Indhold
Seneste økonomiske og monetære udvikling
Dansk økonomi 2009-11
Nationalbankens euro- og dollarauktioner
Danske realkreditobligationer under den finansielle uro
Carsten Andersen, Handelsafdelingen og Claus Johansen, Kapitalmarkedsafdelingen Den finansielle uro medførte i efteråret 2008, at likviditeten forsvandt fra mange af de europæiske markeder for dækkede obligationer. På det danske marked var der dog fortsat udstedelser. I artiklen beskrives en række årsager til, at det danske marked adskilte sig fra andre europæiske markeder, og konsekvenserne for prisdannelsen belyses.
Kreditinstitutter og procyklikalitet
Borka Babic, Kapitalmarkedsafdelingen Kreditgiverne har en tendens til at forstærke udsving i konjunkturerne eller sagt med andre ord at virke procyklisk. En række forhold, herunder finansiel regulering, kan påvirke kreditinstitutters muligheder for at yde kredit hen over en konjunkturcykel. På internationalt plan er der enighed om, at både regnskabsregler og kapitaldækningsregler skal justeres med henblik på at reducere procyklikaliteten i den finansielle sektor. Artiklen giver et overblik over det arbejde, som er iværksat for at mindske procyklikalitet.
Virkning af finanspolitik under krisen
Ann-Louise Winther, økonomisk Afdeling Under den finansielle og økonomiske krise er et centralt spørgsmål, i hvor høj grad finanspolitik kan bidrage til at stabilisere økonomien. Artiklen ser nærmere på den førte finanspolitik under krisen og de mulige makroøkonomiske virkninger af denne. Sammensætningen af de finanspolitiske lempelser har bl.a. betydning for effekterne. Den finanspolitiske holdbarhed er desuden afgørende for, hvor ekspansiv finanspolitikken kan være.
Færøsk økonomi – oversigt medio 2009
Niels Bartholdy, økonomisk Afdeling Den økonomiske afmatning har bredt sig til hele den færøske økonomi, og arbejdsløsheden er kraftigt stigende. Fiskeriet er ramt af fald i både fangstmængder og priser. Eksportindtægterne holdes oppe af en gunstig udvikling for laks fra havbrugene. Efter kraftige fald i importen synes underskuddet på handelsbalancen stort set at blive elimineret i 2009. Landskassen har stigende underskud.
økonomiske mekanismer i den globale klimapolitik
Per Callesen, Finansministeriet Global opvarmning søges reduceret ved at opstille mål for formindskelse af udslippet af CO2. Den økonomiske omstilling kan løses uden at sætte vækst og velfærd over styr, og det er muligt at komme ganske langt ved at formindske de mest åbenbare ineffektiviteter i den eksisterende regulering. Opgaven stiller store krav til det internationale samarbejde om redskaberne til at sikre reduktionen.
Pressemeddelelser
Tabelafsnit
48. årgang, nr. 3