ØMU-beslutninger den 1.-3. maj 1998

v/Winnie Jakobsen, Internationalt Kontor

Stats- og regeringscheferne i EU traf i weekenden 2.-3. maj beslutning¹⁾ om, hvilke lande der deltager i den fælles valuta, når tredje og sidste fase af Den Økonomiske og Monetære Union, ØMU, starter 1. januar 1999. I overensstemmelse med Kommissionens indstilling og anbefalingen fra EU's økonomi- og finansministre vil ØMUen få deltagelse af Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal og Finland. De fire resterende EU-lande, Danmark²⁾, Sverige, Storbritannien og Grækenland deltager ikke i tredje fase og bevarer således deres egen valuta og pengepolitik.

Umiddelbart efter beslutningen om deltagerkredsen offentliggjorde EU's økonomi- og finansministre samt centralbankchefer de indbyrdes omregningskurser for deltagerlandenes nationale valutaer, som vil gælde fra 1.  januar 1999. ECOFIN-rådet vedtog endvidere sin henstilling om udnævnelse af direktionen for den europæiske centralbank, ECB, samt en række forordninger, der havde afventet udpegningen af deltagerlandene. Nedenfor redegøres der for de beslutninger, der blev truffet.

Beslutninger i maj-weekenden

Den 25. marts 1998 fremlagde EU-Kommissionen og EMI hver sin beretning, de såkaldte konvergensrapporter, om hvert enkelt medlemslands opfyldelse af Maastricht-traktatens konvergenskriterier. Kommissionen fremlagde samtidig sin henstilling om, hvilke lande, der på den baggrund opfyldte de nødvendige betingelser for indførelsen af den fælles valuta.

På grundlag af beretningerne og Kommissionens henstilling vurderede Rådet³⁾ (økonomi- og finansministre, ECOFIN) fredag den 1. maj, om hvert enkelt medlemsland opfyldte de nødvendige betingelser for euroens indførelse, og vedtog på den baggrund en anbefaling til Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer. I henhold til Kommissionens henstilling og ECOFIN-rådets anbefaling opfyldtes de nødvendige betingelser af Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Irland, Italien, Luxembourg, Holland, Østrig, Portugal og Finland. Sverige⁴⁾ og Grækenland vurderedes fortsat ikke at opfylde konvergenskriterierne og var dermed ikke kvalificerede til deltagelse i ØMUens tredje fase fra start. Danmark og Storbritannien⁵⁾ indgik ikke i vurderingen, idet begge har meddelt, at de benytter sig af deres traktatfæstede ret til ikke at deltage i ØMUens tredje fase.

ECOFIN-rådet havde umiddelbart forinden vedtagelsen af sin anbefaling ophævet sine afgørelser om eksistensen af såkaldte uforholdsmæssigt store budgetunderskud⁶⁾ i Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien, Østrig, Portugal, Sverige og Storbritannien. Det er nu kun Grækenland, der har et uforholdsmæssigt stort underskud.

ECOFIN-rådet, samt ministrene forsamlet i Rådet⁷⁾, vedtog samtidig at ledsage den ovennævnte henstilling til Rådet med en erklæring vedrørende offentlige finanser, strukturpolitikker og beskæftigelse. Erklæringen beskriver bl.a., hvordan forpligtelserne i stabilitets- og vækstpagten kan implementeres effektivt.

Dagen efter, lørdag den 2. maj, mødtes Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer⁸⁾, efter at Europa-Parlamentet⁹⁾ om formiddagen havde været hørt. Stats- og regeringscheferne bekræftede, at de ovennævnte 11 lande opfyldte de nødvendige betingelser for euroens indførelse og således havde kvalificeret sig til deltagelse i ØMUens tredje og sidste fase fra 1. januar 1999. Rådet vedtog endvidere en erklæring, hvori Rådet noterer sig Grækenlands fremskridt med hensyn til opfyldelse af konvergenskriterierne.

Stats- og regeringscheferne nåede endvidere en politisk forståelse om formand, næstformand og øvrige medlemmer af ECBs direktion, se boks. Rådet vedtog samtidig en erklæring vedrørende rotationsprincip ved udnævnelser af ECBs direktion.

Ved et umiddelbart efterfølgende møde mellem økonomi- og finansministrene samt centralbankcheferne i EU 2.-3. maj offentliggjordes de indbyrdes fastlåste omregningskurser for deltagerlandenes nationale valutaer,

som skal gælde fra 1. januar 1999. Den politiske aftale herom blev bekræftet ved et fælleskommuniké mellem regeringerne og centralbankerne fra de deltagende lande samt Kommissionen og EMI, hvor det fremgår, at de bilaterale centralkurser i det europæiske monetære systems valutakursmekanisme, ERM, vil danne grundlag for fastlæggelsen af omregningskurserne til euro fra 1. januar 1999. Omregningskurserne til euro kan først fastlægges 31. december 1998, når ECU overgår til euro¹⁰⁾. Ved den endelige fastlåsning kan der derfor principielt set blive tale om en marginal justering af sidste decimal på de forudannoncerede kurser.

Samtidig vedtog ECOFIN-rådet - i overensstemmelse med beslutningen truffet af Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer - sin henstilling om udnævnelse af direktionen for den fælles centralbank, se boks. Det var alene ministrene fra eurolandene, dvs. de 11 lande som indfører euroen som deres fælles valuta fra årsskiftet, der kunne deltage i afgørelsen herom. Kandidaterne til ECB's direktion har efterfølgende været til høring i EMI-rådet og Europa-Parlamentet, der ikke havde indvendinger. Udnævnelserne skal formelt endeligt godkendes af stats- og regeringscheferne i eurolandene, med henblik på at oprette ECB og det fælles system af centralbanker, ESCB, der består af ECB og de nationale centralbanker i samtlige EU-lande den 1. juni 1998. EMI ophører samtidig hermed sin virksomhed.

En række rådsforordninger, der kun vedrører eurolandene, har afventet fastlæggelsen af deltagerkredsen for at kunne blive endeligt vedtaget. På ECOFIN-rådets møde 2.-3. maj vedtog ministrene fra eurolandene således Rådets forordning vedrørende introduktionen af euroen som den fælles valuta for de deltagende medlemsstater (vedtaget i henhold til artikel 109l, stk. 4) samt Rådets forordning om de tekniske specifikationer for euromønterne. Endvidere vedtog ECOFIN-rådet et sæt konklusioner, der hilser Kommissionens henstillinger om de praktiske aspekter af introduktionen af euro velkommen.

Fodnoter