5. Nationalbankens rolle i den danske betalingsinfrastruktur
Nationalbanken spiller på flere måder en central rolle i den danske betalingsinfrastruktur. For den almindelige borger er Nationalbankens mest synlige opgave i relation til betalingsformidling at udstede pengesedler og mønter i Danmark. Sedler og mønter anvendes hovedsageligt til mindre detailbetalinger og distribueres til borgere og virksomheder via pengeinstitutter i Danmark.
Herudover fungerer Nationalbanken som afviklingsbank for en række finansielle institutter, der fører konti i Nationalbanken. Via disse konti afvikler de finansielle institutter ved hjælp af Nationalbankens betalingssystem, Kronos, deres indbyrdes mellemværender og deres mellemværender med Nationalbanken. Desuden bruger de finansielle institutter deres konti i Nationalbanken til afvikling af betalinger i forskellige danske og internationale betalings- og afviklingssystemer.
En vigtig opgave for Nationalbanken i forbindelse med betalingsformidling er at medvirke til, at der inden for dagen altid er tilstrækkelig likviditet i det finansielle system til at klare afviklingen af betalinger. Til det formål yder Nationalbanken de finansielle institutter intradag-kredit i kroner, som skal være inddækket ved dagens afslutning. De finansielle institutter har desuden adgang til intradag-kredit i euro i Nationalbanken op til et fastsat loft.
Ved alle former for kredit kræver Nationalbanken sikkerhed i værdipapirer, der skal opfylde visse kriterier. Sikkerhedsstillelsen kan foregå ved traditionel pantsætning af værdipapirer i et depot i Værdipapircentralen. Derudover har de finansielle institutter mulighed for at stille sikkerhed for intradag-kredit i kroner via to supplerende ordninger, den såkaldte sikkerhedsret og Scandinavian Cash Pool.
Nationalbanken har desuden en væsentlig opgave med at overvåge, at danske betalings- og afviklingssystemer fungerer sikkert og effektivt. Som beskrevet i kapitel 4 kan problemer i et såkaldt systemisk vigtigt betalings- eller afviklingssystem sprede sig til mange deltagere og få konsekvenser for hele det finansielle system. Nationalbankens overvågning af sådanne systemer er beskrevet nærmere i kapitel 10.
Endelig deltager Nationalbanken også selv i mindre udstrækning i den danske betalingsinfrastruktur på lige fod med andre finansielle institutter. Det gælder fx i afviklingen af detailbetalinger og værdipapirhandler. Nationalbankens opgaver i den forbindelse afviger ikke fra de funktioner, der udføres af et almindeligt pengeinstitut, og vil ikke blive beskrevet yderligere i dette kapitel.
5.1 Sedler og mønter
Nationalbanken har eneret på at fremstille og udsende danske pengesedler og mønter. Pengesedlerne fremstilles i Nationalbankens seddeltrykkeri, mens mønterne produceres på Den Kgl. Mønt, der hører under Nationalbanken. Disse sedler og mønter benyttes også i Grønland. Desuden trykker Nationalbanken pengesedler denomineret i danske kroner til anvendelse på Færøerne.
Sedler og mønter sættes i omløb via en række kontantdepoter placeret hos pengeinstitutter rundt om i landet. Depoterne ejes og drives af pengeinstitutterne og forsyner lokale pengeinstitutter med kontanter. I forbindelse med etablering af et kontantdepot fastsættes et loft for depotets størrelse. Nationalbanken yder depotstedet et rentefrit lån svarende til depotets størrelse, mens der af praktiske og forsikringsmæssige årsager skal stilles sikkerhed svarende til det fastsatte loft.
Som betalingsmiddel bruges sedler og mønter hovedsageligt til mindre detailbetalinger. Trods den stigende anvendelse af elektroniske betalingsinstrumenter, fx Dankort, er sedler og mønter fortsat et vigtigt betalingsmiddel i Danmark.
5.2 Nationalbanken som afviklingsbank
Nationalbanken omtales ofte populært som bankernes bank. Årsagen er, at en række finansielle institutter fører konti i Nationalbanken, hvorfra de afvikler forskellige betalinger. Nationalbankens rolle som afviklingsbank for disse institutter skyldes, at fordringer på Nationalbanken er risikofrie og likvide og derfor altid kan anvendes ved afvikling af mellemværender mellem de finansielle institutter.
De finansielle institutter, der fører konti i Nationalbanken, består hovedsagelig af penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt udenlandske kreditinstitutter, der udøver grænseoverskridende virksomhed i Danmark.[1] I det følgende bruges "kontohavere" som samlebetegnelse for disse institutter.
Kontohavernes hovedkonto i Nationalbanken er den såkaldte foliokonto, som er en form for anfordringskonto. Indskud på foliokonti kan omgående anvendes til betalinger på kontohavernes eget initiativ og kaldes ofte likviditet, foliolikviditet eller kronelikviditet. Penge- og realkreditinstitutters indskud på foliokonto forrentes med foliorenten, fordi de er pengepolitiske modparter, jf. nedenfor. Andre kontohaveres folioindskud forrentes ikke.[2]
Til kontohavernes foliokonto er knyttet en række afviklingskonti, der anvendes til forskellige betalings- og afviklingssystemer. Kontohaverne fører afviklingskonti for detailbetalingssystemet Sumclearingen, værdipapirafviklingssystemet VP-afviklingen og valutaafviklingssystemet CLS.[3] Procedurerne for afviklingen af betalinger i de enkelte systemer er beskrevet nærmere i afsnit 5.6.
Nationalbanken tilbyder også kontohaverne at føre foliokonto og afviklingskonti i euro. Det giver kontohaverne mulighed for at afvikle betalinger i euro i Sumclearingen og VP-afviklingen samt deltage i det fælleseuropæiske betalingssystem Target[4]. Alle kontohaveres indskud på foliokonti i euro forrentes med renten for Den Europæiske Centralbanks (ECBs) marginale indlånsfacilitet.
Afviklingen af betalinger over foliokonti og overførslen af beløb mellem kontohavernes foliokonti og afviklingskonti foregår via Nationalbankens RTGS-system, Kronos. Alle kontohavere skal derfor være tilsluttet Kronos. Kontohavere, der fører foliokonto i euro, skal desuden være tilmeldt Kronos' særlige Target-modul. Kronos og dets forskellige faciliteter er beskrevet i kapitel 6.
