|
De danske obligationer faldt i maj for tredje måned i træk, mens der sås pæne stigninger på aktiemarkedet. Modsatrettede bevægelser på aktie- og obligationsmarkederne påvirker investorerne forskelligt. Fx har forsikring og pension over de sidste tre måneder tabt 19 mia.kr. på obligationer, som udgør hovedparten af sektorens værdipapirinvesteringer, hvorimod sektorens gevinster på aktiemarkedet kun udgør 4,6 mia.kr. Modsat er udlandets investeringer ligeligt fordelt mellem danske aktier og obligationer, hvorved udenlandske investorer i samme periode står tilbage med en nettogevinst på 6 mia.kr. Gevinsten er resultatet af stigninger på 19 mia.kr. på aktier mod tab på 13 mia.kr. på obligationer.
| Kursændringer på obligationer fordelt på holdersektor og samlede kursændringer på aktier, juli 2007 – maj 2008 |
 |
Generelt faldt det danske obligationsmarked med 27 mia.kr. i maj, hvorved det samlede fald på obligationer over de sidste tre måneder udgør 63 mia.kr. eller 2,3 pct. Modsat steg aktiemarkedet med 58 mia.kr. i maj. Således er den samlede stigning på aktier over de tre seneste måneder 46 mia.kr. eller 3,5 pct..
| Ændringer i udestående fordelt på papir- og ændringstype (markedsværdi) |
 | Nettotilgang | Kursregulering | Kursværdi ultimo |
 | Mia.kr. | Mia.kr. | Pct. af kursværdi primo | Mia.kr. |
| Aktier | 17,6 | 61,2 | 4,5 | 1.427,4 |
| - heraf noteret på den Nordiske Børs | 17,2 | 61,1 | 4,8 | 1.362,4 |
| -- heraf OMXC20-aktier | 12,5 | 69,1 | 7,7 | 981,3 |
| Realkreditudstedelser | 16,7 | -21,3 | -1,0 | 2.141,2 |
| - heraf SDRO | 11,9 | -0,9 | -0,4 | 244,2 |
| - heraf SDO | 17,3 | -0,9 | -0,6 | 156,1 |
| Statspapirer | -0,2 | -6,1 | -1,3 | 479,8 |
| Andre obligationer | 1,1 | -1,0 | -0,4 | 253,9 |
| Investeringsforeningsbeviser | 5,2 | 11,6 | 2,1 | 561,6 |
| Alle VP-registrerede værdipapirer | 40,4 | 44,4 | 0,9 | 4.863,8 |
Danmarks Nationalbank Havnegade 5 DK-1093 København K Tel. +45 33 63 70 00 E-mail: kommunikation@nationalbanken.dk ISSN-Online: 1601-0469 |