Appendiks

Danske virksomheder møder konkurrence fra udenlandske virksomheder både på hjemmemarkedet og på eksportmarkederne. Hvordan konkurrencen præcist er fordelt på lande kan ikke entydigt fastslås, men ved beregning af effektive valutakurser antages normalt, at konkurrencen på det enkelte eksportmarked og på hjemmemarkedet er direkte proportionalt med hvert enkelt lands markedsandel. Der tages således udgangspunk i handelsstrømme. I hvilken valuta handelen faktureres er derimod normalt uden betydning.

Der beregnes som udgangspunkt to sæt vægte, et der repræsenterer konkurrencefordelingen på eksportmarkederne (dobbeltvejede eksportvægte) og et for hjemmemarkedet (bilaterale importvægte).

Dobbeltvejede eksportvægte

Beregning af et sæt dobbeltvejede eksportvægte forudsætter, at man kender hvert enkelt lands markedsandel i hvert enkelt land herunder hjemmemarkedsandelen, dvs. diagonalen i matricen. Beregningen tager udgangspunkt i en handelsmatrix for industrivarer (SITC 5-9) som illustreret herunder.

a_i,j angiver eksportandelen af industrivarer fra land "i" til land "j". Der tages således udgangspunkt i eksportstatistikken, der normalt anses for mere retvisende end importstatistikken.

Diagonalelementerne i matricen angiver den samlede leverance til hjemmemarkedet fra land "i's" industri sat i forhold til den samlede tilgang af industrivarer til land "i", dvs. inklusive importen fra andre lande:

PV_i = Produktionsværdien i fremstillingssektoren i land "i"

X_i = Værdien af industrieksporten fra land "i"

M_i = Værdien af industriimporten til land "i"

Et blandt flere problemer ved opstilling af matricen er, at man er tvunget til at sammenstille nationalregnskabsstatistik og udenrigshandelsstatistik.

Det bemærkes, at der ikke er nogen række for "Resten af Verden" (RaV). Dette dækker over en antagelse om, at i det omfang der er industri i RaV, konkurrerer denne ikke med industrien i Danmark eller de andre 25 lande, fx fordi den producerer nogle andre typer varer, som ikke umiddelbart er nære substitutter for industrilandenes produkter. Dette er en forsimplende, men beregningsmæssig nødvendig, antagelse.

Der er til gengæld en søjle for RaV, der består af de 25 landes eksportandele til RaV. Antagelsen er her, at når danske producenter eksporterer til RaV, sker det alene i konkurrence med eksport fra de 25 lande, men ikke med industrien i RaV.

Ovenstående antagelser er som nævnt nødvendige for beregningen, men er samtidig næppe helt urimelige. Des mere forskelligt det industrielle stade er mellem de inkluderede lande, des vanskeligere bliver det at tolke ændringer i den effektive valutakurs som udtyk for ændret konkurrenceevne, da der ofte ikke er nogen tæt substitution mellem de producerede varer. Problemstillingen diskuteres bl.a. i OECD (1994)¹⁾ og understreger, at et effektivt valutakursindeks ikke nødvendigvis bliver "bedre", blot fordi der inkluderes mange lande i beregningen. Dette hindrer ikke, at den internationale udvikling går mod at medtage nye lande ved vægtberegningen, i takt med at flere og flere nyindustrialiserede lande gør sig gældende på verdensmarkedet for industrivarer. Det sydøstasiatiske områdes andel af verdenshandelen for industrivarer er således fordoblet fra 1985 til 1995 til at udgøre næsten 25 pct. Dette modsvares dog delvist af et fald i andre ikke-OECD-landes andel, således at OECD-landenes totale andel af verdenshandelen kun er faldet svagt over perioden.

Markedsandelsmatricen beskriver, i hvilket omfang dansk industrieksport konkurrerer med de øvrige 25 lande på de 26 markeder, hvor RaV betragtes under ét. For at få et samlet udtryk for konkurrencen med hvert enkelt land, må andelen på hvert enkelt marked sammenvejes. Dette sker vha. sammensætningen af den danske industrieksport fordelt på lande, dvs. vha. bilaterale eksportvægte (b_j ).

Den dobbeltvejede eksportvægt for lad "i" (w_i^x ) fremkommer som:

Hvis "i" fx er Tyskland fremkommer den dobbeltvejede eksportvægt som Tysklands andel af det amerikanske marked gange andel af dansk eksport til USA plus Tysklands andel af det japanske marked gange andel af dansk eksport til Japan ..... plus Tysklands hjemmemarkedsandel gange andel af dansk eksport til Tyskland ..... plus Tysklands andel af markedet i RaV gange andel af dansk eksport til RaV.

