Pressemeddelelser

Renteændringer

Den 5. december 2002 om rentenedsættelse
Diskontoen og foliorenten nedsættes med 0,50 pct. til 2,75 pct. Nationalbankens udlånsrente og renten på indskudsbeviser nedsættes med 0,50 pct. til 2,95 pct. Rentenedsættelsen har virkning fra 6. december 2002.

Rentenedsættelsen har baggrund i, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har nedsat den laveste budrente på sine primære markedsoperationer (refi-renten) med 0,50 pct. til 2,75 pct.

Publikationer

Den 18. marts 2002: Beretning og regnskab for 2001
På Nationalbankens repræsentantskabsmøde i dag fremlagde direktionen beretningen for 2001. Beretningen blev taget til efterretning.

Årets overskud var på 4.794 mio.kr. mod 5.698 mio.kr. i 2000.

Nettorenteindtægterne er steget fra 4.929 mio.kr. til 5.479 mio.kr. i 2001, mens kursreguleringerne er faldet fra 1.310 mio.kr. til 124 mio.kr., hvilket primært skyldes en negativ valutakursregulering.

Omkostningerne var stort set uændrede på 514 mio.kr. Andre ordinære udgifter udgjorde 300 mio.kr. mod 20 mio.kr. i 2000, hvilket skyldes en ekstraordinær indbetaling til Nationalbankens Pensionskasse under afvikling.

Overskudsdisponeringen sker således:

• Der overføres 124 mio.kr. – svarende til kursreguleringerne – til kursreguleringsfonden.
• Der overføres 25 mio.kr. til Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968.
• Der henlægges 1.376 mio.kr. til sikringsfonden til konsolidering af banken. Med tillæg af beløbet til Jubilæumsfonden på 25 mio.kr. svarer det til 30 pct. af årets resultat før kursreguleringer.
• Restbeløbet på 3.269 mio.kr. overføres til staten. Sidste år blev der overført 3.066 mio.kr.

Årsberetningen og regnskabet er offentliggjort i dag. Publikationen findes på Nationalbankens websted www.nationalbanken.dk under Publikationer.

Valg til repræsentantskabet
Den 5-årige valgperiode for 3 af repræsentantskabets 25 medlemmer udløber pr. 31. marts 2002. Repræsentantskabet genvalgte direktør Jette W. Knudsen, husmand Kjeld Larsen og formand for forbrugerrådet Kirsten Nielsen og valgte købmand Niels Fog i stedet for direktør B. Frank Nielsen, der fratrådte på grund af alder.

Repræsentantskabet genvalgte professor Hans E. Zeuthen som formand og adm. direktør Helle Bechgaard som næstformand for det kommende år.

Valg til bestyrelsen
Bestyrelsen har 7 medlemmer. Repræsentantskabet, der vælger 5 af medlemmerne, genvalgte koncerndirektør Søren Bjerre-Nielsen, folketingsmedlem Pernille Blach Hansen, forbundsformand Kirsten Nissen, folketingsmedlem Jens Rohde og professor Hans E. Zeuthen. Alle valg gælder for det kommende år.

To medlemmer af bestyrelsen, departementschef Michael Dithmer og departementschef Michael Lunn, er udnævnt af Den Kgl. Bankkommissær indtil 2006.

På et efterfølgende konstituerende bestyrelsesmøde genvalgte bestyrelsen professor Hans E. Zeuthen til formand og departementschef Michael Dithmer til næstformand.

Den 10. april 2002: Nationalbanken udgiver Working Paper-serie
Nationalbanken har udsendt de første to numre i en ny Working Paper-serie. Emnerne for Nationalbankens Working Papers vil typisk være af makroøkonomisk, bankfaglig eller finansiel karakter, men der kan også blive tale om andre emner inden for Nationalbankens virksomhedsområde. I Working Papers beskrives forsknings- og udviklingsarbejde, som ofte vil være af en foreløbig karakter.

Nationalbankens Working Paper-serie er et supplement til bankens øvrige publikationer. Working Paper-serien udgives for at bidrage til den faglige debat. Synspunkter og konklusioner står for forfatternes regning og er ikke nødvendigvis udtryk for Nationalbankens holdninger.

Working Papers er tilgængelige på internettet i pdf-format på adressen www.nationalbanken.dk under publikationer. På webstedet er det muligt at oprette et gratis elektronisk abonnement, der leverer en e-mail notifikation ved udgivelse af nye Working Papers. Biblioteker vil desuden ved henvendelse til Nationalbankens informationssektion på tlf. 3363 7000 eller via mail til info@nationalbanken.dk kunne oprette abonnement på en papirudgave af Working Papers.

