Bankens virksomhed og organisation
I 2002 udgav Nationalbanken for første gang Finansiel Stabilitet som en selvstændig
årlig publikationsserie.
I 2002 gennemførte Nationalbanken en ledervurdering. Denne vil blive gennemført årligt med henblik på at bidrage til ledernes fortsatte udvikling. Banken indførte en generel rygepolitik, og i tilknytning til den eksisterende personalepolitik blev der udarbejdet en seniorpolitik.
Ved udgangen af 2002 beskæftigede banken 601 medarbejdere svarende til 559 fuldtidsbeskæftigede.
Nationalbankens målsætninger og grundholdninger
Nationalbanken har en række målsætninger for sin virksomhed og et sæt grundholdninger, som udgør organisationens leveregler i det daglige arbejde. Såvel målsætninger som grundholdninger er blevet til i et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, og de danner grundlaget for arbejdet med målsætninger og handlingsplaner i de enkelte afdelinger. Målsætninger og grundholdninger er ikke ændret i 2002.
Målsætninger
Nationalbankens overordnede målsætninger er som en uafhængig og troværdig institution:
- At sikre en stabil kroneværdi.
- At sikre en effektiv og betryggende produktion og distribution af sedler og mønter af høj kvalitet.
- At bidrage til effektivitet og stabilitet i betalings- og clearingsystemer samt på de finansielle markeder.
- At være bankforbindelse for staten.
- At udarbejde pålidelig og relevant finansiel statistik.
- At udvikle og tilkendegive troværdige holdninger til økonomiske og finansielle spørgsmål med relation til bankens målsætninger.
- At opretholde sin finansielle styrke gennem konsolidering og risikostyring.
Grundholdninger
- Nationalbanken skal samtidig med at værne om sine traditioner aktivt forny sig og tilpasse sig samfundets udvikling og omverdenens krav. Nationalbanken skal bevare sin troværdighed ved ud over at vise faglig og ledelsesmæssig dygtighed og god dømmekraft også at have en organisation, der lever op til de principper, Nationalbanken anser for væsentlige i samfundets udvikling: Effektivitet, omkostningsbevidsthed og tilpasningsberedskab. Med udgangspunkt i kerneopgaverne skal Nationalbanken foretage en løbende prioritering af sit arbejde.
Kort: Vi skal vise faglig dygtighed og dømmekraft og selv leve op til de principper, vi anser for væsentlige i samfundet. - Nationalbanken skal være en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække, motivere og fastholde dygtige mennesker og give dem arbejdsvilkår, der sikrer balance mellem arbejds- og privatliv. Der lægges vægt på initiativ, engagement, forandringsvillighed samt viljen og evnen til at kunne samarbejde på tværs af faglige skel og med andre dele af organisationen. Alle skal være tilstrækkeligt uddannede til at kunne varetage deres opgaver. Det er et fælles ansvar, at alle uddannes og udvikles til at kunne varetage nye opgaver.
Kort: Nationalbanken lægger vægt på, at alle ansatte viser faglig dygtighed, initiativ, samarbejdsvilje og forandringsvillighed. - Nationalbankens arbejdsform skal være serviceorienteret såvel i linjefunktionernes eksterne relationer som i stabsfunktionernes relationer til resten af banken. Arbejdsformen skal udvikles i retning af mere team- og projektarbejde inden for den enkelte enhed og mellem afdelinger. Lederne skal i dialog med medarbejderne prioritere arbejdsopgaverne, formulere mål og sikre den nødvendige ansvarsfordeling og kommunikation, så behovet for detailstyring begrænses. På den måde kan medarbejderne bedst selv formulere arbejdsmetoder, løse opgaverne og i videst muligt omfang selv træffe beslutninger.
Kort: Lederne skal motivere, prioritere, delegere og fremme teamarbejde. - Nationalbankens relationer til den finansielle sektor baseres på markedsmæssige løsninger, og omkostningerne for sektoren og for Nationalbanken må afvejes i forhold til ordningens eller kravets samfundsmæssige værdi. Grundholdningen bag udformningen af ordninger for og krav til kreditinstitutterne skal være ligelig behandling uanset størrelse, geografisk placering og nationalt tilhørsforhold.
