Regnskabsberetning

Nationalbankens finansielle risici består hovedsageligt af markedsrisici. Markedsrisikoen skyldes primært rente- og valutakursfølsomhed. Valutakursfølsomheden vedrører helt overvejende euromellemværender. Kreditrisikoen er meget begrænset, da Nationalbanken udelukkende
har tilgodehavender hos modparter med høj kreditværdighed og i væsentligt omfang kræver sikkerhedsstillelse. I løbet af 2002 faldt bankens markedsrisiko, målt ved Value-at-Risk, fra 5,9 mia.kr. til 3,2 mia.kr. Faldet skyldes en nedsættelse af bankens rentefølsomhed i kombination med en lavere volatilitet på de finansielle markeder.

Nationalbankens regnskab for 2002 viser et overskud på 6,7 mia.kr. mod 4,8 mia.kr. i 2001. Ændringen skyldes primært, at kursreguleringer mv. steg med 2,0 mia.kr. til 2,1 mia.kr. Af årets resultat henlægges 2,1 mia.kr. til kursreguleringsfonden og 0,9 mia.kr. til sikringsfonden. Restbeløbet på 3,6 mia.kr. tilfalder staten.

Nationalbankens styring af finansielle risici

Nationalbankens finansielle tilgodehavender og forpligtelser indebærer, at banken er udsat for en række finansielle risici, der påvirker regnskabsresultatet. De væsentligste tilgodehavender er fordringer på udlandet, indenlandske obligationer og udlån til danske pengeinstitutter. De væsentligste forpligtelser er seddel- og møntomløbet, indlån og indskudsbeviser samt indeståender på statens konto, jf. balancen side 122f. Nationalbanken er primært udsat for markedsrisici og i mindre grad for andre typer risici, fx kreditrisici.

Markedsrisiko
Markedsrisiko er risikoen for tab som følge af kursændringer på de finansielle markeder. Tab vil primært kunne opstå på grund af rente- og valutakursændringer.

Generelt skelnes mellem begreberne følsomhed og risiko. Følsomhed er en opgørelse af, hvor meget Nationalbanken vil tabe ved en given ændring i en specifik risikofaktor som fx renten. Til opgørelse af valutafølsomheden anvendes markedsværdier af valutamellemværender. Til opgørelse af rentefølsomheden anvendes kronevarighed, som angiver det kurstab i kroner, Nationalbanken vil få som følge af en rentestigning på 1 procentpoint.

Ved risikoopgørelsen vurderes sandsynligheden for tab, idet følsomheden kombineres med sandsynligheden for, at der sker en ændring i den pågældende risikofaktor. Til opgørelse af den samlede markedsrisiko anvendes bl.a. Value-at-Risk (VaR). VaR er et skøn over det tab, som kun overskrides i sjældne tilfælde.

Renterisiko
Renterisiko er risikoen for kurstab som følge af renteændringer. Nationalbanken, der har væsentligt flere fastforrentede tilgodehavender end forpligtelser, vil få kurstab ved en rentestigning. Erfaringsmæssigt giver fast forrentede obligationer på langt sigt et højere afkast end placeringer med kortere løbetid. Over en længere periode forventes banken derfor at opnå et bedre afkast ved at påtage sig en vis renterisiko.

Rentefølsomheden på den udenlandske beholdning udgjorde ultimo 2002 2/3 af den samlede rentefølsomhed. For at sprede renterisikoen på den udenlandske beholdning er følsomheden spredt på flere markeder, jf. tabel 9.

Nationalbankens rentefølsomhed		Tabel 9
Kurstab i mia.kr. ved en generel rentestigning på 1 procentpoint	Ultimo 2001	Ultimo 2002
Kroner	1,2	0,7
Euro	1,0	0,6
Britiske pund	0,2	0,1
Dollar	0,9	0,6
Yen	0,1	0,0
Svenske kroner	-	0,2
I alt	3,4	2,2

På baggrund af det generelt lave renteniveau blev Nationalbankens rentefølsomhed sat ned i 2002.