Den 16. maj 2002: Finansiel stabilitet 2002
Nationalbanken offentliggør i dag en ny årligt tilbagevendende publikation om den finansielle stabilitet i Danmark, "Finansiel stabilitet 2002". Lignende analyser er tidligere blevet offentliggjort i 2000 og 2001 i Nationalbankens Kvartalsoversigt for 2. kvartal.

Nationalbanken analyserer i lighed med andre landes centralbanker stabiliteten i det finansielle system. Indfaldsvinklen er de generelle risici for det finansielle system og ikke situationen i de enkelte institutter i den finansielle sektor. Den opgave varetages af Finanstilsynet.

I forbindelse med offentliggørelsen udtaler nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen:

"Vores analyser viser, at de danske pengeinstitutter under ét er robuste, men at modstandskraften er faldet lidt i forhold til 2000. Erhverv og husholdninger har generelt modstået den afdæmpede økonomiske vækst i 2001, men der er tegn på, at det er strammet til. Nogle brancher er mere pressede, fx it- og telebranchen, og tab og hensættelser i pengeinstitutterne er steget i 2001."

Publikationen består af to dele. Første del indledes med udviklingen i den finansielle sektor, hvor hovedvægten er på pengeinstitutternes situation. Der er gennemført følsomhedstest for at undersøge robustheden af pengeinstitutternes indtjening over for ændringer i renteniveau, aktiekurser og tab og hensættelser. Herefter følger udviklingen i erhverv og husholdninger, idet stabiliteten i den finansielle sektor afhænger af kundernes økonomiske forhold. Endelig ses der på kapitalmarkedsudviklingen.

"Forløbet efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001 viste, at det finansielle system generelt evnede at modstå større chok på de finansielle markeder" fortsætter Bodil Nyboe Andersen. "Udviklingen i efteråret 2001 understreger dog samtidig, at det er vigtigt, at der tages højde for endog meget store stigninger i usikkerheden, når de finansielle institutters risici skal vurderes."

Anden del indeholder temaer, som er aktuelle for den finansielle stabilitet. Det drejer sig om pensionsselskaber og finansiel stabilitet, kapitaldækning og indtjening i bankerne samt risici i betalingssystemer. Endvidere beskrives, hvorledes pengeinstitutterne analyseres i forbindelse med finansiel stabilitet.

Udnævnelser

Den 14. maj 2002
Nationalbankens bestyrelse har udnævnt prokurist Jens Dalsgaard til kontorchef. Jens Dalsgaard har hidtil ledet Regnskabsafdelingens kundesektion, og han vil fremover være souschef i Statistisk Afdeling.

Jens Dalsgaard, der er 38 år, er cand. oecon. og har været i Nationalbanken siden 1989, bortset fra en 3-årig periode i Den Internationale Valutafond.

Den 6. december 2002
Nationalbankens direktion har udnævnt revisionschef Peter Jochimsen og kontorchef Bjarne Skafte til afdelingschefer.

Peter Jochimsen leder Intern Revision i Nationalbanken. Han er 50 år, statsautoriseret revisor og har været i Nationalbanken siden 1999.

Bjarne Skafte leder Sekretariatet, der bl.a. varetager Nationalbankens kommunikationsopgaver. Bjarne Skafte, der er 52 år, er cand.polit. og har været i Nationalbanken siden 1991 .

Sedler og mønter

Den 12. august 2002: "Kun ærlige penge tak!" – ny folder om farvede sedler
Det skal ikke være muligt at bruge udbyttet fra røverier. Derfor udgiver Nationalbanken og Finansrådet i fællesskab en folder om reglerne for håndtering af farvede og mistænkelige pengesedler.

Folderen "Kun ærlige penge tak!" viser eksempler på sedler, der er blevet beskadiget af farvepatroner, og fortæller, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver præsenteret for mistænkelige sedler. Hverken forretninger eller privatpersoner bør tage imod farvede sedler.

Hvis man uforvarende er kommet til at modtage en farvet seddel, skal den indleveres i et pengeinstitut. Herefter ombytter Nationalbanken sedlen til "ærlige kontanter". Ved grov uagtsomhed, hvor man burde have opdaget, at sedlen er misfarvet, brændt eller renset, bliver sedlen inddraget, og beløbet er tabt.

Folderen distribueres via en række brancheorganisationer og kan endvidere fås i pengeinstitutterne eller ved henvendelse til Nationalbanken. Retningslinjerne for indløsning af mistænkelige sedler kan endvidere ses HER.

Den 16. september 2002 om møntsæt 2002
Den Kgl. Mønts møntsæt for 2002 kan købes i pengeinstitutter og hos mønthandlere fra den 14. oktober 2002, men kan mange steder reserveres allerede nu.