Kort: Relationerne til den finansielle sektor baseres på markedsmæssige løsninger og samfundsmæssige vurderinger. - Nationalbanken skal over for myndigheder og aktører i det finansielle system samt i internationalt samarbejde søge at påvirke udviklingen og tilkendegive holdninger i overensstemmelse med Nationalbankens målsætninger. Over for offentligheden skal Nationalbanken gennem medierne og på anden vis sikre forståelse for de beslutninger, der vedrører egne opgaver. Når det drejer sig om finansielle forhold eller den almindelige økonomiske politik, skal Nationalbanken kommentere disse forhold, hvis de har væsentlig betydning for udøvelsen af penge- og valutapolitikken eller effektiviteten og stabiliteten på de finansielle markeder.
Kort: Nationalbanken skal aktivt deltage i samarbejde på nationalt og internationalt plan og skal udadtil redegøre klart for sin politik.
Ledelsen
Den Kgl. Bankkommissær
Den Kgl. Bankkommissær er det formelle bindeled mellem regeringen og Nationalbanken. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen er Kgl. Bankkommissær.
Repræsentantskabet
Repræsentantskabet består af 25 medlemmer. Otte vælges af Folketinget blandt dets medlemmer, og to udnævnes af Den Kgl. Bankkommissær. De øvrige 15 medlemmer, der skal have indgående indsigt i erhvervsforhold, vælges af repræsentantskabet, idet der skal være en såvel geografisk som erhvervsmæssig spredning, herunder også arbejdstagere. Der afholdes normalt møde en gang i kvartalet. Repræsentantskabet har funktioner på det organisatoriske område og godkender årsregnskabet. Nationalbankens repræsentantskab 1. marts 2003 fremgår af boks 10. Ændringerne i repræsentantskabet fremgår af pressemeddelelserne side 132.
|
Boks 10
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Bestyrelsen
Bestyrelsen har syv medlemmer. De to repræsentantskabsmedlemmer, der udnævnes af Den Kgl. Bankkommissær, har fast plads. Ved repræsentantskabets valg af de fem øvrige bestyrelsesmedlemmer er der praksis for, at der vælges to folketingsmedlemmer, således at både partierne i regeringen og i oppositionen har en repræsentant. Bestyrelsen holder normalt ti møder om året. Nationalbankens bestyrelse 1. marts 2003 fremgår af boks 11.
|
Boks 11
|
|
|
Formand: Professor Hans E. Zeuthen Valgt af repræsentantskabet indtil 31. marts 2003: Udnævnt af Den Kgl. Bankkommissær indtil 31. marts 2006: |
|
Direktionen
Direktionen, der består af tre medlemmer, varetager den daglige ledelse og er ansvarlig for udformningen og den løbende tilpasning af pengepolitikken. Som kongelig udnævnt direktør er Bodil Nyboe Andersen formand fordirektionen. De to øvrige medlemmer er Torben Nielsen og Jens Thomsen, der er udpeget af repræsentantskabet efter bestyrelsens indstilling.
Revisorer
Statsautoriseret revisor Bjarne Fabienke og statsautoriseret revisor Svend Ørjan Jensen er valgt som Nationalbankens eksterne revisorer.
Afdelingerne
Nationalbanken består af 16 afdelinger/kontorer, jf. organisationsplanen side 94. De enkelte afdelinger har følgende opgaver:
- Betalingsformidlingskontoret varetager politikspørgsmål vedrørende betalingsformidling. Kontoret samarbejder med ejere og operatører af de danske detailbetalings- og afviklingssystemer og foretager overvågning af de pågældende systemer. Endvidere udvikler og vedligeholder kontoret Nationalbankens betalingssystem til store krone- og eurobetalinger.
- Den Kgl. Mønt fremstiller de danske mønter og forsyner pengeinstitutterne i Danmark, på Færøerne og i Grønland med mønter. Ud over almindelige cirkulationsmønter fremstilles erindringsmønter, temamønter, møntsæt og medaljer.
- Driftsafdelingen står for administration og vedligeholdelse af Nationalbankens ejendomme samt for den interne service.
- Handelsafdelingen varetager den daglige administration af valuta-, penge- og likviditetspolitikken, herunder intervention på valuta- og pengemarkederne. Afdelingen administrerer bankens obligationsbeholdning og valutareserven, og optager på Finansministeriets vegne inden- og udenlandske statslån.
