Nationalbankens overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

De danske betalings- og afviklingssystemer har været forholdsvis uberørte af den finansielle krise. I Nationalbankens betalingssystem Kronos har deltagernes likviditet været rigelig i forhold til deres daglige betalinger. Der har heller ikke været væsentlige problemer med afviklingen af detailbetalinger og værdipapirhandler i henholdsvis Sumclearingen og VP-afviklingen. For VP-afviklingen blev det senest understreget den første bankdag i 2010, hvor afviklingen forløb gnidningsfrit trods en rekordstor refinansiering af rentetilpasningslån. De største problemer for de danske betalings- og afviklingssystemer i 2009 har været relateret til systemnedbrud hos deres fælles it-driftsleverandør.

Kronos

En stor del af udvekslingen af kronebetalinger i det danske finansielle system foregår i Nationalbankens betalingssystem Kronos. Transaktionerne kan overordnet opdeles i interbank betalinger, dvs. betalinger mellem to kontohavere, pengepolitiske operationer, dvs. transaktioner mellem Nationalbanken og kontohaverne, samt overførsler til andre betalings- og afviklingssystemer.

I løbet af 2009 faldt værdien af betalinger i Kronos med godt 10 pct., jf. tabel 8. Det dækker over et fald i dels værdien af interbank betalinger bl.a. på grund af reduceret markedsaktivitet som følge af finanskrisen, dels omfanget af pengepolitiske operationer, der kan henføres til en reduktion i penge- og realkreditinstitutternes bruttopositioner over for Nationalbanken i form af lån og indskudsbeviser.

Kronos er et realtidsbruttoafviklingssystem, hvor betalinger afvikles enkeltvis og øjeblikkeligt. Det reducerer kreditrisikoen i systemet, men indebærer et større likviditetsbehov, end hvis betalingerne blev afviklet på nettobasis. For at afhjælpe dette behov yder Nationalbanken intradag-kredit mod sikkerhed i danske statspapirer, realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, SDO, mv. samt – midlertidigt – en række andre værdipapirer.²¹

Deltagernes disponible beløb til afvikling af betalinger i Kronos har også i 2009 været markant højere end deres likviditetsbehov, jf. figur 38. Som helhed råder de derfor fortsat over rigelig likviditet til at klare deres daglige betalinger. Det bør dog ikke føre til, at deltagerne begynder at slække på styringen af intradag-likviditet, som er væsentlig for en smidig betalingsafvikling i Kronos.

Deltagernes likviditetsbehov i kronos	Figur 38
Anm.: Disponibelt beløb er deltagernes samlede trækningsadgang tillagt saldi på deres foliokonti, når Kronos åbner (kl. 7.00). Maksimalt likviditetsbehov svarer til den likviditetsbeholdning, deltagerne behøver for at kunne afvikle alle betalinger i løbet af dagen uden forsinkelse. Beløbet afhænger af rækkefølgen af dagens betalinger. Minimalt likviditetsbehov er opgjort som den likviditetsbeholdning, deltagerne behøver for at kunne afvikle dagens betalinger efter maksimal udligning af ind- og udgående betalinger. Kilde: Danmarks Nationalbank.

Detailbetalinger

Danske borgeres og virksomheders detailbetalinger afvikles i Sumclearingen. I 2009 faldt værdien af de fleste typer detailbetalinger i Sumclearingen, jf. figur 39. Den eneste undtagelse var værdien af betalinger med internationale betalingskort, som steg en anelse, men fortsat kun udgør en lille del af de samlede danske kortbetalinger. Værdien af betalinger med Dankort og VisaDankort var stort set uændret.

Betalinger afviklet i Sumclearingen, dagligt gennemsnit	Figur 39
Kilde: Finansrådet

Driften i Sumclearingen
Sumclearingen, der ejes af Finansrådet, er et nettoafviklingssystem. Her samles betalingerne over et døgn og afvikles i en natlig blok. Pengeinstitutterne skal på forhånd reservere likviditet hertil og tages ud af afviklingen, dvs. henlægges, hvis der ikke er dækning. Henlagte insti-tutter kan næste morgen overføre yderligere likviditet til afviklin-gen.

