Regnskabsberetning
for året 2009

HOVED- OG NØGLETAL 2005-09

ledelsens regnskabsberetning

Om Regnskabet
Regnskabet for 2009 er udarbejdet efter samme principper som året før, jf. side 50.

Regnskabet afspejler, at Nationalbanken udsteder sedler og mønter, har betydelige aktiver i form af valutareserven samt er bank for penge- og realkreditinstitutter samt staten.

Årsregnskabet udviser også i år store ændringer i forhold til sidste år. Ændringer som i væsentligt omfang skyldes udviklingen på de finansielle markeder som følge af den internationale finansielle krise. Balancen er således samlet faldet med 84,9 mia.kr. og resultatopgørelsen udviser store ændringer i det finansielle resultats brutto- og nettoposter. Resultat af finansielle poster er 4.511 mio.kr., et fald på 2.649 mio.kr. i forhold til 2008, og årets samlede resultat er 3.955 mio.kr., et fald på 2.782 mio.kr. i forhold til 2008.

udvikling i Årets resultat i forhold til 2008	Figur 5

Om statens garantier
Bankens udlån til indenlandske penge- og realkreditinstitutter er som udgangspunkt sikret ved deponering af værdipapirer i sikkerhedsdepoter og er herudover omfattet af statens generelle garanti over for indskydere og simple kreditorer i medfør af lov om finansiel stabilitet.

Om tab og hensættelser
Der er ikke konstateret kredittab på bankens engagementer i 2009, ligesom der heller ikke vurderes at være behov for at hensætte til imødegåelse heraf ved udgangen af året.

Resultat af finansielle poster
Nettorenteindtægter på 2.760 mio.kr. er faldet med 2.155 mio.kr. (43,8 pct.) i forhold til 2008. Af væsentlige ændringer kan nævnes:

Positive

• renteudgifter til staten faldt med 2.393 mio.kr. til 1.926 mio.kr. Statens gennemsnitlige indestående steg med 89 mia.kr. til 197 mia.kr., men den gennemsnitlige forrentning faldt fra 4,0 pct. til 1,0 pct. Med virkning fra 11. maj 2009 blev det besluttet at nedsætte rentesatsen for forrentning af statens indestående fra diskontoen til diskontoen minus 1 procentpoint, dog ikke til under 0 pct.
• renteindtægter på særlige udlån til Roskilde Bank og EBH Bank steg med i alt 102 mio.kr. til 468 mio.kr.

Negative

• renteindtægter af tilgodehavender i udlandet er faldet med 3.420 mio.kr. til 3.245 mio.kr. De gennemsnitlige nettotilgodehavender steg med 149 mia.kr. til 307 mia.kr., men den gennemsnitlige forrentning faldt fra 4,2 pct. til 1,1 pct.
• nettorenten af pengepolitiske ind- og udlån faldt med 1.242 mio.kr. fra en renteindtægt på 1.051 mio.kr. til en renteudgift på 190 mio.kr. De gennemsnitlige nettomellemværender med institutterne har ændret sig fra et nettoudlån til institutterne på 22 mia.kr. til et nettoindlån fra institutterne på 44 mia.kr. De pengepolitiske rentesatser faldt væsentligt i 2009, og den gennemsnitlige forrentning for indlån faldt således fra 4,5 pct. til 1,7 pct. og for udlån fra 4,5 pct. til 2,1 pct.

Kursreguleringer på +1.751 mio.kr. er faldet med 495 mio.kr. i forhold til 2008. Heri indgår værdireguleringer af guld med +2.479 mio.kr. (2008, +697 mio.kr.) som følge af at guldprisen (i DKK) er steget 25 pct. i 2009, samt børs- og valutakurstab på valutamellemværender på -968 mio.kr. (2008, +1.024 mio.kr.) og kursgevinst på indenlandske værdipapirer på +240 mio.kr. (2008, +524 mio.kr.).

Nettoresultatet af finansielle poster er ikke påvirket af renter og valutakursreguleringer i forbindelse med tilførsel af likviditet i euro og US dollar til det danske finansielle system gennem swapaftaler med Den Europæiske Centralbank (ECB) og Federal Reserve. Dette skyldes, at renteudgiften til centralbankerne modsvares af en tilsvarende renteindtægt fra de institutter, som Nationalbanken har udlånt valutaerne til, og at valutakursreguleringerne på valutaudlånene til institutterne udlignes af modsatrettede valutakursreguleringer i forbindelse med afviklingen af swapaftalerne med centralbankerne.

