tilsvarende tyske statsobligationer faldt fra omkring 0,4 procentpoint til 0,3 procentpoint. En lignende udvikling gjorde sig gældende for andre europæiske landes rentespænd til Tyskland.

Det Indenlandske Finansielle System

Finansiel stabilitet
Tilbagegangen i økonomien prægede pengeinstitutterne, hvis regnskaber samlet set viste store nedskrivninger på udlån i de tre første kvartaler i 2009. Kursgevinster bidrog dog positivt til bankernes indtjening som følge af en gunstig udvikling på de finansielle markeder og højere rentemarginaler. Realkreditinstitutternes nedskrivninger på udlån steg ligeledes i løbet af 2009, men de lå fortsat på et lavt niveau set i et længere perspektiv.

Finanskrisen har lagt stort pres på de danske bankers likviditets- og kapitalforhold. 43 penge- og realkreditinstitutter styrkede i 2009 kapitalgrundlaget med ca. 46 mia.kr. via statslige kapitalskud fra Kreditpakken (Bankpakke II), mens andre har hentet kapital via markederne.

Som opfølgning på den finansielle krise har myndigheder og internationale samarbejdsorganisationer igangsat arbejde med reguleringsmæssige tiltag, som kan modvirke en gentagelse af finanskrisen. Dette arbejde forventes at ændre rammevilkårene for kreditinstitutternes virksomhed væsentligt.

Roskilde Bank
Roskilde Bank blev 10. august 2009 overdraget til Finansiel Stabilitet A/S fra Nationalbanken og Det Private Beredskab. Ud over ejerskabet af Roskilde Bank overtog Finansiel Stabilitet A/S, som kreditor, et ansvarligt lån fra Nationalbanken samt en særlig lånefacilitet, der var stillet til rådighed for Roskilde Bank.

Forlængelse af aftale om finansiel stabilitet på pensionsområdet
Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Forsikring & Pension blev ultimo oktober 2009 enige om at forlænge aftalen for finansiel stabilitet på pensionsområdet til 31. december 2010. Aftalen blev oprindeligt indgået 31. oktober 2008.

Stresstest i samarbejde med de største danske banker
Nationalbanken gennemførte i efteråret 2009 stresstest i samarbejde med Finanstilsynet og de seks største danske banker. De deltagende banker gennemregnede en række stressscenarier med deres egne modeller og med udgangspunkt i deres porteføljer. Resultaterne blev præsenteret i Stresstest, 2. halvår 2009 sammen med Nationalbankens egne stresstest af de 14 største danske bankers robusthed over for yderligere negative chok til den økonomiske udvikling.

Begge typer stresstest viste, at bankerne i det mest sandsynlige forløb generelt var tilstrækkeligt kapitaliserede. Nationalbanken fandt på baggrund af stresstestene ikke anledning til at foreslå nye initiativer. Det blev dog understreget, at både den fremtidige regulering og markedet vil kræve, at bankerne holder mere kapital af bedre kvalitet (dvs. relativt mere aktiekapital i forhold til ansvarlig gæld), end det var tilfældet op til finanskrisens begyndelse. De skærpede reguleringsmæssige krav forventes først at træde i kraft i slutningen af 2012. Det må imidlertid forventes, at såvel banker som øvrige markedsdeltagere allerede nu forbereder sig på, at kravene vil blive skærpet.

Likviditetsovervågning
De seneste års finansielle krise har illustreret vigtigheden af likviditetsrisikostyring i den finansielle sektor. Nationalbanken har i samarbejde med Finanstilsynet taget initiativ til etablering af et nyt og detaljeret likviditetsovervågningssystem for den danske banksektor. Systemet skal øge myndighedernes indsigt i de likviditetsrisici, som den danske banksektor påtager sig.

Ny europÆisk tilsynsstruktur

Europa-Kommissionen fremsatte 23. september 2009 forslag til en lovgivningspakke, der skærper tilsynet med finanssektoren i Europa. Den nye tilsynsstruktur tager sigte på forbedringer i såvel makro- som mikrotilsynet ved oprettelsen af to nye institutioner, European Systemic Risk Board (ESRB) og European System of Financial Supervisors (ESFS). ESRB skal overvåge og vurdere risici for det finansielle system som helhed (makrotilsyn), mens ESFS skal varetage tilsynet med kreditinstitutter (mikrotilsyn).¹ Forslaget blev behandlet af Det Europæiske Råd i december 2009, og det forventes vedtaget af Europa-Parlamentet medio 2010 med henblik på etablering af de nye institutioner 1. januar 2011.

