Ordliste

Eksempelvis foregår afvikling af handler med værdipapirer registreret i Værdipapircentralen ved, at der flere gange i løbet af et døgn foretages en opgørelse af deltagernes positioner i henholdsvis værdipapirer og penge. Nationalbanken står for afviklingen af pengesiden af handlerne. I princippet afvikles en værdipapirhandel gennem træk på købers foliokonto i Nationalbanken og registrering af købet på købers værdipapirkonto i Værdipapircentralen. Afviklingen af pengesiden foregår samtidig med afviklingen af værdipapirerne. På den måde sikres, at både penge og værdipapirer er til stede.

Afviklingsdag
Den dag, hvor der sker afvikling af en finansiel transaktion. Afvikling kan ske på aftaledagen (samme dags afvikling) eller én eller flere dage efter aftaledagen. Afviklingsdag benævnes også valørdag. Se også markedskonventioner. 

Afviklingskonto
Konto som en direkte deltager i betalingssystemet har i Nationalbanken med henblik på afvikling af betalinger.

Arbitrage
Samtidigt køb og salg af et finansielt aktiv med henblik på at udnytte mindre forskelle i købs- og salgspriser til at opnå en risikofri gevinst. Er der fx tale om samtidigt køb og salg af én valuta mod en anden tales om valutaarbitrage.

Auktion
I forbindelse med pengepolitik en procedure, hvor centralbanken tilfører (opsuger) likviditet til (fra) markedet på grundlag af konkurrerende bud afgivet af de pengepolitiske modparter.

Eurosystemets primære markedsoperationer er fra 28. juni 2000 og frem til nu (primo juni 2003) blevet gennemført som auktioner med variabel rente. Ved auktionerne indsender modparterne bud for såvel renter som beløb. Bud med højst rente imødekommes først, og der betales den rente, som bydes. ECB accepterer successivt bud med lavere renter, indtil den ønskede tildeling af likviditet nås. Den laveste rente, hvortil der tildeles likviditet, kaldes skæringsrenten, og der kan være tale om pro rata tildeling af likviditeten ved denne rente. Den enkelte modpart modtager herved likviditet i forhold til, hvor stor en andel den pågældende modparts budbeløb til skæringsrenten udgør af modparternes samlede budbeløb til skæringsrenten. Forud for auktionerne med variabel rente offentliggør ECBs styrelsesråd en minimumsbudrente, der er den laveste rente, som det tillades modparterne at byde. Minimumsbudrenten er ECBs vigtigste pengepolitiske signalrente. 

Bankdage
Dage, på hvilke den finansielle sektor (og Nationalbanken) har åbent.

Basispoint
1 basispoint er 0,01 procentpoint. Anvendes især om renteændringer og rentespænd.

BIS (Bank for International Settlements)
International organisation, som har til formål at fremme monetær og finansiel stabilitet. BIS betegnes også ofte som "centralbankernes centralbank".

Bruttofinansieringsbehov (statens)
Opgøres som statens løbende udbetalinger minus løbende indbetalinger tillagt afdrag på inden- og udenlandsk gæld samt Den Sociale Pensionsfonds nettoobligationskøb. Se også indenlandsk bruttofinansieringsbehov.

Centralkurs
I ERM2 fastlægges for hvert deltagerlands valuta en bilateral centralkurs i forhold til euro. Se under ERM2.

CIBOR (Copenhagen InterBank Offered Rate)
Referencerente på det danske pengemarked, der anvendes i en række finansielle kontrakter. CIBOR betegner den rentesats, hvortil et pengeinstitut er villig til at udlåne kronelikviditet på usikret basis til et andet kreditværdigt pengeinstitut på det danske pengemarked. CIBOR beregnes af Nationalbanken på baggrund af dagligt indberettede satser fra p.t. 8 individuelle pengeinstitutter. Svarer til EURIBOR på det europæiske pengemarked. 

Clearing
Samlet opgørelse af køb og salg af finansielle kontrakter, så parternes brutto- eller nettopositioner kan opgøres.

Som eksempel kan nævnes clearingen af checks, Dankort-transaktioner og overførsler via BetalingsService mv. i forbindelse med nettoafviklingen i Sumclearingen. Clearingen finder sted ved, at alle betalinger til og fra en enkelt deltager sammenregnes (nettes) til én betaling, der efterfølgende afvikles over deltagernes konti i Nationalbanken. Se også afvikling.

CLS (Continuous Linked Settlement)
Internationalt system for afvikling af valutahandler. CLS er et privat bankaktieselskab, der er etableret og ejet af de største kommercielle valutahandlere i verden. I CLS afvikles valutahandler efter det såkaldte "payment versus payment" princip, hvor begge parter i en valutahandel først skal indbetale deres del af handlen til CLS, før betalingerne udveksles. Herved undgås, at den ene part påtager sig en afviklingsrisiko ved at betale sin del af handlen uden sikkerhed for at modtage modpartens betaling. I begyndelsen af 2003 kunne der afvikles valutahandler i amerikanske, australske og canadiske dollar, euro, japanske yen, britiske pund samt schweizerfranc. Danske, svenske og norske kroner samt singapore dollar forventes at blive optaget i CLS 2. halvår 2003. 

