Hovedpunkter for statsgældspolitikken

StatsgÆldspolitiske tendenser i 2009

Afmatningen i verdensøkonomien medførte sammen med de finansielle hjælpepakker en kraftig stigning i de statslige lånebehov. Ved indgan gen af året var der stor usikkerhed i det finansielle system, hvilket gav bekymring for om stigningen i udbuddet af statsobligationer kunne ab sor beres i markedet uden store rentestigninger. Statsgældsforvaltnin gerne øgede på den baggrund fleksibiliteten i udstedelsesstrategierne. Ud stedelserne blev koncentreret i korte statspapirer, og der blev an vendt flere udstedelsesmetoder.

Usikkerheden på de finansielle markeder og øget risikoaversion blandt investorerne medførte, at der fortsat var efterspørgsel efter statsobliga tioner. Investorerne var dog mere selektive i deres investeringer, hvilket øgede renteforskellene blandt de statslige udstedere, jf. figur 1.

10-Årige statsrenter	Figur 1
Anm.: Renter er korrigeret for løbetidsforskelle. Det danske rentespænd er baseret på kroneobligationer. Kilde: Bloomberg.

Forholdene på de finansielle markeder blev forbedret i løbet af 2. kvar tal, hvilket afspejlede en lempelig penge- og finanspolitik. På trods af en yderligere opjustering af de statslige lånebehov var statsgældsfor valt ningernes adgang til kapitalmarkederne forbedret, og udstedelserne blev mere ligeligt fordelt på løbetidssegmenter. Højere risikovillighed blandt investorerne og lavere volatilitet på kapitalmarkederne betød, at de fleste landes rentespænd til Tyskland blev indsnævret.

Udsigter for 2010
I 2010 er der globalt set udsigt til store underskud på statsfinanserne, hvilket øger konkurrencen blandt statslige udstedere. Investorernes fo kus på kreditværdighed indebærer, at der fortsat er en betydelig forskel på landenes finansieringsomkostninger. Kapitalmarkederne er forbedret i forhold til sidste år, men der er stor usikkerhed forbundet med en til bagerulning af den ekspansive penge- og finanspolitik.

StatsgÆlden i 2009

I 2009 steg den danske statsgæld efter en årrække med store overskud på statens finanser, jf. figur 2. Ved udgangen af året var statsgælden 302 mia.kr., svarende til 18 pct. af BNP. Målt pr. indbygger er stats gæl den steget fra ca. 35.000 kr. i 2008 til ca. 55.000 kr. i 2009.

StatsgÆlden, 1975-2009	Figur 2

Hovedparten af stigningen i statsgælden skyldes statslige genudlån til Finansiel Stabilitet A/S og kapitalindskud i penge- og realkreditinstitut ter. Korrigeres for kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter og stats lige genudlån udgjorde gælden 173 mia.kr., svarende til 10 pct. af BNP, jf. tabel 1.

Renteudgifter
Stigningen i statsgælden i 2009 medførte, at renteudgifterne steg med 1,8 mia.kr. til 13,5 mia.kr., jf. figur 3. Statens omkostninger til finansie ring af genudlån og kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutter modsvares af selskabernes rentebetalinger. Renten på kapitalindskud dene er i gennemsnit 10,1 pct., hvilket afspejler den risiko, staten på fø res ved at stille kapital til rådighed. Når renteudgifterne på stats gælden kor rigeres for renteindtægter fra genudlån og kapitalindskud, faldt rente udgifterne med 0,6 mia.kr. i 2009.

Udvikling i statens renteudgifter	Figur 3

Statens lÅntagning

Indenlandsk låntagning
Statens indenlandske låntagning var i begyndelsen af 2009 fokuseret på at opbygge det 10-årige låneviftepapir. Som følge af opjusteringer af låne behovet blev udstedelsesstrategien i 2. halvår ændret til en ligelig for deling mellem de 2- og 10-årige løbetidssegmenter, jf. figur 4. Der udover blev udstedelser i det 5-årige segment genoptaget

Akkumulerede Udstedelser og lÅnebehov, 2009	Figur 4
Anm.: Der blev endvidere udstedt for 0,9 mia.kr. i det 30-årige segment.

Statens indenlandske låntagning i 2009 var 117 mia.kr., hvilket var 14 mia.kr. højere end lånebehovet. Det afspejler, at Statsgældsforvalt nin gen i slutningen af året påbegyndte finansieringen af lånebehovet for 2010.

Udenlandsk låntagning
I lyset af den finansielle uro blev det ved indgangen til 2009 vurderet hen sigtsmæssigt at øge statens bidrag til valutareserven. På den bag grund op tog staten i 1. halvår mellem- og langfristet udenlandsk gæld for 82 mia.kr. Lånene var primært fordelt på 3-årige dollarlån og et 5-årigt euro lån. Samtidig blev statens kortfristede udenlandske gæld i form af Com mercial Paper nedbragt.

I 2. halvår steg valutareserven som følge af Danmarks Nationalbanks interventionskøb af valuta i markedet. På den baggrund blev det beslut tet ikke at refinansiere udenlandsk gæld, der forfaldt i 2. halvår. Statens udenlandske gæld blev i 2009 netto øget med 6 mia.kr.