Faktorer, der har bidraget til det finansielle resultat
Som et supplement til den regnskabsmæssige opgørelse af de finansielle poster viser tabel 7 en opdeling på de faktorer, som i særlig grad bidrager til resultatet. Det skal understreges, at opdelingen i tabel 7 er en teoretisk beregning, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med regnskabet.

Nationalbanken har bl.a. som opgave at udstede sedler og mønter, stå for penge- og valutakurspolitikken, have en guldbeholdning og være bankforbindelse for penge- og realkreditinstitutter samt staten. I kraft af disse myndighedsroller har Nationalbanken en basisindtjening.

Ud over myndighedsrollerne har Nationalbanken også en virksomhedsrolle, hvor Nationalbanken tilstræber at opnå et fornuftigt afkast i forhold til risiko på bankens porteføljer inden for rammerne af myndighedsrollen. Bidraget fra virksomhedsrollen er afspejlet i resultat af yderligere risiko.

Basisindtjeningen er beregnet til 2,9 mia.kr. i 2009, hvilket er 2,6 mia.kr. lavere end i 2008. Hovedparten af indtjeningen i 2009 stammer fra guldprisreguleringer. I basisindtjeningen indgår også indtjeningsbidraget fra møntningsgevinsten, beregnet afkast af egenkapitalen, finansiering af valutareserven, renter fra særlige udlån og valutakursreguleringer.

Den renteindtægt, som følger af det rentefri lån på seddel- og møntomløbet, kaldes møntningsgevinsten. I beregningen er forudsat, at Nationalbanken placerer midlerne fra seddel- og møntomløbet og egenkapitalen til den korte pengepolitiske rente i Danmark. Indtjeningsbidraget fra møntningsgevinsten og egenkapitalen faldt med 3,1 mia.kr. til 2,1 mia.kr. i 2009 i forhold til året før. Faldet skyldes lavere pengepolitiske renter.

Valutareserven er en forudsætning for Danmarks valutakurspolitik. Valutareserven er langt overvejende placeret i euro. Herudover er en mindre del placeret i dollar. I valutareserven indgår også guld, der ikke har givet noget løbende afkast. Modstykket til valutareserven er passiver, der overvejende udgøres af nettostillingen over for pengeinstitutterne og statens indestående i Nationalbanken, der begge er forrentede. Da den korte rente i placeringsvalutaerne normalt er lavere end den korte danske rente, har Nationalbanken en renteudgift ved at holde valutareserven. Rentespændet mellem Nationalbankens pengepolitiske rente og de faktiske placeringsrenter var generelt højt i 2009. Samtidig steg valutareserven med 182,8 mia.kr. til 394,5 mia.kr. i 2009. Med virkning fra 11. maj 2009 blev det besluttet at nedsætte rentesatsen for forrentning af statens indestående fra diskontoen til diskontoen minus 1 procentpoint, dog ikke til under 0 pct. Den beregnede omkostning ved at holde valutareserven er opgjort til 1,9 mia.kr. i 2009 mod 0,8 mia.kr. i 2008.

Renter fra særlige udlån vedrører bl.a. udlån til Roskilde Bank og udgør 0,5 mia.kr. i 2009 mod 0,4 mia.kr. i 2008.

Ud over den løbende udgift i forbindelse med valutareserven kan der forekomme ganske betydelige reguleringer som følge af udsving i valutakurser og guldprisen. Når kronen eksempelvis styrkes over for en valuta, får Nationalbanken et tab, fordi kroneværdien af valutareserven mindskes og omvendt, hvis kronen svækkes. I 2009 blev kronen styrket over for euro med ca. 0,1 pct. Det indebar et tab på ca. 0,4 mia.kr.