Forbedringen af driften i Sumclearingen, der blev berettet om i Finansiel stabilitet, 1. halvår 2009, er fortsat i 2009. Kun 6 dage kunne afviklingen ikke afsluttes rettidigt. I både 2007 og 2008 forekom det 21 dage. Forbedringen er kommet efter, at Finansrådet med virkning fra 1. januar 2009 forhøjede afgiften for at blive henlagt.

Stor overdækning i Sumclearingen
Ifølge internationale standarder bør systemisk vigtige nettoafviklingssystemer være i stand til at modstå, at deltageren med den største betalingsforpligtelse må tages ud af afviklingen. Nationalbanken har derfor undersøgt, om dette gælder for Sumclearingen. Analysen er baseret på alle bankdage i 2009, jf. boks 7. Det fremgår, at selv om deltageren med den største betalingsforpligtelse tages ud af afviklingen, vil det på ingen dage have konsekvenser for andre deltagere. Det samme gælder tilmed, hvis også deltageren med den næststørste betalingsforpligtelse fjernes.

Analysen bekræfter også vigtigheden af, at deltagerne reserverer nok likviditet til afviklingen. Det ses ved hypotetisk at reducere overdækningen for alle deltagerne med en given procentsats og tage deltageren med den største og eventuelt næststørste betalingsforpligtelse ud af afviklingen. Afhængig af, hvor meget overdækningen reduceres med, vil det medføre henlæggelser af deltagere.

Selv om henlagte deltagere normalt får gennemført deres betalinger næste morgen, udgør de en gene for afviklingen. For det første udsætter de en del af de andre pengeinstitutters bogføring på kundekonti, som først foregår, når afviklingen er afsluttet. For det andet forlænger de risiciene i systemet. Derfor er henlæggelser særligt problematisk på store afviklingsdage.

Nationalbanken har tidligere foretaget en lignende analyse, og konklusionen var, at Sumclearingen er robust over for hændelser, hvor deltageren med den største betalingsforpligtelse tages ud af afviklingen.²² Deltagerne har derfor ikke nævneværdigt justeret deres likviditetsmæssige overdækning som følge af finanskrisen.

SEPA
De europæiske banker indførte den 2. november 2009 et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet Sepa Direct Debit. Produktet, der minder om Betalingsservice i Danmark, ventes først på længere sigt at afløse de eksisterende nationale produkter. Det gælder også for det andet Sepa-instrument, Sepa Credit Transfer, der tegnede sig for blot 6,7 pct. af samtlige kreditoverførsler i euroområdet i februar 2010.²³

For at fremskynde overgangen til Sepa-produkter overvejes det at fastsætte en formel slutdato for migration af nationale betalinger til Sepa-produkterne. På mandat fra Ecofin-Rådet analyserer EU-Kommissionen i øjeblikket, hvordan dette kan gennemføres.

Nationalbanken understøtter de danske pengeinstitutters løsning for Sepa Direct Debit ved at deltage i et fælleseuropæisk betalingssystem for produktet, Step2, på vegne af institutterne.²⁴ Alle pengeinstitutter i Danmark kan tilslutte sig denne ordning.

Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler
I foråret 2009 nedsatte Nationalbanken, på anmodning fra økonomi- og erhvervsministeren, en arbejdsgruppe, der skulle analysere behovet for kortere afviklingstider for betalinger i Danmark og mulige tiltag for at opnå dette. En bred kreds af interessenter deltog i arbejdsgruppen, der i januar 2010 offentliggjorde en rapport med sine anbefalinger.²⁵Konkret anbefaler arbejdsgruppen, at Finansrådet, PBS og Nationalbanken udarbejder et endeligt beslutningsgrundlag for, hvorvidt der skal indføres kortere afviklingstider i Danmark for alle detailbetalinger gennemført i weekenden og etableres mulighed for afvikling af konto til konto-overførsler inden for samme dag. Beslutningsgrundlaget forventes færdigt i 2. halvår 2010.

