Regelgrundlaget for den finansielle sektor

• Definition af et finansielt konglomerat.
• Regler for at undgå dobbeltgearing (dvs. anvendelse af den samme kapital flere steder i konglomeratet).
• Metoder til at beregne det samlede konglomerats solvens.
• Koncerninterne transaktioner.
• "Fit and Proper" test af konglomeratledelsen.
• Principper for udnævnelse af en koordinator for tilsynsaktiviteten.
• Regulering af moderselskaber beliggende uden for EU.
  
  

Direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (collateraldirektivet).
På Ecofin-Rådets møde i december 2001 blev der opnået politisk enighed om forslaget, som blev endeligt vedtaget den 6. juni 2002. Direktivet indebærer, at aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i højere grad end i dag skal respekteres af tredjemand, herunder sikkerhedsstillers konkursbo. Direktivet omfatter centralbanker, offentlige myndigheder, finansielle institutioner under tilsyn samt modparter til disse og vedrører alene sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer og kontanter.

Direktivet skal være implementeret i dansk ret senest 27. december 2003.

Direktiv om insiderhandel og markedsmisbrug
EU-Kommissionen fremsatte i maj 2001 forslag til ændring af direktivet om insiderhandel. Direktivet blev endeligt vedtaget den 3. december 2002.

Direktivet fastlægger og gennemfører fælles regler for bekæmpelse af markedsmisbrug i EU. På baggrund af begivenhederne i USA den 11. september 2001 er et særligt formål med direktivet at bekæmpe finansieringen af terrorisme.

Med direktivet opdateres de eksisterende regler for insiderhandel, der er mere end 10 år gamle. Reglerne om insiderhandel samles i et fælles direktiv sammen med et nyt regelsæt vedrørende kursmanipulation. Kursmanipulation har ikke tidligere været reguleret på et fælles EU-plan. Det har medført store forskelle i reguleringen inden for EU, og i enkelte medlemsstater er der ingen lovgivning på området. Danmark har allerede indført regler om kursmanipulation. De nuværende regler om insiderhandel omhandler kun værdipapirer, dvs. primært aktier og obligationer, mens de nye regler for markedsmisbrug skal gælde mere bredt, så alle såkaldte "finansielle instrumenter" omfattes af reglerne. Det nye direktiv tager dermed hensyn til udviklingen af nye finansielle produkter.

Forslag til direktiv om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til omsætning (Prospektdirektivet)
EU-Kommissionen fremsatte i juni 2001 et direktivforslag om børsprospekter. Der blev opnået politisk enighed om det danske formandskabs kompromisforslag på Ecofin-Rådets møde i november 2002, således at der kan vedtages en fælles holdning om forslaget i løbet af 1. halvår 2003.

Forslaget har flere formål. Det primære formål er at skabe bedre og mere ensartede vilkår for at investere og rejse kapital i EU. Et andet formål er at fremme forbrugerbeskyttelsen ved at medvirke til, at relevante informationer vedrørende værdipapirer og udstedere fremgår af prospekterne. Endvidere søges de administrative byrder ved små og mellemstore virksomheders kapitalfremskaffelse lettet. Forslaget indebærer, at et børsprospekt godkendt i en medlemsstat frit kan noteres og udbydes i alle andre medlemsstater og således få et EU-pas. Et EU-pas for udstedere vil forenkle de administrative byrder, idet der ikke skal udstedes flere forskellige udgaver af prospektet eller opfyldes særlige nationale krav.

Prospekter for obligationer med pålydende værdi under 5.000 euro og kapitalandele skal godkendes af hjemlandets kompetente myndighed. Udstedere af obligationer med pålydende værdi på eller over 5.000 euro kan vælge mellem at få godkendt prospektet i hjemlandet eller i det land, hvor værdipapiret skal noteres eller sælges. Forslaget indeholder en række undtagelser fra prospektkravet, hvor de vigtigste er udstedelser rettet mod professionelle investorer, udstedelser rettet mod færre end 100 personer pr. medlemsstat samt udstedelser med en stykstørrelse på eller over 50.000 euro. Statslige samt regionale og lokale myndigheders udstedelser, udstedelser fra medlemsstaternes centralbanker, Den Europæiske Centralbank, internationale organisationer og små og mellemstore virksomheder er undtaget fra direktivet.

Forslag til direktiv om investeringsserviceydelser (ISD)
EU-Kommissionen fremsatte i november 2002 ovennævnte direktivforslag. Forslaget er udarbejdet på baggrund af konsultationer med markedsdeltagere og andre interessenter og en række rapporter fra tilsynskomiteen (Committee of European Securities Regulators). Direktivet skal erstatte det nuværende direktiv fra 1993, som er forældet både vedrørende investorbeskyttelse, investeringsserviceydelser og markedsstruktur. Desuden har reglerne i det nuværende direktiv vist sig at være langt fra tilstrækkelige til at skabe den ønskede integration på det finansielle område. Med direktivforslaget lægges der op til en mere omfattende harmonisering, samtidig med at en lang række bestemmelser er overladt til efterfølgende vedtagelse i Kommissionens regi (under Lamfalussy-proceduren). Det er målsætningen at få direktivet vedtaget inden udgangen af 2004.