- Hovedkassen forsyner pengeinstitutterne i Danmark, på Færøerne
og i Grønland med sedler. Forsyningen sker gennem kontantdepoter, der er etableret efter aftale med pengeinstitutterne. Kassable sedler returneres til Hovedkassen, hvor de ægthedskontrolleres og destrueres. - Internationalt Kontor varetager samarbejdet med internationale økonomisk-politiske organisationer, herunder med Den Europæiske Centralbank, ECB, inden for Det Europæiske System af Centralbanker, ESCB, og med Den Internationale Valutafond, IMF.
- IT-afdelingen har ansvaret for it-anvendelsen i Nationalbanken, herunder bankens it-strategi. Arbejdsområderne er drift og udvikling af bankens lokalnet, applikationsudvikling samt indkøb og forvaltning af bankens hardware og software. IT-afdelingen varetager desudenNationalbankensrelationer til Bankernes EDB Central, BEC.
- Kapitalmarkedsafdelingens ansvarsområder er styring, overvågning og analyse af Nationalbankens porteføljer, vurdering og analyse af udviklingen i den finansielle sektor og den finansielle stabilitet i Danmark samt tilrettelæggelse og analyse af statsgældspolitikken. Kapitalmarkedsafdelingen udarbejder publikationerne Statens låntagning og gæld og Finansiel stabilitet.
- Personale- og Organisationskontoret står for personalepolitik og personaleudvikling, overenskomster og andre aftaler samt personaleadministration. Kontoret varetager også generelle organisationsopgaver og kursusadministration.
- Regnskabsafdelingen varetager administration og overvågning af kundekonti (kreditinstitutter, staten og centralbanker mfl.) samt af betalingsafvikling for den finansielle sektor. Afdelingen afvikler og bogfører desuden transaktioner vedrørende Nationalbankens valuta- og obligationsbeholdning samt statsgælden. Afdelingen administrerer bankens lønninger og udarbejder bankens regnskab, budget og statistiske indberetninger.
- Revisionskontoret foretager i samarbejde med bankens eksterne revisorer revision af Nationalbankens regnskab, forretningsgange, it-systemer og interne kontroller, herunder Nationalbankens Pensionskasse under afvikling og diverse fonde. Endvidere foretages revision af Garantifonden for indskydere og investorer, Den Sociale Pensionsfond og statsgældsforvaltningen i samarbejde med Rigsrevisionen.
- Seddeltrykkeriet fremstiller de danske og færøske pengesedler, dvs. står for sedlernes udformning, produktion af trykplader og farve, selve trykningen af sedlerne samt kvalitetskontrol, udskæring og pakning. Seddeltrykkeriet deltager desuden i internationalt samarbejde om at øge pengesedlers sikkerhed.
- Sekretariatet varetager generelle sekretariatsfunktioner for direktionen, bestyrelsen og repræsentantskabet og står for ekstern og intern kommunikation, herunder pressekontakt, bankens websted, intranet og bibliotek. Informationssektionen besvarer generelle forespørgsler udefra. Sekretariatet omfatter endvidere bankens centrale arkiv. Juridisk Sektion varetager generelle juridiske spørgsmål, herunder EU-jura. Sekretariatet redigerer Nationalbankens Beretning og regnskab.
- Sikringskontoret har ansvaret for bankens sikringsforhold, herunder it-sikkerhed.
- Statistisk Afdeling udarbejder statistik for den finansielle sektor, registrerer og analyserer betalinger til og fra udlandet til brug for opgørelse af betalingsbalancen samt opgør Danmarks udlandsgæld og direkte investeringer. Statistisk Afdeling udarbejder og publicerer serien Nyt samt andre løbende statistiske udgivelser.
- Økonomisk Afdeling varetager analyser af den makroøkonomiske udvikling i Danmark, EU og de øvrige industrilande samt analyser af penge- og valutapolitiske forhold. Den økonomiske model Mona er udviklet i afdelingen til analyse af den indenlandske konjunktur. Økonomisk Afdeling redigerer Nationalbankens kvartalsoversigt.
|
|
Medarbejderne
Antal, medarbejdergrupper, anciennitet, alder mv.
Ved udgangen af 2002 var der 601 medarbejdere svarende til 559 fuldtidsbeskæftigede. Der blev i 2002 ansat 45 nye medarbejdere, og 55 medarbejdere fratrådte, heraf 23 som følge af pensionering. Dette svarer til en personaleomsætning på 9,2 pct. Bruttoafgangen af medarbejdere blev dog efter omregning til fuldtidsansatte opvejet af medarbejdere, der vendte tilbage fra orlov.