Da industriens produktionsværdi i land "i", PV_i , i en vis udstrækning består af produktion, der afsættes til hjemmemarkedet, men reelt ikke er i konkurrence med importen fra andre lande (et eksempel kunne være aviser), overvurderes hjemmemarkedsandelen i praksis. De dobbeltvejede eksportvægte har med andre ord en bias i retning af bilaterale eksportvægte, som det ikke på simpel vis er muligt at korrigere.

Bilaterale importvægte

Dansk industris afsætning på hjemmemarkedet sker som på eksportmarkederne i konkurrence med udenlandske virksomheder. Konkurrencen fra hvert enkelt land på hjemmemarkedet antages i lighed med behandlingen på eksportsiden at være direkte proportional med det pågældende lands andel af den danske industriimport. Den udenlandske konkurrencepåvirkning på hjemmemarkedet repræsenteres derfor ved et sæt af bilaterale importvægte (w_i^m ). RaV indgår ikke i vægtsættet på importsiden som konsekvens af antagelsen om, at industrien i RaV ikke konkurrerer med hverken danske virksomheder eller virksomheder i de øvrige 25 lande.

Samlet vægtsæt

For at få et samlet vægtsæt må de dobbeltvejede eksportvægte (w_i^x ) og de bilaterale importvægte (w_i^m ) sammenvejes. Det er ikke på forhånd givet, hvorledes dette skal gøres. Nationalbanken har valgt at foretage sammenvejningen på en sådan måde, at eksportsiden vægtes med andelen af produktionsværdien i industrien, som går til eksport. Denne andel har som følge af den øgede internationale arbejdsdeling været stigende historisk, men med udsving over tid bl.a. som følge af forskelle i konjunkturforløbet mellem Danmark og omverdenen. Til sammenvejningen er derfor anvendt den trendmæssige udvikling, jf. figur 3. Det kunne argumenteres, at en lignende korrektion burde foretages ved beregning af markedsandelsmatricen og de bilaterale vægtsæt. Det er imidlertid vurderingen, at den øgede usikkerhed i beregningen, dette ville indebære, overstiger fordelene.

Det samlede vægtsæt for land "i" fremkommer nu som:

hvor a^e er den trendbestemte eksportandel i basisåret, dvs. 1995. Denne er estimeret til 60,3 pct. Det resulterende vægtsæt er vist i tabel 1.

Beregning af det effektive kronekursindeks

Givet vægtsættet som beregnet ovenfor, fremkommer det effektive kronekursindeks (NEER) nu som:

hvor og S_i( ) er den bilaterale kronekurs over for valuta "i" opgjort som fremmed valuta per krone til tidspunkt t og basistidspunktet t₀

Det effektive kronekursindeks beregnes med andre ord ved at sammenveje indeks for værdien af én krone over for de forskellige valutaer med de beregnede vægte. En effektiv valutakurs er derfor født som et indeks og har ingen mening i absolutte termer på et givet tidspunkt, kun udviklingen over tid kan gives en tolkning. En stigning i det effektive kronekursindeks afspejler en styrkelse af kronen. Det fremgår, at der anvendes en geometrisk sammenvejning. Fordelene ved dette er beskrevet i boksen.

Indekset kædes på det gamle indeks per 30. maj 1997, hvor værdien var 100,563246, således at 1980 stadig er lig 100. Effektive kronekurser fra før 2. juni 1997 er således uændrede.

Det reale effektive kronekursindeks (REER) fremkommer som:

hvor og P_DK er et prisindeks for Danmark og P_i tilsvarende et prisindeks for land "i".

Konsekvenserne af ikke at dobbeltveje eksportvægtene

Mens beregning af en effektiv kronekurs baseret på bilaterale vægte kan ske udelukkende med anvendelse af danske data, kræver dobbeltvejning detaljeret statistik fra samtlige lande, der inddrages, hvilket gør det sværere at inddrage mange lande samt konstruere helt aktuelle vægte. Fordelen er til gengæld, at det teoretiske grundlag for dobbeltvejede eksportvægte er betydeligt stærkere end for de bilaterale, men de sidstnævnte kan udmærket anvendes som supplement i visse situationer.

I figur 4 er vist resultatet af at undlade dobbeltvejning for perioden 1990 til 1998. Der er anvendt 89-vægte, men 95-vægtsættet ville give et tilsvarende resultat. Selv om den overordnede udvikling er den samme, er der over den betragtede periode afvigelser på op til 1,50 indekspoint mellem de to indeks. Afvigelserne bliver specielt markante i perioder med store udsving i svenske kroner eller japanske yen, de to valutaer, hvor forskellen mellem den bilaterale og den dobbeltvejede eksportvægt er størst.

Fodnoter