Resultatet af yderligere risiko afspejler, at Nationalbanken ved at investere i danske og udenlandske obligationer med længere løbetid og ved at placere i udenlandske banker forventer at opnå et højere afkast end ved udelukkende at placere til de korte renter. Derved påvirkes indtjeningen også af renteudviklingen i Danmark og udlandet. Det beregnede resultatbidrag fra yderligere risiko er opgjort til 1,6 mia.kr. i 2009. Gevinsten afspejler især, at Nationalbanken fik en højere rente på obligationsbeholdningen i forhold til den korte rente på pengemarkedet på grund af, at de lange renter var højere end de korte. Som følge af en stigning i de lange obligationsrenter fik Nationalbanken negative kursreguleringer på en del af obligationsbeholdningen. Omvendt fik Nationalbanken kursgevinster relateret til indsnævringer af rentespænd på obligationer med kreditrisiko mv., herunder Nationalbankens beholdning af danske realkreditobligationer.

Andre resultatposter
Udbytte af aktier mv. er faldet med 14 mio.kr. til 126 mio.kr.

Andre indtægter er faldet med 2 mio.kr. til 24 mio.kr. Af faldet kan 9 mio.kr. henføres til lavere indtægter ved salg af mønter og medaljer, mens avance ved salg af ejendomme har forøget indtægterne med 7 mio.kr.

Omkostninger og afskrivninger er steget med 117 mio.kr. til 706 mio.kr. Af stigningen kan 100 mio.kr. henføres til en særlig indbetaling til "Danmarks Nationalbanks Pensionskasse under afvikling" til afdækning af Nationalbankens pensionsforpligtelse, 34 mio.kr. til tagrenovering, mens der er fald på 7 mio.kr. i andre omkostninger og afskrivninger. Personaleomkostninger er steget med 14 mio.kr. (4,1 pct.).

Disponering af årets resultat
Disponeringen af årets resultat er i en årrække foretaget med udgangspunkt i, at en fornuftig sigtelinje for konsolideringen af Nationalbanken bør være, at sikringsfonden fastholdes på et konstant realt niveau. Det vil sige, at stigningen i sikringsfonden i grove træk skal følge prisudviklingen. Med udgangspunkt i dette hensyn er det besluttet, jf. § 19 i lov om Danmarks Nationalbank, at overskuddet for 2009 på 3.955 mio.kr. disponeres således:

• Et beløb svarende til årets kursreguleringer på 1.751 mio.kr. henlægges til kursreguleringsfonden, der herefter udgør 8.798 mio.kr.
• 30 pct. af resultatet korrigeret for kursreguleringer svarende til 661 mio.kr. henlægges til sikringsfonden, der herefter udgør 51.377 mio.kr.
• Det resterende beløb på 70 pct. af resultatet korrigeret for kursreguleringer svarende til 1.543 mio.kr. overføres til staten.

Balancen
Balancen faldt fra 635,1 mia.kr. til 550,2 mia.kr. Balancefaldet på 84,9 mia.kr. kan specificeres i følgende hovedposter:

• På aktivsiden er valutareserveaktiver forøget med 182,8 mia.kr., indenlandske obligationer med 5,8 mia.kr. og tilgodehavende i ECB vedr. penge- og realkreditinstitutternes Target-konti med 5,2 mia.kr. Udlån til penge- og realkreditinstitutter er faldet med 245,3 mia.kr og særlige udlån m.v. til Roskilde Bank og EBH Bank er i forbindelse med ophør af disse engagementer faldet med 22,2 mia.kr. Endelig er markedsværdi af valutaterminsforretninger faldet med 11,1 mia.kr.
• På passivsiden er indlån fra centralbanker¹ faldet med 116,0 mia.kr. og statens indestående med 50,3 mia.kr. Indlån fra penge- og realkreditinstitutter er steget med 65,2 mia.kr., modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF med 11,0 mia.kr. og egenkapitalen med årets resultatandel på 2,4 mia.kr.

Forøgelsen af valutareserven fra 211,7 mia.kr. til 394,5 mia.kr. er sammensat af stigninger i valutareserveaktiverne guld på 2,5 mia.kr., fordringer på udlandet på 168,1 mia.kr. og fordringer på IMF på 12,3 mia.kr., mens valutareservepassivet forpligtelser over for udlandet er uændret.

Årets ændringer i penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken har været væsentlige. De pengepolitiske indlån fra institutterne steg fra 128,2 mia.kr. i 2008 til 188,3 mia.kr. og de pengepolitiske udlån til institutterne faldt fra 240,9 mia.kr. til 104,2 mia.kr. Samlet set er nettostillingen ændret med 196,8 mia.kr. fra et nettoudlån til institutterne på 112,7 mia.kr. i 2008 til et nettoindlån fra institutterne på 84,1 mia.kr. i 2009.

