Regnskabsberetning
for året 2008

HOVED- OG NØGLETAL 2004-08

ledelsens regnskabsberetning

Om Regnskabet
Regnskabet for 2008 er udarbejdet efter samme principper som året før, jf. side 52.

Regnskabet afspejler, at Nationalbanken udsteder sedler og mønter, har betydelige aktiver i form af valutareserven samt er bank for kreditinstitutter og staten.

Årsregnskabet udviser store ændringer i forhold til sidste år. Ændringer, som i væsentligt omfang skyldes udviklingen på de finansielle markeder som følge af den internationale finansielle krise. Balancen udviser således en stigning på 210,6 mia.kr., og resultatopgørelsen udviser store ændringer i det finansielle resultats brutto- og nettoposter. Resultatet af finansielle poster er 7.161 mio.kr., en forbedring på 1.422 mio.kr. i forhold til 2007, og årets samlede resultat er 6.737 mio.kr., en forbedring på 1.556 mio.kr. i forhold til 2007.

Ændring i Årets resultat i forhold til 2007	Figur 4

Om statens garantier
Bankens udlån til indenlandske penge- og realkreditinstitutter er som udgangspunkt sikret ved deponering af værdipapirer i sikkerhedsdepoter og er herudover omfattet af statens generelle garanti over for indskydere og simple kreditorer i medfør af lov om finansiel stabilitet.

Der er ikke deponeret værdipapirer til sikkerhed for det særlige engagement med Roskilde Bank, men staten har særskilt garanteret Nationalbanken mod tab på dette engagement.

Det særlige engagement med EBH Bank er i et vist omfang dækket af tabskautioner fra en række pengeinstitutter og er i øvrigt dækket af statens generelle garanti over for indskydere og simple kreditorer.

Om tab og hensættelser
Der er ikke konstateret kredittab på bankens engagementer i 2008, ligesom der heller ikke vurderes at være behov for at hensætte til imødegåelse heraf.

Resultat af finansielle poster
Nettorenteindtægter på 4.915 mio.kr. er steget med 810 mio.kr. (19,7 pct.) i forhold til 2007. Af væsentlige positive og negative ændringer kan nævnes:

Positive

• nettorenten på pengepolitiske ind- og udlån er steget med 2.738 mio.kr. til en indtægt på 1.051 mio.kr. som følge af, at det gennemsnitlige nettomellemværende med penge- og realkreditinstitutterne har ændret sig med 63 mia.kr. til et nettoudlån på gennemsnitligt 22 mia.kr.,
• stigning i renteindtægter på i alt 350 mio.kr. som følge af nye særlige udlån til Roskilde Bank.

Negative

• stigning i renteudgifter af indlån fra staten på 2.003 mio.kr., som følge af en stigning i statens gennemsnitlige indlån på 48 mia.kr.,
• fald i rente af den indenlandske obligationsbeholdning med 279 mio.kr., væsentligst som følge af fald i den gennemsnitlige beholdning.

Kursreguleringer på +2.246 mio.kr. er steget med 612 mio.kr. i forhold til 2007. Guldprisen (i DKK) er steget 8 pct., hvilket har medført en værdiregulering af guld på +697 mio.kr. (2007, +1.383 mio.kr.). Herudover er der børs- og valutakursgevinst på valutamellemværender på +1.024 mio.kr. (2007, +591 mio.kr.) og kursgevinst på indenlandske værdipapirer på +524 mio.kr. (2007, -340 mio.kr.).

Nettoresultatet af finansielle poster er ikke påvirket af renter og valutakursreguleringer i forbindelse med tilførsel af likviditet i euro og US dollar til det danske finansielle system gennem swapaftaler med Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve. Dette skyldes, at renteudgiften til centralbankerne modsvares af en tilsvarende renteindtægt fra de institutter, som Nationalbanken har udlånt valutaerne til, og at valutakursreguleringerne på valutaudlånene til institutterne udlignes af modsatrettede valutakursreguleringer i forbindelse med afviklingen af swapaftalerne med centralbankerne.

Faktorer, der har bidraget til det finansielle resultat
Resultatet af de finansielle poster afspejler flere forskellige faktorer. Som et supplement til den regnskabsmæssige opgørelse viser tabel 7 de faktorer, som i særlig grad bidrager til resultatet. Det skal understreges, at opdelingen i tabel 7 er en teoretisk beregning, der ikke umiddelbart kan sammenlignes med regnskabet.