Nationalbanken afhændede i 2002 porteføljen af japanske obligationer. I stedet blev der opbygget en portefølje af svenske obligationer. Afhændelsen af de japanske obligationer skal ses på baggrund af det meget lave renteniveau i Japan og af kreditbureauernes nedjusteringer af den japanske stats kreditværdighed.

Følsomheden over for de danske renter kan henføres til Nationalbankens fondsbeholdning, som primært består af stats-, realkredit- og skibskreditobligationer. Da realkreditobligationer typisk er konverterbare og således kan førtidsindfries, kan rentefølsomheden på disse ikke bestemmes ved samme metode som fx statsobligationer, der er inkonverterbare. Der anvendes derfor en model, som tager højde for konverteringsmuligheden, når rentefølsomheden på realkreditobligationer opgøres.

Valutakursrisiko
Valutakursrisiko er risikoen for kurstab som følge af ændringer i valutakurserne. Nationalbanken har betydelige valutatilgodehavender, først og fremmest valutareserven, der tjener som interventionsberedskab. Nationalbanken kan derfor – i lighed med andre centralbanker – ikke undgå valutakursrisiko.

Valutakursrisikoen på valutatilgodehavenderne begrænses ved indgåelse af terminsforretninger, hvor dollar, britiske pund, yen og svenske kroner sælges mod euro. Dermed reduceres valutakursrisikoen på bankens obligations- og pengemarkedsplaceringer i de pågældende valutaer. Fx var der ved udgangen af 2002 tilgodehavender i pund for 11 mia.kr., men der var samtidig solgt pund for 11 mia.kr. på termin, jf. tabel 10. Herved blev eksponeringen i pund elimineret. Valutakursrisikoen kan ikke helt elimineres ved at sælge valuta på termin mod kroner, da det vil påvirke kronekursen. Valutafølsomheden består derfor hovedsageligt af euro. Ændringer i kronens kurs over for dollar, britiske pund, yen og svenske kroner har kun beskeden effekt på Nationalbankens resultat.

Nationalbanken er eksponeret over for udviklingen i guldprisen på baggrund af en guldbeholdning på 5,2 mia.kr. Nationalbanken investerer ikke aktivt i guld, men holder den fysiske beholdning af guld konstant. En del af Nationalbankens guldbeholdning placeres i banker med høj kreditværdighed. Dermed sikres en vis renteindtægt. I 2002 blev en del af beholdningen af guldmønter og ukurante guldbarrer omsmeltet til standardiserede guldbarrer, der kan udlånes. Guld prissættes typisk i dollar og bidrager derfor i tabel 10 til eksponeringen i dollar.

Fordeling af Nationalbankens valutamellemværender				Tabel 10
		Ultimo 2002
Markedsværdi i mia.kr.	Ultimo 2001 i alt	Place- ringer	Guld	Termins- forret- ninger	I alt
Euro	157	144	-	53	197
Britiske pund	0	11	-	-11	0
Dollar	3	30	5	-32	4
Yen	0	1	-	-1	0
Svenske kroner	-	7	-	-7	0
I alt	161	193	5	2	201
Anm.: Negative beløb indikerer, at Nationalbanken får et tab, når den udenlandske valuta stiger i værdi. Værdien af SDR er fordelt som placeringer i de respektive valutaer euro, pund, dollar og yen. Engagementet i yen ultimo 2002 vedrører alene SDR og afdækningen heraf.

Nationalbankens valutamellemværender voksede med 40 mia.kr. i 2002 til 201 mia.kr. ved årets udgang. Stigningen skyldes udviklingen i valutareserven.

Value-at-Risk
Nationalbanken benytter forskellige risikomål til at vurdere markedsrisikoen. Et af disse risikomål er Value-at-Risk (VaR), som kombinerer de finansielle positioner med et skøn over, hvor meget markedsforholdene typisk svinger. I beregningen tages der højde for samvariationen mellem de forskellige risikofaktorer, som for Nationalbankens vedkommende er renter, valutakurser og guldpris. VaR suppleres med stresstest, hvor der foretages beregninger af, hvorledes Nationalbankens beholdning påvirkes af ekstreme udsving i risikofaktorerne.

