Repoforretninger (REPO) og VP-beholdninger i depot i udlandet (BUD) |  |
|
|
Repo- og budindberetning
Opgørelse af betalings- og kapitalbalance af porteføljebevægelser med udlandet vil altovervejende basere sig på oplysninger fra Værdipapircentralen (VP) og depotbankerne.
Oplysningerne fra VP og depotbankerne indeholder oplysninger om ejerfordelingen af danske og udenlandske værdipapirer og skal bl.a. bidrage til opgørelsen af Danmarks betalingsbalance og udlandsgæld samt finansielle sektorkonti og Nationalbankens værdipapirstatistik.
Det er således vitalt, at der fra de pågældende kilder kan udledes et korrekt billede af ejerfordelingen af danske og udenlandske værdipapirer mellem indenlandske sektorer samt mellem Danmark og udlandet. Ejerfordelingen kan imidlertid ikke opgøres korrekt uden korrektion af kilderne. Den mest oplagte fejlkilde i ejerfordelingen er repoforretninger, der i VP og hos depotbankerne registreres som handler i de underliggende værdipapirer, mens forretningerne i statistiksammenhæng (som i regnskabsmæssig sammenhæng) skal behandles som lån mod sikkerhed.
Med henblik på korrektion af ejerfordelingen er der således behov for på månedlig basis at indsamle oplysninger om repoforretninger samt forretninger, der på tilsvarende måde slører ejerfordelingen.
Fra denne side vil der til enhver tid være adgang til alle relevante dokumenter vedrørende repoindberetningen i senest opdaterede form. Dokumenterne er sorteret efter nedenstående emner.
|