Mønter i møntsæt præges med to slag, som giver dem et tydeligere præg. Mønterne pakkes i særlige møntmapper beregnet for samlere. De almindelige mønter præges kun med et slag.

Fra og med prægeåret 2002 er initialerne fjernet fra de danske mønter. Betydningen af initialerne er ikke almindeligt kendt, og de efterhånden mange bogstaver har virket forstyrrende på helhedsindtrykket af mønterne.

Møntsæt 2002, der produceres i et oplag på ca. 30.000 stk., indeholder 20-, 10-, 5-, 2- og 1-kronemønter samt 50- og 25-øre. 

Vejledende udsalgspris: 140,00 kr.

Et evt. restoplag vil blive solgt i Danmarks Nationalbank, Hovedkassen, fra 14. oktober 2002. Ekspeditionstid mandag-fredag kl. 10-13. Såfremt møntsættet ønskes tilsendt, bedes beløbet – 140,00 kr. plus forsendelsesomkostninger 50,00 kr., i alt 190,00 kr. – indsat på konto nr. 1005 0006360-7 med angivelse af navn og fuldstændig adresse.

Den 22. november 2002 om temamønt med Århus Rådhustårn
Nationalbanken udgiver som noget nyt en temamøntserie, hvor det gennemgående motiv er tårne. Århus Rådhustårn er valgt som motiv for den første temamønt, der udsendes i 100-året for arkitekten Arne Jacobsen, der også har tegnet Nationalbanken. Det er samtidig et markant tårn, der repræsenterer den modernistiske stil, som kendetegner Arne Jacobsens arkitektur.

Mønten er den første i en serie af i alt 7-10 mønter, der vil udkomme over en årrække.

Baggrunden for at udsende en temamøntserie er et ønske om at introducere nye kunstnere til arbejdet med at udforme mønter, så der i Danmark findes et bredere udsnit af kunstnere, der mestrer dette speciale. Samtidig medvirker nye motiver til at gøre det mere spændende at få en mønt i hånden.

Tårnmotivet på den første temamønt er udformet af billedhugger og grafiker Lis Nogel. Motivet på forsiden viser Dronningen i højrevendt profil, som på de cirkulerende 10- og 20-kroner.

Temamønten udsendes som en 20-kronemønt, der har samme størrelse og er af samme materiale som den almindelige cirkulerende 20-krone. Den præges i ca. 1 million eksemplarer og kan bruges på samme måde som almindelige 20-kroner. Da den udsendes i et begrænset antal, vil hovedparten af 20-kroner i almindelig cirkulation dog fortsat være med rigsvåben på bagsiden.

Mønten kan købes fra den 2. december til pålydende værdi i pengeinstitutter og i Nationalbanken.

Den 26. november 2002 om ny 100-kroneseddel – ny sikkerhed, men de samme motiver
Den 27. november 2002 udsendes en ny og mere sikker 100-kroneseddel.

Selv om 100-kronesedlen er ny, så er den nem at genkende med Carl Nielsen på forsiden og basilisken på bagsiden. Det nye er, at sedlen får et hologram og fluorescerende farver, som lyser op i ultraviolet belysning. Det skal sammen med de eksisterende sikkerhedselementer være med til at sikre de danske pengesedler endnu bedre mod forfalskninger.

Antallet af danske falske sedler er beskedent. De nye sikkerhedselementer betyder, at det bliver sværere at forfalske en pengeseddel og nemmere at skelne en ægte seddel fra en falsk.

Gamle sedler forbliver gyldige
De gamle pengesedler forbliver gyldige, men inddrages løbende.

Øvrige sedler opgraderes også
De øvrige sedler i seddelserien bliver opgraderet og udsendt med ca. et halvt års mellemrum. Hele serien forventes at være opgraderet med de nye sikkerhedselementer i slutningen af 2004.

Huskekort til pungen
Folderen om den nye opgraderede 100-kroneseddel bliver husstandsomdelt fra 27. november 2002. Folderen indeholder bl.a. et lille huskekort med fire vigtige sikkerhedselementer – lige til at klippe ud og gemme i pungen. Udover folderen informeres der via gratis postkort og på www.nationalbanken.dk under Sedler og mønter.

Den 16. januar 2003 om ny færøsk 100-kroneseddel
I dag får Færøerne en ny 100-kroneseddel. Sedlen er den anden seddel i den nye seddelserie.

Motivet på forsiden af sedlen er et udsnit af en torsk. Bag motivet er en akvarel med elementer fra havet. Motivet på bagsiden af sedlen viser et kig ind over Klaksvík – en af Færøernes vigtigste fiskerihavne – gengivet efter en akvarel af kunstneren Zacharias Heinesen.