Nationalbankens VaR blev ved udgangen af 2002 beregnet til 3,2 mia.kr. på et års sigt^[1], jf. tabel 11. Tallet angiver, at Nationalbanken med fem pct. sandsynlighed – eller i et ud af tyve år – vil få et kurstab, der overstiger 3,2 mia.kr. Ved udgangen af 2001 udgjorde VaR 5,9 mia.kr. Faldet i VaR kan henføres til den lavere rentefølsomhed, jf. ovenfor, og en mindre volatilitet på de finansielle markeder i sidste halvdel af 2002 sammenlignet med året før.

Nationalbankens value-at-risk		Tabel 11
Mia.kr. med et års horisont	Ultimo 2001	Ultimo 2002
Renterisiko	5,6	2,9
Valutakursrisiko	1,0	0,9
Guld	1,0	1,2
Reduktion som følge af spredning	-1,7	-1,8
I alt	5,9	3,2

Kursrisikoen på euro har ikke karakter af en traditionel markedsrisiko, da Nationalbanken ikke blot har mulighed for, men også pligt til at påvirke kursen mellem kroner og euro. Nationalbanken vil desuden kun få et tab, såfremt kronen styrkes over for euro. Derfor vurderes VaR også uden eurokursrisikoen. VaR ekskl. eurokursrisiko udgjorde ultimo 2002 3,3 mia.kr. Udeladelsen af eurokursrisikoen giver således en marginalt højere risiko. Med andre ord reducerede eurokursrisikoen bankens samlede risiko opgjort ultimo 2002. Årsagen er, at der i beregningsgrundlaget var en positiv samvariation mellem de lange renter og kursen på kroner over for euro. Det betød, at børskurstab delvist blev opvejet af eurokursgevinster og omvendt. Sådan forholder det sig ikke altid. Ved udgangen af 2001 bidrog eurokursrisikoen således til et højere VaR.

Nationalbankens egenkapital udgjorde ultimo 2002 50 mia.kr., jf. balancen side 123. VaR som andel af egenkapitalen faldt fra 13 pct. i 2001 til 6 pct. i 2002.

Stresstest
VaR-beregningerne giver information om den generelle tabsrisiko, men ikke om, hvor store tabene kan blive ved ekstreme markedsudsving. Til det formål er det nyttigt at anvende stresstest. Ved stresstest opstilles ekstreme, men realistiske scenarier for markedsudviklingen, og det bestemmes, hvorledes bankens aktuelle portefølje påvirkes af disse markedsudsving. Det er vanskeligt at opstille markedsudsving, der både er ekstreme og realistiske. Der udvælges derfor data fra delperioder mellem 1991 og 2002, hvor udviklingen i renter og valutakurser har været særlig ugunstig for Nationalbanken. Disse data anvendes til opstilling af tre scenarier:

• Scenario 1: Den årsperiode, der har givet det største samlede rente- og valutakurstab for Nationalbanken.
• Scenario 2: Den årsperiode, der har givet det største samlede rentetab, kombineret med den årsperiode, der har givet det største samlede valutakurstab for Nationalbanken. Perioderne behøver ikke at være samtidige.
• Scenario 3: De årsperioder, der for hvert enkelt etårigt rentesegment i hver valuta har givet det største rentetab, kombineret med de årsperioder, der for hver enkelt valuta har givet det største valutakurstab for Nationalbanken. Perioderne behøver ikke at være samtidige.

Som scenarierne er konstrueret, vil scenario 1 altid give det mindste tab, mens scenario 3 vil give det største tab. Med den aktuelle porteføljesammensætning giver de tre scenarier et samlet kurstab på mellem ca. 11 og 16 mia.kr., jf. tabel 12. Det mest pessimistiske scenario vil give banken et kurstab på 1/3 af egenkapitalen.