Commercial Papers
Nulkuponpapirer med løbetid på op til et år. Staten har Commercial Paper programmer i fremmed valuta, som giver mulighed for med kort varsel at optage udlandslån, fx hvis der er behov for at styrke valutareserven.

Currency swap
Se valutaswap.

Dag-til-dag rente
Rente for et lån, som løber i én bankdag. Over-night renten (O/N) er renten på et lån med start på aftaledagen og udløb den følgende bankdag. Tomorrow/next renten (T/N) er renten på et lån med start 1. bankdag efter aftaledagen og udløb 2. bankdag efter aftaledagen. Spot/next renten (S/N) er renten på et lån med start 2. bankdag efter aftaledagen og udløb 3. bankdag efter aftaledagen. Se også T/N-rente og EONIA.

Delivery versus payment
Afviklingsprincip i forbindelse med handel med værdipapirer, hvor udveksling af penge mod værdipapirer sker samtidig. Se også afvikling. 

Den Sociale Pensionsfond (DSP)
DSP blev oprettet ved lov i 1970, hvor der blev indført et særligt folkepensionsbidrag. Midlerne blev henlagt til DSP og anbragt i obli-gationer. Med virkning fra 1982 blev loven ændret, og indbetalingerne til DSP ophørte. DSP blev videreført som en del af statens aktiver. DSP er under Socialministeriets og Finansministeriets ansvarsområder. Bestyrelsen af DSPs midler varetages af et udvalg med repræsentanter fra Finansministeriet, Socialministeriet og Nationalbanken. Forvaltningen af DSPs midler varetages af Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken. 

Deposits
Usikrede lån, der på det danske pengemarked handles med standardiserede løbetider fra 1 dag og op til 12 måneder. 

Derivater
Finansielle instrumenter, hvis markedsværdi afhænger af markedsvær-dien af andre (underliggende) aktiver. Se også optioner og rentederivater. 

Differenceafregning
Afregning af gevinster og tab på nettobasis i forbindelse med finansielle derivater. 

Diskonto
Nationalbankens diskonto er en signalrente, der angiver det overordnede niveau for de pengepolitiske renter. Ingen af de pengepolitiske instrumenter er direkte forrentet med diskontoen, men fra april 1992 og frem til nu (primo juni 2003) har foliorenten svaret til diskontoen. 

DN-Forespørgselsservice
It-system, der anvendes af de pengepolitiske modparter i forbindelse med sikkerhedsstillelse for pengepolitiske lån i Nationalbanken. 

DN-Nyheder
Nationalbankens system for udsendelse af information til tilsluttede nyhedsbureauer. Pengepolitiske modparter kan se information fra DN-Nyheder via DN-Forespørgselsservice.

ECB
Forkortelse for Den Europæiske Centralbank. ECB er den fælles centralbank for euroområdet.

Effektiv kronekurs
Den effektive kronekurs er et vægtet gennemsnit af udviklingen i de bilaterale kronekurser over for de vigtigste af Danmarks handelspartnere. Vægtene er beregnet ud fra industrivarehandelen i 1995. En stigning i indekset er udtryk for en styrkelse af kronen over for det vægtede gennemsnit af de valutaer, der indgår i indekset.

EONIA (Euro OverNight Index Average)
Rente på dag-til-dag lån i euro med start på dagen for aftalens indgåelse og udløb den følgende bankdag. EONIA er således en "Over-night" rente. Se også dag-til-dag rente.

ERM2 (Exchange Rate Mechanism 2)
Europæisk fastkurssamarbejde. I ERM2 fastlægges for hver af deltagerlandenes valuta en bilateral centralkurs i forhold til euro.  For hver valuta er udsvingsbåndet for den bilaterale kurs over for euro som udgangspunkt på +/- 15 pct. omkring centralkursen. ERM2-aftalen åbner dog mulighed for, at der kan forhandles et snævrere bånd på plads. Danmark deltager i ERM2 med en centralkurs på 746,038 kroner pr. 100 euro. På grund af sin høje grad af økonomisk konvergens med euroområdet har Danmark kunnet indgå en aftale om et snævert udsvingsbånd på +/- 2,25 pct.  Der er i ERM2 mulighed for at ændre centralkurserne. Beslutninger om centralkurser og standardudsvingsbåndet kræver enighed mellem ministrene fra eurolandene, ECB samt ministrene og centralbankcheferne fra de lande uden for euroområdet, der deltager i ERM2.

EURIBOR (EuRo InterBank Offered Rate)
Den rentesats, hvortil et pengeinstitut er villig til på usikret basis at udlåne eurolikviditet til et andet kreditværdigt pengeinstitut på euro-pengemarkedet. EURIBOR fastsættes for løbetiderne 1 uge til 12 måneder og er referencerente for en række finansielle kontrakter, fx renteswaps. Svarer til CIBOR på det danske pengemarked.