Omkostningsanalyse
Nationalbanken gennemfører i 2010 en undersøgelse af omkostningerne ved forskellige typer af detailbetalinger i Danmark. Undersøgelsen skal så vidt muligt måle omkostningerne for alle involverede parter, der håndterer betalinger, dvs. ikke bare pengeinstitutterne.

Undersøgelsen vil indgå i en større fælleseuropæisk undersøgelse, som er iværksat af Den Europæiske Centralbank, ECB, og har til formål at sammenligne omkostningerne ved detailbetalinger i europæiske lande. Både den danske og den europæiske rapport ventes offentliggjort i 2011.

VÆrdipapirafvikling

Det høje niveau for handelsafviklingen i VP Securities er fortsat i 2009, jf. figur 40. Værdien af afviklede obligationshandler, der tegner sig for hovedparten af omsætningen, har været ca. 24 pct. større end i 2008, jf. figur 40. Antallet af afviklede aktiehandler var tilnærmelsesvis uændret i 2009, mens værdien af de afviklede aktiehandler faldt 28 pct. primært som følge af lavere aktiekurser. Indførelsen af CCP-clearing har reduceret antallet af aktiehandler til afvikling i VP, jf. nedenfor.  

Aktier og obligationer afviklet i vp-afviklingen, gennemsnit pr. dag	Figur 40
Kilde: VP Securities.

Driften i VP-afviklingen
Det danske system til afvikling af værdipapirhandler mv., kaldet VP-afviklingen, er ligesom Sumclearingen et multilateralt nettoafviklingssystem. Hovedparten af handelsafviklingen foregår i en række natlige afviklingsblokke. Derudover sker der en vis afvikling af værdipapirhandler, renter og udbytter samt udveksling af kroner mod euro fra nattens afvikling i et antal daglige blokke.

Driften af de natlige afviklingsblokke er i 2009 generelt forløbet planmæssigt, hvorimod tendensen til hyppigere udskydelse af de daglige blokke er fortsat i 2009, jf. tabel 9. Det gælder især afviklingsblokken for udveksling af kroner mod euro, VP33, hvor købere af europapirer, der er afviklet som kronehandler i de natlige blokke, leverer euro mod kroner.

Forsinkelserne af VP33 skyldes i høj grad, at blokken afvikles relativt tidligt på dagen, kl. 9.20, hvor pengemarkedet i euroområdet lige er åbnet. Hermed har de danske pengeinstitutter kun kort tid til at fremskaffe eurolikviditet. Nationalbanken har opfordret markedsdeltagerne til at analysere konsekvenserne af at flytte afviklingstidspunktet for VP33 til senere på dagen.

Den generelt høje driftsstabilitet i de natlige afviklingsblokke ses ligeledes på andelen af rettidigt gennemførte obligationshandler, der også i 2009 har været over 98 pct., jf. figur 41. For aktier er gennemførelsesraten traditionelt noget lavere, men er dog gradvis forbedret siden 2008. En undtagelse var i maj 2009, hvor gennemførelsesraten for aktiehandler faldt markant som følge af problemer hos en enkelt stor deltager. Indførelsen af CCP-clearing, jf. nedenfor, har påvirket opgørelsen af rettidigt afviklede handler.

GennemfØrelsesrater for vÆrdipapirhandler i VP-afviklingen	Figur 41
Kilde: VP Securities.

Værdipapirhandlerne på årets første bankdag, 4. januar 2010, blev gennemført uden problemer, trods den rekordstore refinansiering af rentetilpasningslån omkring årsskiftet, der hovedsageligt blev afviklet denne dag. Nationalbanken og penge- og realkreditinstitutterne havde i lighed med 2009 etableret et beredskab til løsning af eventuelle afviklingsproblemer.

Clearing via centrale modparter
Siden oktober 2009 har der været krav om, at clearing af handler med aktier i store selskaber på Nasdaq OMX skal ske via en central modpart, en CCP. En CCP optræder som mellemled i en handel mellem køber og sælger og overtager dermed modpartsrisikoen på hver af de to parter. CCP-clearing er i dag kutyme på de fleste aktiebørser i Europa og med indførelsen heraf er handlen i Danmark blevet markedskonform med det øvrige EU.

