Forside -  Indhold -  Top/Bund -  Forrige/Næste

"Kvartalsoversigt 1. kvartal 2002"

Nationalbankens nye betalingssystem Kronos

Thomas Angelius og Astrid Henneberg Pedersen, Betalingsformidlingskontoret

Indledning

Nationalbankens nye betalingssystem for kroner og euro, Kronos, blev sat i drift 19. november 2001. Kronos er opbygget i tæt samarbejde med foliokontohaverne og med udgangspunkt i kravene til moderne betalingssystemer. Systemet indeholder bl.a. en række funktioner til at lette de finansielle institutioners likviditetsstyring. Kronos afløste kronebetalingssystemet DN-Forespørgselsservice og eurobetalingssystemet Debes.

Artiklen indledes med en gennemgang af baggrunden for udviklingen af Kronos. Med udgangspunkt i karakteristiske træk ved moderne RTGS-systemer gennemgås herefter Kronos’ opbygning og funktioner.

Fra DN-forespørgselsservice til Kronos

Nationalbanken har i 20 år givet sine foliokontohavere mulighed for at disponere over deres konti via DN-Forespørgselsservice. Systemet blev indført i 1981 og var dengang et af verdens første realtids bruttoafviklingssystemer (RTGS-systemer).

I RTGS-systemer afvikles betalinger enkeltvist, øjeblikkeligt og endeligt på deltagernes konti. Derfor yder RTGS-systemer en meget høj grad af sikkerhed for, at betalinger kan gennemføres i rette tid.^[1] RTGS-systemer anvendes af finansielle institutioner, når de udveksler store og tidskritiske betalinger som fx pengemarkedsforretninger og andre interbankmellemværender.

Nationalbankens foliokontohavere fik som nævnt med DN-Forespørgselsservice et "hjemmebanksystem" med mulighed for selv at disponere direkte på deres konti. DN-Forespørgselsservice blev fra starten anvendt til transaktioner i forbindelse med interbankmellemværender, og senere blev det også muligt for kontohaverne at overføre likviditet^[2] til deres afviklingskonti til brug i de danske clearing- og afviklingsforløb.

Nationalbankens kontohavere har i stigende grad efterspurgt mekanismer, der kan mindske kontohavernes likviditetsbehov og lette deres likviditetsstyring. Det skyldes, at clearing- og afviklingsforløbene er blevet mere komplicerede over årene.^[3] Den kommende introduktion af det internationale nettoafviklingssystem for valutahandler, CLS,^[4] vil yderligere øge kontohavernes fokus på likviditetsstyring.

Til trods for, at DN-Forespørgselsservice løbende er blevet videreudviklet, kunne det ikke imødekomme de krav, som udviklingen i den finansielle sektor har medført. Nationalbanken besluttede derfor at udvikle et nyt RTGS-system, Kronos, for såvel kroner som euro. I 1999 påbegyndte Nationalbanken en analyse af, hvorledes kravene til et moderne RTGS-system kunne imødekommes. Udviklingen af Kronos foregik i tæt dialog med Nationalbankens kontohavere. Kronos blev sat i drift 19. november 2001 og afløste både DN-Forespørgselsservice og eurobetalingssystemet Debes som hjemmebanksystem for Nationalbankens ca. 130 foliokontohavere. Det er et krav, at foliokontohaverne deltager i Kronos.

I det følgende afsnit gennemgås karakteristika ved moderne RTGS-systemer, og i afsnittet derefter gennemgås funktionerne i Kronos.

Karakteristika ved moderne RTGS-systemer

Moderne RTGS-systemer tilbyder deltagerne funktioner, som understøtter deres likviditetsstyring, og indeholder eventuelt likviditetsbesparende mekanismer.^[5]   

Ønsket om øjeblikkelig og sikker afvikling af betalinger har endvidere øget fokus på, hvilket netværk der anvendes til at indsende betalingsmeddelelserne. RTGS-systemer anvender i stigende grad det internationale finansielle netværk SWIFT til at udveksle betalingsmeddelelser med deltagerne. SWIFT tilbyder en standardiseret meddelelsesform, en hurtig behandling af meddelelser samt en meget høj grad af sikkerhed for, at uvedkommende ikke kan tiltvinge sig adgang til meddelelserne på netværket.

