Sammendrag

Verdensøkonomien udviklede sig fortsat afdæmpet i 2002, og det ventede opsving i USA og euroområdet udeblev. Ved indgangen til 2003 var udsigterne for den internationale økonomi præget af betydelig usikkerhed. Det skyldes ikke mindst bekymring over, hvilket gennemslag de lavere aktiekurser vil have på realøkonomien, og hvordan en eventuel krig i Irak vil påvirke olieprisen. En udfordring bliver at få genskabt tilliden hos forbrugere og virksomheder. 

Udviklingen i dansk økonomi i 2002 var robust. Væksten i bruttonationalproduktet på 1,6 pct. kunne især tilskrives et stigende privatforbrug og erhvervsinvesteringer. Arbejdsløsheden forblev lav i 2002 men steg lidt i 4. kvartal. Der er overskud på såvel betalingsbalancen som de offentlige finanser, så Danmark står bedre rustet end de fleste andre lande til at modstå en international afmatning. 

Der er ikke behov for at stimulere dansk økonomi ved en mere lempelig finanspolitik. De meget lave renter indebærer, at de finansielle forhold er meget ekspansive og giver en betydelig stimulans til forbrug og investering i den kommende tid. Såvel skatter og afgifter som indkomstoverførsler afhænger meget af den økonomiske udvikling, og der er plads til at lade disse automatiske stabilisatorer virke, hvis konjunkturbilledet svækkes. Situationen giver derfor ikke grund til at fravige den mellemfristede finanspolitiske linje, som sigter mod, at den offentlige gæld nedbringes betragteligt, inden andelen af pensionister for alvor begynder at vokse. 

De danske lønstigninger har de seneste syv år ligget over euroområdets. Det kan på sigt gøre det vanskeligere at fastholde det lave niveau for ledigheden, medmindre de danske produktivitetsstigninger permanent overstiger udlandets. 

Efter betydelige rentenedsættelser i 2001 holdt centralbankerne i USA og euroområdet de pengepolitiske renter uændret i det meste af 2002. Den amerikanske centralbank nedsatte i november den officielle korte rente med 0,5 pct. til 1,25 pct. på baggrund af en svag udvikling i efterspørgsel, produktion og beskæftigelse. I december 2002 nedsatte Den Europæiske Centralbank, ECB, sine korte renter med 0,5 pct. til 2,75 pct. Rentenedsættelsen blev begrundet med et forventet lavere fremtidigt inflationspres som følge af den svage økonomiske aktivitet i euroområdet. 

Grundlaget for den danske penge og valutapolitik er fastkurspolitikken over for euro. Kronens kurs over for euro har i de seneste år været meget stabil og tæt på centralkursen på 7,46 kr. pr. euro, hvorimod den effektive kronekurs er steget, især på grund af dollarsvækkelsen. Danmark deltager i det europæiske fastkurssamarbejde, ERM2, med et snævert udsvingsbånd på +/ 2,25 pct. omkring centralkursen i forhold til euro.

Fastkurspolitikken indebærer, at Nationalbanken i sin rentepolitik skygger ECB. En renteændring i euroområdet medfører således, at Nationalbanken også ændrer sine rentesatser for at holde kronen stabil over for euro. I december 2002 nedsatte Nationalbanken derfor udlånsrenten og diskontoen med 0,50 pct. til henholdsvis 2,95 pct. og 2,75 pct. som følge af ECBs rentenedsættelser. 

Udviklingen på valutamarkedet var i 2002 forholdsvis rolig med en underliggende tendens til styrkelse af kronen. Derfor købte Nationalbanken valuta for 45 mia.kr. for at stabilisere kronekursen. Valutareserven var ultimo 2002 på 193 mia.kr. Herudover nedsatte Nationalbanken udlånsrenten tre gange med i alt 0,15 pct. uden samtidige rentenedsættelser fra ECBs side. 

Gennem 2002 og i begyndelsen af 2003 faldt de ledende aktieindeks for USA, Europa samt Japan. Udviklingen skal ses på baggrund af, at de finansielle markeder er præget af stor usikkerhed. De faldende aktiekurser bidrog til, at de lange renter i USA og Europa nåede et meget lavt niveau. I Danmark var de lange renter stabile set over året som helhed. Det 10 årige dansk tyske rentespænd for de toneangivende statsobligationer var ved årets slutning 0,3 pct. 

De offentlige finanser i euroområdet blev forværret i 2002. EU Kommissionen forventer et underskud for det samlede euroområde på 2,3 pct. af BNP mod 1,5 pct. i 2001. Nogle eurolande har problemer med at overholde stabilitets og vækstpagtens målsætning om budgetunderskud på maksimalt 3 pct. af BNP. Det skyldes delvis de senere års vækstafmatning, men også manglende konsolidering af de offentlige finanser i de foregående år med højere vækst.

Den 1. januar 2002 blev eurosedler og mønter sendt i cirkulation. Introduktionen af de nye sedler og mønter og inddragelsen af de gamle nationale valutaer forløb hurtigere end ventet. Allerede et par uger efter årsskiftet foregik stort set alle kontantbetalinger i euro. 

ECB fremsatte i december 2002 hovedprincipperne bag et forslag til nye stemmeregler i Styrelsesrådet. Forslaget er en konsekvens af udvidelsen af EU. Samlet set sikrer forslaget en fortsat passende balance mellem direktionen i ECB og de nationale centralbankchefer. De nationale centralbankchefer vil alle fortsat deltage og have taleret i møderne i Styrelsesrådet samt modtage al information. 

Indtjeningen i de danske pengeinstitutter er fortsat stabil med lave tab og hensættelser. Institutterne har samlet set modstået tilbageslaget på kapitalmarkederne. Den negative udvikling på aktiemarkederne har medvirket til, at formuerne i investeringsforeningernes obligationsafdelinger er vokset betydeligt på bekostning af aktieafdelingerne. 

Nationalbanken udsendte en opgraderet 100 kroneseddel med nye sikkerhedselementer – et hologram og fluorescerende farver. De øvrige seddelstørrelser forventes at være opgraderet inden udgangen af 2004. Derudover blev den første mønt i en ny serie af temamønter med tårne som motiv udsendt i 2002. En ny færøsk 100 kroneseddel blev udsendt i januar 2003 som den anden seddel i den nye færøske seddelserie. 

Brugere af Nationalbankens statistikker vil i løbet af 2003 få mulighed for elektronisk adgang til en væsentligt forøget datamængde via Nationalbankens websted. 

Nationalbankens regnskab for 2002 viser et overskud på 6,7 mia.kr. mod 4,8 mia.kr. i 2001. Ændringen skyldes primært, at kursreguleringer mv. steg med 2,0 mia.kr. til 2,1 mia.kr. Af årets resultat henlægges 2,1 mia.kr. til kursreguleringsfonden og 0,9 mia.kr. til sikringsfonden. Restbeløbet på 3,6 mia.kr. tilfalder staten.