Tilbage til forsiden

Nye danske pengesedler 2009-2011


Danske pengesedler 1997-serien


Øvrige danske sedler siden 1945


Falske penge


Brug af pengesedler som illustration


Danmarks møntserie


Ombytning af mønter


Temamønter


Tårnmønter


Tårnmøntsæt


Eventyrmønter


Eventyrmøntsæt


Polarmønter


Skibsmønter


Møntsæt


Børnemøntsæt 2011


Erindringsmønter


Medaljer


Film om danske mønter


Sedler og mønter i tal


Fakta om Nationalbankens guld


Færøernes seddelserie


Film om danske mønter


Danmarks Nationalbank | |QR kode til mobile enheder

Medaljer


Fælles for de nye som gamle medaljer er, at de fortæller en historie – lige fra den kongelige fortjenst- og belønningsmedalje til fodboldmedaljen fra 1992.


Medaljer til brug for universiteter - Københavns Universitet (øverst)


Århus Universitet (nederst).

Den Kgl. Mønt laver 3.-5.000 medaljer om året og har både offentlige og private kunder. Medaljørarbejdet er stort set håndarbejde, og de forskellige typer medaljer laves oftest i små portioner. Der er dog enkelte medaljer, som laves i et større antal, som fx Hjemmeværnets medalje til uddeling blandt jubilarer.

I sølv eller guld
Medaljer er ofte lavet af sølv eller guld, og er derfor dyrere at producere end almindelige mønter. Guld er et vanskeligt materiale at arbejde med, og det tager derfor længere tid at producere en guldmedalje end en sølvmedalje.

Kongelige fortjenst- og belønningsmedaljer
Den Kgl. Mønt har en årlig produktion af kongelige fortjenst- og belønningsmedaljer, som bærer portrættet af den siddende regent, dvs. Dronning Margrethe. En af disse er guldmedaljen "Ingenio et Arti" fra 1841, som i tidens løb er blevet tildelt bl.a. kunstneren Anna Ancher, forfatteren Karen Blixen, kunstneren Bjørn Nørgaard, balletdanser Kirsten Simone og senest skuespiller Ghita Nørby i 2006.

Medalje fra 1769 laves stadig
Mange af de medaljer, som Den Kgl. Mønt laver, er produceret gennem mange år. Nogle af stemplerne er da også så gamle, at man skal være ekstra forsigtig, når medaljen slås. Medaljerne bliver slået på dels en stor og en lille friktionspresse fra 1923 - hvor antallet af slag styres manuelt - samt dels en moderne hydraulisk presse. Den medalje, der går længst tilbage, og som stadig laves, er det kgl. danske landhusholdningsselskabs sølvmedalje fra 1769. Andre og nye medaljer er kommet til undervejs som fx Dronning Ingrids mindemedalje fra 2001, der er slået i 450 eksemplarer og er uddelt som belønning til personer, der har arbejdet for hende.

Medaljer er ikke altid runde
Der er en stor variation, når det gælder medaljens udseende og form. Nogle er meget detaljerede, som fx Kunstakademiets store prismedalje i sølv. Oftest beholdes den runde form. En undtagelse er Danmarks Tekniske Universitets prismedalje fra 1998, som er femkantet.


Medaljer til et hvert formål
Den Kgl. Mønt fremstiller medaljer på bestilling til et hvert formål, fx en medalje, da Danmark vandt EM i fodbold i 1992, og da Øresundsbroen blev indviet. Den Kgl. Mønt modtager også bestillinger fra udlandet. Medaljer kan bestilles ved henvendelse til Den Kgl. Mønt.






Sidst opdateret 08/26/2011

 
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer