Betalingsformidling

Antallet af kronebetalinger i Nationalbankens betalingssystem, Kronos, er faldet, mens der er en fortsat stigning i eurobetalingerne.

Som led i arbejdet med overvågning af betalings- og afviklingssystemer har Nationalbanken i 2002 vurderet Kronos og Sumclearingen op mod internationale standarder for sikkerhed og effektivitet i betalingssystemer. Kronos opfylder standarderne. Sumclearingen vurderes overordnet at opfylde standarderne.

Det internationale valutaafviklingssystem, CLS, er sat i drift i september 2002. De skandinaviske valutaer forventes optaget i CLS i 2003. Anvendelsesområdet for sikkerhedsretten er udvidet til også at omfatte Sumclearingen og CLS.

ECBs Styrelsesråd har truffet beslutning om hovedprincipperne for næste generation af det fælleseuropæiske eurobetalingssystem Target.

Betalingsformidling i kroner

I Danmark findes fire betalings- og afviklingssystemer. Nationalbanken ejer det ene af disse systemer, Kronos, og er afviklingsbank for de øvrige. Udviklingen i transaktionsomfanget er beskrevet i tabel 6.

Kronebetalinger			Tabel 6
	2000	2001	2002
Kronos/DN-Forespørgselsservice
Antal transaktioner, tusinde	388	398	366
Værdi af transaktioner, mia.kr.	25.657	35.885	40.372
Sumclearingen
Antal transaktioner, tusinde	797.889	838.353	894.636
Værdi af transaktioner, mia.kr.	4.051	4.050	4.111
VP-afviklingen
Antal handelstransaktioner, tusinde	5.399	4.730	4.844
Værdi af handelstransaktioner, mia.kr.	22.553	19.836	24.287
FUTOP-afviklingen
Antal kontrakter, tusinde	1.042	493	537
Anm.:  Kronos erstattede DN-Forespørgselsservice 19. november 2001. Kilde:   Finansrådet, Værdipapircentralen, Københavns Fondsbørs og egne beregninger.

Kronos er det danske RTGS^[1]-system og anvendes typisk til store betalinger, hvor kravene til funktionalitet og sikkerhed er særligt høje. Betalingerne afvikles enkeltvis, og hver betaling bogføres øjeblikkeligt. Kronos er opbygget med faciliteter, der letter kontohavernes likviditetsstyring.^[2] Antallet af transaktioner er faldet i 2002. Dette skyldes altovervejende, at BG Bank og Danske Bank i efteråret 2001, som led i fusionen mellem RealDanmark og Danske Bank, ophørte med at anvende systemet til afvikling af indbyrdes betalinger.

Sumclearingen er systemet, hvor detailbetalinger (bl.a. Dankort-betalinger, checks, overførsler via Betalingsservice og konto-til-konto overførsler) håndteres. I modsætning til Kronos, der er et bruttoafviklingssystem, er Sumclearingen et nettoafviklingssystem. Det vil sige, at deltagernes nettopositioner over for hinanden opgøres på faste tidspunkter, hvorefter betalingerne afvikles via deltagernes konti i Nationalbanken. Antallet af betalinger er betydeligt højere end i Kronos, men til gengæld er den samlede transaktionsværdi væsentligt mindre, jf. tabel 6. Sumclearingen ejes af Finansrådet, mens den daglige drift varetages af PBS.

VP-afviklingen er Værdipapircentralens afviklingssystem for handel og andre transaktioner i værdipapirer. Systemet er som Sumclearingen et nettoafviklingssystem, hvor deltagernes nettopositioner i henholdsvis penge og værdipapirer opgøres på faste tidspunkter. De resulterende nettopositioner for værdipapirer opgøres på deltagernes depoter i VP, mens nettopositionerne i penge afvikles via deltagernes konti i Nationalbanken. Stigningen i antal handelstransaktioner i 2002 er ligeligt fordelt på aktier og obligationer.

FUTOP Clearingcentralen A/S varetager afviklingen af handler med optioner og futures (derivater). Deltagernes nettopositioner afvikles ved hjælp af Kronos på konti i Nationalbanken. Efter et kraftigt fald i antallet af afviklede kontrakter i 2001 kunne der i 2002 noteres en lille fremgang.

Betalingsformidling i euro

Betalinger i euro kan gennemføres via det fælleseuropæiske eurobetalingssystem Target^[3]. Target er et decentralt system, hvor deltagerne har konti hos deres nationale centralbanker. Systemet er opbygget ved at sammenkoble de enkelte EU-landes RTGS-systemer via et såkaldt interlinking modul. For Danmarks vedkommende sker koblingen til Target via et særligt modul i Kronos.

