Indhold

Seneste økonomiske og monetære udvikling

Konjunktur, aktivpriser og kreditgivning
Erik Haller Pedersen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling
Under stærke opsving opbygges ofte ubalancer i økonomien, som efterfølgende må udlignes. Det skete også under det seneste opsving herhjemme, som var kendetegnet ved en usædvanligt stærk kreditudvidelse og stigning i ejendomspriserne. I praksis er det svært at definere, hvornår der er tale om en uholdbar udvikling, og erfaringerne viser, at det er meget svært at styre en sådan forventningsdreven udvikling. Det sikreste er at fastholde et mellemfristet sigte i den økonomiske politik og opgive forestillingen om, at det er muligt at finjustere konjunkturerne.

Netting – udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter
Kirsten Gürtler, Administrationsafdelingen-Jura
Artiklen beskriver reglerne i værdipapirhandelsloven om multilateral og bilateral netting efter implementering af direktivet om endelig afregning i betalings- og værdipapirafviklingssystemer 98/26/EF og direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse 2002/47/EF. Desuden gennemgås kort de multilaterale nettingaftaler i forbindelse med Sumclearingen og VP-afviklingen, og der gives eksempler på bilaterale nettingaftaler i Nationalbanken.

Prisstabilitet og beskæftigelse
Morten Spange, Økonomisk Afdeling
Lav inflation er i dag den primære målsætning for pengepolitikken i de fleste lande. På den baggrund diskuterer artiklen, hvilke muligheder og begrænsninger der ligger i pengepolitikken. Pengepolitikken bør primært fokusere på prisstabilitet, mens der må andre økonomisk-politiske instrumenter på banen, hvis vækst og beskæftigelse ønskes varigt fremmet.

Nationalbankens finansielle mellemværender med Den Internationale Valutafond, IMF
Thomas Krabbe Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen og Søren Vester Sørensen, Økonomisk Afdeling
Den økonomiske krise har medført en kraftig vækst i IMFs tilsagn om nyudlån. For at sikre tilstrækkelige udlånsresurser har det internationale samfund i løbet af 2009 taget en række initiativer med henblik på at tilføre IMF yderligere midler. Danmark medvirker som medlem af IMF til denne tilførsel. Det er Nationalbanken, der på Danmarks vegne varetager de finansielle mellemværender med IMF. I artiklen beskrives IMFs forskellige udlånsordninger, og hvorledes Nationalbanken bidrager til at finansiere dem.

SEPA Direct Debit – et nyt europæisk betalingsprodukt
Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret
De europæiske banker lancerede 2. november 2009 et nyt produkt til betalingsopkrævninger i euro, kaldet SEPA Direct Debit. Pengeinstitutterne i Danmark tilbyder også det nye produkt. Nationalbanken understøtter dette ved at deltage i et fælleseuropæisk betalingssystem for SEPA Direct Debit, STEP2, på vegne af institutterne.

Ny europæisk tilsynsstruktur
Birgitte Bundgaard Madsen og Louise C. Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen
Forslag til ny europæisk tilsynsstruktur medfører oprettelsen af European Systemic Risk Board, ESRB, og European System of Financial Supervisors, ESFS. Formålet er at forbedre henholdsvis makro- og mikrotilsynet med det finansielle system.

Centralbankernes tiltag og balancer under krisen
Niels Arne Dam og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling
Udenlandske centralbanker har i forbindelse med den finansielle krise bevæget sig ind på markeder, de normalt ikke agerer på, og de har øget deres balance betydeligt gennem udlån og køb af værdipapirer. Nationalbankens balance er også steget, men baggrunden herfor har primært været en øget valutareserve. Fastkurspolitikken indebærer, at Nationalbanken har behov for en betydelig valutareserve. Nationalbankens udlån i valuta i forbindelse med swaps med ECB og Federal Reserve har desuden afsat et tydeligt midlertidigt aftryk på Nationalbankens balance. Penge- og realkreditinstitutterne har ikke foretaget lån gennem Nationalbankens midlertidige låneordninger i kroner. Om end låneordningerne ikke har påvirket Nationalbankens balance, har de givet institutterne større sikkerhed for at kunne opnå likviditet.

Nils Bernsteins tale på Finansrådets årsmøde 30. november 2009

Pressemeddelelser

Tabelafsnit

48. årgang, nr. 4