GÆldsniveauet er lavt i international sammenhÆng

Både den indenlandske og udenlandske gæld er tildelt den højeste kre ditvurdering AAA hos ratingbureauerne Fitch Ratings, Moody's og Stan dard & Poor's. Danmarks kreditvurdering afspejler bl.a., at gældsniveau et er lavt i en international sammenhæng, jf. figur 5.

Offentlige underskud og ØMU-GÆld i PCT. af BNP, 2009	Figur 5
Anm.: ØMU-gælden omfatter den offentlige bruttogæld. Siden Europakommissionens efterårsprognose er de fleste landes offentlige finanser forværret. Europakommissionen offentliggør en ny prognose i foråret 2010. Kilde: Europakommissionens efterårsprognose, august 2009.

Ejerandele i indenlandske statsobligationer
Danmarks høje kreditværdighed bidrog til, at udlandet fortsat køber dan ske statspapirer. Udlandet ejede ca. en tredjedel af statens krone ob li gationer ved ud gangen af 2009. Udlandet ejer primært stats obliga tioner i de korte løbe tidssegmenter, jf. figur 6.

eJERandele i indenlandske STATSPAPIRER, ultimo 2009	Figur 6
Anm.: Ejerfordelingen er statslige fondes obligationsbeholdninger. MFI'er omfatter primært banker og realkredit institutter. Kilde: Danmarks Nationalbank, Værdipapirstatistik.

Forsikrings- og pensionssektoren er den største investorgruppe med en ejerandel på knap 50 pct. Forsikrings- og pensionssektorens ejerandel er størst i de længere løbetidssegmenter. Det afspejler, at danske pensions selskaber har lange forpligtelser og derfor har en naturlig interesse i lange udstedelser. Ejerfordelingen i indenlandske statsobligationer var stort set uforandret gennem 2009.

Udstedelsesstrategien de kommende År

Store overskud på statens finanser i 2005-2008 betød, at statens obliga tionsudstedelser blev fokuseret mod det 10-årige løbetidssegment, jf. Statsgældspolitikken i lyset af faldende gæld¹ . Med udsigt til underskud på statens finanser de kommende år har det været nødvendigt at evalu ere udstedelsesstrategien allerede to år efter rapporten om faldende gæld. Det er fremover nødvendigt at opbygge obligationer i flere løbe tidssegmenter end det 10-årige. Strategien er at udstede obligationer i det 2-, 5- og 10-årige løbetidssegment baseret på en 40-20-40 procentuel fordeling. Derudover genåbnes skatkammerbevisprogrammet.

Strategi for udstedelser i 2010
Statens indenlandske udstedelsesbehov er 107 mia.kr. i 2010. I 1. halvår 2010 fortsætter udstedelserne i de eksisterende 2-, 5- og 10-årige låne viftepapirer, jf. tabel 2. I 2. halvår åbnes et nyt 5-årigt låneviftepapir med udløb i 2016, hvor der er et hul i statens afdragsprofil. Derudover åbnes et nyt 10-årigt låneviftepapir med udløb i 2020 eller 2021. Obliga tionsudstedelserne følger som udgangspunkt en 40-20-40 procentuel fordeling. Udestående i den 30-årige obligation kan opbygges til om kring 90 mia.kr. Derudover åbnes et skatkammerbevisprogram 25. fe bruar, der forventes at dække omkring 40 mia.kr. af udstedelsesbeho vet, jf. boks 1.

Statsgældsforvaltningen genoptog den udenlandske låntagning i slut ningen af 2008 efter nogle års fravær. Fraværet på de internationale lånemarkeder betød, at en række investorer på ny skulle have mandat til at investere i danske udstedelser, og det var nødvendigt at genetable re en bredere kontaktflade med investorer og internationale banker.

For at sikre adgangen til de udenlandske lånemarkeder er det frem over strategien årligt at udstede et 5-årigt eurolån på 1-2 mia.euro.

Handel og udstedelse af statspapirer

Primary dealer-gruppen
Danske statsobligationer udstedes til og købes op fra banker, som har indgået en primary dealer-aftale med staten. Statens primary dealere i statsobligationer omfatter 10 regionale og internationale banker, jf. tabel 3. I forbindelse med genåbningen af skatkammerbevisprogrammet er der etableret en primary dealer-ordning for skatkammerbeviser med otte deltagere. En bred gruppe af primary dealere skærper interessen for danske statspapirer og understøtter konkurrencen ved statens ud stedel ser og opkøb.

Udstedelse via auktioner suppleret med tapsalg
Statsgældsforvaltningen introducerede regelmæssige auktioner i 2009. Erfaringerne med udstedelse via auktioner var positive. Derfor er det strategien at fortsætte udstedelsen af statsobligationer via regelmæssi ge auktioner suppleret med tapsalg. Fastholdelsen af udstedelsen via tapsalg medfører et løbende udbud af statspapirerne i låneviften, hvil ket gør det lettere for banker at imødekomme efterspørgsel fra investorer uden for auktionsdagene.