Potentielle kontohavere kan frit vælge, om de vil deltage direkte i den danske betalingsformidling ved at have konto i Nationalbanken. Alternativt kan de vælge at deltage indirekte via andre finansielle institutter, der er kontohavere i Nationalbanken. I praksis er alle større danske penge- og realkreditinstitutter kontohavere i Nationalbanken.
Endelig fungerer Nationalbanken også som bank for staten, der har en konto i Nationalbanken. På kontoen anbringes statens likvide beholdninger, og statens store betalinger afvikles her. Håndteringen af statens detailbetalinger er udliciteret til et pengeinstitut, der modtager et samlet beløb fra Nationalbanken og derefter udbetaler pengene til de berettigede. Indbetalinger til staten foregår også typisk via pengeinstitutter, der formidler betalingerne videre til Nationalbanken. Indskud på statens konto forrentes med Nationalbankens diskonto[5].
5.3 Nationalbanken tilbyder kronelikviditet
Kontohavernes samlede folioindskud i kroner påvirkes af en række transaktioner, der vedrører poster på Nationalbankens balance. Fx giver Nationalbankens køb og salg af valuta umiddelbart anledning til ændringer i indeståendet på foliokonti. Et andet eksempel er statslige ind- og udbetalinger, som ligeledes i første omgang medfører udsving i kontohavernes folioindestående.
En vigtig opgave for Nationalbanken er at tilbyde kontohaverne kronelikviditet, så der altid er tilstrækkelig likviditet til rådighed i det finansielle system til at klare afviklingen af betalinger. Denne opgave kan opdeles i to tæt forbundne funktioner:
- En pengepolitisk funktion, der består i at sikre, at der er nok likviditet til rådighed ved afslutningen af det såkaldte pengepolitiske døgn, hvor kontohavernes indestående gøres op. Det pengepolitiske døgn i kroner løber fra kl. 16.00 til kl. 15.30 den følgende bankdag. Inden for det pengepolitiske døgn har alle betalinger i kroner mellem foliokonti i Nationalbanken samme valørdag.
- En betalingsformidlingsfunktion, der består i at sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til rådighed for det finansielle system i løbet af det pengepolitiske døgn.
5.3.1 Den pengepolitiske funktion
Ved afslutningen af det pengepolitiske døgn kl. 15.30 må kontohaverne ikke have et negativt indestående (overtræk) på deres foliokonti. Den enkelte kontohaver må søge at inddække en eventuel negativ saldo ved at låne i pengemarkedet. Hvis dette ikke er muligt for alle kontohavere, fordi det samlede folioindestående ikke er tilstrækkeligt, vil Nationalbanken tilføre likviditet via pengepolitiske operationer.
Nationalbankens pengepolitiske operationer foregår med de pengepolitiske modparter, dvs. penge- og realkreditinstitutter i Danmark. De pengepolitiske operationer består af udlån mod sikkerhed i værdipapirer og køb og salg af indskudsbeviser. I situationer, hvor det samlede folioindestående ikke er tilstrækkeligt, vil Nationalbanken normalt tilføre likviditet ved at tilbagekøbe indskudsbeviser. Boks 5.1 indeholder en kort beskrivelse af Nationalbankens pengepolitiske instrumenter.[6]
Det centrale likviditetsbegreb i pengepolitikken er de pengepolitiske modparters indskud på foliokonti ved afslutningen af det pengepolitiske døgn. Samlet har de pengepolitiske modparter ikke rådighed over mere likviditet, end der er tilført via Nationalbanken. Modparterne kan handle likviditet med hinanden, men de kan ikke selv skabe likviditet.
| NATIONALBANKENS PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER |
Boks 5.1
|
|
Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker via de pengepolitiske instrumenter. Begrebet dækker over de faciliteter, Nationalbanken anvender til at styre og forrente mellemværender med de pengepolitiske modparter, dvs. penge- og realkreditinstitutter. De pengepolitiske modparter har adgang til to faciliteter:
Renten på de to typer 14 dages forretninger er normalt ens og kaldes henholdsvis udlånsrenten og indskudsbevisrenten. Indskud på foliokonti forrentes med foliorenten, der er lavere end udlånsrenten. Mellem de ugentlige markedsoperationer kan Nationalbanken udføre såkaldt ekstraordinære markedsoperationer for at undgå, at det samlede indestående på folio falder til et for lavt niveau, der hæmmer pengemarkedets funktion. De ekstraordinære markedsoperationer finder normalt sted i indskudsbeviser, der kan købes eller sælges med omgående likviditetsvirkning. Hvis der mod afslutningen af det pengepolitiske døgn er tegn på, at indeståendet på folio vil overstige den samlede folioramme, vil Nationalbanken åbne for salg af indskudsbeviser. Ved overskridelse af den samlede ramme ved afslutningen af det pengepolitiske døgn vil den del af indskuddet, der overstiger de individuelle foliorammer, blive konverteret til indskudsbeviser. |
|
| Kilde: Danmarks Nationalbank (2003). | |
5.3.2 Betalingsformidlingsfunktionen
For at lette afviklingen af betalinger yder Nationalbanken kontohaverne lån inden for det pengepolitiske døgn, såkaldt intradag-kredit. Kreditten består af et overtræk på kontohavernes foliokonto i Nationalbanken og ydes mod sikkerhed i værdipapirer eller indskudsbeviser. Der beregnes ikke rente for kontohavernes intradag-kredit, hvilket svarer til praksis i andre EU-lande.
Adgangen til intradag-kredit gør det forholdsvist nemt for kontohaverne at afvikle ud- og indbetalinger, der falder på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Fx kan der være tale om en kontohaver, der skal afvikle et obligationskøb om formiddagen og modtage en indbetaling om eftermiddagen. Den pågældende kontohaver kan så låne i Nationalbanken om formiddagen og inddække kreditten om eftermiddagen.
Det centrale likviditetsbegreb i betalingsformidlingen er derfor summen af kontohavernes folioindskud og maksimale adgang til intradag-kredit. Størrelsen af kontohavernes maksimale intradag-kredit afhænger af deres beholdning af værdipapirer, der kan stilles til sikkerhed i Nationalbanken. Kontohaverne kan således i relation til betalingsformidling som helhed øge deres likviditet ved at erhverve en større beholdning af belånbare værdipapirer.