Internationalt monetÆrt samarbejde

Udvidelse af euroområdet og ratificering af Lissabon-traktaten
Slovakiet indtrådte 1. januar 2009 i euroområdet. Overgangen forløb uproblematisk. Deltagerne i ERM2 er herefter Danmark, Estland, Letland og Litauen. Lissabon-traktaten trådte i kraft 1. december 2009 efter en langstrakt ratifikationsproces. Lissabon-traktaten medfører kun nogle små ændringer i EUs økonomiske og finansielle samarbejde.

Den Internationale Valutafond
Arbejdet i Den Internationale Valutafond, IMF, har været præget af IMFs fremtrædende rolle i det internationale økonomisk-politiske samarbejde under den økonomiske krise, herunder en kraftig vækst i IMFs tilsagn om nyudlån. For at sikre IMF tilstrækkelige udlånsresurser og understøtte tilliden har det internationale samfund, drevet af G20-topmødet i London i april 2009, opnået enighed om en tredobling af IMFs generelle udlånskapacitet. Der vil ske en fordobling af kapaciteten til udlån på særligt lempelige vilkår til lavindkomstlandene samt en forøgelse af den globale likviditet gennem en tildeling af særlige trækningsrettigheder i IMF, Special Drawing Rights (SDR), svarende til 250 mia.dollar.

Danmark har som medlem af IMF medvirket til denne resursetilførsel, herunder som led i bidrag koordineret i EU-regi. Da det er Nationalbankens opgave at varetage Danmarks finansielle mellemværender med IMF, påvirker disse initiativer Nationalbankens balance og valutareserven.

Forøgelsen af IMFs udlånskapacitet er i første omgang gennemført ved, at IMF har indgået en række frivillige bilaterale låneaftaler med medlemslandene. Nationalbanken indgik i november 2009 en bilateral låneaftale på 1,95 mia.euro med IMF. Låneaftalerne skal på sigt overføres til en udvidelse af den generelle låneordning New Arrangements to Borrow (NAB), der blev etableret i 1997. Danmarks andel af den nye NAB-aftale vil andrage godt 5 mia.dollar. Nationalbanken har endvidere mod statsgaranti givet tilsagn om udlån på op til 200 mio.SDR til brug for IMFs udlån til lavindkomstlande. Derudover har Nationalbanken gennem SDR-tildeling modtaget 1,4 mia.SDR, som indgår i valutareserven.

Det bilaterale lån og den øgede beholdning af SDR giver overordnet set IMF øgede trækningsrettigheder i Nationalbanken. I det omfang IMF trækker på ordningerne, vil det påvirke sammensætningen af valutareserven, idet hård valuta veksles mod fordringer på IMF. Derimod er valutareservens størrelse uændret ved sådanne transaktioner.²

Sedler og mØnter

I 2009 faldt værdien af cirkulerende sedler og mønter til 60,1 mia.kr. fra 60,6 mia.kr. i 2008. Værdien af sedler i omløb faldt til 54,5 mia.kr. i 2009 mod 55,1 mia.kr. i 2008, mens værdien af mønter i omløb steg til 5,6 mia.kr. i 2009 mod 5,5 mia.kr. i 2008.

Omløbet er opgjort ekskl. erindringsmønter, det færøske seddelomløb og visse ældre sedler og afviger derfor fra opgørelsen i henhold til Nationalbankens balance.

Der blev fundet 356 falske sedler i omløb i 2009. Dette er et fald i forhold til 2008, hvor der blev fundet 517 falske sedler i omløb. Set i international sammenhæng er forfalskningen af danske pengesedler fortsat beskeden.

Ny seddelserie
Den første seddel i den nye danske seddelserie – 50-kronesedlen – blev sat i produktion primo maj 2009 og udsendt 11. august. Designarbejdet og produktionen af den nye danske seddelserie fortsætter i 2010, hvor 100-kronesedlen udsendes 4. maj, og 200-kronesedlen udsendes i oktober. De resterende to sedler, 500- og 1000-kronesedlen, udsendes i 2011.

Den nye seddelserie er designet af kunstneren Karin Birgitte Lund. Motiverne er broer i Danmark og oldtidsfund knyttet til broernes nærmiljø.

Færøerne og Grønland
Som Danmarks centralbank forsyner Nationalbanken også Færøerne og Grønland med kontanter. Færøerne har siden 1951 haft særlige pengesedler med færøske motiver, men med samme værdier som de danske. I 2006 blev der efter aftale mellem det grønlandske selvstyre og den danske regering vedtaget en lov om, at Grønland skal have egne pengesedler. Loven om pengesedler i Grønland trådte i kraft 1. juni 2007. Kunstneren Miki Jacobsen blev udpeget af Grønlands selvstyre til at designe seddelserien. Regeringen har i januar 2010 meddelt Nationalbanken, at det nye Landsting har ønsket en fornyet grønlandsk overvejelse vedrørende indførelse af særlige grønlandske pengesedler. Nationalbanken har på den baggrund stillet arbejdet i bero.