Akademikere udgør den største gruppe af medarbejdere i banken, jf. tabel 8. Herefter følger grupperne af bankuddannede og it/kontorpersonale. Gruppen af håndværkere/teknikere og servicemedarbejdere udgør hver for sig lidt mindre andele.
|
Tabel 8 |
||||||
| Ultimo |
2000
|
2001
|
2002
|
|||
|
Antal
|
Pct.
|
Antal
|
Pct.
|
Antal
|
Pct.
|
|
| Akademikere |
125
|
23
|
130
|
23
|
149
|
27
|
| Bankuddannede |
130
|
24
|
128
|
23
|
122
|
22
|
| It/kontorpersonale |
118
|
21
|
114
|
21
|
111
|
20
|
| Servicemedarbejdere |
91
|
16
|
92
|
16
|
90
|
16
|
| Håndværkere/teknikere |
88
|
16
|
94
|
17
|
87
|
15
|
| I alt |
552
|
100
|
558
|
100
|
559
|
100
|
| Anm.: Antallet er omregnet til fuldtidsansatte. | ||||||
45 pct. af de ansatte er kvinder, og 55 pct. er mænd. I ledende stillinger[1] udgør andelen af kvinder 16 pct. Alders- og kønsfordeling fremgår af figur 32.
Medarbejderudvikling
Banken lægger stor vægt på, at medarbejderne løbende udvikles såvel fagligt som menneskeligt, og både ledelse og medarbejdere har medansvar herfor. Udviklingen sker dels via arbejdsopgaverne, dels ved efter- og videreuddannelse. Årlige medarbejdersamtaler indgår som et væsentligt element. Medarbejderne har mulighed for at skifte til andet arbejdsområde og for kortere eller længere ophold i internationale institutioner. Ved udgangen af 2002 havde 13 medarbejdere orlov i forbindelse med sådanne ophold.
Bankens udgifter til uddannelse beløb sig i 2002 til godt 9 mio.kr., hvilket er 1,5 mio.kr. mindre end året før. Udgifterne svarer til 4 pct. af lønudgiften. Ca. 2/3 af beløbet er brugt til faglig udvikling, herunder fagkurser, der direkte relaterer sig til medarbejdernes fagområde, samt it-kurser og kurser i projektarbejde. 10 pct. af udgifterne er anvendt til lederudvikling.
| Alders- og kønsfordeling |
Figur 32
|
 |
|
I 2002 har der været fokus på udvikling af faglige kurser med interne instruktører, hvor egne medarbejderes særlige kompetencer på en række faglige områder bruges i videreuddannelsen.
Ud over kurser, der direkte er relateret til medarbejdernes daglige arbejde, støtter banken fortsat uddannelse på et bredere grundlag, fx it, sprog, HD- og merkonomstudier, når dette sker i fritiden.
Bankens hjemme-pc-ordning, der blev etableret i 1998, er ophørt ved udgangen af 2002.
Ledervurdering
I 2002 indførtes ledervurdering i banken med henblik på at bidrage til ledernes fortsatte udvikling. Ledervurderingen omfatter ca. 60 ledere og mellemledere med dagligt personaleansvar. Ved ledervurderingen får lederen en tilbagemelding fra sine medarbejdere om hans/hendes måde at lede på, såvel faglig, organisatorisk som personlig ledelse. På baggrund af besvarelserne, der er anonyme, udarbejdes en rapport til den enkelte leder. Lederen skal efterfølgende drøfte rapporten med sin leder samt sine medarbejdere.
Seniorpolitik
Som en uddybning af personalepolitikken er der i 2002 udarbejdet en seniorpolitik. Tilrettelæggelse af seniorkarrieren, herunder arbejdstiden, drøftes for ældre medarbejdere under den årlige medarbejdersamtale.
Rygepolitik
I 2002 er der fastsat en rygepolitik, således at det kun er tilladt at ryge i lokaler, der er afmærket som rygerum. Alle andre steder er rygning ikke tilladt.
Sygefravær
Sygefraværet, der også inkluderer langtidssyge, udgjorde i 2002 i gennemsnit 7,5 dag pr. medarbejder. Der gøres løbende en indsats med at sætte fokus på sygefraværet, bl.a. gennem opfølgning og samtaler med medarbejdere, der er ramt af større eller tilbagevendende sygefravær.
