Publikationsoversigt - Indhold - Top/Bund - Forrige/næste

Det indenlandske
finansielle system

Indtjeningen i de danske pengeinstitutter er fortsat stabil med lave tab og hensættelser. Institutterne har samlet set modstået tilbageslaget på kapitalmarkederne.

Niveauet for realkreditinstitutternes bruttonyudlån er uændret. Interessen for rentetilpasningslån er stadig stor.

Den negative udvikling på aktiemarkederne har medvirket til, at formuerne i investeringsforeningernes obligationsafdelinger er vokset betydeligt på bekostning af aktieafdelingerne.

De lavere aktiekurser betyder, at reserverne i pensionsselskaberne er faldet markant. Det faldende renteniveau har skærpet behovet for yderligere hensættelser.

Arbejdetmedenstrukturreform af lovgivningen for de finansielle virksomheder, som skal udmunde i en fælles lov for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber mv., fortsættes.

Pengeinstitutterne

Pengeinstitutterne havde i 2002 pæne overskud på niveau med de seneste år. Det samlede resultat efter skat var på 14,4 mia.kr.

Den lave pengemarkedsrente betød såvel lave renteindtægter som lave renteudgifter. Samlet set var nettorenteindtægterne i 2002 uændrede i forhold til 2001. For første gang siden 1995 var væksten i indlån højere end væksten i udlån. Der var dog samlet set fortsat tale om et indlånsunderskud. Udviklingen i nettorenteindtægterne i 2002 dækker over modsatrettede effekter i de underliggende komponenter. Pengeinstitutterne formåede at øge rentemarginalen over for erhvervskunder, hvilket indikerer en bedre tilpasning mellem pris og risiko. Til gengæld blev rentemarginalen over for husholdninger reduceret, hvilket afspejler en lavere efterspørgsel efter banklån. Årsagen var bl.a., at mange privatkunder benyttede realkreditlån til indfrielse af almindelig bankgæld.

Nettogebyr- og provisionsindtægterne, som har spillet en stigende rolle for pengeinstitutternes indtjening, blev i 2002 reduceret med 2,9 pct. i forhold til 2001. Der var lavere indtægter på værdipapirhandel mv., mens bl.a. indtægter fra konverteringer af realkreditudlån trak i den modsatte retning.

Kursgevinster på obligationer og valuta opvejede kurstabet på aktier, men den samlede kursregulering var lavere end i 2001.

Erfaringer viser, at perioder med høj udlånsvækst efterfølges af perioder med øgede tab og hensættelser. På trods af svagere konjunkturer forblev tab og hensættelser målt i forhold til udlån og garantier stort set uændret på 0,3 pct. i 2002, og niveauet var dermed fortsat meget lavt, jf. figur 23. 

Udlånsvækst samt tab og hensættelser i pct. af udlån og garantier
Figur 23
Anm.: Årets tab- og hensættelsesprocent er årets tab og hensættelser i forhold til udlån og garantier ultimo.

Kilde: Finanstilsynet.

Egenkapitalforrentningen efter skat var i 2002 11,8 pct., hvilket var lidt lavere end forrentningen på 12,4 pct. i 2001.

I maj 2002 udsendte Nationalbanken for første gang en selvstændig årlig publikation om finansiel stabilitet. Næste rapport om finansiel stabilitet ventes udgivet medio maj 2003. 

Realkreditinstitutterne

I 2002 blev Realkreditinstitutternes samlede resultat efter skat som i 2001 på 5 mia.kr. Realkreditinstitutternes bruttonyudlån udgjorde 332 mia.kr. i 2002 i forhold til 334 mia.kr. i 2001. Konverteringsaktiviteten var i 2002 fortsat høj. Nettonyudlånet voksede med 11 mia.kr. til 85 mia.kr. Stigningen afspejlede bl.a., at husholdningerne i øget omfang har optaget lån i boligen, delvis på bekostning af banklån.