Den Kgl. Mønt
Med virkning fra 1. oktober 2008 udgik 25-øren som betalingsmiddel, men mønten indløses af Nationalbanken i yderligere 3 år frem, dvs. til 1. oktober 2011. I begyndelsen af 2008 cirkulerede der 525 mio. stk. bronze 25-ører, men siden er der inddraget 160 mio. stk. mønter svarende til 30 pct. af de udestående mønter. Der udestår således fortsat 365 mio. stk. mønter. Kun en mindre del heraf forventes at komme retur, inden indløsningsfristen udløber i 2011.

Møntomløbet har i årets løb kun vist en begrænset stigning på 61 mio.kr. eller lidt over 1 pct. Der har i 2009 været en begrænset produktion af cirkulationsmønt, da der var rigelige lagre som følge af, at også øvrige møntværdier kom retur i forbindelse med inddragelsen af 25-øren.

Udsendelsen af temamønter fortsatte. I begyndelsen af året udsendtes den tredje og sidste mønt i serien af mønter i anledning af Det Internationale Polarår. I serien med skibe som tema blev udsendt to mønter. Den første blev udsendt i maj og gengav Fyrskib XVII og var udformet af kunstneren Karin Lorentzen, mens den næste med motiv af en færøbåd blev udsendt i november og var udformet af den færøske kunstner Hans Pauli Olsen. Serien fortsættes i 2010.

I marts 2010 udsendes en særlig mønt i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 70-årsfødselsdag i april. Mønten udsendes i fire udgaver, henholdsvis som almindelig cirkulationsmønt med pålydende 20 kroner, i proof-udgave med pålydende 20 kroner, i sølv med pålydende 500 kr. og endelig i en samlerudgave i guld med pålydende 1.000 kr.

Betalingsformidling

Nationalbankens midlertidige tiltag
Nationalbanken har under finanskrisen midlertidigt udvidet typen af værdipapirer, der kan stilles til sikkerhed for lån i Nationalbanken. I 2009 blev sikkerhedsgrundlaget udvidet yderligere med noterede og unoterede bankobligationer, der har en statsgaranti. Desuden blev reglerne for lån mod låneobligationer ændret, så de kan anvendes som sikkerhed for alle typer lån i Nationalbanken.

I begyndelsen af 2010 udvidede Nationalbanken også det midlertidige belåningsgrundlag med særlige obligationer udstedt af et selskab, kaldet et Special Purpose Vehicle, SPV, der yder lån med individuel statsgaranti til danske penge- eller realkreditinstitutter.

Betalingsformidling
Nationalbanken ejer og driver betalingssystemet Kronos for store tidskritiske betalinger og fungerer som afviklingsbank for Sumclearingen, som er Finansrådets system til afvikling af detailbetalinger, og Værdipapirafviklingen. Desuden har banken som overvåger af den finansielle infrastruktur i Danmark til opgave at fremme en sikker og effektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler.

Kronos
Afviklingen af betalinger i Kronos har i 2009 kørt planmæssigt, og deltagernes likviditet har været rigelig i forhold til deres daglige betalinger. Det skyldes i høj grad adgangen til intradag-kredit i Nationalbanken mod sikkerhed og deltagernes store beholdning af belånbare aktiver.

I 2009 faldt værdien af betalinger i Kronos med 11 pct. Faldet afspejlede en nedgang dels i de pengepolitiske operationer, dvs. transaktioner mellem Nationalbanken og penge- og realkreditinstitutterne, som afvikles i Kronos, dels i betalingerne bankerne imellem.

Sumclearingen
Sumclearingen er det danske system for afvikling af detailbetalinger. Nationalbanken har tidligere efterlyst en bedre afviklingsdisciplin blandt deltagerne i Sumclearingen. Forbedringen i afviklingsdisciplinen er fortsat i 2009, og der er således sket et fald i antallet af henlagte deltagere, dvs. pengeinstitutter der ikke har reserveret nok likviditet til den natlige afvikling. Forbedringen kommer efter, at Finansrådet som systemejer har hævet gebyret for at blive henlagt.

Værdipapirafvikling
VP-afviklingen, det danske system for afvikling af værdipapirhandler, har i hovedtræk også fungeret planmæssigt i 2009. Dog har der været en tendens til hyppigere udskydelse af de daglige afviklingsblokke. Årsagen kan henføres til deltagernes problemer med at fremskaffe eurolikviditet til anvendelse i afviklingsblok 33, hvor der udveksles kroner mod euro fra nattens afviklinger. Nationalbanken har opfordret deltagerne til at analysere konsekvenserne af at flytte denne afviklingsblok til senere på dagen.