Løn- og ansættelsesforhold
Medarbejdere i banken – bortset fra medarbejdere i Seddeltrykkeriet og chefer – er omfattet af en overenskomst indgået mellem Nationalbanken og Nationalbankens Personaleforening. Overenskomsten er baseret på de vilkår, der gælder i den finansielle sektor. Overenskomsten, der gælder for en 2-årig periode, skal genforhandles i 2003.
I 2002 blev der mellem banken og chefgruppen indgået en aftale om et lønsystem gældende for nye chefer samt for nuværende chefer efter individuel aftale. Systemet baserer sig på en grundløn, et funktionstillæg og et evt. personligt tillæg.
Seddeltrykkeriets medarbejdere er omfattet af en overenskomst mellem banken og HK/Industri. Overenskomsten løber indtil 2004.
Særlige indsatsområder i 2002
Finansiel Stabilitet
Nationalbanken gennemfører i lighed med andre landes centralbanker systematiske analyser af den finansielle stabilitet. Formålet med at analysere den finansielle stabilitet er at vurdere, hvorvidt den finansielle sektor er tilstrækkelig robust, så problemer i sektoren ikke hindrer de finansielle markeder i at fungere som effektive formidlere af kapital til virksomheder og husholdninger. I 2002 udgav Nationalbanken den første publikation i en ny serie: Finansiel Stabilitet. I 2000 og 2001 er analyserne offentliggjort i Kvartalsoversigten.
Nationalbanken udgiver Working Paper-serie
I 2002 begyndte Nationalbanken at udgive en Working Paper-serie som et supplement til bankens øvrige publikationer. Emnerne for Nationalbankens Working Papers vil typisk være af makroøkonomisk, bankfaglig eller finansiel karakter, men kan også indeholde andre emner inden for Nationalbankens virksomhedsområde. I Working Papers beskrives forsknings- og udviklingsarbejde, som ofte vil være af en foreløbig karakter, der kan bidrage til den faglige debat. Working Papers er tilgængelige på www.nationalbanken.dk under Publikationer.
Ny version af Nationalbankens websted
Nationalbanken implementerede i februar 2003 en ny og mere tidssvarende version af sit websted. Den tidligere version var fra 1998.
Fokus har været at skabe et mere brugervenligt websted med større gennemsigtighed og nem adgang til informationerne. Det omfatter bl.a., at de mest benyttede informationer, renter og valutakurser, er tilgængelige på forsiden. Der er tillige en forbedret Nyhedsservice med udsendelse af e-mails ved nye offentliggørelser og en bedre mulighed for søgning i publikationer.
Der er i forbindelse med revisionen foretaget brugerundersøgelser af såvel det gamle som det nye websted.
Elektronisk dokumenthåndtering
Nationalbanken har i 2002 implementeret et elektronisk dokumenthåndteringssystem i banken. Formålet er at understøtte og forenkle administrationen af bankens arkiver og lette adgangen til dokumenter til brug for sagsbehandlingen i banken. Systemet understøtter samtidig videndeling på tværs af organisationen.
Foredrag
Direktionens medlemmer og bankens medarbejdere holder taler og foredrag i en række sammenhænge om dansk penge- og valutapolitik og om Nationalbankens opgaver og rolle i samfundet. I 2002 orienterede Nationalbanken om denne mulighed i relevante fagblade for gymnasie- og handelsskolelærere, hvilket resulterede i en markant udvidelse af foredragsvirksomheden. Der holdes foredrag såvel i Nationalbanken som rundt om i landet.
Nationalbankens køb af aktier i værdipapircentralen og PBS
Køb af aktier i Værdipapircentralen
Nationalbanken købte 15. maj 2002 11,22 pct. af aktierne i Værdipapircentralen fra Danske Bank. Nationalbanken ejer herefter 24,22 pct. af aktierne i Værdipapircentralen. Baggrunden for aktiekøbet var Danske Banks tilsagn over for Konkurrencestyrelsen i november 2000 om at nedbringe sin aktieandel i Værdipapircentralen til 15 pct. i forbindelse med bankens fusion med RealDanmark. Aktiekøbet bidrager til at sikre den balance, som blev fundet ved omdannelsen af Værdipapircentralen til aktieselskab i 2000.