Brugen af Target, herunder også de danske deltageres brug af systemet, er i fortsat vækst, jf. tabel 7. Target kan både anvendes til indenlandske og grænseoverskridende betalinger i euro. Da Danmark ikke deltager i ØMUen, er antallet af indenlandske eurobetalinger af begrænset omfang (9,5 pct. af eurotransaktionerne i 2002).

Eurobetalinger			Tabel 7
	2000	2001	2002
Target – alle deltagerlande
Antal transaktioner, tusinde	47.980	53.663	64.519
Værdi af transaktioner, mia.euro	263.291	329.992	395.638
Heraf danske deltagere
Antal transaktioner, tusinde	80,0	106,3	109,3
Værdi af transaktioner, mia.euro	1.456	1.431	1.921
Sumclearingen
Antal transaktioner, tusinde	10,4	23,6	56,3
Værdi af transaktioner, mia.euro	0,27	0,46	0,87
VP-afviklingen
Antal handelstransaktioner, tusinde	0,5	1,6	3,2
Værdiafhandelstransaktioner,mia.euro	19,3	77,9	249,8
Kilde:   ECB, Finansrådet, Værdipapircentralen.

Små indenlandske eurobetalinger kan gennemføres i Sumclearingen, hvor der er en separat afviklingsblok i euro. Betalingerne er alene konto-til-konto overførsler. PBS tilbyder således ikke produkter, som eksempelvis Dankort eller BetalingsService, der afvikles i euro. Omfanget af eurobetalinger i Sumclearingen er støt stigende, men er meget beskedent sammenlignet med betalingerne i danske kroner. Der kan ikke afvikles grænseoverskridende eurobetalinger i Sumclearingen.

Eurobetalinger relateret til værdipapirhandel kan gennemføres via VP-afviklingen efter samme principper som kroneafviklingen. Grænseoverskridende værdipapirhandler afvikles via VPs links til udenlandske værdipapircentraler. Det er fortsat meget få handelstransaktioner, der afvikles i euro, om end antallet i 2002 er fordoblet i forhold til året før.

Overvågning

Nationalbankens arbejde med overvågning af sikkerhed og effektivitet i systemisk vigtige betalingssystemer er udmøntet i en gennemgang af to betalingssystemer: Kronos og Sumclearingen.^[4] Gennemgangen er baseret på systemernes opfyldelse af en række internationale standarder, der er bredt accepteret i centralbankkredse.^[5]

Gennemgangen af Kronos var en opfølgning på en gennemgang, der blev foretaget omkring implementeringen af systemet i november 2001. Opfølgningen fokuserede på de udeståender, der var identificeret ved første gennemgang. Ved anden gennemgang i foråret 2002 var de konstaterede udeståender rettet, og systemet vurderes at leve op til standarderne.

Gennemgangen af Sumclearingen viste få udeståender vedrørende procedurer til minimering af kredit- og likviditetsrisici samt operationelle risici. Samlet set vurderes disse udeståender dog ikke at rokke ved systemets overordnede opfyldelse af standarderne.

Endelig er Nationalbankens arbejde omkring vurdering af værdipapirafviklingen i relation til G10/IOSCO^[6]-anbefalingerne fra 2001 indledt.

ESCB og CESR^[7] påbegyndte i 2001 arbejdet med at tilpasse G10/IOSCO-anbefalingerne til europæiske forhold. Dette arbejde pågår stadig og må forventes at resultere i en stramning af visse af anbefalingerne.

Udvikling af betalingsinfrastrukturen

CLS
Det internationale afviklingssystem for valutahandler CLS (Continuous Linked Settlement) har været i drift siden 9. september 2002.^[8] Formålet med CLS er at fjerne afviklingsrisikoen i valutahandler gennem at introducere det såkaldte PvP-princip (Payment versus Payment). I CLS afvikles begge ben i en valutahandel således samtidigt. CLS er et privat bankaktieselskab med 67 aktionærer. Kun aktionærer kan tilsluttes CLS som direkte deltagere.

CLS havde ultimo 2002 49 direkte deltagere, som afvikler deres indbyrdes valutahandler i amerikanske, australske og canadiske dollar, euro, japanske yen, britiske pund og schweizerfranc i systemet. Flere deltagere ventes tilsluttet CLS i de kommende måneder enten som direkte eller indirekte deltagere, og ultimo 2. kvartal 2003 ventes fire nye valutaer optaget: Danske, norske og svenske kroner samt Singapore dollar.

Afviklingen af danske kroner i CLS kommer til at stille betydelige krav til de danske deltageres muligheder for hurtigt at kunne rejse likviditet. Store beløb skal betales ind til CLS tidligt om morgenen og derefter på faste tidspunkter i løbet af formiddagen. Udvidelsen af sikkerhedsretten, jf. nedenfor, til også at omfatte sikkerhedsstillelse til CLS-afviklingen skal bl.a. ses i det lys.