5.4 Nationalbanken tilbyder intradag-kredit i euro
For at lette afviklingen af eurobetalinger yder Nationalbanken også intradag-kredit i euro mod sikkerhed.[7] Nationalbanken opnår adgang til at yde intradag-kredit i euro ved hver dag at deponere et beløb i euro i en centralbank i euroområdet[8]. Beløbet udgør den samlede ramme for kontohavernes intradag-kredit i euro i Nationalbanken. Nationalbanken yder ikke kredit i euro over natten, dvs. pengepolitiske lån i euro, hvilket er forbeholdt centralbanker i euroområdet.[9]
Den samlede ramme for intradag-kredit i euro fordeles til kontohaverne i form af individuelle rammer, der ikke kan overskrides. Kontohaverne betaler en pris for de individuelle rammer svarende til Nationalbankens omkostninger ved at fremskaffe eurolikviditeten. I 1. kvartal 2005 udgjorde prisen 0,06 pct. p.a.
Tildelingen af individuelle rammer foregår normalt kvartalsvist på baggrund af kontohavernes egne ønskede rammer. Hvis summen af ønskede rammer ikke overstiger den samlede ramme, tildeles alle kontohaverne deres ønskede ramme. Hvis summen af ønskede rammer er større end den samlede ramme, tildeles kontohaverne en ramme på basis af deres tilslutningsafgift til Target-modulet i Kronos, jf. kapitel 6.
Kontohaverne har adgang til intradag-kredit i euro i tidsrummet 7.00-17.15. Efter kl. 17.00 må en kontohaver ikke øge sin intradag-kredit i euro. Hvis foliokontoen i euro fortsat udviser et negativt indestående efter kl. 17.15, er Nationalbanken berettiget til at søge sig fyldestgjort i de aktiver, som kontohaver har stillet til sikkerhed. Kontohaver er desuden forpligtet til at betale en af Nationalbanken fastsat rente, der svarer til omkostningerne ved at skaffe den ekstra likviditet.[10]
5.5 Sikkerhedsstillelse i Nationalbanken
Nationalbanken yder kredit i form af pengepolitiske lån, lån til kontantdepoter og intradag-kredit i kroner og euro. Ved alle former for kredit kræver Nationalbanken sikkerhed i form af værdipapirer.[11] Formålet er at undgå tab på den ydede kredit, hvis låntager ikke kan svare sine forpligtelser over for Nationalbanken.
Kontohaverne kan stille sikkerhed for kredit i Nationalbanken ved traditionel pantsætning af værdipapirer, der opfylder visse kriterier. De pantsatte værdipapirer kan bruges som sikkerhed ved alle former for kredit. Herudover har kontohaverne mulighed for at stille sikkerhed for intradag-kredit i kroner og euro via en række andre ordninger.
5.5.1 Traditionelt pant
Det er muligt at stille sikkerhed for alle typer lån i Nationalbanken ved traditionel pantsætning af værdipapirer. Den enkelte kontohavers værdipapirer, der stilles til sikkerhed, er registreret i et samlet depot, kaldet sikkerhedsdepotet, i Værdipapircentralen (VP). Sikkerhedsdepotet er pantsat til Nationalbanken. Værdipapirer, der stilles til sikkerhed for intradag-kredit i euro, er af praktiske årsager registreret i et særskilt depot.
Til sikkerhedsdepotet er knyttet en afkastkonto i Nationalbanken i henholdsvis kroner og euro. På kontoen indsættes udbetalte renter og udtrækningsbeløb under pantsætningen. Kontoen er ligesom sikkerhedsdepotet pantsat til Nationalbanken og indgår i opgørelsen af belåningsværdien. Beløb på afkastkontoen overføres dagligt til foliokontoen under forudsætning af, at kontohavernes kredit ikke overstiger belåningsværdien af den resterende sikkerhed.
Pantsætningen sker ved, at kontohaverne via Kronos overfører værdipapirer til sikkerhedsdepotet. Kontohaverne har mulighed for løbende at udtage og ombytte værdipapirer i sikkerhedsdepotet. Ved udtagning og ombytning af sikkerheder foretager Kronos automatisk en dækningskontrol, der sikrer, at kontohavernes kredit ikke overstiger belåningsværdien af de tilbageværende værdipapirer i sikkerhedsdepotet.
Belåningsgrundlag
Belåningsgrundlaget ved pantsætning i Nationalbanken består af følgende værdipapirer denomineret i kroner eller euro, registreret i VP og noteret på Københavns Fondsbørs (KF):
- Danske statspapirer, herunder obligationer udstedt af Fiskeribanken og Hypotekbanken.
- Obligationer garanteret af den danske stat.
- Obligationer udstedt af Kommunekredit og Danmarks Skibskreditfond.
- Realkreditobligationer udstedt af institutter omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Nationalbanken kan afvise visse værdipapirer inden for disse kategorier som brugbart sikkerhedsgrundlag, fx aktieindekserede obligationer. Omvendt har Nationalbanken også mulighed for efter en konkret vurdering at inddrage andre aktiver i belåningsgrundlaget for kredit i danske kroner.[12]
Belåningsværdi
De pantsatte værdipapirers belåningsværdi beregnes som den officielle kurs (alle handler) på KF den foregående dag fratrukket et værdipapirspecifikt kursfradrag, kaldet et børskurshaircut[13]. Fradraget skal mindske risikoen for, at den samlede værdi af de pantsatte værdipapirer ved fald i markedspriserne bliver mindre end værdien af den udestående kredit.