I løbet af 2002 er der udstedt rentetilpasningslån for 149 mia.kr., hvilket svarer til 45 pct. af den samlede mængde nye lån, jf. figur 24. I 2001 var andelen 50 pct. Interessen for nye lån ydet i euro har været svagt aftagende gennem 2002.

Realkreditinstitutternes bruttonyudlån fordelt på lånetyper
Figur 24
Kilde: Realkreditrådet.


Investeringsforeningerne

Investeringsforeningerne forvaltede ved udgangen af 2002 en samlet formue på 285 mia.kr. fordelt på 20 investeringsforeninger med i alt 484 afdelinger.

Det er overvejende private kunder, som ejer investeringsbeviser, svarende til 56 pct. ultimo 2002. Den næststørste gruppe, forsikrings- og pensionsselskaber, ejede 27 pct., mens 3 pct. var ejet af udlandet.

Den samlede formue, der var placeret i investeringsbeviser, var i 2002 på nogenlunde samme niveau som i 2001, idet obligationsafdelingerne gik frem på bekostning af aktieafdelingerne, jf. figur 25. Obligationsafdelingernes formuer steg til 190 mia.kr., hvilket primært skyldtes tilgang af nye midler. Samtidig blev aktieafdelingernes formuer mindsket til 81 mia.kr. Dermed var obligationernes andel af den samlede formue steget til to tredjedele, mens de udgjorde omkring halvdelen ved udgangen af 2001. Forskydningen afspejlede dels store aktiekursfald, dels omlægning af porteføljer. En række investeringsafdelinger kom, som følge af fald i formuerne, under lovens krav om en formue på mindst 10 mio.kr. Problemerne var dog koncentreret til et mindre antal små specialiserede afdelinger. På baggrund af formuefaldet er nogle investeringsafdelinger blevet lukket eller har været tvunget til at fusionere.

Formueudviklingen i investeringsforeningerne
Figur 25
Anm.: Formuen er målt ultimo perioden. Fordelingen på afdelinger er ikke fuldt sammenlignelig før og efter 2000. Før 2000 er afdelingerne inddelt efter InvesteringsForeningsRådets kategorisering i markedsstatikken. Fra og med 2000 benyttes Danmarks Nationalbanks princip, der inddeler afdelingerne efter de offentliggjorte prospekter.
Kilde: Danmarks Nationalbank og InvesteringsForeningsRådet.


Forsikring og pension

Muligheden for markedsværdibaseret regnskabsaflæggelse fra 1. januar 2002 har medført, at livsforsikringsselskaberne og de tværgående pensionskasser kan medregne en del af livsforsikringshensættelserne som stødpude over for tab.

Livsforsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers reserver blev reduceret betydeligt i 2002 som følge af de fortsatte aktiekursfald. Det faldende renteniveau har skærpet behovet for yderligere hensættelser. En række pensionsselskaber tilkendegav hen over sommeren 2002, at de havde problemer med at klare de stresstests, som anvendes af Finanstilsynet til at vurdere selskabernes modstandsdygtighed. Omlægning til markedsværdibaserede regnskaber har dog afhjulpet situationen for nogle af selskaberne.

Obligationsmarkedet

Den samlede mængde udestående børsnoterede kroneobligationer udgjorde 2.165 mia.kr. ultimo 2002, hvilket var en stigning på 4 pct. i forhold til 2001, jf. tabel 5. Udviklingen afspejler bl.a. stigende huspriser, som medvirkede til at øge mængden af udestående realkreditobligationer. Samtidig havde staten et øget finansieringsbehov, bl.a. som følge af genudlån til statsgaranterede enheder.

Børsnoterede indenlandske kroneobligationer

Tabel 5

Mia.kr., nominel værdi, ultimo december
2001
2002
Statsobligationer
616
641
Realkreditobligationer
1.353
1.422
Andre
112
102
I alt
2.081
2.165
Anm.: Tallet er påvirket af refinansieringsaktiviteten, idet både gamle og nye realkreditobligationer er medtaget i opgørelsen af den udestående mængde. Værdien af refinansierede realkreditobligationer var i december 2002 158 mia.kr., hvoraf den største del var udstedt i danske kroner.