Køb af aktier i PBS
Ved fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark afgav Danske Bank tillige tilsagn over for Konkurrencestyrelsen om at nedbringe sin aktieandel i PBS-koncernen med 17,7 pct. af aktiekapitalen.
Nationalbanken har indgået en foreløbig aftale med Danske Bank om køb af 17,7 pct. af aktierne i dele af PBS, herunder BetalingsService. Prisen er fastsat til 300 mio.kr. Købet er betinget af en række forhold, herunder en omstrukturering af PBS.
For Nationalbanken er det vigtigt at bevare den fælles, åbne infrastruktur på betalingsformidlingsområdet. Købet af aktier fra Danske Bank kan være med til at sikre dette, idet Danske Bank har tilkendegivet, at banken er indstillet på fortsat at anvende infrastrukturen.
Repræsentation i bestyrelser mv.
Nationalbanken er 1. marts 2003 repræsenteret i følgende bestyrelser mv.:
- Det Finansielle Virksomhedsråd
Nationalbankdirektør Jens Thomsen er medlem, og kontorchef Kirsten Rohde Jensen er suppleant. - Det Økonomiske Råd
Nationalbankdirektør Jens Thomsen er medlem. - Værdipapircentralen
Nationalbankdirektør Torben Nielsen er næstformand for bestyrelsen. - Bankernes EDB Central
Nationalbankdirektør Torben Nielsen er observatør i bestyrelsen. - Fondsrådet
Kontorchef Jens Lundager er medlem, og prokurist Suzanne Hyldahl er suppleant. - Den Nordiske Investeringsbank
Afdelingschef Hans Denkov er suppleant i bestyrelsen. - GrønlandsBANKEN A/S
Fhv. nationalbankdirektør Ole Thomasen er valgt til bestyrelsen. - Danmarks Skibskreditfond
Fhv. nationalbankdirektør Ole Thomasen er udpeget til styrelsen og til repræsentantskabet. Formand for Dansk Metal Max Bæhring og professor Michael Møller er udpeget til repræsentantskabet. - Udvalget til bestyrelse af Den Sociale Pensionsfond
Afdelingschef Hans Denkov er medlem.
Repræsentation i internationale organisationer
Som led i det internationale penge- og valutapolitiske samarbejde deltager Nationalbanken i en række komiteer, udvalg og arbejdsgrupper. De væsentligste er:
Den Europæiske Union, EU
- Det Økonomiske og Finansielle Udvalg
Nationalbankdirektør Jens Thomsen (sammen med afdelingschef Henrik Fugmann, Finansministeriet).
Kontorchef Niels Bartholdy er medlem af stedfortrædergruppen (sammen med kontorchef Lise-Lotte Teilmand, Finansministeriet). - Det Økonomisk-Politiske Udvalg
Kontorchef Christian Ølgaard (sammen med afdelingschef Per Callesen og kontorchef Helge Sigurd Næss-Schmidt, Finansministeriet og kontorchef Ulrik Nødgaard, Økonomi- og Erhvervsministeriet). - Det Rådgivende Bankudvalg
Afdelingschef Hugo Frey Jensen (sammen med kontorchef Torben Garne, Økonomi- og Erhvervsministeriet, og direktør Henrik Bjerre-Nielsen, Finanstilsynet). - Gruppen af Møntdirektører
Chef for Den Kgl. Mønt Laust Grove og assistent Heidi Falk Jakobsen.
Den Europæiske Centralbank, ECB
- Det Generelle Råd
Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen.
Nationalbanken deltager delvist i følgende komiteer under ECB:
- Banktilsynskomiteen
Afdelingschef Hugo Frey Jensen (sammen med direktør Henrik Bjerre-Nielsen, Finanstilsynet). - Betalingsformidlingskomiteen
Kontorchef Karsten Biltoft og specialkonsulent Allan Damm Christensen. - Den Juridiske Komite
Kontorchef Kirsten Rohde Jensen. - Den Pengepolitiske Komite
Underdirektør Anders Møller Christensen. - IT-komiteen
Kontorchef Søren Lundsby Hansen og prokurist Tom Wagener. - Komiteen for Ekstern Kommunikation
Afdelingschef Bjarne Skafte og prokurist Winnie Jakobsen. - Komiteen for Internationale Relationer
Nationalbankdirektør Jens Thomsen og underdirektør Kai Aaen Hansen. - Markedsoperationskomiteen
Kontorchef Frank Nielsen. - Regnskabskomiteen
Underdirektør Henrik Larsen og prokurist Lisbeth Sundin. - Revisionskomiteen
Revisionschef NN og fuldmægtig Stephan Green Löwe. - Seddelkomiteen
Underdirektør Hans Kloch og kontorchef Tage Heering. - Statistikkomiteen
Vicedirektør Jørgen Ovi.