Euro
Den fælles valuta i euroområdet.

Euroclear
Afviklings- og depotinstitution for værdipapirer. Se afvikling.

Euroområdet
Samlet betegnelse for de EU-medlemsstater, der har indført den fælles valuta, euroen. Følgende lande indførte euroen med virkning fra 1. januar 1999: Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal, Spanien, Tyskland og Østrig. Grækenland tilsluttede sig den fælles valuta med virkning fra 1. januar 2001.

Eurosystemet
Omfatter Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i euroområdet.

Foliokonto
Anfordringskonto i Nationalbanken. Kun pengepolitiske modparter har adgang til at have foliokonti, der er forrentede med foliorenten. For øvrige foliokontohavere er kontoen uforrentet.

Folioramme
Samlet loft for de pengepolitiske modparters indskud på foliokonti i Nationalbanken ved dagens slutning. Hermed lægges et loft over den mængde af dag-til-dag kronelikviditet, som modparterne som helhed på eget initiativ kan fremskaffe. Den samlede folioramme er fordelt på de enkelte modparter som individuelle foliorammer. Ved overskridelse af den samlede ramme ved dagens slutning vil indskud over de individuelle foliorammer blive konverteret til indskudsbeviser. Formålet med foliorammerne er at sikre, at der ikke kan opbygges en uforholdsmæssig stor mængde likviditet, der kan anvendes til spekulation i rente- eller valutakursændringer.

Foliorente
Renten på de pengepolitiske modparters anfordringsindskud på foliokonti i Nationalbanken. I perioden fra april 1992 og frem til nu (primo juni 2003) har foliorenten svaret til diskontoen.

FRA (Fremtidig Rente Aftale eller Forward Rate Agreement)
Aftaler om forrentning af en fiktiv hovedstol i en på forhånd aftalt fremtidig periode til en på forhånd aftalt rentesats. Standardiserede FRA-kontrakter løber over 3 eller 6 måneder. Ved begyndelsen af den fremtidige periode foretages differenceafregning af et beløb, der svarer til at anvende forskellen mellem den aftalte referencerente (fx CIBOR) og den aftalte FRA-rente på den fiktive hovedstol. Ved selve aftalens indgåelse udveksles ingen betalinger.

FRA-kontrakter anvendes bl.a. til afdækning af renterisici. Hvis fx en bank vil være sikker på at kunne opnå finansiering til den aktuelle FRA-rente i en fremtidig periode, kan banken købe en FRA nu ogoptage et lån til markedsrenten (CIBOR) i den fremtidige periode. Hvis CIBOR i den fremtidige periode overstiger den aftalte FRA-rente, vil banken via FRA-aftalen modtage et beløb, der kan kompensere for forskellen.

Futures
En future er en terminsforretning, som er standardiseret med hensyn til underliggende instrument, udløbsdato, kontraktstørrelse og andre kontraktmæssige vilkår. Standardiseringen gør, at futures (modsat terminsforretninger) er egnede til at blive handlet på en børs.

FX-swap
Se valutaswap.

Genkøbsforretninger
Se repoer.

Haircut
Det fradrag, der foretages i et værdipapirs kursværdi, når dets værdi som sikkerhed for et lån beregnes. Benyttes ved Nationalbankens pengepolitiske udlån for at minimere risikoen for, at værdien af modpartens  lån overstiger værdien af de belånte værdipapirer.

Handelsdag
Se aftaledag.

Hedgefond
Investeringsselskab med en investeringsstrategi, der ofte indebærer et betydeligt element af spekulation og en høj låntagning i forhold til egenkapitalen.

IMF (Den Internationale Valutafond)
International organisation, som har til formål at fremme det internationale monetære samarbejde og valutastabilitet, fremme international handel, sikre høj beskæftigelse og realindkomst, bidrage til frie og uhindrede betalinger mellem medlemslande og yde lån til medlemslande i betalingsbalancevanskeligheder.

Indenlandsk bruttofinansieringsbehov (statens)
Opgøres som bruttofinansieringsbehov fratrukket afdrag på den udenlandske statsgæld. Svarer til statens løbende nettoudbetalinger (underskud) tillagt afdrag på den indenlandske statsgæld og Den Sociale Pensionsfonds nettoobligationskøb.

Indskudsbeviser
Nulkuponpapirer udstedt af Nationalbanken som led i pengepolitikken. Indskudsbeviser kan handles mellem de pengepolitiske modparter indbyrdes, men kan ikke omsættes uden for modpartskredsen. Handel med indskudsbeviser kan anvendes til at udveksle likviditet uden kreditrisiko med samme dags afvikling.

Indskudsbevisrente
Renten på indskudsbeviser. Indskudsbeviser er nulkuponpapirer udstedt af Nationalbanken, og forrentningen af indskudsbeviserne svarer til forskellen mellem indfrielseskurs (pari) og købskursen. Se også udlånsrente.