Kilde: Danmarks Nationalbank.

De førtidige indfrielser af realkreditobligationer beløb sig i 2002 til 206,5 mia.kr., hvilket var en reduktion på 12 mia.kr. i forhold til sidste år, jf. figur 26.

Førtidige indfrielser af realkreditobligationer og obligationsrenter
Figur 26
Anm.: Den toneangivende 30-årige realkreditobligation er den serie under kurs 100, hvori der typisk udstedes obligationsudlån. Skift til ny serie sker, når der opnås et passende udestående. Renten på den 30-årige toneangivende realkreditobligation er ikke en præcis indikator for, hvornår det er fordelagtigt at omprioritere.
Kilde: Danmarks Nationalbank.

Mindsterenten blev 27. september 2002 ekstraordinært nedsat fra 4 pct. til 3 pct. med virkning for perioden 10. oktober til 31. december. For 1. halvår 2003 er mindsterenten fortsat 3 pct.

Renteudviklingen på det danske obligationsmarked er beskrevet side 43.

Lovgivningsmæssige rammer for det finansielle system

Status for arbejdet med nye kapitaldækningsregler
Siden 1999 har Baselkomiteen været i gang med udformning af nye kapitaldækningsregler for banker. Formålet er bl.a., at kapitalkravene skal harmonere bedre med den finansielle innovation og moderne risikostyringsteknikker.

Baselkomiteen har fra oktober til december 2002 gennemført en kvantitativ undersøgelse af konsekvenserne af de foreløbige anbefalinger i forhold til bankernes kapitalkrav. En række danske institutter blev indbudt til at deltage i undersøgelsen. Resultaterne af undersøgelsen er et afgørende input til det tredje konsultationspapir, som Baselkomiteen ifølge planen vil offentliggøre i 1. halvdel af 2003.

Parallelt med Baselkomiteens arbejde udarbejdes der i EU et nyt direktiv for kapitaldækning i kreditinstitutter. Det forventes fremsat kort efter offentliggørelsen af Baselkomiteens tredje konsultationspapir. De nye kapitaldækningsregler forventes at kunne træde i kraft ultimo 2006.

Lov om finansiel virksomhed – en strukturreform
Lovgivningen for finansielle virksomheder, jf. side 144ff, er ved at blive ændret med baggrund i anbefalingerne fra År 2000-udvalget.

Strukturreformen har til formål at sammenskrive ensartede bestemmelser i lovene for pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber mv. i en fælles lov, dog med opretholdelse af særbestemmelser i et vist omfang. Første del af strukturreformen blev gennemført i juni 2001, suppleret med ændringer i maj 2002. Anden del af strukturreformen blev påbegyndt i efteråret 2002 med henblik på fremsættelse i Folketinget i foråret 2003.

Med det foreliggende forslag er det hensigten at ophæve bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed, lov om fondsmæglerselskaber, lov om e-penge og lov om sparevirksomheder i deres helhed. Herudover er det hensigten delvist at ophæve realkreditloven og lov om investeringsforeninger. Sidstnævnte foreslås opretholdt som produktlove, således at produkterne realkreditobligationer og investeringsforeningsbeviser reguleres adskilt fra reguleringen af investeringsforeningernes administrationsselskaber og realkreditinstitutterne. Grundlæggende vil sammenskrivningen med enkelte undtagelser foregå således, at reglerne for realkreditinstitutter, pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber sammenskrives. Reglerne for forsikringsselskaber, pensionskasser og e-penge vil i sin helhed blive sat uændret ind i loven. Særregler for de enkelte områder er endvidere i stort omfang videreført. Tilladelseskapitlet foreslås ændret, således at der indføres et koncessionssystem for pengeinstitutter og realkreditinstitutter svarende til systemet på forsikringsområdet. Det foreslås, at pengeinstitutterne ikke længere skal have en universaltilladelse, men skal have særskilt tilladelse til at drive værdipapirhandel og e-pengevirksomhed. Ledelses- og spekulationsreglerne foreslås ændret og harmoniseret som resultat af et udvalgsarbejde.