Det hollandske selskab European Multilateral Clearing Facility N.V., EMCF, er CCP på fondsbørsen i Danmark. EMCF fungerer også som CCP på en række andre nye alternative handelsplatforme kaldet multilateral trading facilities, MTF, som er blevet etableret efter indførelsen af MiFID. Hermed kan deltagernes handler med danske aktier på disse handelspladser indgå i én og samme clearing hos EMCF med samlet modregning og afvikling i VP Securities. EMCF har overtaget clearingen/nettingen af imellem en tredjedel og halvdelen af det antal handelstransaktioner for aktier, som VP traditionelt har clearet forud for afviklingen.

Herudover arbejder to andre CCP'er på at tilbyde clearing af handler på Nasdaq OMX's nordiske markeder, herunder København. Det drejer sig om schweiziske SIX x-clear og britiske EuroCCP, som er et datterselskab af den amerikanske værdipapircentral DTCC. Begge CCP'er planlægger at gå i drift i løbet af 2010. Det betyder, at markedsdeltagerne vil kunne vælge mellem flere CCP'er.

Antallet af handelstransaktioner, der har været afviklet rettidigt på den aftalte valørdag, den såkaldte afviklingsprocent, lå forud for overgangen til CCP-clearing på omkring 96 pct. for aktieafviklingen, hvilket er i underkanten af europæisk benchmark. Efter overgangen til CCP-clearing er afviklingsprocenten i VP steget til knap 98 pct., hvilket er på niveau med benchmark. Afviklingsprocenten for de handler, der cleares i EMCF, ligger imidlertid kun på 93-94 pct. Der er derfor indledt en undersøgelse for at klarlægge årsagerne hertil. I sidste del af 2010 vil der blive foretaget en egentlig evaluering af overgangen til CCP-clearing og følgerne heraf.

Som følge af risikobegrænsningen ved CCP-clearing støtter Nationalbanken, at Nasdaq OMX har igangsat et repoclearingprojekt med henblik på at indføre CCP-clearing på repomarkedet, der i størrelse langt overgår aktiemarkedet. Da repoer normalt løber i længere perioder, vil indførelse af CCP-clearing nedbringe markedsrisikoen betydeligt. Muligheden for CCP-clearing forventes etableret ved udgangen af 2010.

Target2-Securities
De europæiske centralbanker, herunder Nationalbanken, har sammen med værdipapircentralerne i Europa og markedsdeltagerne arbejdet videre med Target2-Securities, T2S. T2S er et kommende fælleseuropæisk værdipapirafviklingssystem, hvor grænseoverskridende værdipapirhandel vil blive håndteret lige så effektivt som nationale handler. Etableringen af T2S vil få en række konsekvenser for den fremtidige værdipapirafvikling i Danmark.²⁶T2S forventes at blive sat i drift i september 2014.

Direktiver
Som led i EU-Kommissionens Giovannini-proces, der går ud på at fjerne barrierer for en effektiv clearing og afvikling af grænseoverskridende værdipapirhandel i EU, forventes det, at Kommissionen i juli 2010 fremsætter et direktivforslag vedrørende registrering af rettigheder over værdipapirer. Direktivet, Securities Law Directive, adresserer de juridiske barrierer for grænseoverskridende værdipapirafvikling, der følger af de manglende fælles europæiske regler for rettigheder over værdipapirer, der i Danmark findes i værdipapirhandelsloven.²⁷

Efter internationale forhandlinger bl.a. i G20-regi har Kommissionen taget initiativ til at gennemføre en række tiltag for at begrænse modpartsrisiciene og styrke gennemsigtigheden i derivatmarkedet. Det mest indgribende heri er ønsket om at udfærdige en forordning om clearing af værdipapirer, herunder CCP-clearing, under navnet European Market Infrastructure Legislation, EMIL. Forordningen forventes, på linje med EU-direktiverne på det finansielle område, at stille krav om autorisation, tilsyn og risikobegrænsning. Herunder ved at gøre det obligatorisk, at standardiserede derivater skal cleares i en CCP med dertil følgende risikoafdækkende effekter.²⁸

CLS

Den øgede fokus på modpartsrisiko, som den finansielle krise har medført, påvirkede fortsat brugen af det internationale valutaafviklingssystem CLS i 2009. Både antal deltagere og antal handler steg. Til gengæld faldt den gennemsnitlige værdi af de afviklede handler som konsekvens af, at flere mindre valutahandlere tilsluttede sig CLS.

