Tilbage til forsiden

Kort om Nationalbankens opgaver


Rollefordeling


Penge- og valutapolitik


Sedler og mønter


Finansiel stabilitet


Betalings- formidling


Statistik


Nationalbankens risikostyring


Internationalt samarbejde


Kort om IMF


IMFs opgaver og udvikling


IMFs beslutnings- struktur


Danmarks repræsentation i IMF


Tidligere taler og rapporter fra Danmarks repræsentation i IMF


Finansielle mellem-værender med IMF


Statsgælds- forvaltning


Danmarks Nationalbank | |QR kode til mobile enheder

Danmarks repræsentation i IMF


Danmarks relationer til IMF varetages af Nationalbanken i samarbejde med Finansministeriet. Som Danmarks medlem af IMFs repræsentantskab er udpeget nationalbankdirektør Nils Bernstein og som stedfortrædende medlem departementschef David Hellemann, Finansministeriet.

Danmark indgår i en valggruppe sammen med de øvrige nordiske lande samt de tre baltiske lande. Finansministerier og centralbanker i de nordiske og baltiske lande udpeger i fællesskab en eksekutivdirektør til IMFs bestyrelse. IMFs bestyrelse består af 24 eksekutivdirektører og varetager den daglige ledelse af IMF. Eksekutivdirektørernes stemmeandel er bestemt ud fra størrelsen af deres lands eller valggruppes indbetalte medlemsbidrag. Den nordisk-baltiske eksekutivdirektør har 3,4 pct. af de samlede stemmer i IMFs bestyrelse.

Stillingen som eksekutivdirektør for de nordiske og baltiske lande går på skift mellem de nordiske lande for normalt tre år ad gangen. Eksekutivdirektøren leder det nordisk-baltiske kontor i IMF bestående af et stedfortrædende bestyrelsesmedlem, 2 seniorrådgivere og 4 rådgivere. Også disse stillinger går på skift mellem landene med en varighed på normalt tre år ad gangen.

Valgkredsens holdninger til de spørgsmål, der bliver drøftet i IMFs bestyrelse, bliver afstemt mellem de nordiske og baltiske landes centralbanker og finansministerier. Det land, der varetager bestyrelsesposten, har også koordineringsansvaret for disse holdninger. I IMFs rådgivende komite, IMFC, fremføres de nordiske og baltiske landes synspunkter af det land, der varetager koordinationsfunktionen i den nordisk-baltiske valgkreds.

Koordineringen af landenes holdninger foregår normalt efter konsensusprincippet. Kun i sjældne tilfælde bliver valgkredsens holdning besluttet ved afstemning. Det er også sjældent, at et land med en afvigende holdning benytter sig af muligheden for at afgive en minoritetserklæring. Et lands stemmevægt i valggruppen svarer til det enkelte lands andel af valgkredsens samlede antal stemmer i IMFs bestyrelse.






Sidst opdateret 02/08/2012

 
Mere information
Andre har læst
 


Danmarks
Nationalbank
Havnegade 5
1093 København K
Kontakt os Disclaimer