|

Format: 156 mm x 100 mm
Udsendt 24. juli 1945. Er løbende blevet inddraget siden 21. maj 1957.
Motiverne
Motivet på forsiden viser en båd med tre fiskere, der trækker garn ind. Motivet er omkranset af humleranker med frugter i jugendstil. Desuden ses et svagt mønster, der gengiver en blomstermark (forneden) og bladranker (foroven). Forsiden er tegnet af maleren og tegneren Gerhard Heilmann (1859-1946).
På bagsiden består bunden af tre guillocherede rosetter i grågrønt, hvorpå der er trykt tre lidt mindre guillocherede rosetter i rødlilla. Guilloche er fransk og bruges om den maskingraverede geometriske ornamentik, som var en del af sedlens sikkerhedsgrafik.
I midten ses det lille rigsvåben, som består af tre løver og ni hjerter under en krone. De tre kronede løver har været brugt af de danske konger i de seneste 800 år. I 1500-tallet blev antallet af hjerter bestemt til at være ni. Det vides ikke med sikkerhed om det rent faktisk er hjerter, eller om det er søblade, der igen kan være afledt af lindeblade.
|