Børskurshaircuttet afhænger af værdipapirets restløbetid og likviditet. De anvendte haircuts varierer fra 0,5 pct. til 9 pct. og fastsættes med udgangspunkt i de samme principper, som benyttes af ECB.[14] Boks 5.2 giver en oversigt over Nationalbankens børskurshaircuts ved beregning af belåningsværdien.
| HAIRCUTS VED BEREGNING AF BELÅNINGSVÆRDI |
Boks 5.2
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Nationalbankens børskurshaircuts ved beregning af værdipapirernes belåningsværdi er fastsat efter de samme principper, som anvendes af ECB. Børskurshaircuttet afhænger af værdipapirets likviditet og restløbetid, der benyttes som mål for rentefølsomheden. Ved fastlæggelsen af Nationalbankens børskurshaircuts inddeles de belånbare værdipapirer i følgende tre likviditetskategorier1:
For værdipapirer med fast kuponrente fastsættes børskurshaicuts herefter i henhold til følgende tabel:
For belånbare værdipapirer uden kuponrente eller med variabel kuponrente fremgår Nationalbankens børskurshaircuts af ECB (2005a). Det samme gælder for belånbare værdipapirer udstedt af Kommunekredit. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1 ECB opererer også med en fjerde likviditetskategori, der omfatter såkaldte "asset backed"-obligationer. Nationalbanken belåner dog ingen værdipapirer i denne kategori. | |||||||||||||||||||||||||||||||||
Når eurodenominerede værdipapirer stilles som sikkerhed for kredit i danske kroner, fratrækkes desuden et valutakurshaircut. Det samme gælder, når kronedenominerede værdipapirer bruges som sikkerhed for kredit i euro.
5.5.2 Anden sikkerhed for intradag-kredit i kroner
Ved intradag-kredit i kroner har kontohaverne mulighed for at stille sikkerhed på en række andre måder end ved traditionel pant.
Indskudsbeviser
Kontohavernes beholdning af indskudsbeviser indgår automatisk i opgørelsen af den samlede belåningsværdi for intradag-kredit i kroner. Da indskudsbeviser kun kan omsættes mellem de pengepolitiske modparter, er det i praksis kun penge- og realkreditinstitutter, der kan eje indskudsbeviser, jf. boks 5.1.
Sikkerhedsretten
Kontohaverne har adgang til at stille sikkerhed for intradag-kredit i kroner via den såkaldte sikkerhedsretsordning. Sikkerhedsretten kan benyttes ved afvikling af betalinger i Sumclearingen, VP-afviklingen for værdipapirhandler og periodiske betalinger (renter, afdrag og udbytter) og CLS. Sikkerhedsretten er på flere måder en mere fleksibel låneordning end traditionelt pant og er i praksis meget anvendt blandt kontohaverne. Boks 5.3 indeholder en beskrivelse af sikkerhedsretten.
| SIKKERHEDSRETTEN |
Boks 5.3
|
|
Sikkerhedsretten er en ordning til sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske kroner. Under sikkerhedsretten stiller kontohaver sikkerhed i værdipapirer i et eller flere udpegede værdipapirdepoter i VP, typisk handelsdepotet. Sikkerhedsretten kan anvendes ved afvikling af betalinger i Sumclearingen, VP-afviklingen for værdipapirhandler og periodiske betalinger samt CLS.1 Sikkerhedsretten er på flere måder en mere fleksibel låneordning end traditionelt pant. For det første binder sikkerhedsretten i modsætning til traditionelt pant ikke bestemte fondsaktiver i et sikkerhedsdepot. Under sikkerhedsretten får Nationalbanken i stedet pant i en del af værdien af kontohavers værdipapirer svarende til det lånte beløb. Kontohaver kan frit råde over værdipapirerne i sikkerhedsretsdepotet, så længe værdien i depotet overstiger det samlede lån under sikkerhedsretten. Sikkerhedsretten har desuden den facilitet, at købte værdipapirer kan anvendes som sikkerhed for intradag-kredit allerede i den afviklingsblok, hvor værdipapirerne modtages. Ved traditionelt pant kan værdipapirer først bruges som sikkerhed for intradag-kredit i senere afviklingsblokke. Med denne facilitet binder sikkerhedsretten færre værdipapirer ved afviklingen af værdipapirhandler end traditionelt pant. En kontohaver, der ønsker at anvende sikkerhedsretten, skal have indgået en sikkerhedsretsaftale med Nationalbanken og have oprettet en sikkerhedsretskonto i danske kroner. På sikkerhedsretskontoen debiteres kontohavers lån under sikkerhedsretten, mens nedbringelse af lån krediteres kontoen. Saldoen på sikkerhedsretskontoen afspejler således Nationalbankens sikkerhedsret i kontohavers aktiver. VP administrerer på vegne af Nationalbanken pantet i sikkerhedsretsdepoterne. Nationalbanken giver VP meddelelse om de værdipapirer, der kan pantsættes under sikkerhedsretten. Som udgangspunkt accepterer Nationalbanken de samme værdipapirer som i forbindelse med traditionelt pant. Lån under sikkerhedsretten skal i dag være indfriet senest kl. 13.30 samme pengepolitiske døgn. Et eventuelt udestående lån kl. 13.30 vil automatisk blive forsøgt inddækket ved at overføre et beløb fra kontohavers foliokonto til sikkerhedsretskontoen. Hvis der ikke er dækning på kontohavers foliokonto, vil Nationalbanken bede VP om at overføre værdipapirer med en samlet belåningsværdi svarende til værdien af det udestående lån fra kontohavers sikkerhedsretsdepot til et depot tilhørende Nationalbanken. Procedurerne ved lån under sikkerhedsretten varierer efter anvendelsen. I forbindelse med afviklingen af værdipapirhandler i VP anvendes låneprovenuet direkte i afviklingen. Ved afviklingen af betalinger i Sumclearingen, VP-afviklingen for periodiske betalinger og CLS krediteres låneprovenuet først låntagers afviklingskonti i Nationalbanken og anvendes så i det omfang, der er behov for det. Forskellene i procedurer i forbindelse med de enkelte anvendelser er beskrevet nærmere i afsnit 5.6. |
|
| 1 Muligheden for at anvende sikkerhedsretten ved afvikling af værdipapirhandler i VP blev indført i juli 1998. Efter en lovændring, der åbnede adgang til at anvende sikkerhedsret i godkendte betalingssystemer og betalingssystemer, der drives af Danmarks Nationalbank, blev anvendelsesområdet i november 2002 udvidet til at dække Sumclearingen og VP-afviklingen for periodiske betalinger. Siden september 2003, hvor danske kroner blev optaget i CLS, har sikkerhedsretten desuden kunnet anvendes ved afvikling af betalinger i CLS. | |
Scandinavian Cash Pool
Kontohaverne har ligeledes mulighed for at stille sikkerhed for intradag-kredit i kroner gennem den såkaldte Scandinavian Cash Pool (SCP) ordning. SCP er et automatiseret system til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse mellem Danmark, Norge og Sverige. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet rejst i et lands centralbank kan stilles som sikkerhed for kredit i et andet lands centralbank. SCP er beskrevet nærmere i boks 5.4.
