Kongeskibet Dannebrog |  |
|
| 22. september udsendte Danmarks Nationalbank den femte skibsmønt med motiv af Kongeskibet Dannebrog. |
|
Mønten blev præsenteret for Hendes Majestæt Dronningen på Kongeskibet Dannebrog i København 18. september 2008.
Kongeskibet Dannebrog blev bygget i 1931-1932 på orlogsværftet i København. Skibet tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen samt medlemmer af den kongelige familie, når de er på oversøiske officielle besøg eller på sommertogt i hjemlige farvande.
Motivet på den nye skibsmønt er udarbejdet af medaljøren på Den Kgl. Mønt, Henrik Wiberg, som har skabt et meget flot relief af det smukke skib.

20-kronemønt i proof version
Mønten blev også fremstillet i 1.500 stk. i en meget fin proof kvalitet. Mønten er udsolgt hos Den Kgl. Mønt.
500-kronemønt i sølv
Som noget særligt udkom Dannebrog mønten som en 500-kronemønt i finsølv.
Ud over motivet med Kongeskibet Dannebrog er hendes Majestæt Dronningens monogram indsat. Sølvmønten sælges til pålydende værdi. Mønten er udsolgt hos Den Kgl. Mønt.
Sølvmønten fremstilles i 999 ‰ finsølv (Ag) med en diameter på 38,0 mm og en vægt på 31,1g.
 |