Langt hovedparten af Nationalbankens finansielle indtjening afspejler bankens myndighedsrolle, som genererer bankens basisindtjening. Myndighedsrollen omfatter bl.a. udstedelsen af sedler og mønter samt valutakurspolitikken. Dertil kommer, at Nationalbanken skal have en guldbeholdning, jf. Nationalbankloven.

Basisindtjeningen afspejler den finansielle indtjening, som banken ville have, hvis der alene blev indgået forretninger, der følger af bankens myndighedsrolle. Basisindtjeningen kan opdeles i et bidrag fra placeringer til kort rente og i et indtjeningsbidrag fra valutareserven.

Ud over myndighedsrollen har Nationalbanken også en virksomhedsrolle, der tilstræber at opnå et fornuftigt afkast i forhold til risiko på bankens porteføljer inden for rammerne af myndighedsrollen. Bidraget fra virksomhedsrollen er afspejlet i resultatet af yderligere risiko.

Den vigtigste indtjeningskilde for Nationalbanken er, at seddel- og møntomløbet og egenkapitalen giver banken en rentefri finansiering, som kan placeres til markedsrenten. Gevinsten, som følger af den rentefri kredit på seddel- og møntomløbet, kaldes også møntningsgevinsten.

I beregningen er forudsat, at Nationalbanken placerer midlerne fra seddel- og møntomløbet og egenkapitalen til den korte pengepolitiske rente i Danmark. Da de pengepolitiske renter i 2008 i gennemsnit var højere end i 2007, steg indtjeningen fra denne post. Indtjeningsbidraget fra seddel- og møntomløbet og egenkapitalen steg i alt med 0,7 mia.kr. til 5,2 mia.kr. i 2008 i forhold til året før.

Valutareserven er en forudsætning for Danmarks valutakurspolitik. Valutareserven er langt overvejende placeret i euro. Herudover er en mindre del placeret i dollar. I valutareserven indgår også guld, der ikke giver noget løbende afkast.

Da den korte rente i placeringsvalutaerne normalt er lavere end den korte danske rente, har Nationalbanken således en beregnet renteudgift på valutareserven svarende til dette rentespænd. I perioder var spændet mellem Nationalbankens pengepolitiske rente og den faktiske placeringsrente over 2 procentpoint, som følge af uroen på de finansielle markeder og efterspørgslen efter likviditet. Den beregnede omkostning ved at holde valutareserven er opgjort til 0,8 mia.kr.

Ud over den løbende udgift i forbindelse med valutareserven kan der forekomme ganske betydelige reguleringer som følge af udsving i valutakurser og guldprisen. Når kronen eksempelvis styrkes over for en valuta, får banken et tab, fordi kroneværdien af valutareserven mindskes. Omvendt vil banken få en gevinst, hvis kronen svækkes.

I 2008 steg dollar og guld med henholdsvis 4 og 3 pct. Det gav banken en kursgevinst på ca. 0,5 mia.kr., hvilket er 1,2 mia.kr. lavere end sidste år. Selv om euro blev svækket over for kroner i 2008, indebar bankens interventioner i valutamarkedet en gevinst på 0,1 mia.kr.

Stigningen i den samlede basisindtjening afspejler således primært højere korte renter, stigninger i guldprisen samt valutakursreguleringer.

Resultatet af yderligere risiko afspejler, at Nationalbanken ikke udelukkende placerer sine midler til den korte sikre rente, men også investerer i danske og udenlandske obligationer samt placerer i udenlandske banker. Dette kan ikke begrundes direkte i myndighedsrollen, men afspejler, at det erfaringsmæssigt giver en vis merindtjening (virksomhedsrollen). Derved påvirkes indtjeningen også af udviklingen i rentekurverne – både i Danmark og i udlandet.

Denne indtjening kan opdeles i et løbende afkast (carry), der skyldes, at renten på længere løbetider oftest er højere end ved korte løbetider. Denne størrelse afspejler også en række andre effekter, herunder at spændet mellem den pengepolitiske rente og renten på usikrede bankindskud har svinget meget som følge af krisen. Det beregnede resultatbidrag fra det løbende merafkast mv. udgør -0,2 mia.kr. i 2008.