| SCANDINAVIAN CASH POOL |
Boks 5.4
|
|
Scandinavian Cash Pool (SCP) er et automatiseret system til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for intradag-kredit i danske, svenske og norske kroner.1 Systemet blev etableret i foråret 2003 og kan benyttes af kreditinstitutter i Danmark, Norge og Sverige med aktiviteter i flere skandinaviske lande. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet rejst i et lands centralbank kan stilles som sikkerhed for intradag-kredit i et andet lands centralbank. Via SCP kan et kreditinstitut (hovedvirksomheden) stille sikkerhed ved at overføre et beløb i sin nationale centralbank til en konto, der er pantsat til det andet lands centralbank. Fx kan et kreditinstitut i Sverige stille sikkerhed for kredit i Nationalbanken ved at overføre et beløb i Sveriges Riksbank til en konto, der er pantsat til Nationalbanken. Herefter underretter Sveriges Riksbank automatisk Nationalbanken om det pantsatte beløb, og Nationalbanken yder på den baggrund kredit til det svenske kreditinstituts datterselskab eller filial i Danmark. Under SCP kan det også være et datterselskab eller en filial, der stiller grænseoverskridende sikkerhed for et lån til hovedvirksomheden. Fx kan det svenske kreditinstituts filial eller datterselskab i Danmark overføre et beløb fra sin foliokonto i Nationalbanken til en konto, der er pantsat til Sveriges Riksbank. Nationalbanken underretter så automatisk Sveriges Riksbank om det pantsatte beløb, hvorefter Sveriges Riksbank yder kredit til hovedvirksomheden i Sverige. Under SCP yder de skandinaviske centralbanker lån i en anden valuta end valutaen, hvori der stilles sikkerhed. For at undgå tab på den ydede kredit som følge af udsving i valutakurserne fratrækker centralbankerne et valutakurshaircut ved beregningen af belåningsværdien. Nationalbanken benytter p.t. et haircut på 5 pct. over for både svenske og norske kroner. En kontohaver, der ønsker adgang til intradag-kredit i danske kroner i Nationalbanken via SCP, skal have åbnet en SCP-lånekonto i Nationalbanken. På denne konto registreres kontohaverens lån under SCP. Et beløb svarende til det registrerede lån overføres samtidig til kontohaverens foliokonto. Hvis kontohaveren ønsker at opnå intradag-kredit i Norges Bank eller Sveriges Riksbank på baggrund af likviditet rejst i Nationalbanken, skal kontohaveren desuden have åbnet en SCP-pantkonto i Nationalbanken. Lån under SCP skal være indfriet senest kl. 14.00 samme pengepolitiske døgn. Et eventuelt udestående lån kl. 14.00 vil automatisk blive forsøgt inddækket ved at overføre et beløb fra kontohaverens foliokonto til SCP-lånekontoen. Hvis SCP-lånekontoen fortsat udviser en gæld til Nationalbanken kl. 15.30, vil Nationalbanken søge sig fyldestgjort i de pantsatte aktiver i Sveriges Riksbank eller Norges Bank. En vigtig bevæggrund for etableringen af SCP var at lette de skandinaviske CLS-deltageres adgang til likviditet inden for dagen i de skandinaviske valutaer. Indførelsen af CLS har medført øgede krav til deltagernes adgang til at kunne rejse likviditet med kort varsel, jf. kapitel 8. SCP har desuden gjort det muligt for kreditinstitutter, der opererer i flere skandinaviske lande, at samle deres likviditetsstyring og sikkerhedsstillelse i et af landene. Udviklingen viser, at SCP primært bruges af danske pengeinstitutter, der stiller sikkerhed i Nationalbanken for lån til datterselskaber eller filialer i Norge og Sverige. |
|
| 1 Ud over SCP eksisterer der også aftaler om en manuel ordning, hvor filialer i Danmark af norske og svenske kreditinstitutter kan opnå kredit i danske kroner i Nationalbanken på basis af svenske og norske statspapirer pantsat til Nationalbanken. Ordningen, der er gensidig, benyttes dog kun i meget begrænset omfang. | |
Maksimum for intradag-kredit og disponibelt beløb
Den sikkerhed, kontohaverne stiller under traditionelt pant i kroner, anvendes først til at dække eventuelle pengepolitiske lån og lån til kontantdepoter. Den resterende sikkerhedsværdi indgår så i opgørelsen af kontohavernes potentielle intradag-kredit.
En kontohavers maksimale intradag-kredit i kroner kan således opgøres residualt som:
Belåningsværdi af værdipapirer under traditionel pant
+ indestående på afkastkonti
= samlet belåningsværdi af den stillede sikkerhed
- pengepolitiske lån
- lån til kontantdepoter
= Overskydende sikkerhed
+ belåningsværdi af indskudsbeviser
= Maksimum for intradag-kredit i danske kroner.
Kontohavers disponible beløb i danske kroner, dvs. det beløb kontohaver har adgang til at trække på sin foliokonto i danske kroner, kan så opgøres som:
Maksimum for intradag-kredit i danske kroner
+ saldo på foliokonto i danske kroner
= disponibelt beløb i danske kroner.
5.5.3 Sikkerhed for intradag-kredit i euro
Kontohaverne kan som nævnt stille sikkerhed for intradag-kredit i euro i Nationalbanken mod traditionelt pant i et særskilt depot. Til det pågældende depot er der knyttet separate afkastkonti i Nationalbanken i henholdsvis kroner og euro.