Nationalbankens tab ved stresstest, ultimo 2002			Tabel 12
Mia.kr.	Rentetab	Valuta- kurstab	I alt
Scenario 1	2,9	8,1	11,0
Scenario 2	5,3	8,1	13,4
Scenario 3	6,3	9,3	15,7
Anm.:  Bankens guldbeholdning indgår under valutatab.

Likviditetsrisiko
Hovedformålet med valutareserven er at kunne intervenere i valutamarkedet. Ved forvaltning af valutareserven lægges der derfor stor vægt på, at hovedparten af valutareserven hurtigt kan omsættes til likvider. På den baggrund placeres en stor del af valutareserven på pengemarkedet eller i obligationer med høj sikkerhed, der nemt kan sælges eller belånes på forskellige likvide markeder.

Nationalbanken har endvidere adgang til valuta via statens Commercial Paper-program på 12 mia.dollar, som Nationalbanken administrerer. Programmet fungerer som en kassekredit i fremmed valuta for staten og har været anvendt ved flere lejligheder, bl.a. i forbindelse med valutakriserne i starten af 1990'erne, hvor Nationalbanken hurtigt kunne fremskaffe store beløb. Senere har programmet været anvendt med henblik på at holde statens konto i Nationalbanken på et passende niveau. Endelig har Nationalbanken en lånemulighed i ECB i henhold til ERM2-aftalen. Denne facilitet har dog ikke været anvendt.

Ved placering af den indenlandske fondsbeholdning lægges der ikke tilsvarende vægt på likviditetshensynet.

Kreditrisiko
Kreditrisiko er risikoen for et tab på et tilgodehavende hos en modpart, som ikke overholder sine betalingsforpligtelser.

For at reducere kreditrisikoen tilstræber Nationalbanken at sprede sine tilgodehavender hos modparter med høj kreditværdighed. Desuden anvendes i betydelig udstrækning sikkerhedsstillelse. Kreditrisikoen er derfor begrænset.

Styring af kreditrisikoen på de udenlandske fordringer, dvs. fordringer på udenlandske stater, banker mv., sker med udgangspunkt i kreditvurderinger (ratings) udarbejdet af internationale ratingbureauer. Derudover fastsættes et loft for størrelsen af alle væsentlige mellemværender.

Ved placering i udenlandske banker benyttes desuden repoaftaler, hvor der modtages sikkerhed i form af statsobligationer. Såfremt en repomodpart går konkurs, har Nationalbanken dækning for sine placeringer i form af den stillede sikkerhed.

Nationalbankens udenlandske obligationer er udstedt af stater eller overnationale institutioner med en høj kreditværdighed eller garanteret af stater med en høj kreditværdighed^[2]. Nationalbanken har således hverken erhvervsobligationer eller obligationer fra mindre kreditværdige stater.

Ved placeringen af den indenlandske fondsbeholdning lægges der vægt på, at udstederne har en høj kreditværdighed. Den indenlandske fondsbeholdning består således næsten udelukkende af stats-, realkredit- og skibskreditobligationer.

Stigningen i valutareserven i løbet af 2002 betød, at Nationalbankens samlede krediteksponering voksede med 44 mia.kr. til 243 mia.kr., jf. tabel 13. En stor del af den forøgede beholdning blev placeret hos bankmodparter. Den større krediteksponering og en generel nedjustering af de internationale bankers kreditværdighed^[3] medførte, at Nationalbankens kreditrisiko voksede i 2002. Kreditrisikoen er dog fortsat holdt lav. Ved årets udgang var 95 pct. af valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning således placeret i overnationale institutioner eller i aktiver med en rating på Aa3 eller derover, jf. tabel 13.

