(fortsat fra forrige side)

Den foretrukne relation (søjle 4) har tilfredstillende statistiske egenskaber. Der er ikke tegn på autokorrelation, og det kan ikke afvises, at fejlleddet er normalfordelt hvid støj. Bemærk, at en standardafvigelse på de kvartalsvise logaritmiske ændringer på 0,0061, eller ca. 0,6 pct., omregnet til procentvise årlige ændringer svarer til godt 1,2 pct. Det er naturligvis en

Dynamiske lønrelationer, 1975 - 1995. Endogen variabel: w.

Eksogene	1.		2.		3.		4.		5.		6.
Konstant	0,05	(5,76)	0,06	(6,47)	0,06	(6,25)	0,05	(5,83)	0,05	(7,65)	0,05	(7,54)
pC,-2	0,14	(1,57)					0,10	(1,23)
pC,-3	0,19	(2,11)	0,20	(2,21)	0,20	(2,18)	0,16	(1,81)	0,18	(2,07)	0,18	(2,06)
(py -pc )-3	0,12	(2,83)	0,14	(3,11)	0,14	(3,08)	0,13	(2,96)	0,14	(3,16)	0,14	(3,15)
h	-0,77	(-4,29)	-0,84	(-4,85)	-0,84	(-4,80)	-0,78	(-4,39)	-0,84	(-4,86)	-0,85	(-4,83)
UR					-0,02	(-0,10)					-0,06	(-0,27)
UR-1	-0,14	(-2,62)	-0,14	(-2,49)	-0,14	(-2,47)	-0,13	(-2,36)	-0,13	(-2,37)	-0,13	(-2,37)
r-1	0,05	(3,10)	0,06	(3,88)	0,06	(3,75)	0,05	(2,97)	0,06	(3,82)	0,06	(3,70)
ec-11)	-0,02	(-1,25)	-0,01	(-0,78)	-0,01	(-0,74)
Test-størrelser:
R2	0,72		0,71		0,71		0,71		0,70		0,70
	0,0060		0,0061		0,0061		0,0061		0,0061		0,0061
DW	2,33		2,34		2,34		2,33		2,34		2,34
Autokorr.2)	0,82		1,02		1,00		0,85		1,02		1,01
ARCH3)	1,11		1,29		1,30		1,33		1,29		1,35
Heterosk.4)	1,03		0,76		0,63		0,94		0,61		0,51
Norm.5)	4,42		3,75		3,81		2,27		2,66		2.84
1) . Resultater i denne tabel bygger på langsigtssammenhængen vedrører produktrealløn, arbejdsløshed og kompensationsgrad. Andre værdier for giver dog stort set tilsvarende resultater. 2) LM-test for autokorrelation af orden 1-5, F-fordelt. 3) LM-test for ARCH af 4. orden, F-fordelt. 4) F-test baseret på White (1980), op. cit. 5) Bera-Jarque normalitets-test, (2)-fordelt.

forholdsvis stor usikkerhed, men den skal ses på baggrund af, at den kvartalsvise lønstigningstakt er relativt volatil. Generelt synes den modelbestemte lønudvikling overordnet at give en tilfredsstillende beskrivelse af den faktiske udvikling inden for estimationsperioden, jf. figur 3, selv om den ikke fanger alle udsving.

Stabilitets- og forecastegenskaber

Uden for estimationsperioden, dvs. fra estimationsperiodens ophør ultimo 1995 til 4. kvartal 1997, som er sidste statistikbaserede periode, klarer den estimerede Phillipskurve sig ligeledes relativt godt, jf. figur 3. Forecasts er ikke hele vejen igennem særligt præcise, men den kommer dog tæt på "toppene" på de kvartalsvise lønstigninger i 1993 og 1995, og ikke mindst den afdæmpede lønudvikling i andet halvår af 1996. Det bør

desuden bemærkes, at selv når estimationen kun går til 1992 fås en relativt god beskrivelse af lønstigningerne gennem 1990'erne.

Stabilitetsegenskaberne ved den estimerede Phillipskurve forekommer ud fra de rekursive estimater i figur 5 at være tilfredsstillende. De forskellige Chow-tests indikerer heller ikke væsentlige problemer med strukturelt brud i estimationsperioden¹⁾. Sammenfaldet af de seneste års lave lønstigninger og en fortsat faldende ledighed synes ikke at volde modellen problemer, om end der observeres et lille absolut fald i koefficienten til ledighedsgraden efter 1993. Arbejdsløshedsgraden ligger for tiden stort set på samme niveau som ved lavpunktet midt i 1980'erne, mens prisstigningerne i dag bidrager til lavere lønstigninger end tidligere. Når den modelberegnede lønstigningstakt ikke kommer højere op, skyldes det dog først og fremmest, at der ikke er noget bidrag fra arbejdstidsnedsættelser som i 1987-91, jf. figur 2.

Til den åbenbare stabilitet ved Phillipskurve i perioden fra 1975 til i dag skal bemærkes, at lønreaktionen ved ændringer i ledigheden mere end tredobles, når årene 1972-74 medtages i estimationsperioden. De øvrige koefficienter påvirkes ikke i afgørende grad heraf, og relationens stabilitetsegenskaber synes ligeledes at være fine. Det tyder på, at det danske arbejdsmarked under den 1. oliekrise, i lighed med mange andre vesteuropæiske lande, undergik et regime-skift, fra en situation med en ledighedsgrad omkring 2 pct. til en situation, hvor ledighedsgraden blev mere end tredoblet samtidig med en kraftig opgang i lønstigningstakten. Det kan have medført et strukturelt brud i Phillipskurven, hvilket taler for at benytte et sample, der begynder i 1975.

Fodnoter