Internationale stresstest

INDLEDNING

Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede de største banker i EU-landene.

Formålet med EU-stresstesten var at klarlægge det europæiske finansielle systems modstandskraft over for negative stød til den økonomiske udvikling, samt reducere usikkerheden på de finansielle markeder om de europæiske bankers tilstand. Derfor blev den samlede rapport med aggregerede resultater suppleret med, at nationale myndigheder offentliggjorde bankspecifikke resultater og eksponeringer mod europæiske statspapirer.

I alt deltog 91 banker fra 20 lande, heraf tre danske, Danske Bank, Jyske Bank og Sydbank. Mindst 50 pct. af de samlede aktiver i de enkelte landes banksystemer skulle dækkes i stresstesten. De 91 banker repræsenterer tilsammen 65 pct. af de samlede aktiver i de europæiske banker.

Der er opstillet to scenarier for den økonomiske udvikling, et basisscenario med fortsat fremgang, og et negativt stressscenario, hvor økonomien vender tilbage til recession. Scenarierne løber frem til slutningen af 2011. Fokus er primært på kredit- og markedsrisici, inkl. risici forbundet med eksponering mod europæiske statspapirer.

Samlet set ligger de tre danske banker i den bedste fjerdedel målt på kernekapitalprocenten, der er det centrale mål for bankernes robusthed i stresstesten. 7 af de 91 banker kan ikke overholde grænseværdien for kernekapitalen på 6 pct. Grænseværdien er sat af CEBS, på linje med niveauet i den amerikanske centralbank, Federal Reserves, stresstest af det amerikanske finansielle system offentliggjort i maj 2009.

Resultater af stresstesten

Stresstesten fokuserede på kredit- og markedsrisiko, jf. boks 1. Bankernes modstandskraft over for de økonomiske stød blev målt på kernekapitalprocenten, hvor kriteriet var, at den i hele perioden skulle være højere end 6 pct. Det skal ikke forveksles med det lovgivningsmæssige minimum på 4 pct. Likviditetsrisici var ikke en del af testen, men er naturligvis en faktor, der bør inddrages i den samlede vurdering af det finansielle systems robusthed.

Scenarierne i stresstesten blev opstillet af Den Europæiske Centralbank, ECB, og Europa-Kommissionen. Basisscenariet var baseret på Kommissionens prognoser fra november 2009 og februar 2010 opdateret med de seneste makroøkonomiske nøgletal. Basisscenariet indebærer, at den fremgang i verdensøkonomien, der er observeret i begyndelsen af 2010, fortsætter i 2010 og 2011.

I stressscenariet falder europæisk økonomi tilbage i recession. For at afspejle muligheden for en gældskrise er der til scenariet tilføjet rentestigninger på europæiske statspapirer og deraf følgende fald i værdien af bankernes beholdninger af statspapirer.

I basisscenariet stiger bankernes samlede kernekapitalprocent jævnt hen over perioden til 11,2 pct. ultimo 2011, jf. figur 1. Basisindtjeningen falder lidt i 2010, men stiger igen i 2011 til et niveau over det realiserede i 2009. Niveauet for nedskrivninger er støt faldende hen over perioden.

I stressscenariet falder den samlede kernekapitalprocent derimod kraftigt til 9,6 pct. ultimo 2011, hvilket særligt skyldes øgede nedskrivninger på udlån. Samtidig ligger basisindtjeningen i hele perioden noget under det niveau, der blev observeret i 2009.

Når det negative scenario udbygges med en europæisk gældskrise i form af højere renter på statsobligationer, falder kernekapitalprocenten yderligere til 9,2 pct. Det skyldes kurstab på statsobligationer i bankernes handelsbeholdninger og større nedskrivninger på udlån til husholdninger og virksomheder.

Samlet er der 7 af de 91 deltagende banker, hvis kernekapital i løbet af stresstesten falder under 6 pct. Det drejer sig om en tysk, en græsk og fem spanske banker.

Modstandsdygtighed over for tab på statspapirer
I stressscenariet blev der indarbejdet et specifikt stød til statspapirmarkedet bl.a. for at reducere usikkerhed på de finansielle markeder om bankernes risiko. Stødet er modelleret som et fald i kurserne på statsobligationer og dermed en rentestigning, der medfører kurstab på bankernes handelsbeholdninger. Kurstabene på statspapirer er i stresstesten fastlagt på baggrund af tidligere kursudsving. Kurstabene over hele perioden på statsobligationer fra Grækenland, Portugal og Irland i forhold til markedskursen ultimo 2009 er fastsat til henholdsvis 23,1 pct., 14,1 pct. og 12,8 pct. Ud over den direkte virkning på kurstab øger de højere renter nedskrivningerne på udlån til husholdninger og virksomheder.

Danske banker
Den makroøkonomiske udvikling for Danmark er vist i tabel 1.¹Udviklingen i bruttonationalproduktet, BNP, i basisscenariet er på linie med Nationalbankens seneste prognose. Basisscenariets niveau for arbejdsløsheden i 2010 svarer nogenlunde til det aktuelle niveau for bruttoledigheden.

I EU-stresstesten har de danske banker alle en kernekapitalprocent væsentligt over den fastsatte grænseværdi på 6 pct., jf. tabel 2. Deres kernekapitalprocenter er i udgangspunktet højere end gennemsnittet. Derudover har de ikke væsentlige eksponeringer mod de stater, der i stresstesten tillægges størst kurstab – hverken i handels- eller egenbeholdningen.

Reaktioner på stresstesten

I perioden omkring offentliggørelsen faldt markedets vurdering af risiciene på de store europæiske banker målt som CDS-spænd, jf. figur 2. Udviklingen i børskurserne på europæiske bankaktier var desuden mere favorabel end de generelle aktieindeks. Stresstesten bidrog formentlig hertil.

Det har spillet en væsentlig rolle, at der i forbindelse med stresstesten blev offentliggjort detaljeret information fra de nationale myndigheder og bankerne selv om bankernes resultater og eksponeringer. Særligt eksponeringerne over for europæiske statspapirer påkaldte sig opmærksomhed. Detaljeringsgraden gav mulighed for, at analytikere kunne udarbejde egne beregninger med andre scenarier og/eller stresskriterier. I Danmark blev detaljeret information om de danske banker offentliggjort på bankernes egne, Finanstilsynets og Nationalbankens hjemmesider.

Resultaterne af stresstesten ændrer ikke ved Nationalbankens syn på den finansielle stabilitet i Danmark og giver heller ikke anledning til at foreslå nye initiativer. Stresstesten øger gennemsigtigheden. Dermed kan interesserede bedre analysere og vurdere bankerne og træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, hvilket kun forbedrer den disciplin, som kapitalmarkederne udøver på bankerne.