Herudover kan der i teorien stilles sikkerhed for intradag-kredit i euro i Nationalbanken via Eurosystemets såkaldte korrespondentcentralbankmodel (CCBM). Ordningen kan benyttes til at opnå kredit i euro mod sikkerhed i værdipapirer lokaliseret i euroområdet, jf. boks 5.5. I praksis anvendes denne ordning kun i begrænset omfang i Danmark.
| KORRESPONDENTCENTRALBANKMODELLEN |
Boks 5.5
|
||||
|
Eurosystemet, dvs. ECB og centralbankerne i eurolandene, yder ligesom Danmarks Nationalbank kun kredit mod sikkerhed. For at lette sikkerhedsstillelsen har Eurosystemet udviklet den såkaldte korrespondentcentralbankmodel, CCBM, til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse. Under CCBM kan en kontohaver i euroområdet opnå kredit i euro hos sin centralbank mod sikkerhed i værdipapirer, som er placeret i depot hos en centralbank i et andet euroland. Centralbanken i det andet euroland fungerer i det tilfælde som korrespondentbank. Figuren nedenfor indeholder en illustration af forløbet i CCBM. CCBM er også tilgængelig for kontohavere i centralbanker i EU-lande, der ikke deltager i eurosamarbejdet. Det indebærer, at kontohavere i Nationalbanken kan stille sikkerhed for intradag-kredit i euro i form af værdipapirer, der holdes i depot i euroområdet. I praksis benyttes CCBM kun i meget begrænset omfang i Danmark.1 En anden mulighed for at stille grænseoverskridende sikkerhed i Eurosystemet er at flytte de belånbare værdipapirer via links mellem værdipapircentralerne. Det kræver, at disse links opfylder en række standarder fastsat af Eurosystemet (se EMI (1998)). Ved udgangen af 2004 havde Eurosystemet godkendt 59 links. ECB besluttede i januar 2005, at værdipapirer, der stilles til sikkerhed for kredit i Eurosystemet, også kan flyttes mellem to værdipapircentraler via en tredje værdipapircentral, såkaldte relayed links. Disse links skal ligesom direkte links opfylde en række standarder og være godkendt af Eurosystemet. Beslutningen om at tillade relayed links har forbedret udsigterne for, at danske obligationer i euro kan gøres belånbare i Eurosystemet. ECB anerkender allerede i dag disse obligationer som belånbare, men stiller som krav, at de skal være umiddelbart tilgængelige for alle kontohavere i Eurosystemet. Det vil kunne opfyldes, hvis værdipapircentraler i alle eurolande etablerer et link til den internationale værdipapircentral, Euroclear (relayed link), der i forvejen har et link til Værdipapircentralen.
|
|||||
| 1 Via CCBM var det tidligere muligt at benytte visse danske obligationer som sikkerhed for intradag-kredit i euro hos fem centralbanker i euroområdet (out-collateral). Denne ordning ophørte pr. 1. juli 2003. | |||||
En kontohavers potentielle intradag-kredit i euro kan herefter opgøres som:
Belåningsværdi af værdipapirer under traditionel pant
+ belåningsværdi af CCBM-aktiver
+ indestående på afkastkonti
= Beregnet maksimum for intradag-kredit i euro
Kontohavers intradag-kredit i euro kan dog ikke overstige den tildelte individuelle ramme herfor, jf. afsnit 5.4.
Kontohavers disponible beløb i euro kan herefter opgøres som:
Maksimum for intradag-kredit i euro (det mindste beløb af beregnet
maksimum for intradag-kredit i euro og ramme for intradag-kredit)
+ saldo på foliokonti i euro
= Disponibelt beløb i euro.
5.6 Afviklingsforløbet i Nationalbanken
Nationalbanken fungerer som afviklingsbank for Sumclearingen, VP-afviklingen og CLS[15]. Det betyder, at afviklingen af pengesiden i disse systemer foregår over konti i Nationalbanken. I dette afsnit beskrives betalingsafviklingen i hvert af de tre systemer, mens systemerne som helhed er nærmere gennemgået i kapitel 6 (Sumclearingen og VP-afviklingen) og kapitel 8 (CLS).
5.6.1 Sumclearingen og VP-afviklingen
Både Sumclearingen og VP-afviklingen er såkaldte nettoafviklingssystemer. Afviklingen af betalinger i de to systemer sker i en række faste afviklingsblokke i løbet af afviklingsdøgnet. Der gennemføres afviklingsblokke for både kroner og euro og i VP-afviklingen tillige for både værdipapirhandler og periodiske betalinger[16]. Boks 5.6 indeholder en samlet oversigt over afviklingsblokkene i de to systemer.
Kontohaverne fører separate afviklingskonti for hver type afvikling. På disse konti kan kontohaverne reservere beløb til den enkelte afviklingsblok. Herefter har kontohaverne inden for et fastlagt tidsrum, der rækker hen over tidspunktet for gennemførelsen af afviklingsblokken, ikke råderet over indestående på afviklingskontiene. Denne kontostruktur med afviklingskonti sikrer, at Nationalbanken risikofrit kan indestå for de reserverede beløb under afviklingen.
Afviklingen af betalinger i danske kroner
Hovedparten af afviklingen af kronebetalinger i de to systemer sker i de natlige afviklingsblokke, der gennemføres i tidsrummet 18.00-6.00, jf. boks 5.6. Placeringen af det pengepolitiske døgn i kroner fra kl. 16.00 til kl. 15.30 den følgende bankdag skyldes primært hensynet til disse afviklingsblokke. Kontohaverne har hermed mulighed for at basere den natlige afvikling på intradag-kredit i kroner, der så kan inddækkes den følgende dag.
| AFVIKLINGSBLOKKENE I SUMCLEARINGEN OG VP-AFVIKLINGEN |
Boks 5.6
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Tabellen indeholder en samlet oversigt over afviklingsblokkene i Sumclearingen og VP-afviklingen med angivelse af tidspunkt for afvikling og tidsfrist for overførsel til afviklingskonti. Kontohaverne kan mellem kl. 16.00 og kl. 16.30 overføre likviditet til afviklingskonti beregnet til afviklingsblokkene VP10 og SUM1. Der kan ikke efterfølgende overføres beløb på afviklingskonti til VP20, VP30, SUM2 og SUM3, som er placeret uden for Kronos' åbningstid. Indeståendet på afviklingskonti før gennemførelsen af disse blokke svarer således til indeståendet før VP10 og SUM1 korrigeret for kontohavernes bogførte nettoposition i de to blokke.1
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 1 Før SUM1 vil indeståendet på afviklingskontoen for Sumclearingen også inkludere et eventuelt beløb reserveret under sikkerhedsretten, jf. beskrivelsen af afviklingsforløbet i afsnit 5.6.1. | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Kontohaverne kan stille likviditet til afviklingsblokkene i kroner på to måder. For det første kan kontohaverne via Kronos overføre et beløb fra deres foliokonto til deres afviklingskonto. Overførsel af likviditet, der skal anvendes i den natlige afvikling, kan ske i tidsrummet 16.00-16.30. Kontohaverne kan højst overføre et beløb svarende til deres disponible beløb i kroner.