Ud over et løbende afkast kan renteændringer give anledning til rentedrevne kursreguleringer. Under hensyn til placeringernes fordeling på markeder og løbetider er bidraget til resultatet fra denne størrelse beregnet til 2,3 mia.kr. Det store bidrag skyldes de generelt faldende obligationsrenter i 2008. I 2007 var der ikke noget resultatmæssigt bidrag herfra.

Sammenfattende fik banken et finansielt resultat på 7,2 mia.kr., hvilket er 1,5 mia.kr. højere end sidste år.

Andre resultatposter
Udbytte af aktier mv. er steget med 6 mio.kr. til 140 mio.kr.

Andre indtægter er faldet med 33 mio.kr. til 26 mio.kr. Faldet skyldes lavere indtægter ved salg af mønter og medaljer på 11 mio.kr. og en udlodning fra boet efter VB Finans under konkurs på 2 mio.kr. i 2008 mod 23 mio.kr. i 2007.

Omkostninger og afskrivninger er faldet med 161 mio.kr. til 589 mio.kr. Af faldet kan 150 mio.kr. henføres til en særlig indbetaling i 2007 til "Danmarks Nationalbanks Pensionskasse under afvikling" til afdækning af Nationalbankens pensionsforpligtelse og 23 mio.kr. (8,7 pct.) til et fald i andre omkostninger og afskrivninger. Modsat er personaleomkostninger steget med 12 mio.kr. (3,8 pct.).

Disponering af årets resultat
I forbindelse med afslutningen af regnskabet for 2002 blev det besluttet, at en fornuftig sigtelinje for konsolideringen af Nationalbanken bør være, at sikringsfonden fastholdes på et konstant realt niveau. Det vil sige, at stigningen i sikringsfonden i grove træk skal følge prisudviklingen. Siden 2002 har resultatet været fordelt således, at 80 pct. af årets resultat korrigeret for kursreguleringer er blevet overført til staten, mens 20 pct. er blevet overført til Nationalbanken. Det har betydet, at sikringsfonden i gennemsnit er steget ca. 1,5 pct. pr. år, hvilket er mindre end prisstigningstakten. Der har således været en real udhuling af sikringsfondens størrelse. Med udgangspunkt i det aktuelle niveau for årets resultat korrigeret for kursreguleringer og en inflation, der over en periode ligger på omkring 2 pct., vil den reale værdi af sikringsfonden kunne opretholdes med en overførsel af 30 pct. af dette resultat til sikringsfonden og 70 pct. til staten. Det er på dette grundlag besluttet, jf. § 19 i lov om Danmarks Nationalbank, at årets overskud på 6.737 mio.kr. disponeres således:

• Et beløb svarende til årets kursreguleringer på 2.246 mio.kr. henlægges til kursreguleringsfonden, der herefter udgør 7.048 mio.kr.
• 30 pct. af resultatet korrigeret for kursreguleringer svarende til 1.347 mio.kr. henlægges til sikringsfonden, der herefter udgør 50.716 mio.kr.
• Det resterende beløb på 70 pct. af resultatet korrigeret for kursreguleringer svarende til 3.144 mio.kr. overføres til staten.

Balancen
Balancen steg fra 424,5 mia.kr. til 635,1 mia.kr. Balancestigningen på 210,6 mia.kr. kan specificeres i følgende hovedposter:

• På aktivsiden udgør nye udlån til pengeinstitutter i valuta 108,1 mia.kr., og nye særlige udlån mv. til Roskilde Bank og EBH Bank i alt 22,2 mia.kr. Herudover er valutareserven forøget med 43,7 mia.kr., pengepolitiske udlån med 24,1 mia.kr. og markedsværdi af valutaterminsforretninger med 11,1 mia.kr.
• På passivsiden kan en stigning på 172,9 mia.kr. henføres til statens indestående, en stigning på 116,0 mia.kr. til indeståender fra Den Europæiske Centralbank og Federal Reserve¹ og en stigning på 3,6 mia.kr. til årets egenkapitalforøgelse. Modsat har et fald i pengepolitiske indlån på 81,7 mia.kr. reduceret passiverne.