Samlet krediteksponering på valutareserven og den indenlandske fondsbeholdning mv., ultimo 2002						Tabel 13
	2001 I alt	Obligationer		Bankforretninger		Overna- tionale institu- tioner
Mia.kr.		Stater	Andre	Sikrede	Usikrede		Total
Aaa	90,8	56,9	19,4	3,5	5,7	3,6	89,1
Aa1	19,1	1,8	0,7	30,3	5,8	-	38,6
Aa2	18,6	10,9	7,9	8,7	11,2	-	38,7
Aa3	47,2	-	3,1	33,1	19,3	-	55,6
A1	5,5	-	0	-	4,0	-	4,0
A2	3,8	-	-	-	1,1	-	1,1
A3	-	-	-	-	-	-	-
Ingen rating	13,6	-	3,31	3,7	0	8,42	15,5
I alt	198,6	69,6	34,4	79,4	47,1	12,1	242,6
Anm.:  Moody's kreditvurdering er benyttet. Skalaen strækker sig fra Aaa til D, hvor Aaa er den højeste kreditværdighed. For en nærmere beskrivelse af rating henvises til Kristian Sparre Andersen og Anders Matzen, Anvendelsen af kreditvurderingsbureauers ratings på de europæiske kapitalmarkeder, jf. Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 1998. 1    Enkelte danske realkreditinstitutter og lignende. 2    Dækker udelukkende BIS og IMF.

Lån i forbindelse med de pengepolitiske operationer, pengeinstitutternes intradag-kreditter og kontantdepoter sker alene mod sikkerhed i obligationer og er ikke medtaget i tabel 13.

Regnskabsaflæggelsen

Nationalbankens regnskab med tilhørende noter er vist side 117-130.

Regnskabet for 2002 er udarbejdet efter samme principper som forrige år.

Regnskabet afspejler, at Nationalbanken står for udstedelsen af sedler og mønter, administrerer valutareserven og er bank for penge- og realkreditinstitutterne samt staten.

Resultatet af finansielle poster er 7.079 mio.kr. og dermed 1.476 mio.kr. højere end året før. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af kursreguleringer mv. med 2.000 mio.kr. fra 124 mio.kr. i 2001 til 2.124 mio.kr. Med udbytte af aktier mv. på 23 mio.kr., andre ordinære indtægter på 101 mio.kr., omkostninger på 505 mio.kr. og af- og nedskrivninger på materielle anlægsaktiver på 34 mio.kr. er årets resultat 6.664 mio.kr. mod 4.794 mio.kr. i 2001 svarende til en forøgelse på 1.870 mio.kr.

Balancen steg fra 295,3 mia.kr. til 375,4 mia.kr. På passivsiden er stigningen primært sket i indskudsbeviser og indlån fra penge- og realkreditinstitutter som følge af en øget valutareserve.

Resultatopgørelsen
Nettorenteindtægter
Den samlede nettorenteindtægt var 4.955 mio.kr. og dermed 523 mio.kr. lavere end året før.

Renteindtægter af tilgodehavender i udlandet steg med 595 mio.kr. til 7.048 mio.kr. Stigningen skyldes at den gennemsnitlige valutareserve var 56,8 mia.kr. større i 2002 end i 2001, hvilket dog delvis modsvares af gennemsnitligt lavere rentesatser i 2002.

Nettorenteudgiften til penge- og realkreditinstitutter (rente af indlån og indskudsbeviser fratrukket rente af udlån) var 2.288 mio.kr. mod 1.186 mio.kr. i 2001. Rentesatsen for indskudsbeviser og udlån er ens, mens satsen for indlån er lavere. Stigningen i den samlede nettorenteudgift på 1.101 mio.kr. skyldes at penge- og realkreditinstitutterne havde en højere gennemsnitlig nettostilling over for Nationalbanken i 2002 end i 2001, hvilket dog delvis blev modsvaret af, at rentesatserne var lavere end de tilsvarende satser for 2001.

Renteudgift til staten faldt med 239 mio.kr. til 1.970 mio.kr. Diskontoen, som kontoen forrentes med, var lavere, mens statens indestående i gennemsnit var højere end året før.

Rente af udlån til andre faldt med 75 mio.kr. til 105 mio.kr. Ændringen kan hovedsagelig tilskrives at valutaswaps med Danmarks Skibskreditfond medførte et fald på 69 mio.kr., som primært skyldes, at modtagne renter blev afregnet til en lavere dollarkurs end i 2001.

