|
Kvoterne
IMF's lån til medlemslande finansieres af IMF's kvotemidler. Kvotemidler er det medlemsbidrag til IMF, som indbetales af medlemslandenes valutareserver. Danmarks kvote indbetales af Nationalbanken. Et medlemsland indbetaler en fjerdedel af dets kvote i "hård", dvs. international omsættelig, valuta som fx dollar, mens den resterende del fortsat står til rådighed for medlemslandet. Kvoten indregnes som en del af medlemslandenes valutareserver. I praksis deles finansieringen af IMF's udlån mellem de lande, der anses for at have en "tilpas stærk" betalingsbalance og valuta- og reserveposition, at de kan optages i IMF's såkaldte "Financial Transactions Plan".
IMF's udlån bygger på et i princippet enkelt, men i praksis kompliceret byttesystem. Kvotemidlerne i IMF muliggør, at lande, der har brug for hård valuta, kan bytte med lande, som har disponible midler. Når et land trækker på IMF's resurser, indbetaler det låntagende land egen valuta til IMF i bytte for "hård" valuta, som IMF erhverver hos et andet medlemsland. Lån fra IMF
er til rådighed for alle medlemslande med betalingsbalancevanskeligheder under nærmere fastsatte betingelser.
For lavindkoomstlande er der særskilte faciliteter til fattigdomsbekæmpelse, Poverty Reduction and Growth Trust, PRGT, og til gældslettelse, Heavily Indebted Poor Countries Initiative, HIPC. Finansieringen af disse faciliteter holdes adskilt fra IMF's generelle resurser og foregår primært over bilaterale bistandsmidler fra medlemslandenes regeringer.
Særlige trækningsrettigheder, Special Drawing Rights (SDR)
IMF administrerer SDR-systemet og er efter nærmere fastsatte regler bemyndiget til at skabe et internationalt valutareserveaktiv ved tildeling af SDR. SDR er et centralt begreb inden for IMF. SDR er dels en regnskabsenhed, som IMF benytter internt og over for sine medlemslande, dels et aktiv, der kan bruges som betalingsmiddel inde for IMF. SDR-systemet fungerer som en slags gensidig kassekredit og SDR kan af den enkelte centralbank omveksles via IMF til "hård" valuta fra medlemslande med en stærk betalingsbalancestilling. Hvis et land holder færre SDR end tildelt, betales der rente af forskellen. Tilsvarende vil en beholdning over tildelingen blive forrentet. Udstedelse af SDR indebærer en nettoudvidelse af den internationale valutareservelikviditet.
SDR er defineret som en sammensat valutakursenhed baseret på euro, japanske yen, britiske pund og amerikanske dollar. SDR-renten fastsættes ugentligt og er baseret på et vægtet gennemsnit af repræsentative pengemarkedsrenter i de valutaer, der udgør SDR-kurven. SDR-renten danner grundlaget for den rente, der afkræves på IMF's normale udlån, renten der betales eller afkræves af forskellen mellem SDR-tildelingen og beholdning, og renten, der betales på en del af medlemslandenes kvotemidler.
"New Arrangements to Borrow", NAB, og bilaterale lån
For at sikre tilstrækkelige udlånsresurser i tillæg til kvotemidlerne, har IMF mulighed for at låne supplerende kapital via en række frivillige arrangementer med medlemslandene. Hidtil har IMF haft to frivillige lånearrangementer: General Arrangements to Borrow, GAB, og New Arrangements to Borrow, NAB. Nationalbanken deltager i NAB-ordningen. Endvidere gav Nationalbanken i 2009 tilsagn om et bilateralt lån til IMF's generelle resurser (nu lagt ind under NAB) samt i april 2012 og til PRGT (garanteret af den danske stat).
Eventuelle træk via de særlige låneordninger vil blive benyttet til at finansiere de samme lån som finansieres via kvotemidlerne. Lånene er således dækket af IMF's reserver og aftaler til dækning af tab.
Nationalbankens samlede nettofordringer på IMF offentliggøres på månedsbasis i "Specifikation til Nationalbankens månedsbalance" og årligt i Nationalbankens "Beretning og regnskab".
|