Forslag til direktiv om overtagelsestilbud
EU-Kommissionen fremsatte i oktober 2002 et forslag til direktiv om overtagelsestilbud. Det forudgående direktivforslag fra 1989 var blevet forkastet af EU-Parlamentet i juli 2001. Et af hovedformålene med det nye direktivforslag er at højne beskyttelsen af mindretalsaktionærer. Direktivet indeholder forslag til regler om:

• Pligt til indløsning af minoritetsaktionærer, når der opnås en vis procentdel af stemmerettighederne.
• Tilsidesættelse af stemmeretsbegrænsninger ved overtagelser.
• Generelt større gennemsigtighed i forbindelse med overtagelser.

Forslaget kan få betydning for den udbredte brug af stemmeretsbegrænsninger i den danske finansielle sektor.

Love mv.

Lov om ændring af forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge (hvidvaskloven).
Folketinget vedtog i maj 2002 en ændring af hvidvaskloven som et led i regeringens terrorpakke. Loven trådte i kraft i juni 2002. Som noget nyt er Danmarks Nationalbank omfattet af loven, i det omfang Danmarks Nationalbank udøver samme type virksomhed som kredit- og finansieringsinstitutter. Loven indeholder ændrede regler på bl.a. følgende områder:

• Revisorer, ejendoms- og forsikringsmæglere og advokater mv. omfattes også af indberetningspligten ved mistanke om hvidvask eller finansiering af terrorisme.
• Indberetningspligten udvides til også at omfatte mistanke om finansiering af terrorisme.
• Oplysninger om identifikation af afsendere skærpes ved betalingsformidling uden personlig kontakt mellem afsender og betalingsformidler, eller hvor betalingsformidler ikke er kontoførende institut for afsender.
  
  

Lov om finansiel virksomhed mfl.
Folketinget vedtog den 29. maj 2002 lov om ændring af lov om finansiel virksomhed samt en række særlove. Ændringsloven trådte i kraft henholdsvis 1. juli 2002 og 1. januar 2003 og indeholder en række delelementer:

• For det første viderefører ændringsloven i begrænset omfang arbejdet med gennemførelsen af en ny lovstruktur på det finansielle område. Der indføres endvidere et nyt kapitel i lov om finansiel virksomhed, som vedrører beregning af afgifter til brug for tilsynets virksomhed. Reglerne om god værdipapirhandlerskik overføres fra Værdipapirhandelsloven, således at det alene er reglerne om god værdipapirhandelsskik, som forbliver i Værdipapirhandelsloven. Der er indsat en hensigtserklæring i bemærkningerne om, at der i folketingsåret 2002/2003 vil blive fremsat et forslag til en større lovreform.
• For skibskreditfondsobligationer gives obligationsejerne, i lighed med hvad der gælder for realkreditobligationer, fortrinsstilling i tilfælde af konkurs, således at de opfylder betingelserne for at være guldrandede papirer. Der gives endvidere fortrinsstilling i konkurs til de rente- og valutakursgaranter, der har indgået swap-aftaler med skibskreditfonden.
• Kompetencen til at udstede regler om god forretningsskik for finansielle virksomheder tillægges med ændringsloven økonomi- og erhvervsministeren. Indtil ministeren, efter konsultation af Forbrugerombudsmanden og Det Finansielle Virksomhedsråd samt efter en omfattende høringsprocedure, har fastsat regler på området, vil Forbrugerombudsmandens retningslinjer være gældende. Finanstilsynet skal ifølge ændringsloven føre tilsyn med overholdelsen af ovennævnte regler om god skik.
• Herudover foretages en række ændringer af de enkelte sektorlove. Af særlig interesse er ændringerne af bank- og sparekasseloven, realkreditloven og fondsmæglerloven, hvorefter der gives mulighed for at medregne hybrid kernekapital (Tier 1½)^[1] i solvensopgørelsen. Med baggrund i en række konkrete sager indføres der endvidere en definition af begrebet "finansiel leasing" i bank- og sparekasseloven. Forslaget indeholder også et sæt nye regler til beskyttelse af kautionister uden for erhvervsforhold samt en række bestemmelser omkring omkostningsdækning i forbindelse med Værdiansættelsesnævnets behandling af sager.
  