CLS har medvirket til at reducere afviklingsrisiko på valutamarkedet siden etableringen i 2002. I praksis sker det ved, at CLS eliminerer kreditrisikoen ved en valutahandel, idet systemet afvikler de to sider i handlen samtidigt ved Payment versus Payment, PvP. CLS-deltagerne har fortsat en likviditetsrisiko ved afviklingen, men den reduceres betydeligt ved, at betalingerne i CLS modregnes, inden de gennemføres i de nationale RTGS-systemer. Herved får CLS-deltagerne et langt mindre likviditetsbehov, end hvis de afviklede bruttoværdien af valutahandlerne via korrespondentbanker. For CLS-afviklingen i danske kroner betød det, at deltagerne i 2009 kunne nøjes med at indbetale 3 pct. af den samlede værdi til CLS.²⁹

I løbet af 2009 tilsluttede et stort antal banker sig som indirekte deltagere i CLS. En væsentlig årsag hertil er, at det blev vanskeligere for dem at handle valuta under finanskrisen, hvis de ikke afviklede gennem CLS, på grund af den større afviklingsrisiko, som afvikling uden for CLS giver anledning til.

Det gennemsnitlige daglige antal handler i CLS fortsatte med at stige i 2009. I gennemsnit afviklede CLS 1.204 handler om dagen i 2009, der involverede danske kroner som den ene valuta, hvilket er en stigning på 9 pct. i forhold til 2008. Den gennemsnitlige daglige værdi af handlerne faldt derimod 3 pct. til godt 200 mia. kr., men er trods dette efterhånden ved igen at være på samme niveau som før finanskrisen i efteråret 2008, jf. figur 42.

antal og vÆrdi af valutahandler i danske kroner afviklet i CLS	Figur 42
Anm.: Danske kroner tilsluttedes CLS 8. september 2003. Kilde: CLS.

CLS arbejder løbende på at introducere nye produkter og valutaer i afviklingen. Da antallet af deltagere samtidig stiger, vil deltagerne kunne afvikle en stadigt større andel af deres valutahandler via systemet, hvilket også gavner den finansielle stabilitet i Danmark.

Ny aggregeringsfunktion i CLS
I lyset af den fortsatte fokus på at reducere risici ved afvikling af valutahandler etablerede CLS i januar 2010 en ny funktion, Aggregation Service. Den aggregerer mindre valutahandler i samme valutaer og mellem de samme to modparter inden afvikling. Derved kan antallet af handelsinstruktioner, som skal afvikles, formindskes betydeligt, så den operationelle risiko ved at afvikle mange handler bliver reduceret.

Systemnedbrud

Ansvaret for it-driften af en række væsentlige systemer i Danmark, herunder betalings- og afviklingssystemer, er koncentreret på nogle få serviceleverandører. Systemnedbrud hos dem kan derfor have vidtrækkende konsekvenser. Det var fx tilfældet 14. oktober 2009, da VP Securities' og PBS' it-driftsleverandør blev ramt af nedbrud, så VP-afviklingen og Sumclearingen blev forsinkede.

Nationalbanken har som ansvarlig for overvågningen af de to systemer modtaget skriftlige redegørelser for hændelsen fra VP Securities og PBS. VP Securities og PBS har beskrevet årsager til og konsekvenser af hændelsen samt planlagte og gennemførte tiltag, som skal sikre, at en lignende situation ikke opstår igen.

Nationalbanken iværksætter endvidere et udredningsarbejde, der skal vurdere koncentrationsrisikoen ved, at selskaberne bag den danske betalings- og afviklingsinfrastruktur samt centrale deltagere har outsourcet it-driften til én og samme serviceleverandør, IBM.