Intervention (på valutamarkedet)
Betegnelse for Nationalbankens køb og salg af fremmed valuta til og fra valutareserven med det formål at stabilisere kronekursen over for euro. Når Nationalbanken sælger valuta (og køber kroner) på valutamarkedet, vil kronen tendere mod at blive styrket. Når Nationalbanken køber valuta (og sælger kroner), vil kronen have en tendens til at blive svækket.

Ved interventioner inden for rammerne af ERM2 sondres mellem to typer af intervention.

Intervention inden for udsvingsgrænserne (intramarginal intervention) betegner intervention, som finder sted, når kronens kurs over for euro ligger inden for udsvingsbåndet på +/- 2,25 pct. omkring centralkursen. Intramarginale interventioner kan foretages af Nationalbanken eller efter aftale i koordination mellem Nationalbanken og ECB.

Intervention på udsvingsgrænserne (intervention på marginen) er betegnelsen for interventioner, som foretages, hvis kronens kurs over for euro når ud på grænserne for udsvingsbåndet omkring centralkursen. Her er både Nationalbanken og ECB forpligtede til at foretage intervention. ECB og Nationalbanken kan dog suspendere intervention, hvis interventionen er i modstrid med opretholdelse af den primære målsætning i pengepolitikken.

Intradag-kredit
Lån, der ydes i et tidsrum på under en bankdag inden for samme pengepolitiske døgn.

Konvertering
Omlægning af lån. Der er knyttet en konverteringsret til de fleste fastforrentede realkreditlån, så lånene fx kan omlægges til lavere forrentede lån, hvis det skulle vise sig fordelagtigt i forbindelse med rentefald.

Korrespondentbank
Bank som udfører betalinger mv. for en anden bank eller et realkreditinstitut.

Afvikling af valutahandler sker normalt gennem en bank i de pågældende valutaers hjemland. For eksempel afvikles GBP gennem en bank i England. Det behøver dog ikke at være gennem en britisk bank, man kan ligeså vel være gennem en udenlandsk banks afdeling i England. Valutahandlere har normalt et net af såkaldte korrespondentbanker med valutakonti i forskellige lande. I praksis foregår afviklingen ved, at parterne uafhængigt af hinanden afsender betalingsinstrukser til hver sin korrespondentbank om at overføre det solgte beløb til modpartens konto hos dennes korrespondentbank.

På pengemarkedet benytter de penge- og realkreditinstitutter, som ikke har relationer til Nationalbanken (typisk mindre pengeinstitutter), fx konti i korrespondentbanker i forbindelse med deres likviditetshåndtering.

Kronos
Nationalbankens betalingssystem, hvor betydelige daglige indbyrdes overførsler af likviditet mellem penge- og realkreditinstitutter finder sted.

Likviditet
Det centrale likviditetsbegreb i pengepolitikken er de pengepolitiske modparters indskud på foliokonti, da disse midler øjeblikkeligt kan anvendes som betalingsmiddel på kontohavernes eget initiativ. Indskud på folio betegnes derfor ofte som "likviditet", "foliolikviditet" eller "kronelikviditet". Det centrale likviditetsbegreb i betalingsformidlingen omfatter summen af folioindeståendet og adgangen til overtræk på foliokonti inden for den enkelte dag (intradag-kredit).

Margin
Generel overdækning med sikkerhed i forbindelse med et lån. Anvendes ved Nationalbankens pengepolitiske udlån. Her kræves en margin på 2 pct., så der ved et lån på 100 kr. skal stilles sikkerhed med en belåningsværdi på mindst 102 kr. Belåningsværdien af et værdipapir findes som dets kursværdi fratrukket haircut.

Marginal udlånsfacilitet
En facilitet i eurosystemet, som de pengepolitiske modparter kan anvende til på eget initiativ at opnå dag-til-dag kredit mod sikkerhed til en på forhånd fastsat rente. Kaldes også en Lombard-facilitet.

Markedskonventioner
Konventioner for handel med finansielle kontrakter og renteberegning. På det danske penge- og valutamarked ligger afviklingsdagen (valørdagen) normalt 2 bankdage efter aftaledagen (handelsdagen) (t+2), hvor kontrakten indgås. Den effektive rente i pct. p.a. beregnes efter pengemarkedskonventionen på basis af dagekonventionen "faktisk/360" og med simpel rentetilskrivning (uden rentes rente). På obligationsmarkedet ligger afviklingsdagen for en handel normalt 3 børsdage efter aftaledagen (t+3). 

Markedsoperationer (eurosystemets)
Hovedparten af eurosystemets tilførsel af likviditet til banksystemet finder sted via ugentlige primære markedsoperationer, der gennemføres som auktioner med indhentning af bud via de nationale centralbanker i euroområdet.

Likviditetstilførslen sker ved lån mod sikkerhed i værdipapirer, og lånene har normalt en løbetid på to uger. Eurosystemet tildeler desuden likviditet gennem langfristede markedsoperationer, der afholdes som månedlige auktioner over likviditet med en løbetid på tre måneder. Desuden har eurosystemet mulighed for at benytte finjusterende markedsoperationer til at udjævne rentebevægelser, især hvis rentebevægelserne er forårsaget af uventede likviditetsudsving. Endelig kan eurosystemet også udføre strukturelle markedsoperationer for at justere sin nettostilling over for den finansielle sektor over en længere periode. 