  

Lov om ændring af lov om værdipapirhandel mv.
Den 29. maj 2002 vedtog Folketinget lov om ændring af lov om værdipapirhandel. Loven trådte i kraft henholdsvis 1. juli og 1. oktober 2002. Loven indeholder følgende ændringer:

• Afklaring af kompetencen mellem Fondsrådet og Forbrugerombudsmanden, samt indsættelse af en forbrugerrepræsentant i Fondsrådet.
• Indførelse af et insiderregister.
• Udvidelse af forbudet mod insiderhandel til også at omfatte unoterede investeringsbeviser.
• Præcisering af kompetencen på børsområdet mellem Finanstilsynet, Fondsrådet og markedsvirksomhederne.
• Ændring af sikkerhedsretten.

Der indføres et insiderregister med det formål at skabe gennemsigtighed omkring de såkaldte primære insideres private handel med aktier i deres respektive selskaber, når disse er børsnoterede eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Et sådant register kendes også fra Sverige og USA. Primære insidere omfattet af registeret er personer, der i kraft af deres stilling formodes at være i besiddelse af intern viden om selskabet.

Siden 1. april 2001 har der været lovhjemmel til at anvende sikkerhedsret i forbindelse med afvikling af betalinger i registrerede betalingssystemer. Pengeinstitutterne, Nationalbanken og Værdipapircentralen har siden da drøftet, hvordan sikkerhedsret mest hensigtsmæssigt kan anvendes i Danmark. I efteråret 2001 besluttede Nationalbanken at tilslutte sig den af pengeinstitutterne foretrukne model til at gennemføre sikkerhedsretten, den såkaldte Reservationsmodel. Nationalbanken forudsatte samtidig, at visse juridiske problemer forbundet med modellen løses, evt. gennem ændring/præcisering af værdipapirhandelsloven. Ændringen af loven imødekommer de konstaterede problemer. Ændringsforslaget indebærer, at Nationalbanken som långiver også efter gennemførelse af Reservationsmodellen vil have et sikkert retsgrundlag for kreditter ydet under sikkerhedsretten.

Høringssvar

Vedrørende forslag til lov om finansiel virksomhed mfl.
Forslaget er beskrevet ovenfor.

Nationalbanken gav 26. februar 2002 følgende høringssvar:
Forslaget viderefører arbejdet med gennemførelsen af en ny lovstruktur på det finansielle område. Nye områder underlægges lov om finansiel virksomhed, herunder firmapensionskasser og god værdipapirhandlerskik samt afgiftsberegning til Finanstilsynet.

Nationalbanken bifalder, at der bliver taget endnu et skridt på vejen til en samlet fælleslov for den finansielle sektor med henblik på at sikre, at ensartede produkter i højere grad behandles ens inden for de forskellige finansielle områder. Den kommende større lovreform, planlagt til folketingsåret 2002/2003, vil endvidere kunne bidrage til yderligere forenkling af fx reglerne om stiftelse af finansielle virksomheder, tilladelse til at drive finansiel virksomhed, solvens, fusion mv.

I Nationalbankens høringssvar vedrørende udkast til lov om finansiel virksomhed af 5. januar 2001 blev det vedrørende Finanstilsynets nye kompetence til at udstede regler om god skik inden for det finansielle virksomhedsområde understreget, at det burde sikres, at der ikke er flere offentlige myndigheder, der udsteder regler på samme område, idet Forbrugerombudsmanden allerede i kraft af Markedsføringsloven havde udstedt regler fx om god skik på pengeinstitutområdet. Lovforslaget har bl.a. til formål at løse denne overlappende kompetence. Forslaget indebærer, at Det Finansielle Virksomhedsråd bliver enekompetent til at udstede regler om god skik inden for det finansielle virksomhedsområde i lighed med den kompetence, som er tillagt Fondsrådet. Til gengæld foreslås det, at Forbrugerombudsmanden får mulighed for, som særlig sagkyndig og uden stemmeret, at deltage i Det Finansielle Virksomhedsråds møder, når der behandles sager om god skik. Forbrugerombudsmanden vil i følge forslaget kunne anmode om, at sager vedrørende god skik afgøres ved kvalificeret flertal. I følge bemærkningerne til bestemmelserne kan Forbrugerombudsmanden endvidere få sager omfattet af god skik reglerne optaget på Rådets dagsorden, hvis mindst tre medlemmer af Rådet tiltræder dette. Denne beføjelse fremgår dog ikke af selve lovteksten.

Nationalbanken hilser det velkommen, at der findes en afklaring af kompetencen vedrørende god skik på det finansielle virksomhedsområde. Det bør overvejes, hvorvidt det ville være mere hensigtsmæssigt, såfremt kompetencen til at udstede regler tillægges Finanstilsynet efter høring af Det Finansielle Virksomhedsråd frem for Rådet selv.