For det andet kan kontohaverne stille likviditet til afviklingsblokkene i kroner ved træk på sikkerhedsretten, jf. boks 5.3. I Sumclearingen foregår det ved, at en kontohaver før gennemførelsen af en afviklingsblok reserverer et konkret beløb under sikkerhedsretten. Beløbet krediteres kontohaverens afviklingskonto for Sumclearingen og debiteres kontohaverens sikkerhedsretskonto i Nationalbanken.[17]
I VP-afviklingen for værdipapirhandler fungerer sikkerhedsretten på en anden måde end i Sumclearingen. Ved afviklingen af værdipapirhandler indgår automatisk hele kontohavers sikkerhedsretsdepot uden angivelse af et konkret beløb. Ved likviditetsbehov i afviklingen trækkes der først fuldt ud på sikkerhedsretten, og kun hvis den ikke er tilstrækkelig, anvendes et eventuelt indestående på afviklingskontoen.
Forud for hver afviklingsblok meddeler Nationalbanken Sumclearingen eller VP hver enkelt kontohavers indestående på afviklingskontoen. I Sumclearingen svarer indeståendet på afviklingskontoen til kontohaverens maksimale trækningsadgang. I VP-afviklingen for værdipapirhandler afhænger kontohaverens maksimale trækningsadgang desuden af en eventuel trækningsadgang under sikkerhedsretten.
Sumclearingen og VP kontrollerer dernæst, at hver enkelt kontohavers nettobetaling i afviklingsblokken ikke overstiger den maksimale trækningsadgang. Hvis det er opfyldt, fortsættes afviklingen, og Sumclearingen og VP meddeler Nationalbanken hver enkelt kontohavers nettoposition i den afviklede blok. Dernæst bogfører Nationalbanken positionerne på kontohavernes afviklingskonti og sikkerhedsretskonti, hvorefter afviklingen er endelig.
Efter endt afvikling tømmes afviklingskontiene til foliokontiene. Et eventuelt uudnyttet reserveret beløb under sikkerhedsretten bruges dog først til at reducere trækket på sikkerhedsretten. Et eventuelt overskydende beløb på afviklingskontoen for Sumclearingen indsættes så på kontohavers foliokonto.
I boks 5.7 er betalingsafviklingen i Sumclearingen og VP-afviklingen i kroner vist med et eksempel, mens figur 5.1 og 5.2 illustrerer afviklingsforløbet i de to systemer.
| ET EKSEMPEL PÅ BETALINGSAFVIKLINGEN I SUMCLEARINGEN OG VP-AFVIKLINGEN |
Boks 5.7
|
||||
|
Betalingsafviklingen i Sumclearingen og VP-afviklingen for værdipapirhandler kan illustreres med et eksempel. Der ses på to pengeinstitutter, A og B, som ved begyndelsen af det pengepolitiske døgn har et folioindskud på 100 mio.kr. Begge pengeinstitutter stiller likviditet til afviklingen ved at trække på sikkerhedsretten. Det antages, at der kun gennemføres én afviklingsblok i både Sumclearingen og VP-afviklingen. De to pengeinstitutter foretager inden afviklingen følgende posteringer: 1) A reserverer 300 mio.kr. under sikkerhedsretten til brug i Sumclearingen. 2) B reserverer 200 mio.kr. under sikkerhedsretten til brug i Sumclearingen. Herefter opgøres pengeinstitutternes nettopositioner i begge afviklinger. Det antages, at A er nettobetaler af 100 mio.kr. i Sumclearingen og 400 mio.kr. i VP-afvik-lingen, mens B er nettomodtager af de samme beløb. Dækningskontrollen er opfyldt i Sumclearingen og antages også at være det i VP-afviklingen. Derefter gennemføres begge afviklinger med følgende posteringer: 3) As og Bs afviklingskonto for Sumclearingen debiteres hhv. krediteres 100 mio.kr. 4) A foretager i forbindelse med VP-afviklingen et træk på sikkerhedsretten på 400 mio.kr. Til Bs afviklingskonto for værdipapirhandler overføres et tilsvarende beløb. Efter afviklingen tømmes A og Bs afviklingskonti, hvilket giver følgende posteringer: 5) As uudnyttede reserverede beløb under sikkerhedsretten på 200 mio.kr. (300 mio.kr.-100 mio.kr.) bruges til at reducere trækket på sikkerhedsretten. 6) Bs uudnyttede reserverede beløb under sikkerhedsretten på 200 mio.kr. (200 mio.kr.-0 kr.) bruges til at reducere trækket på sikkerhedsretten. 7) Bs resterende indestående på afviklingskonto for Sumclearingen på 100 mio.kr. overføres til foliokontoen. 8) Bs indestående på afviklingskonto for VP-afviklingen på 400 mio.kr. overføres til foliokontoen. Efter tømning af afviklingskonti udviser As sikkerhedsretskonto et træk på 500 mio.kr. Trækket skal være inddækket senest kl. 13.30, hvilket kan klares med følgende postering: 9) A overfører 500 mio.kr. fra foliokontoen til sikkerhedsretskontoen. A har herefter et negativt indestående på sin foliokonto på 400 mio.kr., der skal være inddækket senest kl. 15.30. I eksemplet kan det ske ved at låne beløbet hos B.
|
|||||
| BETALINGSAFVIKLING I SUMCLEARINGEN |
Figur 5.1
|
 |
|
| BETALINGSAFVIKLING FOR VÆRDIPAPIRHANDLER I VP |
Figur 5.2
|
 |
|
Afvikling af betalinger i euro
Afviklingen af betalinger i euro i Sumclearingen og VP-afviklingen sker i afviklingsblokke, som er placeret om dagen. Det sker for at lette afviklingen, da Nationalbanken kun yder kredit i euro i dagtimerne, jf. afsnit 5.4.