Rente af indlån fra andre mv. blev halveret fra 267 mio.kr. i 2001 til 135 mio.kr., primært som følge af, at Nationalbankens forpligtelser over for Danmarks Skibskreditfond^[4] i gennemsnit var væsentlig lavere end året før.

Rente af indenlandske obligationer faldt med 333 mio.kr. til 2.235 mio.kr. Faldet skyldes en gennemsnitlig mindre beholdning og et lavere renteniveau end i 2001.

Kursreguleringer mv.
Kursreguleringer medførte en gevinst på 2.124 mio.kr.

Værdireguleringen af guld gav en gevinst på 219 mio.kr., hvilket skyldes, at guldprisen i dollar gennem 2002 steg mere end dollarkursen faldt.

Kursreguleringen af valutamellemværender omfatter ud over valutareserven uafviklede valutaforretninger, valuta- og renteswaps og indenlandske valutamellemværender samt modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF opført under passiver. Kursreguleringen gav en gevinst på 1.126 mio.kr., som kan tilskrives en valutakursgevinst på 212 mio.kr. og en børskursgevinst på 913 mio.kr. Valutakursgevinsten var i store træk sammensat af en valutakursgevinst i dollar og et valutakurstab i euro og SDR.

Kursreguleringen af indenlandske obligationer gav en samlet gevinst på 791 mio.kr.

Børskursgevinsten på inden- og udenlandske obligationer kan henføres til det generelle internationale rentefald, som dog delvis modsvares af, at en stor del af obligationsbeholdningen primo året havde en børskurs over pari, og derfor automatisk har udløst kurstab i takt med indfrielse, eller fordi indfrielsestidspunktet har nærmet sig. Dette kurstab skønnes at udgøre ca. 1 mia.kr.

Nedskrivninger på finansielle anlægsaktiver omfatter en nedskrivning på 12 mio.kr. på bankens aktier i Det Danske Stålvalseværk til 0 kr., idet selskabet er under konkursbehandling.

Andre ordinære indtægter
Posten omfatter hovedsagelig dividende på 87 mio.kr. ved afslutning af C&G Bank sagen, jf. side 56 samt avance ved salg af aktier i DLR-Kredit på 13 mio.kr.

Omkostninger
De samlede omkostninger faldt med 9 mio.kr. til 505 mio.kr., svarende til 1,7 pct.

Personaleomkostningerne steg med 1 mio.kr. til 302 mio.kr. Lønninger og honorarer steg med 12 mio.kr. til 243 mio.kr., svarende til 5,3 pct. Øvrige personaleomkostninger faldt med 6 mio.kr. til 54 mio.kr. og udgiftsført hensættelse til understøttelses- og fratrædelsesordninger faldt med 5 mio.kr. til 5 mio.kr.

Andre omkostninger udgør 203 mio.kr., hvilket er et fald på 10 mio.kr. eller 4,6 pct. i forhold til 2001. De væsentligste ændringer er kort beskrevet nedenfor. Materialer til fremstilling af sedler steg med 10 mio.kr. til 25 mio.kr. som følge af en øget seddelproduktion, mens materialer til møntfremstilling faldt med 5 mio.kr. til 11 mio.kr. på grund af en lavere produktion af mønter. Drift af bankens ejendomme faldt med 12 mio.kr. til 62 mio.kr. som følge af nedgang i større vedligeholdelsesarbejder. Databehandling mv. faldt med 10 mio.kr. til 33 mio.kr. væsentligst som følge af faldende priser. Småanskaffelser og vedligeholdelse af maskiner og inventar steg med 9 mio.kr. til 20 mio.kr. som væsentligst kan henføres til udviklingsopgaver på it-området. Endelig er der indtægtsført 4 mio.kr. vedrørende refusion af kantinemoms betalt i tidligere år.