Systemnedbrud
Ansvaret for it-driften af flere centrale systemer i Danmark, herunder Sumclearingen og VP-afviklingen, er i dag samlet hos én og samme serviceleverandør. Systemnedbrud hos denne it-leverandør har flere gange i 2009 forårsaget forsinkelser i Sumclearingen og VP-afviklingen.

SEPA Direct Debit
De europæiske banker indførte i november 2009 et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet SEPA Direct Debit. Produktet vil gøre det muligt at foretage betalingsopkrævninger – som i Betalingsservice – på tværs af landegrænserne i Europa.

De danske pengeinstitutter tilbyder også deres kunder det nye produkt. Nationalbanken har på anmodning valgt at bistå pengeinstitutterne med afviklingen af SEPA Direct Debit. Det foregår ved, at Nationalbanken på vegne af pengeinstitutterne optræder som direkte deltager i Euro Banking Associations clearingsystem for detailbetalinger, STEP2. Andre europæiske centralbanker har påtaget sig en lignende opgave.

Infrastrukturudvikling på værdipapirområdet
I 2009 har de europæiske centralbanker, værdipapircentralerne i Europa og markedsdeltagerne arbejdet videre med Target2-securities (T2S). Formålet er at etablere et fælleseuropæisk værdipapirafviklingssystem, hvor grænseoverskridende værdipapirhandler kan håndteres lige så effektivt som nationale handler. Den egentlige systemudvikling påbegyndes i 2010. ECB meddelte i januar 2010, at projektet bliver forsinket, således at systemet ikke som oprindeligt planlagt bliver klart i sommeren 2013.

Den danske værdipapircentral VP Securities A/S har tilkendegivet at ville deltage i T2S med både kroner og euro. Nationalbanken har givet tilsagn om at ville stille kronelikviditet til rådighed for afviklingen i systemet. Nationalbanken vil i 2010 analysere, hvilke konsekvenser en dansk tilslutning til T2S vil få for værdipapirafviklingen i Danmark.

I 2009 blev det muligt at foretage clearing af aktiehandler på NASDAQ OMX, København gennem en central modpart, kaldet en CCP. Det hollandske selskab European Multilateral Clearing Facility N.V. er p.t. eneste CCP på fondsbørsen i Danmark. Nationalbanken har bistået med at analysere mulige modeller for CCP'ernes pengeafvikling og tilbudt at være afviklingsbank.

Statistik

Ny sammenhæng i det kvartalsvise sektorfordelte nationalregnskab
Nationalbanken har i 2009 i samarbejde med Danmarks Statistik skabt sammenhæng mellem det kvartalsvise ikke-finansielle og finansielle nationalregnskab. Resultatet, som blev offentliggjort 15. januar 2010, giver et bedre grundlag for fx at vurdere samspillet mellem danskernes indkomst, forbrug og opsparing på den ene side og låntagning på den anden side. Tilsvarende kastes også lys over erhvervenes indkomst og investeringer samt finansiering. Danmark er et af de første lande i EU, der offentliggør et fuldt konsistent nationalregnskab på kvartalsbasis, hvor den finansielle side – sektor for sektor – er afstemt med den realøkonomiske side af økonomien.

Ny investeringsforeningsstatistik
Nationalbanken har i 2009 i samarbejde med Finanstilsynet udviklet et nyt indberetningssystem for investeringsforeninger. I det nye indberetningssystem samles investeringsforeningernes indberetninger til de to institutioner hos Nationalbanken, der videresender data til Finanstilsynet. Dermed er overlap mellem Finanstilsynets og Nationalbankens krav elimineret. Etableringen af det fælles indberetningssystem giver administrative besparelser på myndighedssiden og en mindre indberetningsbyrde for foreningerne.

Den nye investeringsforeningsstatistik vil første gang blive offentliggjort i maj 2010 med tal for 1. kvartal.

Ny statistikhjemmel
Nationalbanken har i slutningen af 2009 anmodet regeringen om at få indsat en statistikbestemmelse i nationalbankloven. Anmodningen er begrundet i et behov for at få en lovmæssig adgang til at anvende oplysninger om enkeltinstitutioner ved udførelsen af penge- og valutapolitikken og overvågningen af den finansielle stabilitet i Danmark. Det er ikke muligt i dag, hvor Nationalbanken bl.a. indsamler statistiske oplysninger på basis af en bemyndigelse fra Danmarks Statistik. Disse oplysninger må kun bruges til at udarbejde statistik.

Regeringen har bebudet, at den vil fremsætte et forslag til ændring af nationalbankloven i 1. halvår 2010.