Handler med værdipapirer i euro afvikles dog i vid udstrækning i VP-afviklingens natlige afviklingsblokke. Betalingsafviklingen finder sted ved at omregne værdien af papirerne til kroner, hvorefter de indgår i afviklingen som kronepapirer. Om formiddagen, når kontohaverne atter har adgang til eurokredit, udveksler parterne kroner og euro i en såkaldt Payment versus Payment (PvP) afviklingsblok, så nettoresultatet bliver en afvikling i euro.
Til afviklingsblokkene i euro kan kontohaverne ikke stille likviditet ved at trække på sikkerhedsretten, men kun ved at overføre et beløb fra deres foliokonti i euro til deres afviklingskonti i euro. Bortset fra denne forskel gennemføres afviklingsblokkene i euro i hovedtræk som afviklingsblokkene i kroner.
5.6.2 CLS-afviklingen
CLS er til forskel fra Sumclearingen og VP-afviklingen et bruttoafviklingssystem, hvor afviklingen af betalinger foregår løbende på konti hos CLS. Indbetalinger til CLS-afviklingen sker på nettobasis via de deltagende valutaers RTGS-system. I danske kroner sker indbetalinger til CLS ved, at deltagerne overfører beløb fra egen folio- eller afviklingskonto for CLS til CLS' foliokonto i Nationalbanken. Hvis kontohaverne har en afviklingskonto for CLS, skal udbetalinger fra CLS' foliokonto altid ske til denne konto.
Kontohaverne skal have en afviklingskonto for CLS, hvis de ønsker at låne under sikkerhedsretten til CLS-afviklingen. Anvendelsen af sikkerhedsretten foregår ligesom i Sumclearingen ved, at en kontohaver reserverer et konkret beløb, der så krediteres CLS-afviklingskontoen og debiteres sikkerhedsretskontoen.
Et indestående på CLS-afviklingskontoen kl. 13.30 bruges til at nedbringe lån under sikkerhedsretten til afviklingen i CLS. Et eventuelt restbeløb efter inddækning af lån under sikkerhedsretten overføres til kontohavers foliokonto.
En illustration af betalingsafviklingen i relation til CLS er givet i figur 5.3.
| IND- OG UDBETALINGER TIL CLS |
Figur 5.3
|
 |
|
Litteratur
Andersen, Niels C. og Kirsten Gürtler, 2003. Sikkerhedsstillelse i Nationalbanken set i et retligt perspektiv, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2003.
Danmarks Nationalbank, 2001. Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2001.
Danmarks Nationalbank, 2003. Pengepolitik i Danmark.
Danmarks Nationalbank, 2003. SCP – Scandinavian Cash Pool, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2003.
Danmarks Nationalbank, Dokumentationsgrundlag for pengepolitiske instrumenter og betalingsafvikling i DKK, EUR, SEK og ISK.
ECB, 2005a, The implementation of monetary policy in the euro area – General documentation on Eurosystem monetary policy instruments and procedures, February 2005.
ECB, 2005b, Correspondent Central Banking Model (CCBM) – Procedures for Eurosystem counterparties, May 2005.
EMI, 1998, Standards for the use of EU Securities Settlement Systems in ESCB credit operations, January 1998.
[1] Andre, som efter Nationalbankens vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen i Nationalbanken, har ligeledes adgang til at føre konti i Nationalbanken.
[2] I andre lande har kontohavere, der ikke er pengepolitiske modparter, normalt heller ikke adgang til en forrentet foliokonto. Disse kontohavere kan i stedet få forrentet deres overskydende likviditet fra dag til dag i den private finansielle sektor.
[3] Sumclearingen og VP-afviklingen er beskrevet i kapitel 6 og CLS i kapitel 8.
[4] Target gennemgås i kapitel 8.
[5] Diskontoen har svaret til foliorenten siden april 1992, hvor de nuværende pengepolitiske instrumenter i hovedtræk blev indført, og frem til i dag (juni 2005).
[6] For en mere detaljeret gennemgang af Nationalbankens pengepolitiske instrumenter henvises til Danmarks Nationalbank (2003).
[7] Da euro ikke er Danmarks nationale valuta, afvikles eurobetalinger i de danske betalings- og afviklingssystemer i princippet ikke i centralbankpenge, jf. kapitel 1, boks 1.5.
[8] Beløbet deponeres om morgenen og trækkes tilbage sidst på dagen. Oprindelig deponerede Nationalbanken 1 mia.EUR, men som følge af en lavere efterspørgsel efter intradag-kredit i euro har deponeringen kunnet nedsættes til i dag (juni 2005) 585 mio.EUR.
[9] Danske pengeinstitutter kan opnå pengepolitiske lån i euro via eventuelle filialer eller datterbanker i euroområdet.
[10] Hvis foliokontoen i euro fortsat er i overtræk efter kl. 18, pålægges kontohaver desuden en strafrente, der stiger ved gentagne forseelser.
[11] For en gennemgang af sikkerhedsstillelsen ud fra et retligt perspektiv henvises til Andersen og Gürtler (2003).
[12] En samlet liste over belånbare værdipapirer i Nationalbanken findes på Nationalbankens websted, www.nationalbanken.dk.
[13] Hvis et værdipapir ikke har været handlet på KF de seneste fem bankdage, anvendes en af Nationalbanken fastsat teoretisk kurs.
[14] Reglerne for ECBs beregning af sikkerheders belåningsværdi for pengepolitiske lån og intradag-kredit i Eurosystemet er beskrevet i ECB (2005a). Nationalbanken er forpligtet til at anvende disse regler for intradag-kredit i euro og har valgt at indføre de samme regler for kredit i kroner.
[15] Nationalbanken er også afviklingsbank for den danske clearingcentral FUTOP. Afviklingen af betalinger i FUTOP sker direkte over kontohavernes foliokonti i Nationalbanken. FUTOP er beskrevet i kapitel 6.
[16] I VP-afviklingen gennemføres også periodiske betalinger i islandske og svenske kroner.
[17] Anvendelsen af sikkerhedsretten ved afvikling af periodiske betalinger i VP-afviklingen foregår på samme måde som i Sumclearingen.