En stor del af deltagerne i RTGS-systemer har i dag egne automatiske betalingssystemer, der sender betalinger til og modtager betalinger fra andre finansielle institutioner via SWIFT. Systemerne er opbygget, så betalinger så vidt muligt afvikles uden manuel indgriben. Denne fuldautomatiske betalingshåndtering betegnes STP (Straight Through Processing). Et moderne RTGS-system skal kunne understøtte deltagernes fuldautomatiske betalingshåndtering.

Den teknologiske udvikling stiller krav til RTGS-systemerne om at tilbyde en tidssvarende grænseflade, der skal være brugervenlig, grafisk og interaktiv, som det kendes fra standardprogrammer, som fx Windows.

Den stadige teknologiske udvikling stiller endvidere krav om, at det skal være enkelt at videreudvikle et RTGS-system. En modulær opbygning gør det mere enkelt at tilslutte nye systemer eller faciliteter samt at ændre i eksisterende komponenter.

Endelig er det et fællestræk ved de moderne RTGS-systemer, at systemerne som hovedregel er finansierede af deltagerne. Det sker oftest ved, at systemerne udvikles og drives af centralbanker, som får omkostningerne dækket af deltagerne. Der er dog eksempler på, at deltagerne selv går sammen om udvikling og drift af et system.

Funktioner i Kronos

I opbygningen af Kronos er der med udgangspunkt i foliokontohavernes ønsker om bl.a. funktioner til likviditetsstyring lagt vægt på at sikre, at Kronos indeholder de funktioner, som kontohaverne forventes at finde i et moderne RTGS-system. Det har samtidig været vigtigt, at Kronos opfylder behovene hos såvel de større som de mindre foliokontohavere. Således har Kronos to netværk, der er rettet mod forskellige grupper af foliokontohavere, og foliokontohaverne kan vælge moduler indeholdende forskellige funktioner alt efter deres behov.

I det følgende gennemgås de centrale funktioner i Kronos med fokus på mulighederne for likviditetshåndtering.

Likviditetshåndtering i Kronos
Kronos er designet til at lette foliokontohavernes likviditetsstyring og tilbyder bl.a. køfaciliteter, som foliokontohaverne kan overvåge og styre via deres Kronos-terminal. 

Likviditetskø
Den enkelte foliokontohaver har en likviditetskø, hvor de betalinger placeres, som afventer dækning på foliokontoen. Der er en separat kø for henholdsvis kroner og euro. Kronos afvikler som udgangspunkt betalingerne i den rækkefølge, de er modtaget. Foliokontohaverne har imidlertid mulighed for via Kronos-terminalen at ændre rækkefølgen af betalinger i likviditetskøen samt slette betalinger fra køen. Kronos afvikler altid betalingerne i den rækkefølge, de har i den enkelte foliokontohavers likviditetskø.

Ved afviklingen af likviditetskøen anvendes som udgangspunkt det køprincip, at den første betaling i køen søges afviklet først. Er der ikke dækning for at afvikle den første betaling, vil de efterfølgende betalinger i køen heller ikke blive afviklet. Kontohaverne kan dog vælge at afvikle betalingerne i likviditetskøen, så den første betaling søges afviklet først, men hvis dette ikke er muligt, vil efterfølgende betalinger blive afviklet, såfremt der er dækning for dem.

Betalinger i likviditetskøen frigives til afvikling, hvis det disponible beløb ændrer sig tilstrækkeligt, dvs. hvis der enten tilføres tilstrækkelig likviditet til foliokontoen, eller der stilles yderligere værdipapirer som sikkerhed for overtræk. Herudover kan en ændret rækkefølge eller en eventuel sletning af betalinger medføre afvikling af betalinger i likviditetskøen.

Opløsning af gridlocks
I Kronos er der mulighed for løbende at undersøge likviditetskøerne for gridlocks, det vil sige situationer, hvor flere kontohaveres betalinger gensidigt afventer hinandens gennemførelse.^[6] I Kronos kan gridlocks opløses, og de omfattede betalinger afvikles, uden at der ændres på den rækkefølge, som de enkelte foliokontohavere ønsker betalingerne i deres likviditetskø afviklet i. Gridlocks opløses ved, at en gruppe af betalinger afvikles samtidigt, hvorved ingen kontohavere bringes i overtræk.