Scandinavian Cash Pool
Tre af de skandinaviske CLS-deltagere har forpligtet sig til at deltage i CLSs likviditetsberedskab i alle tre skandinaviske valutaer. Det betyder, at bankerne med kort varsel skal kunne rejse betydelige beløb i en eller flere af de skandinaviske valutaer. Dette er baggrunden for, at centralbankerne i Danmark, Norge og Sverige på opfordring af de skandinaviske CLS-deltagere har igangsat udviklingen af et automatiseret grænseoverskridende sikkerhedsstillelsessystem, Scandinavian Cash Pool (SCP).

Princippet bag SCP er, at en deltager stiller sikkerhed og rejser likviditet i én centralbank og derefter stiller denne likviditet som sikkerhed for lån i en udenlandsk centralbank i dennes valuta. SCP vil alene kunne benyttes til at stille sikkerhed for intradaglikviditet.

SCP vil gøre det muligt for deltagerne at centralisere sikkerhedsstillelse og likviditetsstyring i ét land og alligevel dække deres likviditetsbehov i de andre skandinaviske lande. SCP, der er brugerbetalt, vil blive implementeret, før den danske krone optages i CLS. SCP kan også anvendes til andre formål end CLS, og systemet er åbent for andre banker end CLS-bankerne.

Udvidelse af sikkerhedsretten
Sikkerhedsretten er en særlig procedure for sikkerhedsstillelse, der hidtil alene har kunnet benyttes i forbindelse med handel med værdipapirer i VP-afviklingen. Under sikkerhedsretten kan låntager frit råde over alle aktiver på et pantsat depot i det omfang, der fortsat er aktiver med tilstrækkelig belåningsværdi tilbage på depotet.

Anvendelsesområdet for sikkerhedsretten blev 18. november 2002 udvidet til at omfatte sikkerhedsstillelse for kredit i Nationalbanken i forbindelse med Sumclearingen, CLS samt formidling af periodiske betalinger og udtrækninger i VP-afviklingen. Udvidelsen imødekommer et ønske blandt deltagerne i de danske betalingssystemer om adgang til en mere fleksibel form for sikkerhedsstillelse i forhold til Nationalbanken. Sikkerhedsstillelsen i forbindelse med disse formål kan fremover ske via sikkerhedsret, ved at overføre beløb fra foliokonti til afviklingskonti eller via en kombination af disse to metoder.

Ultimo 2002 har 41 deltagere indgået aftale med Nationalbanken om adgang til at benytte sikkerhedsret i forbindelse med handel med værdipapirer i VP-afviklingen. Heraf har tre også indgået aftale med Nationalbanken om adgang til at benytte sikkerhedsret til Sumclearingen og/eller formidling af periodiske betalinger og udtrækninger i VP-afviklingen.

Targets fremtid
På mødet i ECBs Styrelsesråd den 24. oktober 2002 blev der taget en strategisk beslutning om elementerne i den næste generation af Target, benævnt Target2.

Det nuværende Target er et decentralt system, hvor brugerne oplever, at ydelserne er uensartede på tværs af landegrænserne. Omkostningseffektiviteten for systemet som helhed er lav, og det er tvivlsomt, om det kan leve op til de fremtidige udfordringer, herunder udvidelsen af EU. 

Strategibeslutningen indebærer, at der ud over de fortsættende nationale delsystemer etableres en fælles platform, som centralbanker, også blandt ude- og tiltrædelseslandene, kan vælge at anvende. I de første tre år af Target2 må der kun være denne ene fælles platform. Efter denne treårsperiode kan de enkelte centralbanker enten vælge at fortsætte med deres eget delsystem, tilslutte sig den eksisterende fælles platform eller oprette en ny platform, som kan deles med andre centralbanker. De nationale centralbanker vil uafhængigt af systemvalg fortsat kunne føre konti for de nationale kreditinstitutter.

Strategibeslutningen indebærer endvidere, at serviceniveauet i Target2 skal være mere harmoniseret. Der skal således defineres en bred vifte af standardydelser, som skal tilbydes af alle centralbanker. For disse standardydelser, der omfatter både indenlandske og grænseoverskridende betalinger, bliver der fastlagt en fælles prisstruktur på basis af det mest omkostningseffektive RTGS-system.

For at sikre, at Target2 lever op til brugernes behov, blev en redegørelse om principperne for og opbygningen af Target2 sendt i offentlig høring 16. december 2002. Høringsfristen er 25. april 2003.

Systemet kan ikke forventes fuldt implementeret før anden halvdel af indeværende årti.

---