Reglerne om kapitaldækning forslås begrebsmæssigt harmoniseret. Dette medfører, at begrebet basiskapital indføres i stedet for ansvarlig kapital, og supplerende kapital bliver til ansvarlig lånekapital. Minimumskapitalen bliver ensartet for pengeinstitutter og realkreditinstitutter, hvorved minimumskapitalkravet nedsættes for realkreditinstitutter. Reglerne om hybrid kapital og supplerende kapital (ansvarlig lånekapital) vil blive ændret, således at de supplerende bestemmelser, som tidligere fremgik af bekendtgørelserne, nu skal fremgå direkte af loven. Endvidere indføres et nyt kriterium for nedskrivning af den ansvarlige lånekapital og den hybride kernekapital, hvilket ikke fremgik af tidligere bestemmelser. Nedskrivning af kapitalen kan ifølge forslaget enten ske som hidtil, ved at instituttet efterfølgende får tilført ny kapital, eller, som noget nyt, hvis instituttet ophører uden tab for de ikke efterstillede kreditorer.

Regnskabsreglerne blev i første del af fællesloven harmoniseret i overensstemmelse med internationale standarder, de såkaldte IAS-standarder. Der er nedsat et udvalg, som skal belyse konsekvenserne af nye regnskabsstandarder, og arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 3. kvartal 2003. Udvalget er nedsat under Finanstilsynets formandskab og sekretariat og har repræsentanter for Finansrådet, Realkreditrådet, Nationalbanken og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Ifølge kommissoriet for udvalget skal det bl.a. vurderes, dels hvordan værdiansættelsen af kreditinstitutters udlån påvirkes af overgangen til nye regnskabsprincipper, dels hvorledes målingen kan foretages i praksis. Det skal vurderes, hvorledes der sikres en forsvarlig overgang til principperne, herunder om ændringerne i værdiansættelsesmetoderne nødvendiggør ændringer i kravene til kreditinstitutternes kapital.

VB Finans, Himmerlandsbanken og C&G Banken

VB Finans
I november 1992 stillede Nationalbanken sammen med syv pengeinstitutter en garanti på 750 mio.kr. for Varde Bank, jf. Beretning og regnskab 1992, side 48, ligesom Nationalbanken i slutningen af 1993 mod statsgaranti stillede en kassekredit på maksimalt 4,4 mia.kr. til rådighed for Varde Banks afviklingsselskab, VB Finans, jf. Beretning og regnskab 1993, side 49.

I forbindelse med behandlingen af to retssager mod konkursboet indledtes i efteråret 2001 forligsforhandlinger, der i december 2001 resulterede i enighed mellem parterne om en forligsmæssig løsning, jf. Beretning og regnskab 2001, side 57-58. I starten af 2002 blev de betingelser, der var knyttet til forliget, opfyldt, og 4. april 2002 blev første rate dividende til den efterstillede kapital på 30 pct. udbetalt. Forliget sikrer herudover en yderligere dividende på mindst 7 pct., som skal udbetales 1. april 2003.

I forlængelse af forliget kunne konkursboet afsluttes endeligt, idet Nationalbanken har overtaget risikoen på den resterende afvikling.

Samtidig med konkursboets afslutning blev statens garanti for trækningsretten på 4,4 mia.kr. frigivet, ligesom konkursboet frigav garantien på 750 mio.kr., hvoraf Nationalbanken hæftede forud for de øvrige garanter med 250 mio.kr. Hverken staten eller de øvrige garanter kom dermed til at bidrage økonomisk til den endelige afvikling af Varde Bank.

Afviklingen af aktiviteterne efter Varde Bank er fortsat gennem 2002, og ved årets udgang resterer alene nogle få engagementer og ejendomme.