Forøgelsen af valutareserven fra 167,7 mia.kr. til 211,7 mia.kr., sammensætter sig af en stigning i valutareserveaktiverne guld, fordringer på udlandet og fordringer på IMF på 43,7 mia.kr., mens valutareservepassivet forpligtelser over for udlandet faldt med 0,3 mia.kr. I valutareserven indgår udlån i forbindelse med valutaswapaftaler med Islands centralbank, Sedlabanki Islands og Letlands centralbank, Latvijas Banka. Formålet med aftalerne er at hjælpe Island og Letland med likviditet i euro mod sikkerhed i henholdsvis islandske kroner og lettiske lats. Island har en ramme på 500 mio.euro hvoraf der ultimo 2008 er trukket 150 mio.euro svarende til 1,1 mia.kr. Letland har en ramme på 125 mio.euro hvoraf der ultimo 2008 er trukket 72,5 mio. euro svarende til 0,5 mia.kr. Disse udlån indebærer en kreditrisiko, ifald Sedlabanki Islands eller Latvijas Banka ikke kan honorere forpligtelserne, og den valuta, som er stillet til sikkerhed, samtidig ikke er konvertibel. Aktuelt er der ikke indikationer på manglende betalingsevne.

Årets ændringer i penge- og realkreditinstitutternes nettostilling over for Nationalbanken har været væsentlig. De pengepolitiske indlån fra institutterne er faldet fra 209,9 mia.kr. i 2007 til 128,2 mia.kr. og de pengepolitiske udlån til institutterne er steget fra 216,8 mia.kr. til 240,9 mia.kr. Samlet set er Nationalbankens nettoudlån således steget med 105,8 mia.kr. fra 6,9 mia.kr. til et historisk højt niveau på 112,7 mia.kr.

Der er i 2008 etableret særlige engagementer med enkelte institutter. Nationalbanken har således foretaget særlige udlån til Roskilde Bank, som ultimo 2008 udgør netto 17,5 mia.kr. og har tegnet aktiekapital på 1,7 mia.kr. og indskudt ansvarlig lånekapital på 2,0 mia.kr. i banken, jf. i øvrigt nærmere herom nedenfor. Endvidere er der foretaget et særligt udlån på 1,0 mia.kr. til EBH Bank.

Statens indestående i Nationalbanken steg i 2008 med 172,9 mia.kr. til 262,8 mia.kr., hvilket i det væsentlige har modsvaret stigningen i valutareserven, i nettoudlån til penge- og realkreditinstitutterne og udlån mv. til Roskilde Bank og EBH Bank.

Seddelomløb faldt med 0,2 mia.kr. (-0,3 pct.) til 55,6 mia.kr., og møntomløb faldt med 0,1 mia.kr. (-1,7 pct.) til 5,7 mia. kr.

Egenkapitalen steg fra 54,5 mia.kr. til 58,1 mia.kr. som følge af henlæggelser af årets resultat med i alt 3,6 mia.kr.

Særligt om Roskilde Bank
Nationalbanken har i august 2008 sammen med "Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andelskasser" gennem et nystiftet Roskilde Bank, overtaget aktiviteterne i det tidligere Roskilde Bank, med henblik på at sikre det bedst mulige udbytte af afviklingen af dette selskabs aktiviteter. Nationalbankens samlede engagement med Roskilde Bank specificerer sig således pr. 31. december 2008:

Roskilde Bank har i 2008 haft et resultat på -3.501 mio.kr., hvilket har medført, at egenkapitalen i selskabet pr. 31. december 2008 udgør -1.028 mio.kr. Som en konsekvens heraf er det på generalforsamling den 30. januar 2009 besluttet at forhøje egenkapitalen med 5,0 mia.kr., ved at Nationalbanken dels konverterer lån til egenkapital for 4 mia.kr. og dels konverterer ansvarlig lånekapital til egenkapital for 1 mia.kr. Roskilde Bank har herefter en egenkapital 3.972 mio.kr.

ledelsespÅtegning

Direktionen har i dag behandlet og godkendt årsregnskabet for Danmarks Nationalbank for 2008.

Årsregnskabet aflægges efter lov om Danmarks Nationalbank.

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Nationalbanks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2008.