ECB har i januar 2003 annonceret, at man reducerer løbetiden på udlån ved de ugentlige primære markedsoperationer fra 14 dage til 1 uge i løbet af 1. kvartal 2004.

Markedsoperationer (Nationalbankens)
De pengepolitiske modparter kan ved Nationalbankens ugentlige ordinære markedsoperationer låne likviditet i normalt 14 dage mod sikkerhed i værdipapirer (pengepolitiske lån) eller placere likviditet i normalt 14 dage ved køb af indskudsbeviser. Det kan ligeledes være nødvendigt for Nationalbanken ekstraordinært at tilføre likviditet til markedet uden for tidspunkterne for de ordinære markedsoperationer. Disse såkaldte ekstraordinære markedsoperationer finder normalt sted via køb og salg af indskudsbeviser.

Market maker
En række pengeinstitutter har indbyrdes indgået aftaler om såkaldt market making på penge- og valutamarkedets forskellige segmenter. Market makere stiller løbende forpligtende tovejspriser (købs- og salgspriser) over for hinanden i en række nærmere specificerede produkter for nærmere fastsatte beløb. Market making bidrager til at sikre begrænset spænd mellem køb- og salgspriser.

MFI (Monetær Finansiel Institution)
Anvendes som samlet betegnelse for penge- og realkreditinstitutter samt pengemarkedsforeninger mv. i bl.a. Nationalbankens finansielle statistikker.

Minimumsbudrente
Den laveste rente, som det tillades de pengepolitiske modparter at afgive ved bud i eurosystemets ugentlige primære markedsoperationer.  Minimumsbudrenten er ECBs vigtigste pengepolitiske signalrente.

Monetær finansiering
Finansiering af offentlige budgetunderskud via direkte eller indirekte kreditgivning fra centralbanken. For at undgå monetær finansiering stiller EU-traktaten krav om, at staten ikke må låne i centralbanken, og at centralbanken ikke må købe statspapirer direkte fra staten ved udstedelsen. I Danmark er der aftalt yderligere rammer for statens låntagning i form af normen for statens låntagning. 

Nettostilling
De pengepolitiske modparters samlede mellemværender med Nationalbanken i pengepolitisk øjemed. Opgøres som modparters indestående på foliokonti plus placeringer i indskudsbeviser minus pengepolitiske lån i Nationalbanken.

Normen for statens låntagning
Aftale mellem regeringen og Nationalbanken om omfanget og fordelingen af statens låntagning i kroner og i fremmed valuta. Aftalen indebærer i hovedtræk, at statens indenlandske bruttofinansieringsbehov, dvs. statens løbende underskud og afdrag på den indenlandske gæld, for et givet finansår som udgangspunkt finansieres ved låntagning i kroner. Den udenlandske norm indebærer, at finansårets afdrag på den udenlandske gæld som udgangspunkt refinansieres ved låntagning i valuta. Formålet med statens udenlandske låntagning er at sikre en passende valutareserve.

Nulkuponpapirer
Lån, hvor der ikke betales kuponrente, og hvor afdragsbetalingen er placeret ved lånets udløb. Nationalbankens indskudsbeviser er nulkuponpapirer.

Optioner
Aftale mellem to parter, som giver køberen af optionen en ret (men ikke en pligt) til at købe eller sælge et underliggende aktiv til en på forhånd aftalt pris (aftalepris, exercise-pris eller strike-pris) inden eller på et bestemt fremtidigt udløbstidspunkt. Optionens køber betaler sælger en præmie ved kontraktens indgåelse for denne rettighed.

En option, der giver køberen af optionen ret til at købe det underliggende aktiv, kaldes en call option. En option, der giver køberen af optionen ret til at sælge det underliggende aktiv, kaldes en put option.

Kan køberen udnytte optionen på et hvilket som helst tidspunkt frem til udløbsdatoen, kaldes den for en "amerikansk option". Kan køberen kun udnytte optionen på selve udløbsdatoen, kaldes den for en "europæisk option". Se også valutaoptioner.

OTC (Over-The-Counter)
Handel med finansielle produkter uden om en børs.

Pari
Anden betegnelse for kurs 100.

Payment versus payment
Afviklingsprincip, hvor begge parter i fx en valutahandel først indbetaler deres del af handlen, før betalingerne udveksles. Se også afvikling og  CLS. 

Pengemarked
Det danske pengemarked er markedet mellem pengeinstitutter for låneaftaler og rentederivater i kroner med en løbetid på op til et år. Pengemarkedet anvendes til udveksling af likviditet mellem markedsdeltagerne og til styring af kortfristede rentepositioner. Et velfungerende pengemarked er vigtigt for at sikre et klart gennemslag fra Nationalbankens pengepolitiske renter til de korte markedsrenter. Se også deposits, repoer og valutaswaps.