Stående ordrer
I Kronos har foliokontohaverne adgang til en facilitet, der gør det muligt at definere beløb, som dagligt overføres fra kontohavernes foliokonti til deres afviklingskonti på foruddefinerede tidspunkter, som passer ind i clearing- og afviklingsforløbene. Med disse stående ordrer lettes kontohavernes arbejde med at styre overførslerne til de forskellige blokke i clearing- og afviklingsforløbene.

Valørkø
I Kronos er det endvidere muligt for foliokontohavere med SWIFT at indsende betalinger til afvikling på en fremtidig valørdato. Fremvaliderede betalinger placeres i den enkelte kontohavers valørkø for henholdsvis kroner og euro, så kontohaveren kan se sine udgående betalinger. Foliokontohaverne har mulighed for at slette betalinger, som ligger i valørkø.

Stop Sending kø
Endelig har Kronos en Stop Sending kø for grænseoverskridende eurobetalinger. Faciliteten benyttes, hvis et medlem af det fælleseuropæiske betalingssystem, Target, ikke kan modtage betalinger. Den enkelte foliokontohavers betalinger til banker i det pågældende land placeres i kontohaverens Stop Sending kø. Kontohaverne har mulighed for at slette betalinger i Stop Sending køen.

Kronos’ opbygning
Kronos er illustreret i boks 1. I boksen er Kronos opdelt i foliokontohaverne og deres terminaler, de to kommunikationsnetværk samt de centrale funktioner i systemet. Den efterfølgende gennemgang af Kronos’ funktioner tager udgangspunkt i denne opdeling.

Boks 1 Kronos opbygning

På det tekniske plan er Kronos modulært opbygget, således at de enkelte funktioner i princippet er afgrænset i enkelte moduler i programkoden. Denne opbygning gør det mere enkelt at videreudvikle systemet, fx tilslutte nye systemer og faciliteter.

Den modulære opbygning har samtidig gjort det muligt at lade kontohaverne vælge forretningsmæssige moduler efter behov. Alle foliokontohavere skal have et obligatorisk basismodul, som giver adgang til at sende betalinger i kroner enten via SWIFT eller via Kronos-terminalen. Foliokontohavere med SWIFT har, jf. nedenfor, mulighed for at vælge et modul (Poseidon), der understøtter fuldautomatisk betalingshåndtering. Endelig kan kontohavere med SWIFT vælge et modul (Target Interlinking), der giver adgang til at sende og modtage indenlandske og grænseoverskridende eurobetalinger i Target.

Kronos-terminalen
Foliokontohaverne har adgang til Kronos-terminalen, som er et program, der kører på en eller flere af kontohavernes pc'ere i en web-browser. Terminalen har en grafisk, interaktiv brugergrænseflade baseret på de principper, der kendes fra standardprogrammer.

Fra Kronos-terminalen kan foliokontohaverne sende betalinger til andre foliokontohavere, overføre likviditet til deres afviklingskonti manuelt eller som stående ordre, se posteringsoversigterne, følge med i clearing- og afviklingsforløbet, benytte køfaciliteterne, modtage nyheder samt få  historiske posteringsdata.

I Kronos-terminalen tildeler foliokontohaverne selv autorisationer til de enkelte brugere og konti m.m.

Standard IP netværk og SWIFT
I Kronos har foliokontohaverne mulighed for at indsende betalinger via to forskellige netværk. De kan indsende betalinger manuelt via Kronos-terminalen, hvilket typisk foretrækkes af mindre kontohavere, eller indsende betalinger via SWIFT, hvilket typisk foretrækkes af større kontohavere.

Kommunikationen mellem Danmarks Nationalbank og Kronos-terminalen hos den enkelte foliokontohaver sker via et nykonstrueret netværk, som er dedikeret til Kronos. Det nye netværk er baseret på den kommunikationsform, Internet Protokol, der benyttes på Internettet, og som er velegnet til at understøtte grafik og interaktivitet. Trafikken afvikles imidlertid ikke på Internettet, men på et lukket, krypteret netværk, som forbinder datacentralerne med Nationalbanken. Ved at vælge et lukket netværk undgås en række af de risici, der kan være forbundet med Internettet.

Kronos understøtter de mest brugte SWIFT-betalingsmeddelelser. SWIFT-betalinger kan både bruges til betalinger til andre foliokontohavere og til overførsler til afviklingskonti. I tillæg til betalingsmeddelelserne understøttes en række SWIFT-servicemeddelelser.