Himmerlandsbanken
Nationalbanken stillede sammen med en række pengeinstitutter (Garantikonsortiet) en garanti på maksimalt 150 mio.kr. i forbindelse med Himmerlandsbankens konkurs i august 1993. Formålet med garantien var dels dækning af nogle konkrete engagementer, som ikke blev overtaget af Spar Nord i forbindelse med dennes overtagelse af hovedparten af aktiver og passiver fra Himmerlandsbanken, dels dækning af ubogførte garantier eller erstatningskrav i konkursboet efter Himmerlandsbanken. Derimod var formålet med garantien ikke at dække aktie- eller efterstillet kapital. Ud over den maksimerede garanti stillede Nationalbanken en ulimiteret garanti for ubogførte forpligtelser ud over den nævnte garanti. Krav, som anerkendes som simple krav i konkursboet, vil være omfattet af Garantikonsortiets eller Nationalbankens garanti.

Konkursboet tabte i marts 2001 den såkaldte obligationssag (Himmerlandsbankens udstedelse af obligationer i form af efterstillet kapital), ved retten i Hobro, og denne dom blev stadfæstet ved Vestre Landsret i september 2002. Konkursboet tilpligtedes med dommen at anerkende, at den kapital, som oprindeligt var tegnet som efterstillet kapital, skulle anerkendes som et simpelt krav i konkursboet.

Konkursboet ansøgte, efter samråd med Garantikonsortiet, i november 2002 Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. Supplerende kapital medgår sammen med et pengeinstituts aktiekapital og reserver til at opfylde det lovpligtige kapitalkrav. Det er vigtigt, at supplerende kapital som tilsigtet i lovgivningen kan bidrage til at dække tab i eventuelle fremtidige pengeinstitutkriser og hermed skabe størst mulig sikkerhed for indskydernes penge. Begrundelsen i Vestre Landsrets dom begrænser muligheden for, at den supplerende kapital kan anvendes som tilsigtet. Der forelå endnu ikke ved redaktionens afslutning nogen afgørelse fra Procesbevillingsnævnet.

En opgørelse af konkursboet afventer en endelig afgørelse af ovennævnte sag samt afvikling af boets selskabstømmersager. Det forventes, at det tab, som skal dækkes i henhold til de afgivne garantier, kan afholdes indenfor Garantikonsortiets garanti.

C&G Banken
C&G Banken trådte i betalingsstandsning 28. oktober 1987. Som nærmere omtalt i Beretning og regnskab 1988, side 62, forsøgte det af skifteretten beskikkede tilsyn i månederne efter betalingsstandsningen at etablere en afvikling af C&G Banken uden konkurs. Nationalbanken havde over for tilsynet tilkendegivet, at man ville forholde sig afventende og tage stilling til afviklingsplanen, når den var færdigforhandlet med de øvrige kreditorer. Da det ikke lykkedes at opnå en aftale med disse kreditorer, blev C&G Banken 17. maj 1988 erklæret konkurs. Nationalbankens krav i boet udgjorde, inkl. renter til og med konkursdagen 387,6 mio.kr.

C&G Bankens konkursbo er afsluttet i 2002. Det endelige boregnskab, der blev stadfæstet under en skiftesamling 21. januar 2002, udviste en dividende til de simple kreditorer på i alt 52,50924 pct., hvoraf der i november 1995 er sket a conto udlodning af 30 pct. Den resterende dividende på 22,50924 pct. blev udbetalt 20. februar 2002. Nationalbankens tab, ekskl. renter fra konkursdagen, kan herefter opgøres til 184,1 mio.kr.

Nationalbanken har i regnskabet for 1987 foretaget en hensættelse på 369 mio.kr. svarende til udlånet til C&G Banken. Nationalbanken har i alt modtaget 203,5 mio.kr. i dividende, hvoraf 87,2 mio.kr. er indtægtsført i årsregnskabet for 2002.

15 mindre sager er henskudt til efter boets afslutning. Når disse sager er afsluttede, vil boet blive genoptaget med henblik på aflæggelse af regnskab vedrørende disse henskudte dele af boet.



Publikationsoversigt - Indhold - Top/Bund - Forrige/næste