Den nye 100-kroneseddel måler 135x72 mm og har hovedfarven støvet gul.

Et nyt sikkerhedselement
Til sammenligning med 50-kronesedlen, som blev udsendt i 2001, har 100-kronesedlen fået yderligere et sikkerhedselement – et hologram. Det skal sammen med de andre sikkerhedselementer – fx vinduestråd med farveskift og vandmærke – være med til at sikre pengesedlerne endnu bedre mod forfalskninger.

Den nye seddelserie
De øvrige tre sedler i den nye seddelserie forventes udsendt i løbet af de næste to år. Fælles for den nye seddelserie er, at det er udsnit af færøske dyr, der er hovedmotiv på forsiden. På bagsiden er gengivet akvareller af færøske landskaber udført af kunstneren Zacharias Heinesen.

Gamle sedler forbliver gyldige
De gamle 100-kronesedler forbliver gyldige, men inddrages løbende.

Mere information
En folder om den nye seddel bliver husstandsomdelt fra 20. januar 2003. Der er desuden afholdt pressemøde, hvor sedlen er blevet præsenteret. For mere information se www.nationalbanken.dk under Sedler og mønter.

Nationalbanken køber aktier i Værdipapircentralen

Den 15. maj 2002
Nationalbanken har indgået aftale om køb af 11,22 pct. af aktierne i Værdipapircentralen fra Danske Bank. Nationalbanken har herefter 24,22 pct. af aktierne i Værdipapircentralen.

For Nationalbanken er det vigtigt, at der eksisterer et forpligtende og velfungerende samarbejde omkring Værdipapircentralen. Den indgåede aftale er med til at sikre den balance, som blev fundet ved omdannelsen af Værdipapircentralen til aktieselskab i 2000. Nationalbanken lægger vægt på, at der er bred opbakning til aftalen blandt de øvrige aktionærer.

I forbindelse med fusionen med RealDanmark afgav Danske Bank over for Konkurrencestyrelsen i november 2000 tilsagn om at nedbringe sin aktieandel i Værdipapircentralen til 15 pct.

Køb af aktier i PBS

Den 12. december 2002
Nationalbanken har forhandlet om køb af 17,7 pct. af aktierne i dele af PBS, herunder BetalingsService, fra Danske Bank. Der er nu indgået en foreløbig aftale om købet, og der forhandles i den kommende tid om den endelige aftale. Købet er betinget af en række forhold, herunder konkurrencemyndighedernes godkendelse, og en endelig aftale forventes først at foreligge i 2003.

I forbindelse med fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark pr. 1. januar 2001 afgav Danske Bank en række tilsagn over for Konkurrencestyrelsen, herunder at Danske Bank skal nedbringe sin aktieandel i PBS til 25,9 pct.

For Nationalbanken er det vigtigt at bevare den fælles, åbne infrastruktur på betalingsformidlingsområdet. Købet af aktier fra Danske Bank kan være med til at sikre dette, idet Danske Bank har tilkendegivet, at banken er indstillet på fortsat at anvende infrastrukturen. Nationalbanken lægger yderligere vægt på, at der er fuld opbakning blandt de øvrige aktionærer.

Anke af dom vedrørende Himmerlandsbanken

Den 10. oktober 2002
Konkursboet efter Himmerlandsbanken tabte den 20. september 2002 den såkaldte obligationssag ved Vestre Landsret. Ifølge dommen vil indehavere af supplerende kapital, der blev tegnet mere end halvandet år forud for Himmerlandsbankens konkurs i august 1993, blive sidestillet med øvrige kreditorer, herunder almindelige indskydere. Vestre Landsret er dermed nået frem til samme afgørelse som Skifteretten i Hobro, men med en anden begrundelse. 

Garantikonsortiet bestående af Nationalbanken og en række pengeinstitutter, som har stillet en garanti over for konkursboet efter Himmerlandsbanken, har besluttet at søge om tilladelse hos Procesbevillingsnævnet til at få Vestre Landsrets dom indbragt for Højesteret.

Supplerende kapital medgår sammen med et pengeinstituts aktiekapital og reserver til at opfylde det lovpligtige kapitalkrav. Det er vigtigt, at supplerende kapital som tilsigtet i lovgivningen kan bidrage til at dække tab i eventuelle fremtidige pengeinstitutkriser og hermed skabe størst mulig sikkerhed for indskydernes penge.

Begrundelserne i Vestre Landsrets dom begrænser mulighederne for, at den supplerende kapital kan anvendes som tilsigtet, og Nationalbanken finder, at dette principielle spørgsmål bør prøves i Højesteret.