|
I 2006 blev der med tilslutning fra det daværende landsstyre fremsat et lovforslag om, at Grønland skal have egne pengesedler. Loven om pengesedler i Grønland trådte i kraft 1. juni 2007. I efteråret 2010 tilkendegav det nye grønlandske selvstyre, at de ikke ønsker, at der indføres særlige, grønlandske pengesedler. På den baggrund indstillede Nationalbanken arbejdet med at udvikle en grønlandsk seddelserie. |