Den Internationale Valutafond, IMF
- Board of Governors
Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen er det danske medlem. (Departementschef Karsten Dybvad, Finansministeriet, er stedfortrædende medlem.) - Den Nordisk-Baltiske Monetære og Finansielle Komite
Nationalbankdirektør Jens Thomsen (sammen med afdelingschef Henrik Fugmann, Finansministeriet).
Underdirektør Kai Aaen Hansen er medlem af Stedfortrædergruppen (sammen med fuldmægtig Søren Vester Sørensen, Finansministeriet).
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD
- Det Økonomisk-Politiske Udvalg
Nationalbankdirektør Jens Thomsen (sammen med finansdirektør Per Bremer Rasmussen, Økonomi- og Erhvervsministeriet, og afdelingschef Per Callesen, Finansministeriet).
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968
Det er Nationalbankens Jubilæumsfonds primære formål at yde økonomisk støtte til kunsthåndværk, arkitektur og design, men også ansøgninger vedr. musik og dans bliver i stigende grad imødekommet. Fondens styrelse lægger i bedømmelsen af ansøgninger vægt på kvaliteten og støtter gerne nye og fremadrettede kunstneriske projekter.
Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond blev etableret i forbindelse med bankens 150-års jubilæum i 1968, hvor der blev givet 15 mio.kr. til dannelse af fonden. Dette beløb er suppleret flere gange. Kapitalen er placeret i obligationer, og på grund af rentefaldet gennem de senere år er fondens afkast faldet, og bevillingerne er dermed reduceret væsentligt. Bankens repræsentantskab vedtog derfor i forbindelse med overskudsdisponeringen vedr. bankens regnskab for 2001 at overføre 25 mio.kr. til fonden. Den samlede indbetalte kapital er herefter 85 mio.kr.
Fondens styrelse bestod 1. marts 2003 af nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen (formand), professor Hans E. Zeuthen (næstformand), keramiker Karen Bennicke, museumsdirektør Bodil Busk Laursen, advokat Per Magid og arkitekt, industriel designer Teit Weylandt.
Styrelsen mødes 4 gange om året for at uddele legater. I 2002 blev der behandlet 1259 ansøgninger og uddelt 5,3 mio.kr. fordelt på 174 legater.
Jubilæumsfonden uddelte i september 2002 et hæderslegat på 100.000 kr. til designer Erik Magnussen. I forbindelse med uddelingen åbnede en udstilling i bankens forhal med Erik Magnussens design.
Yderligere information om Nationalbankens Jubilæumsfond kan findes på www.nationalbanken.dk under Om Nationalbanken.
Nationalbankens gæstelejligheder i Nyhavn 18
Nationalbanken har syv gæstelejligheder i Nyhavn 18. De stilles gratis til rådighed for udenlandske videnskabsmænd og kunstnere for ophold fra tre måneder og op til et år. I 2002 blev der tildelt 11 gæsteophold i lejlighederne.
Tildeling af gæstelejlighederne sker efter rådgivning fra et udvalg bestående af professor Ole Feldbæk (formand), rektor Else Marie Bukdahl og professor Søren-Peter Fuchs Olesen.
Fonden Erik Hoffmeyers Rejselegat
I 2002 blev Erik Hoffmeyers Rejselegat uddelt til psykologen Carsten René Jørgensen for studier inden for psykoterapien og psykologiens placering i det moderne samfund samt til forskeren Safet Bektovic for studier om religionens betydning for identitetsdannelse og fællesskabsformning i kulturmødet. De fik hver et legat på 35.000 kr.
Erik Hoffmeyers legat blev oprettet af Nationalbankens repræsentantskab i 1995 for at markere den enestående indsats, Erik Hoffmeyer ydede som formand for Nationalbankens direktion gennem 30 år. Flere detaljer om Fondens oprettelse og formål findes i Beretning og regnskab for 1995.
Fondens bestyrelse består af professor Hans E. Zeuthen (formand), fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer og fhv. overrabbiner Bent Melchior.