Årets resultat og overskudsdisponering
Årets resultat er et overskud på 6.664 mio.kr. mod et overskud på 4.794 mio.kr. i 2001.

I årene 1995-2001 er der benyttet følgende princip ved de årlige beslutninger om overskudsdisponeringen: Positive kursreguleringer er henlagt til kursreguleringsfonden. Negative kursreguleringer er så vidt muligt dækket af kursreguleringsfonden. Efter overførsel til/fra kursreguleringsfonden er 30 pct. af det beløb, der har været til rådighed, henlagt til sikringsfonden til konsolidering af banken. De resterende 70 pct. af dette beløb er i henhold til nationalbankloven overført til staten.

Nationalbankens sikringsfond udgjorde ved udgangen af 2001 45,0 mia.kr. Henlæggelserne til sikringsfonden i årene 1995-2001 har medført en gennemsnitlig årlig stigning i egenkapitalen på 3½-4 pct., dvs. stærkere end prisudviklingen, men svagere end udviklingen i det nominelle bruttonationalprodukt.

Det er vigtigt for en centralbank, at tilliden til dens soliditet er uomtvistelig, og at hensyn til bankens egen økonomiske situation ikke indgår i penge- og valutapolitikken. Egenkapitalen bør derfor være betydelig, set i forhold til bankens balance og aktiviteter, og der bør løbende ske en vis konsolidering. I lyset af egenkapitalens aktuelle størrelse forekommer det at være en rimelig sigtelinje, at konsolideringen i grove træk følger prisudviklingen, dvs. at bankens sikringsfond holdes på et konstant realt niveau. Det er derfor besluttet, at den andel af resultatet, der henlægges til sikringsfonden, reduceres til 20 pct.

Det var ved oprettelse af kursreguleringsfonden hensigten at sikre en mere stabil årlig overførsel til staten. Dette mål er nået, idet der hvert år siden 1995 er overført godt 3 mia.kr. Kursreguleringsfonden indeholdt ultimo 2001 1,5 mia.kr., og kursgevinsterne i 2002 på 2,1 mia.kr. betyder, at fonden stiger til 3,6 mia.kr. 

Der er dog en risiko for, at overskudsoverførslen i et af de kommende år bliver lavere end det niveau på godt 3 mia.kr., der er kendt fra de foregående år. Den aktuelle rentefølsomhed på 2,2 mia.kr., jf. side 104, og fortsatte kurstab som følge af løbetidsforkortelse, jf. side 111, betyder, at en generel rentestigning på 1 pct. alt andet lige vil medføre et samlet kurstab på over 3 mia.kr. Hvis kurstabet bliver større end kursreguleringsfonden, må beløbet til fordeling mellem sikringsfonden og staten reduceres med den del af kurstabet, der ikke kan dækkes af kursreguleringsfonden.

 

Sammenfattende disponeres årets overskud således:

• Et beløb svarende til årets kursreguleringer – 2.124 mio.kr. – henlægges til kursreguleringsfonden, der herefter udgør 3.577 mio.kr.
• 20 pct. af resultatet efter henlæggelse til kursreguleringsfonden – 908 mio.kr. – henlægges til sikringsfonden, der herefter udgør 45.859 mio.kr.
• Det resterende beløb på 80 pct. af resultatet efter henlæggelse til kursreguleringsfonden – 3.632 mio.kr. – overføres til staten.
  
  

Balancen
Guld
Værdien af beholdningen udgjorde 5,2 mia.kr. ved årets udgang mod 5,0 mia.kr. året før. Stigningen i posten skyldes, at prisen på guld regnet i kroner steg 4 pct. i løbet af 2002.

Fordringer på udlandet
Fordringerne udgjorde 183,0 mia.kr. ved årets udgang mod 138,6 mia.kr. året før, svarende til en stigning på 32 pct. Fordringerne er placeret i euro (78 pct.), dollar (12 pct.), britiske pund (6 pct.) og svenske kroner (4 pct.). Placeringerne er hovedsagelig foretaget i højtratede stats- og statsgaranterede obligationer, indeståender i centralbanker og forretningsbanker, eller som udlån med sikkerhed i statsobligationer.