Pengemarkedsforening
Investeringsforening som investerer i bankindskud og pengemarkedsrelaterede værdipapirer.

Pengemarkedsmægler
Pengemarkedsmæglere er formidlere, der ikke selv tager positioner, men alene etablerer kontakten mellem udbydere og efterspørgere af pengemarkedsprodukter. Mæglerne videregiver i anonymiseret form løbende de bedste købs- og salgspriser i de enkelte produkter over stan-dardiserede løbetider på baggrund af satser stillet af de enkelte pengeinstitutter.

Pengemængde (M3)
Borgere og virksomheders indskud i pengeinstitutter samt deres beholdning af sedler og mønter og visse kortfristede obligationer.

Penge- og valutapolitik
Som landets centralbank har Nationalbanken ansvaret for pengepolitikken i Danmark. Nationalbanken fører pengepolitik ved at fastsætte de pengepolitiske renter, der består af diskontoen, foliorenten og udlånsrenten (der er lig indskudsbevisrenten). Nationalbankens renter er afgørende for de korte renter på pengemarkedet samt for pengeinstitutternes ind- og udlånsrenter over for kunder.

Danmark fører fastkurspolitik over for euro. Det betyder, at penge- og valutapolitikken er indrettet efter at holde kursen på danske kroner stabil over for euro. Andre hensyn end valutakursen – fx konjunkturudviklingen i Danmark – inddrages ikke i overvejelserne om pengepolitikken.

Pengepolitisk døgn
Det pengepolitiske døgn løber fra kl. 16.00 til kl. 15.30 den følgende bankdag.

Pengepolitiske instrumenter
Begrebet dækker over de faciliteter, en centralbank anvender til at styre og forrente mellemværender med de pengepolitiske modparter. Nationalbankens pengepolitiske modparter består af penge- og realkreditinstitutter. De pengepolitiske modparter har adgang til at placere likviditet i Nationalbanken som dag-til-dag indskud (indskud på foliokonto) og  til at deltage i Nationalbankens markedsoperationer.

Pengepolitisk lån
Se pengepolitisk udlån.

Pengepolitiske modparter
Nationalbankens pengepolitiske modparter er penge- og realkreditinstitutter, som driver penge- eller realkreditvirksomhed efter bank- og sparekasseloven eller realkreditloven og opfylder visse tekniske krav. Nationalbanken kan ligeledes give udenlandske kreditinstitutters danske filialer, der driver tilsvarende virksomhed, adgang til de pengepolitiske instrumenter. Nationalbankens vælger sine pengepolitiske modparter ud fra pengepolitiske hensyn.

Pengepolitiske renter
Betegnelse for diskontoen og renterne på Nationalbankens mellemværender med de pengepolitiske modparter, dvs. foliorenten og udlånsrenten (som er lig indskudsbevisrenten). Udlånsrenten er renten på pengepolitiske udlån, mens indskudsbevisrenten er renten på indskudsbeviser. Indskud på foliokonti forrentes med foliorenten, der i perioden fra april 1992 og indtil nu (primo juni 2003) har svaret til diskontoen. Foliorenten er lavere end udlånsrenten.

Pengepolitiske udlån
Udlån ved Nationalbankens ordinære markedsoperationer, hvor de pengepolitiske modparter kan låne i normalt 14 dage mod sikkerhed i værdipapirer.

Pips
Anvendes som angivelse af spænd mellem købs- og salgspris for fremmed valuta. Fx betyder et spænd på 5 pips på kronens kurs over for euro, at forskellen mellem købs- og salgskursen er 5 øre pr. 100 euro.

Real-Time Gross Settlement (RTGS)
Realtids bruttoafvikling. Afviklingsprincip i et betalingssystem, hvor betalingerne afvikles enkeltvis, øjeblikkeligt og endeligt på deltagernes konti. Se også afvikling.

Rentederivater
Rentederivater er finansielle kontrakter, der benyttes af banker, virksomheder og investorer til afdækning af renterisici og til positionstagning. De vigtigste rentederivater på det danske pengemarked er FRA og korte renteswaps.

Renteswap
Aftale mellem to parter om fremtidig udveksling af rentebetalinger i en aftalt periode på basis af en fiktiv hovedstol. Ofte udveksles betaling af fast rente (swaprenten for den pågældende løbetid) mod betaling af variabel rente. Gennem renteswaps kan fx en bank, som har et variabelt forrentet indlån, "bytte" betalingerne af den variable rente til fast rentebetaling. Ses indlånet og renteswappen under ét, svarer det til, at banken har fået omlagt sin renteeksponering fra et variabelt forrentet indlån til et fast forrentet indlån. Se også T/N IRS.

Rentetilpasningslån
Realkreditlån, hvorpå renten tilpasses til de aktuelle markedsvilkår med en på forhånd fastlagt frekvens, fx hvert år.

