|
EU-traktaten giver Danmark en ret til at stå uden for eurosamarbejdet, selv hvis alle konvergenskriterierne er opfyldt.
Euroen er den mest betydningsfulde udenlandske valuta for danskerne. Danmark har en stor samhandel med euroområdet. Ca 35. pct. af Danmarks eksport afsættes således til eurolandene.
Nationalbankens pengepolitik er bygget op omkring Danmarks fastkurspolitik over for euro. Dette sker inden for rammerne af ERM2-samarbejdet.
Ved folkeafstemningen 28. september 2000 stemte et flertal "Nej" til dansk deltagelse i eurosamarbejdet.
Selv om Danmark ikke har indført euroen, er Nationalbanken en del af Det Europæiske System af Centralbanker, ESCB. ESCB består af Den Europæiske Centralbank, ECB, og centralbankerne fra de 27 EU-lande. |