|
Grundlaget for beslutningsstrukturen i IMF er størrelsen af de medlemsbidrag, som medlemslandene indbetaler. Medlemsbidragene kaldes kvoter. Kvoterne fastsættes ud fra beregninger over landenes relative størrelse (økonomiske betydning) i verdensøkonomien. Kvoterne bestemmer dels medlemslandenes lånemuligheder i IMF, dels stemmeandelene i IMFs bestyrelse og repræsentantskab. USA har den største stemmevægt på 16,76 pct., efterfulgt af Japan med 6,24 pct., Tyskland med ca. 5,81 pct. samt England og Frankrig med hver 4,29 pct. Danmarks kvotebidrag giver en stemmeandel på 0,78 pct. af det samlede antal stemmer.
IMFs øverste besluttende organ er repræsentantskabet (Board of Governors), hvortil hvert af IMFs 187 medlemmer udpeger en repræsentant, normalt medlemslandets finansminister eller centralbankchef. Repræsentantskabet mødes én gang årligt.
Under repræsentantskabet er nedsat en rådgivende komite, Den Internationale Monetære og Finansielle Komite (IMFC), der består af 24 medlemmer, ligeledes på minister- og centralbankchefniveau. I IMFC er samtlige IMFs medlemslande repræsenteret enten enkeltvis eller i valggrupper. IMFC rådgiver om de overordnede retningslinjer for IMFs arbejde og mødes normalt to gange årligt.
Den daglige ledelse af IMFs virksomhed varetages af fondens administrerende direktør (p.t. Christine Lagarde) efter de af bestyrelsen fastlagte retningslinjer. Den administrerende direktør er formand for bestyrelsen (Executive Board) og fremlægger her til drøftelse stabens beslutningsoplæg. Ligesom IMFC, repræsenterer bestyrelsen med sine 24 medlemmer (eksekutivdirektører) alle IMFs medlemslande enkeltvis eller i valgkredse. Bestyrelsen mødes som regel flere gange om ugen.
|