Repoer (repoforretning)
Sikrede lån, der på det danske pengemarked handles med standar-diserede løbetider fra 1 dag og op til 6 måneder. Sikkerhedsstillelsen består af værdipapirer, typisk obligationer. Disse forretninger betegnes også genkøbsforretninger, da sælger af obligationerne (modtager af likviditeten) ved aftalens indgåelse samtidig forpligter sig til at købe værdipapirerne tilbage på et fremtidigt tidspunkt til en kurs, som allerede aftales ved forretningens indgåelse. Reporenten er afspejlet i forskellen mellem de aftalte købs- og salgskurser (spot- og terminskurser).

Reservekrav
Krav om, at pengepolitiske modparter skal holde mindstereserver på konti hos centralbanken.

Eurosystemets reservekravssystem pålægger kreditinstitutter i euroområdet at deponere et beløb svarende til 2 pct. af udvalgte passiver i de nationale centralbanker. Reservekravet skal opfyldes i gennemsnit i løbet af en reservekravsperiode på en måned. De krævede reserver forrentes med den gennemsnitlige skæringsrente ved de primære markedsoperationer i reservekravsperioden.

Reservekravssystemet i euroområdet har to formål: For det første bidrager systemet til at stabilisere dag-til-dag renten, idet modparterne har et incitament til at udlåne likviditet i markedet, når dag-til-dag renten ligger over forrentningen af reservekravsindeståender. Omvendt har modparterne et incitament til at holde rigelige reservekravsindeståender i de perioder, hvor dag-til-dag renten ligger under forrentningen af reservekravsindeståender. For det andet bidrager reservekravssystemet til at fastholde modparterne i et strukturelt likviditetsunderskud over for eurosystemet, hvilket antages at øge gennemslaget fra de pengepolitiske renter til markedsrenterne.

Skæringsrente
Den laveste rente, hvortil der tildeles likviditet gennem de ugentlige primære markedsoperationer i euroområdet.

Spotforretning
På penge- og valutamarkedet en aftale mellem to parter om køb eller salg af et finansielt aktiv til afvikling senest 2 bankdage efter aftaledagen. Se også valutaspotforretning.

Stabilitets- og vækstpagten
EU-pagt om, at alle EU-lande skal tilstræbe, at det offentlige budget på mellemlangt sigt er tæt på balance eller i overskud.

Sumclearingen
Betalingssystem, hvor fx detailbetalinger afvikles mellem pengeinstitutterne, herunder checks, Dankort-transaktioner og overførsler via BetalingsService.

Swaprente
Den faste rente, der i en renteswap udveksles mod betaling af en variabel rente.

SWIFT
Internationalt finansielt netværk, der anvendes til at udveksle betalingsmeddelelser.

Terminsforretning
En terminsforretning er en aftale mellem to parter, som giver kontraktens erhverver ret og pligt til at købe eller sælge et underliggende aktiv på et bestemt fremtidigt tidspunkt (udløbsdatoen for terminsforretningen) til en på forhånd aftalt terminspris. Se også valutaterminsforretning.

T/N IRS (Tomorrow/Next Interest Rate Swap)
Kort renteswap, der anvender T/N-renten som referencerente. Ved indgåelse af en T/N renteswap aftaler parterne i princippet at udveksle betaling af fast rente (swaprenten for den pågældende løbetid) mod betaling af variabel dag-til-dag rente(T/N-renten). Rentebetalingerne beregnes på basis af en fiktiv hovedstol. Aftalen kan indgås på standardiserede løbetider mellem 1 og 12 måneder. Ved swappens udløb foretages differenceafregning af parternes gevinst og tab i form af udveksling af et nettobeløb. "CITA swap" anvendes ofte synonymt for "T/N IRS" (CITA står for Copenhagen Interest T/n Average).

T/N-rente (Tomorrow/Next-rente)
Referencerente på det danske pengemarked i en række finansielle kontrakter. Betegner en rente på et dag-til-dag lån, der starter 1. bankdag efter aftaledagen og udløber 2. bankdag efter aftaledagen. T/N-renten fastsættes på grundlag af indberetninger til Nationalbanken fra p.t. 13 større aktører på det danske pengemarked. Se også T/N IRS.

Udlånsrente
Renten på pengepolitiske udlån ved Nationalbankens ordinære markedsoperationer, hvor de pengepolitiske modparter kan låne i normalt 14 dage mod sikkerhed i værdipapirer. Udlånsrenten er lig indskudsbevisrenten.

Valutaarbitrage
Se arbitrage.

Valutahandlere
Valutahandlere er i henhold til Valutabekendtgørelsen finansielle institutioner, der erhvervsmæssigt formidler betalinger mellem valutaindlændinge og valutaudlændinge over konti i eller for udenlandske pengeinstitutter.

Valutahandlere kan fx være pengeinstitutter, der køber og sælger valuta for at imødekomme deres kunders behov, for at afdække egne positioner eller i forbindelse med valutaarbitrage.

Valutaindlænding og -udlænding
Ved valutaindlænding forstås i henhold til Valutabekendtgørelsen en fysisk eller en juridisk person, der er hjemmehørende her i landet. Ved valutaudlænding forstås en fysisk eller en juridisk person, der ikke er hjemmehørende her i landet.