Seddelomløb faldt med 0,6 mia.kr. (-1,1 pct.) til 55,0 mia.kr., og møntomløb steg med 0,1 mia.kr. (1,3 pct.) til 5,7 mia.kr.

Egenkapitalen steg fra 58,1 mia.kr. til 60,5 mia.kr. som følge af henlæggelser af årets resultat med i alt 2,4 mia.kr.

Roskilde Bank
Nationalbanken har i august 2009 overdraget sin aktiebesiddelse og ansvarlig lånekapital i Roskilde Bank til Finansiel Stabilitet A/S. I forbindelse hermed er det statsgaranterede udlån til Roskilde Bank blevet indfriet. Nationalbanken har ikke haft tab på sit engagement med Roskilde Bank.

ledelsespÅtegning

Direktionen har i dag behandlet og godkendt årsregnskabet for Danmarks Nationalbank for 2009.

Årsregnskabet aflægges efter lov om Danmarks Nationalbank.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Nationalbanks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2009.

København, den 23. februar 2010

Direktionen

revisionspÅtegninger

Til Repræsentantskabet

Intern revisions påtegning
Jeg har revideret årsregnskabet for Danmarks Nationalbank for regnskabsåret 1. januar-31. december 2009, omfattende ledelsens regnskabsberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter lov om Danmarks Nationalbank.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank.

Revisors ansvar
Mit ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af min revision.

Den udførte revision
Jeg har udført min revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at jeg planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Revisionen har omfattet en vurdering af ledelsens tilrettelagte forretningsgange og interne kontroller, der er relevante for ledelsens udarbejdelse og aflæggelse af et retvisende årsregnskab, herunder en vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er min opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Nationalbanks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2009 i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank.

København, den 23. februar 2010

Jan Birkedal,
revisionschef

Til Repræsentantskabet

De uafhængige revisorers påtegning
Som revisorer, udnævnt af økonomi- og erhvervsministeren, har vi revideret årsregnskabet for Danmarks Nationalbank for regnskabsåret 1. januar-31. december 2009, omfattende ledelsens regnskabsberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter lov om Danmarks Nationalbank.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisorernes ansvar og den udførte revision
Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Danmarks Nationalbanks udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at afgive konklusion om effektiviteten af Danmarks Nationalbanks interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Nationalbanks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2009 i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank.

København, den 23. februar 2010

Underskrifter

Nærværende regnskab, der er revideret på den i bankens reglement foreskrevne måde, er tiltrådt af repræsentantskabet på mødet den 16. marts 2010.

Repræsentantskabet består pr. 1. marts 2010 af

Søren Bjerre-Nielsen, formand     Helle Bechgaard, næstformand

Peter Bjerregaard     Niels Boserup     Per Christensen    Pia Christmas-Møller

Kristian Thulesen Dahl    Michael Dithmer     Niels Fog     Peter Gæmelke     

Camilla Hersom      Hans Jensen     Niels Due Jensen    Jette W. Knudsen    

Henrik Sass Larsen     Kjeld Larsen     Michael Lunn    Michael Møller     

Kirsten Nielsen       Bente Sorgenfrey     Lars Rebien Sørensen

Villy Søvndal     Helle Thorning-Schmidt     Margrethe Vestager

anvendt regnskabspraksis

Generelt
Danmarks Nationalbanks årsregnskab for 2009 er aflagt i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank. Denne regnskabspraksis er i det væsentlige i overensstemmelse med god regnskabspraksis for europæiske centralbanker inden for euroområdet. Forskellen vedrører hovedsageligt urealiserede valuta- og værdipapirkursgevinster, som i Nationalbankens årsregnskab medtages i resultatopgørelsen.

Hovedprincipperne for regnskabets indhold er økonomisk realitet. Virkningen af transaktioner og begivenheder indregnes, når de finder sted, og de registreres og præsenteres i årsregnskabet for det år, de vedrører. Årsregnskabet indeholder alle væsentlige og relevante forhold, værdiændringer vises uanset indvirkning på resultat og egenkapital, og indregnings- og værdiansættelsesmetoder anvendes ensartet på samme kategori af forhold. Ved første indregning værdiansættes aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende værdiansættes aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost.

Herudover opstilles og klassificeres regnskabets enkelte poster uændret fra år til år.