Det foreslås i lovforslaget, at der for skibskreditobligationer i lighed med realkreditobligationer gives fortrinsret til ejerne af obligationerne i forbindelse med konkurs, således at obligationerne kan opnå status af guldrandede. Flere steder i den finansielle lovgivning er der særlige regler, der omfatter guldrandede papirer, herunder placering af midler til dækning af forsikringshensættelser i forsikringsselskaber, midler i investeringsforeninger samt solvensdækningen af kreditinstitutters beholdninger af guldrandede papirer, hvilket har stor betydning for muligheden for at afsætte disse papirer. Det er herudover i lovforslaget valgt at medtage swap-aftaler i fortrinsstillingen i konkursboet. Swap-aftalerne er en konsekvens af, at obligationerne udstedes i danske kroner, mens udlånene foretages i USD.

Nationalbanken finder det naturligt, at indehavere af obligationer i Skibskreditfonden får fortrinsstilling i et evt. konkursbo svarende til retsstillingen for realkreditobligationer. At rettighedshavere i henhold til swap-aftaler skal være ligestillet med indehavere af obligationer kan kun begrundes med Skibskreditfondens særlige virksomhed og bør derfor ikke udstrækkes til andre typer af institutter.

Nationalbanken finder det af konkurrencemæssige årsager hensigtsmæssigt, at danske institutter får samme muligheder for at tiltrække international kapital som institutter i andre lande. Der lægges dog i den forbindelse vægt på, at forslaget ikke giver anledning til en udhulning af den egentlige kernekapital, samt at forslaget giver mulighed for en forbedring af den samlede kapitalbase, idet der kan ske en konvertering af supplerende kapital til Tier 1½.

Vedrørende forslag til ændring af lov om værdipapirhandel
Forslaget er beskrevet ovenfor.

Nationalbanken gav 26. februar 2002 følgende høringssvar:
Det er hensigten med dele af lovforslaget at integrere forbrugerhensynet yderligere i værdipapirhandelsloven. Dette sker ved at udvide Fondsrådet med en repræsentant for de private investorer, samt ved at forbrugerhensynet præciseres i forhold til Fondsrådet.

Samtidig foreslås den eksisterende overlappende kompetence mellem Fondsrådet og Forbrugerombudsmanden løst ved at gøre Fondsrådet enekompetent til at udstede regler om god værdipapirhandelsskik. Til gengæld får Forbrugerombudsmanden mulighed for, som særlig sagkyndig og uden stemmeret, at deltage i Fondsrådets behandling af sager om god værdipapirhandelsskik. Forbrugerombudsmanden vil i sager vedrørende god skik kunne anmode om, at afgørelse sker ved kvalificeret flertal. Ifølge bemærkningerne til bestemmelserne kan Forbrugerombudsmanden endvidere få sager omfattet af god skik reglerne optaget på Rådets dagsorden, hvis mindst fire medlemmer af Rådet tiltræder dette. Denne beføjelse fremgår dog ikke af selve lovteksten.

Nationalbanken kan støtte forslaget om at udvide Fondsrådet med en forbrugerrepræsentant. Nationalbanken hilser det samtidig velkommen, at der findes en afklaring af kompetencen vedrørende god værdipapirhandelsskik.

Med lovforslaget sker der en præcisering af kompetencefordelingen mellem Fondsrådet, Finanstilsynet og markedsvirksomhederne ved at overføre kompetenceområder, der i dag varetages af markedsaktører, til Fondsrådet. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget, at det er i tråd med den internationale udvikling at lade offentlige myndigheder varetage det overordnede ansvar for tilsynet med værdipapirmarkedet, når markedsvirksomhederne privatiseres. Det foreslås fx at flytte kompetencen til at godkende prospekter til Fondsrådet, som dog kan delegere visse beføjelser i den forbindelse til markedsvirksomhederne.

Udviklingen siden børsreformen, hvor fondsbørser drives som private virksomheder, har understøttet Nationalbankens grundlæggende holdning om, at det fulde ansvar for markedstilsynet bør ligge i offentligt regi. Nationalbanken kan derfor støtte de foreslåede ændringer.

Forslaget til ændring af § 55 vedrørende sikkerhedsretten imødekommer praktiske behov konstateret som led i gennemførelsen af udvidelsen af sikkerhedsretten, til også at omfatte kredit som led i betalingssystemer, der blev gennemført med virkning fra 1. april 2001.

Forslaget bidrager til en mere effektiv anvendelse af værdipapirer, der stilles som sikkerhed for kredit som led i afvikling af værdipapirhandler og betalinger. Nationalbanken kan støtte forslaget og lægger samtidig til grund, at forslaget tillader en vis fleksibilitet ved den tekniske indretning af afviklingsforløbet, således at sikkerhedsret kan etableres også nogen tid forud for en afvikling indenfor den nuværende overordnede tidsmæssige ramme for sikkerhedsretten på maksimalt 24 timer.

---