Valutamarkedet
Det danske valutamarked er markedet for køb og salg af fremmed valuta mod danske kroner. Alle transaktioner, der indebærer overførsel af en position i danske kroner mod valuta fra én aktør til en anden, er en del af det danske valutamarked. Markedet er ikke geografisk begrænset. Køb og salg af valuta mod danske kroner, der alene foregår mellem udlændinge, indgår således også i det danske valutamarked. Valutamarkedet er centralt for penge- og valutapolitikken, da det er her kronekursen dannes og Nationalbanken foretager intervention (køb og salg af valuta mod kroner) med det formål at stabilisere kronekursen over for euro.

Valutamarkedsmægler
Formidler, der ikke selv tager positioner, men alene etablerer kontakten mellem udbydere og efterspørgere af valutamarkedsprodukter. Mæglerne videregiver i anonymiseret form løbende de bedste købs- og salgspriser i de enkelte produkter over standardiserede løbetider på baggrund af satser stillet af de enkelte pengeinstitutter.

Valutaoption
Forretning, som giver den ene part ret, men ikke pligt, til at købe eller sælge et beløb i én valuta mod et beløb i en anden valuta på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt kurs.

Valutaoptioner anvendes fx til kurssikring. Hvis en eksportvirksomhed ved, at den om 6 måneder har en indtægt i dollar, kan den købe en option med retten – men ikke pligten – til at sælge dollar om 6 måneder til en bestemt kurs. Derved har virksomheden sikret sig en minimumskurs på sin dollarindtægt. Den præmie, som virksomheden skal betale for optionen, afhænger af flere faktorer – primært løbetiden, volatiliteten i valutakursen samt den minimumskurs, der ønskes. Se også optioner.

Valutareserve
Nationalbankens beholdning af nettoaktiver over for udlandet. Valutareserven består af sikre og likvide aktiver, hovedsagelig i form af indskud i udenlandske banker og udenlandske værdipapirer, der hurtigt kan sælges eller belånes, hvis det skulle blive nødvendigt. Desuden indgår Nationalbankens guldbeholdning i valutareserven. Valutareserven skal først og fremmest give Nationalbanken mulighed for hurtigt og på eget initiativ at intervenere i valutamarkedet med henblik på at stabilisere kronens kurs over for euro, hvis der er behov herfor. Se også intervention.

Valutaspotforretning
Valutahandel (køb eller salg af fremmed valuta mod danske kroner) med afvikling senest to bankdage efter aftaledagen. Valutaspotforretninger anvendes til ren og skær omveksling mellem kroner og fremmed valuta. Se også spotforretning.

Valutaswap
Aftale mellem to parter om at bytte betalinger i forskellig valuta over en nærmere fastlagt periode. På penge- og valutamarkedet sondres mellem FX-swaps og currency swaps.

FX-swaps er lån i én valuta mod sikkerhed i en anden valuta. FX-swaps kan betragtes som en samtidig indgåelse af en spotforretning og en terminsforretning i valuta. Ved afviklingen af spothandlen udveksles én valuta mod en anden valuta, mens modsatrettede betalinger finder sted ved afviklingen af terminsforretningen. Renten på lånet er afspejlet i de anvendte spot- og terminskurser. FX-swaps med det ene ben i kroner kan betragtes som et pengemarkedsprodukt i form af et kronelån mod sikkerhed i fremmed valuta. På det danske pengemarked handles FX-swaps med standardiserede løbetider fra 1 dag og op til 12 måneder.

Currency swaps er valutaswaps, som indebærer et løbende bytte af rentebetalinger og udveksling af hovedstole i forskellige valutaer ved aftalens start- og sluttidspunkt. En currency swap kan således betragtes som et bytte af lån i forskellige valutaer.

Valutaterminsforretning
Valutahandel med afvikling senere end to bankdage efter aftalens indgåelse. Terminsforretninger kan anvendes af virksomheder til at kurssikre transaktioner. Hvis fx en eksportvirksomhed ved, at den om 6 måneder har en indtægt i dollar, kan den sælge sin fremtidige dollarindtægt på termin, så kroneværdien bliver fastlåst. Derved kan virksomheden sikre sig mod udsving i valutakursen. Tilsvarende kan udlændinge, der ejer kroneobligationer, kurssikre sig ved at sælge de fremtidige kronebetalinger fra obligationerne på termin.

Valørdag
Se afviklingsdag

VP-afviklingen
Værdipapircentralens system til afvikling af handler og andre betalinger (fx renter og afdrag) i forbindelse med værdipapirer registreret i Værdipapircentralen.

Værdipapircentralen (VP)
Institution på det danske værdipapirmarked. VPs væsentligste opgaver er at forestå elektronisk udstedelse af værdipapirer, registrere ejerforhold og rettigheder vedrørende elektroniske værdipapirer samt at forestå clearing og afvikling af værdipapirhandler.