København, den 24. februar 2009

Direktionen

revisionspÅtegninger

Til Repræsentantskabet

Intern revisions påtegning
Jeg har revideret årsregnskabet for Danmarks Nationalbank for regnskabsåret 1. januar-31. december 2008, omfattende ledelsens regnskabsberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter lov om Danmarks Nationalbank.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank.

Revisors ansvar
Mit ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af min revision.

Den udførte revision
Jeg har udført min revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at jeg planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Revisionen har omfattet en vurdering af ledelsens tilrettelagte forretningsgange og interne kontroller, der er relevante for ledelsens udarbejdelse og aflæggelse af et retvisende årsregnskab, herunder en vurdering af risikoen for væsentlig fejlinformation. Revisionen har endvidere omfattet stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er min opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for min konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er min opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Nationalbanks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2008 i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank.

København, den 24. februar 2009

Jan Birkedal,
revisionschef

Til Repræsentantskabet

De uafhængige revisorers påtegning
Som revisorer, udnævnt af økonomi- og erhvervsministeren, har vi revideret årsregnskabet for Danmarks Nationalbank for regnskabsåret 1. januar-31. december 2008, omfattende ledelsens regnskabsberetning, ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter lov om Danmarks Nationalbank.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Revisorernes ansvar og den udførte revision
Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for Danmarks Nationalbanks udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at afgive konklusion om effektiviteten af Danmarks Nationalbanks interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Nationalbanks aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af Danmarks Nationalbanks aktiviteter for regnskabsåret 1. januar-31. december 2008 i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank.

København, den 24. februar 2009

Underskrifter

Nærværende regnskab, der er revideret på den i bankens reglement foreskrevne måde, er tiltrådt af repræsentantskabet på mødet den 17. marts 2009.

Repræsentantskabet består pr. 1. marts 2009 af

Søren Bjerre-Nielsen, formand     Helle Bechgaard, næstformand

Peter Bjerregaard     Niels Boserup     Pia Christmas-Møller     Kristian Thulesen Dahl

Michael Dithmer     Niels Fog     Peter Gæmelke     Hans Jensen     Niels Due Jensen

Jette W. Knudsen     Henrik Sass Larsen     Kjeld Larsen     Michael Lunn

Michael Møller     Kirsten Nielsen     Kirsten Nissen     Jens Rostrup-Nielsen

Hans Chr. Schmidt     Bente Sorgenfrey     Inger B. Støjberg

Villy Søvndal     Helle Thorning-Schmidt     Margrethe Vestager

anvendt regnskabspraksis

Generelt
Danmarks Nationalbanks årsregnskab for 2008 er aflagt i overensstemmelse med lov om Danmarks Nationalbank. Denne regnskabspraksis er i det væsentlige i overensstemmelse med god regnskabspraksis for europæiske centralbanker inden for euroområdet. Forskellen vedrører hovedsageligt urealiserede valuta- og værdipapirkursgevinster, som i Nationalbankens årsregnskab medtages i resultatopgørelsen.

Hovedprincipperne for regnskabets indhold er økonomisk realitet. Virkningen af transaktioner og begivenheder indregnes, når de finder sted, og de registreres og præsenteres i årsregnskabet for det år, de vedrører. Årsregnskabet indeholder alle væsentlige og relevante forhold, værdiændringer vises uanset indvirkning på resultat og egenkapital, og indregnings- og værdiansættelsesmetoder anvendes ensartet på samme kategori af forhold. Ved første indregning værdiansættes aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende værdiansættes aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost.

Herudover opstilles og klassificeres regnskabets enkelte poster uændret fra år til år.

Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Omregning af transaktioner i fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter valutakursen på transaktionsdagen. På balancedagen omregnes finansielle aktiver og forpligtelser i fremmed valuta til balancedagens kurs. Såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen

Renter
Renteindtægter og -udgifter omfatter ud over rente af rentebærende fordringer og forpligtelser tillige over- og underkurs på skatkammerbeviser og indskudsbeviser samt terminspræmier af fonds- og valutaterminsforretninger.

Kursreguleringer mv.
Kursreguleringer omfatter såvel børskursreguleringer som valutakursreguleringer vedrørende finansielle tilgodehavender og forpligtelser, aktier, andre kapitalandele og guld. Såvel realiserede som urealiserede gevinster og tab indregnes i resultatopgørelsen.

