![]() |
Publikationsoversigt - Indhold - Top/Bund - Forrige/næste | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Sedler og mønter |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Stigningen i seddel- og møntomløbet var i 2002 meget beskeden sammenlignet med de foregående år. Nationalbanken udsendte en opgraderet dansk 100-kroneseddel med nye sikkerhedselementer i 2002. Som første mønt i en serie af temamønter med tårne som motiv udsendte Nationalbanken en ny 20-kronemønt med Århus rådhustårn. En ny færøsk 100-kroneseddel blev udsendt i januar 2003 som den anden seddel i den nye færøske seddelserie. Seddel- og møntomløbet
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Seddelomløbet |
Figur 27
|
![]() |
|
| Anm.: Ultimo måneden. | |
Møntomløbet steg i 2002 med 3,7 pct. til 4,5 mia.kr. Stigningen over året var størst for 1-kronen, 10-kronen og 20-kronen, jf. figur 28.
| Møntomløbet |
Figur 28
|
![]() |
|
| Anm.: Ultimo måneden. | |
I henhold til nationalbankloven skal værdien af seddelomløbet være dækket af Nationalbankens beholdning af guld og andre reserver. Siden september 1939 har der været dispenseret fra kravet om gulddækning.
Nationalbanken udsendte i 2002 en opgraderet 100-kroneseddel med to nye sikkerhedselementer et hologram og fluorescerende farver. Portræt og motiver på pengesedlen er uændrede, jf. boks 3.
|
|
Hologrammet er et vigtigt sikkerhedselement, idet det metalglitrende felt og det liv, der opstår ved bevægelse af hologrammet, dårligt kan reproduceres. De nye fluorescerende farver, der lyser op i ultraviolet lys, er ligeledes vanskelige at reproducere.
De nye sikkerhedselementer vil sammen med de eksisterende sikkerhedselementer sikre de danske pengesedler endnu bedre mod forfalskninger. De hidtidige sedler forbliver gyldige, men inddrages løbende. De øvrige seddelstørrelser forventes at være opgraderet inden udgangen af 2004.
I forbindelse med udsendelsen af den nye, opgraderede 100-kroneseddel blev der husstandsomdelt en folder med beskrivelse af sedlens sikkerhed. Nationalbanken informerede endvidere via gratis postkort, som kunne fås på caféer, i biografer og lignende, samt på www.nationalbanken.dk.
Antallet af falske sedler fundet i omløb har siden 1998 årligt været på ca. 700. I 2002 er der sket en markant stigning, idet der er fundet 1.139 falske sedler i omløb, jf. figur 29. Stigningen kan ikke tilskrives enkeltstående sager af falskmøntneri. Stigningen fordeler sig således på både 100-, 200- og 500-kronesedler.
| Antal falske sedler fundet i omløb |
Figur 29
|
![]() |
|
Den oftest forfalskede seddelværdi er 500-kronesedlen. I 2002 blev der fundet 664 falske 500-kronesedler i omløb mod 381 i 2001, en stigning på knap 75 pct. Årsagen til, at 500-kronesedlen oftest forfalskes, er formentlig den høje værdi, og at den oftere bliver anvendt ved betaling end 1000-kronesedlen.
Omfanget af falskmøntneri er fortsat begrænset i Danmark i sammenligning med andre lande. Der blev i 2002 fundet 8,5 falske sedler i omløb pr. million ægte sedler, hvilket er lavt i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.
Det er sjældent, at større møntforfalskninger forekommer, men i 2002 blev der i en enkelt sag beslaglagt falske 20-kronemønter til en værdi af ca. 100.000 kr. Forfalskningerne var støbte og af dårlig kvalitet.
Falskmøntneri, forsøg på samme eller medvirken hertil er en alvorlig forbrydelse, der straffes efter straffeloven. Strafferammen går op til 12 års fængsel.
Nationalbanken har præciseret reglerne for ombytning af farvede og beskadigede sedler, der stammer fra røveri, i et regelsæt "Regler for Danmarks Nationalbanks ombytning af farvede og beskadigede sedler". I forlængelse heraf har Nationalbanken i samarbejde med Finansrådet udarbejdet en folder "Kun ærlige penge tak!". Folderen viser eksempler på sedler, der er blevet beskadiget af farvepatroner, og fortæller, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver præsenteret for mistænkelige sedler. Folderen er omdelt gennem Finansrådet til pengeinstitutter og gennem en række brancheorganisationer til deres medlemmer. Regelsættet er gengivet som bilag, jf. side 150.
Nationalbanken udsendte 2. december 2002 en ny 20-kronemønt. Den var den første i en ny serie af temamønter, hvor det gennemgående motiv er danske tårne. Et relief af Århus rådhustårn præger den første temamønt, der blev udsendt i 100-året for arkitekten bag Århus Rådhus, Arne Jacobsen, der også har tegnet Nationalbanken. Billedhugger og grafiker Lis Nogel har udformet relieffet af Århus rådhustårn. På den anden side af mønten ses Dronningens portræt udformet af professor Mogens Møller, jf. boks 4.
|
|
Temamønten er den første i en serie på 7-10 mønter, der udkommer over en årrække. Den er af samme størrelse og af samme materiale som den almindelige cirkulerende 20-krone og er præget i ca. 1 mio. eksemplarer. Da den kun udsendes i begrænset oplag, vil hovedparten af de cirkulerende 20-kroner fortsat være med rigsvåbenet på bagsiden.
Baggrunden for at udsende en serie af temamønter er bl.a. at introducere nye kunstnere til arbejdet med at udforme mønter, således at der i Danmark findes flere kunstnere, der mestrer dette speciale. Samtidig medvirker nye motiver til at gøre det mere spændende at få en mønt i hånden.
Nationalbanken vil i løbet af 2003 indbyde borgere til via www.nationalbanken.dk at indsende forslag til, hvilke tårne der skal præge de kommende temamønter.
Nationalbanken udsendte 16. januar 2003 den anden seddel i den nye færøske seddelserie. Det var en ny 100-kroneseddel, der til forskel fra den første seddel i den nye seddelserie, 50-kronesedlen, jf. Beretning og regnskab 2001, side 63, også er forsynet med et hologram.
Motivet på forsiden af sedlen er et udsnit af en torsk, og på bagsiden er Klaksvík gengivet efter en akvarel udført af kunstneren Zacharias Heinesen, jf. boks 5.
|
|