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Omregning af transaktioner i fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter valutakursen på transaktionsdagen. På balancedagen omregnes finansielle aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til balancedagens kurs. Såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen

Renter
Renteindtægter og -udgifter omfatter ud over rente af rentebærende fordringer og forpligtelser tillige over- og underkurs på skatkammerbeviser og indskudsbeviser samt terminspræmier af fonds- og valutaterminsforretninger.

Kursreguleringer mv.
Kursreguleringer omfatter såvel børskursreguleringer som valutakursreguleringer vedrørende finansielle tilgodehavender og forpligtelser, aktier, andre kapitalandele og guld. Såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Udbytte af aktier mv.
Udbytte af aktier mv. omfatter indtægter af kapitalandele i børsnoterede og unoterede virksomheder, herunder associerede virksomheder. Udbytte af aktier medtages i det år, hvori udbyttet deklareres.

Andre indtægter
Andre indtægter omfatter indtægter hidrørende fra Nationalbankens salg af mønter og medaljer samt øvrige indtægter, som ikke vedrører Nationalbankens primære aktiviteter, eller som ikke er årligt tilbagevendende.

Omkostninger
Personaleomkostninger omfatter lønninger og vederlag, herunder bidrag til pension og understøttelser mv., uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger. Andre omkostninger omfatter omkostninger til produktion af sedler og mønter mv., til drift af Nationalbankens ejendomme, til it-drift samt øvrige omkostninger.

Balancen

Guld
Guld værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.

Finansielle tilgodehavender og forpligtelser
Finansielle tilgodehavender og forpligtelser værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.

Tilbagekøbsforretninger og udlån af værdipapirer mv.
Værdipapirer solgt i forbindelse med en samtidig aftale om tilbagekøb samt udlånte værdipapirer indgår i Nationalbankens respektive beholdninger.

Aktier mv.
Anlægsaktier og lignende investeringer samt kapitalandele i associerede virksomheder (virksomheder, hvor ejerandel eller stemmeretsandel er 20 pct. eller derover) værdiansættes til en skønnet markedsværdi på balancedagen, dog ikke højere end anskaffelsesværdien.

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver omfatter Nationalbankens ejendomme, bygningstekniske anlæg (elevatorer, el-installationer m.m.), produktionstekniske anlæg (til seddel- og møntproduktion) samt IT udstyr, kontorinventar og biler.

Materielle anlægsaktiver medtages i balancen og værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger.

Aktiver med en anskaffelsesværdi på under 100.000 kr. pr. enhed udgiftsføres i anskaffelsesåret.

På materielle anlægsaktiver foretages lineære pro anno afskrivninger over aktivernes forventede økonomiske levetid.

Den økonomiske levetid ansættes til følgende:

Andre aktiver
Andre aktiver omfatter bl.a. tilgodehavende renter, positiv nettomarkedsværdi af afledte finansielle instrumenter opgjort pr. instrumenttype samt forudbetalte omkostninger.

Afledte finansielle instrumenter som fonds- og valutaterminsforretninger, rente- og valutaswaps samt futures værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.

Seddel- og møntomløb
Seddel- og møntomløb værdiansættes til pålydende værdi.

Andre passiver
Andre passiver omfatter bl.a. skyldige omkostninger, negativ nettomarkedsværdi af afledte finansielle instrumenter opgjort pr. instrumenttype samt uafdækkede pensionsforpligtelser og andre hensatte forpligtelser vedrørende afgivne garantier.

Afledte finansielle instrumenter som fonds- og valutaterminsforretninger, rente- og valutaswaps samt futures værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.

Eventualforpligtelser
Andre forpligtelser vedrørende afgivne garantier værdiansættes til den skønnede værdi af betalingsforpligtelsen.

Pensionsforpligtelser
For bidragsbaserede pensionsordninger udgiftsføres de løbende præmiebetalinger til pensionsforsikringsselskaber i resultatopgørelsen, og pensionsforpligtelsen overgår herefter til pensionsforsikringsselskaberne.

For ydelsesbaserede pensionsordninger og understøttelsestilsagn, hensættes ikke-afdækkede pensionstilsagn opgjort efter aktuarmæssige principper i Nationalbankens regnskab.

ResultatopgØrelse for Året 2009

Balance pr. 31. december 2008

Noter til regnskabet for Året 2008