Fuldautomatisk betalingshåndtering understøttes
Kronos understøtter en høj grad af fuldautomatisk behandling af betalinger (STP) hos deltagerne. STP anvendes typisk af større kontohavere, som ønsker at afsende og modtage samtlige betalinger via SWIFT med henblik på fuldautomatisk betalingshåndtering. Kronos indeholder et modul, Poseidon, der "oversætter" mellem terminalbetalinger og SWIFT-betalinger. Det gør det muligt for kontohavere med SWIFT at sende alle betalinger via SWIFT, uanset om modtageren har SWIFT eller alene Kronos-terminalen, og at modtage alle betalinger via SWIFT, uanset om de er afsendt via SWIFT eller Kronos-terminalen. Kontohavere med SWIFT kan selv aktivere brugen af Poseidon fra et opsætningsbillede i Kronos-terminalen.

Brugerfinansiering af Kronos
Kronos er brugerfinansieret på linje med gældende international praksis. Foliokontohaverne betaler en tilslutningsafgift, en fast månedlig afgift samt for det faktiske forbrug af forskellige typer af transaktioner. De samlede udviklingsomkostninger for Kronos udgør ca. 18,5 mio.kr., og omkostningerne ved den samlede månedlige drift i 2002 udgør ca. 765.000 kr. Transaktionsprisen for eksempelvis en indenlandsk betaling er 1 krone. Yderligere materiale om priserne i Kronos kan findes på Nationalbankens webside www.nationalbanken.dk.

De tre moduler i Kronos (Basis, Poseidon og Target Interlinking) er prissat hver for sig. Omkostningerne for hvert modul fordeles mellem deltagerne i de enkelte moduler.

Tilslutningsafgiften samt den faste månedlige afgift fordeles mellem deltagerne efter en fordelingsnøgle baseret på korrigeret arbejdende kapital som et udtryk for den nytte, kontohaverne ventes at få af systemet. En tilsvarende fordelingsnøgle anvendes af Finansrådets medlemmer til fordeling af omkostningerne ved PBS.

Det videre arbejde med Kronos

Kronos vil løbende blive videreudviklet i samarbejde med kontohaverne. Det er en naturlig konsekvens af både den finansielle sektors fortsatte udvikling og den løbende udvikling inden for IT-verdenen. Samtidig vil foliokontohavernes forventninger til et moderne RTGS-system naturligt øges i takt med, at andre betalingssystemer fortsat videreudvikles og tilbyder nye funktioner.

Fodnoter

^[1]For en diskussion af effektivitet og sikkerhed m.m. i betalingssystemer henvises til Tobias Thygesen, Internationale standarder for betalingssystemer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2001.

^[2]Likviditet forstås i denne sammenhæng som elektroniske indskud på foliokonti i Nationalbanken. For en diskussion af begrebet likviditet se Pengepolitik i Danmark, Danmarks Nationalbank, juni 1999.

^[3]For en nærmere beskrivelse af afviklingskonceptet og kontostrukturen i Nationalbanken henvises til Finansielle institutioners konti og sikkerhedsstillelse i Nationalbanken, Danmarks Nationalbank,  Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2001. For en uddybning af de eksisterende afviklingsforløb henvises til rapporten Konsekvenser for dansk betalingsformidling af en eventuel indførelse af euroen i Danmark, Danmarks Nationalbank, august 2000.

^[4]CLS = Continous Linked Settlement. For en nærmere beskrivelse se Danmarks Nationalbank, Årsberetningen 1998, side 76 og Nationalbankens websted under Om Nationalbanken, Betalingsformidling.

^[5]For en sammenligning af egenskaber ved moderne betalingssystemer henvises til James McAndrews og John Trundle, New Payment System Designs: Causes and Consequences, Financial Stability Review, December 2001. 

^[6]For en uddybning henvises til Morten Linnemann Bech og Kimmo Soramäki, Opløsning af gridlock i betalingssystemer, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2001.

Forside -  Indhold -  Top/Bund -  Forrige/Næste

Version 1.0 Februar 2002 Nationalbanken.
Udgivet af Danmarks Nationalbank Februar 2002, http://http://www.nationalbanken.dk/