|
Kronevalutamarkedet er markedet for køb og salg af fremmed valuta mod danske kroner. Valutamarkedet er centralt for penge- og valutapolitikken, da det er markedet, hvor kronekursen dannes, og Nationalbanken foretager interventionskøb og -salg af valuta. Nationalbanken kan på kort sigt holde kronekursen stabil ved at købe og sælge valuta på markedet. Når Nationalbanken sælger valuta (og køber kroner), vil kronen have en tendens til at blive styrket. Når Nationalbanken køber valuta (og sælger kroner), vil kronen have en tendens til at blive svækket.
Den formelle ramme for den danske fastkurspolitik er det europæiske valutasamarbejde ERM2. Danmark deltager i samarbejdet med en centralkurs på 746,038 kroner pr. 100 euro. Centralkursen er en omregning af centralkursen over for D-mark før ØMUens tredje fase og blev senest ændret i januar 1987. Standardbredden på udsvingsbåndet i ERM2 er +/- 15 pct. På grund af den høje grad af konvergens har Danmark indgået aftale med Den Europæiske Centralbank (ECB) og eurolandene om et snævrere udsvingsbånd på +/- 2,25 pct. Det indebærer, at kronen højst kan bevæge sig mellem 762,824 kroner pr. 100 euro og 729,252 kroner pr. 100 euro. Nationalbanken har de senere år stabiliseret kronekursen tættere på centralkursen.
Euroen er centrum i ERM2-samarbejdet, og de øvrige deltagende valutaer har centralkurser i forhold til euroen, men ikke i forhold til hinanden. Forpligtelsen til intervention, hvis en deltagervaluta bevæger sig ud på en af udsvingsgrænserne, påhviler alene det pågældende deltagerlands centralbank og ECB. De øvrige deltagerlande har ingen interventionsforpligtelse. ERM2 indeholder desuden en forpligtelse om ubegrænset interventionskredit mellem ECB og deltagerlandets centralbank.
I øjeblikket deltager Danmark sammen med Letland og Litauen i ERM2. Et af konvergenskriterierne for optagelse i eurosamarbejdet er overholdelse af det normale udsvingsbånd inden for ERM2 i mindst to år uden devaluering. |