Fordringer på udlandet indgår som den væsentligste post i valutareserven sammen med guld, fordringer på IMF samt forpligtelser over for udlandet.

Fordringer på Den Internationale Valutafond (IMF)
Denne balancepost er sammensat af Danmarks kvote i IMF med fradrag af IMFs resterende trækningsret i Nationalbanken og med tillæg af bankens beholdning af særlige trækningsrettigheder i IMF (SDR) og tillæg af udlån til Poverty Reduction and Growth Facility Trust. Der var i årets løb en stigning i fordringen på 47,6 mio.SDR, svarende til 0,4 mia.kr. I danske kroner faldt regnskabsposten med 0,3 mia.kr. til 8,3 mia.kr. Faldet skyldes kurstab på 0,7 mia.kr., som delvis modsvares af ovennævnte stigning i fordringen som følge af Valutafondens træk.

Udlån mv.
Udlånene består hovedsagelig af mellemværender med penge- og realkreditinstitutterne og skal ses i sammenhæng med posterne indlån mv. og indskudsbeviser. Penge- og realkreditinstitutternes nettotilgodehavende i Nationalbanken steg i årets løb fra 51,8 mia.kr. til 86,4 mia.kr. Heri indgår udlån i forbindelse med kontantdepoter, som steg fra 2,1 mia.kr. til 3,2 mia.kr.

Indenlandske obligationer
Posten er uændret 41,0 mia.kr. Beholdningen består næsten udelukkende af realkreditobligationer (20,1 mia.kr.), statsobligationer (17,8 mia.kr.) og skibskreditobligationer (3,1 mia.kr.).

Seddel- og møntomløb
Seddelomløbet steg med 0,2 mia.kr. til 43,2 mia.kr., mens møntomløbet steg med 0,2 mia.kr. til 4,5 mia.kr. Af seddelomløbet udgjorde færøske sedler 382 mio.kr. Stigningen i seddelomløbet var markant mindre end i de senere år, jf. side 57.

Forpligtelser over for udlandet
Forpligtelserne, som faldt med 0,4 mia.kr. til 3,3 mia.kr., udgøres af kroneindeståender i Nationalbanken fra overnationale institutioner og andre centralbanker.

Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF (SDR)
Der var ikke nytildelinger af særlige trækningsrettigheder i løbet af året og faldet i regnskabsposten på 0,2 mia.kr. til 1,7 mia.kr. er alene udtryk for årets kursregulering.

Indlån mv.
Ud over indlån fra penge- og realkreditinstitutter på 56,6 mia.kr. indeholder posten andre indlån på 5,1 mia.kr., hvoraf mellemværende med Danmarks Skibskreditfond på 3,4 mia.kr. er det største.

Indskudsbeviser
Indskudsbeviser, som er Nationalbankens kortfristede gældsbeviser solgt til penge- og realkreditinstitutter, steg med 47,0 mia.kr. til 160,7 mia.kr.

Staten
Statens indestående steg fra 43,5 mia.kr. til 50,3 mia.kr. Statens andel af Nationalbankens resultat indgår i dette beløb.

Egenkapitalen
Egenkapitalen udgør 49.737 mio.kr., som fremkommer som egenkapitalen ved årets begyndelse på 46.705 mio.kr. med tillæg af henlæggelse til kursreguleringsfonden på 2.124 mio.kr. og med tillæg af henlæggelse til sikringsfonden på 908 mio.kr.

København, ultimo februar 2003.

Bodil Nyboe Andersen               Torben Nielsen                Jens Thomsen

Direktionen fremlagde Beretning og regnskab for 2002 på repræsentantskabsmødet 19. marts 2003. Beretningen blev taget til efterretning.

Bankens regnskab for 2002 blev forelagt af direktionen med bestyrelsens indstilling om godkendelse. Repræsentantskabet og Den Kgl. Bankkommissær tiltrådte indstillingen.

---