Udbytte af aktier mv.
Udbytte af aktier mv. omfatter indtægter af kapitalandele i børsnoterede og unoterede virksomheder, herunder associerede virksomheder. Udbytte af aktier medtages i det år, hvori udbyttet deklareres.

Andre indtægter
Andre indtægter omfatter indtægter hidrørende fra Nationalbankens salg af mønter og medaljer samt øvrige indtægter, som ikke vedrører Nationalbankens primære aktiviteter, eller som ikke er årligt tilbagevendende.

Omkostninger
Personaleomkostninger omfatter lønninger og vederlag til personale, direktion og bestyrelse, herunder bidrag til pension og understøttelser mv., uddannelsesomkostninger og andre personaleomkostninger. Andre omkostninger omfatter omkostninger til produktion af sedler og mønter mv., til drift af Nationalbankens ejendomme, til it-drift samt øvrige omkostninger.

Balancen

Guld
Guld værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.

Finansielle tilgodehavender og forpligtelser
Finansielle tilgodehavender og forpligtelser værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.

Tilbagekøbsforretninger og udlån af værdipapirer mv.
Værdipapirer solgt i forbindelse med en samtidig aftale om tilbagekøb samt udlånt guld og udlånte værdipapirer indgår i Nationalbankens respektive beholdninger.

Aktier mv.
Anlægsaktier og lignende investeringer samt kapitalandele i associerede virksomheder (virksomheder, hvor ejerandel eller stemmeretsandel er 20 pct. eller derover) værdiansættes til en skønnet markedsværdi på balancedagen, dog ikke højere end anskaffelsesværdien.

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver omfatter Nationalbankens ejendomme, bygningstekniske anlæg (elevatorer, el-installationer m.m.), produktionstekniske anlæg (til seddel- og møntproduktion) samt it-udstyr, kontorinventar og biler.

Materielle anlægsaktiver medtages i balancen og værdiansættes til anskaffelsesprisen fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger.

Aktiver med en anskaffelsesværdi på under 100.000 kr. pr. enhed udgiftsføres i anskaffelsesåret.

På materielle anlægsaktiver foretages lineære pro anno afskrivninger over aktivernes forventede økonomiske levetid.

Den økonomiske levetid ansættes til følgende:

Kapitalandel og ansvarlig lånekapital i Roskilde Bank A/S
Kapitalandel og ansvarlig lånekapital optages til anskaffelsesværdi under hensyntagen til at staten har udstedt garanti over for Nationalbanken for dækning af tab vedrørende afvikling af Roskilde Bank A/S.

Andre aktiver
Andre aktiver omfatter bl.a. tilgodehavende renter, positiv nettomarkedsværdi af afledte finansielle instrumenter opgjort pr. instrumenttype samt forudbetalte omkostninger.

Afledte finansielle instrumenter som fonds- og valutaterminsforretninger, rente- og valutaswaps samt futures værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.

Seddel- og møntomløb
Seddel- og møntomløb værdiansættes til pålydende værdi.

Andre passiver
Andre passiver omfatter bl.a. skyldige omkostninger, negativ nettomarkedsværdi af afledte finansielle instrumenter opgjort pr. instrumenttype samt uafdækkede pensionsforpligtelser og andre hensatte forpligtelser vedrørende afgivne garantier.

Afledte finansielle instrumenter som fonds- og valutaterminsforretninger, rente- og valutaswaps samt futures værdiansættes til den på balancedagen gældende markedsværdi.

Eventualforpligtelser
Andre forpligtelser vedrørende afgivne garantier værdiansættes til den skønnede værdi af betalingsforpligtelsen.

Pensionsforpligtelser
For bidragsbaserede pensionsordninger udgiftsføres de løbende præmiebetalinger til pensionsforsikringsselskaber i resultatopgørelsen, og pen sionsforpligtelsen overgår herefter til pensionsforsikringsselskaberne.

For ydelsesbaserede pensionsordninger og understøttelsestilsagn, hensættes ikke-afdækkede pensionstilsagn opgjort efter aktuarmæssige principper i Nationalbankens regnskab.

ResultatopgØrelse for Året 2008

Balance pr. 31. december 2008

Noter til regnskabet for Året 2008