|
|
Ordliste
ABCP (Asset-Backed Commercial Paper) er kortfristede gældsbeviser med pant i sikre aktiver. ABCP har typisk høj rating på grund af pantets sikre værdi. ABS (Asset-Backed Securities) er værdipapirer med pant i bagvedliggende aktiver. Arbejdende kapital består af indlån, udstedte obligationer, efterstillede kapitalindskud og egenkapital. Se også gruppe 1-, 2-, 3- eller 4-pengeinstitut. Basel II.Betegnelse for Baselkomiteens standarder til nye kapitaldækningsregler, der trådte i kraft 1. januar 2007. Basiskapital.Betegnelse for finansielle virksomheders kapitalgrundlag til opfyldelse af det lovmæssige kapitalkrav. Basiskapital omfatter kernekapital og supplerende kapital, idet supplerende kapital højst må udgøre halvdelen af basiskapitalen. Basiskapitalen korrigeres fx for kapitalandele i andre finansielle virksomheder. CDO(Collateralised Debt Obligation)er en struktureret obligation. Andre kreditobligationer inklusive andre CDOer indgår i en portefølje af aktiver, der udgør sikkerhed for en CDO obligation. Cibor. Copenhagen Inter Bank Offered Rates er referencerenter for afgivelse af likviditet på usikret basis på interbank-markedet i Danmark til pengeinstitutter med høj kreditværdighed. CLS. Continuous Linked Settlement er et internationalt valutaafviklingssystem. Egenkapitalforrentning beskriver en virksomheds evne til at forrente egenkapitalen. Beregnes som virksomhedens resultat i forhold til egenkapitalen. Euribor.Euro Interbank Offered Rates er referencerenter for afgivelse af likviditet på usikret basis på interbank-markedet i euroområdet til pengeinstitutter med høj kreditværdighed. Fraktil er en talværdi, som angiver, hvor stor en del af observationerne der ligger under den pågældende talværdi. Fx angiver 10 pct.-fraktilen for konkurssandsynligheden, at 10 pct. af virksomhederne (observationerne) har en konkurssandsynlighed, der ligger under denne værdi. Garanteret rente, også kaldet grundlagsrenten, er det mindste afkast på de opsparede midler, som de forsikrede er garanteret i et pensionsselskab. Den garanterede rente anvendes ved beregning af sammenhængen mellem indbetalte præmier og de garanterede ydelser, som forsikringstageren i et pensionsselskab vil få som led i forsikringsaftalen. Renten er baseret på en række forudsætninger om invaliditetsrisiko, dødelighed samt rente- og omkostningsforhold. Gearingudtrykker en virksomheds gældsandel og kan beregnes som gæld (fremmedkapital) i forhold til egenkapitalen eller aktiver i forhold til egenkapital. Gruppe 1-, 2-, 3- eller 4-pengeinstitut. Finanstilsynets gruppeopdeling af danske pengeinstitutter baseret på størrelsen af den arbejdende kapital. Pengeinstitutter i gruppe 1 har en arbejdende kapital på 50 mia.kr. og derover, gruppe 2 på 10 mia.kr. og op til 50 mia.kr., gruppe 3 på 250 mio.kr. og op til 10 mia.kr. og gruppe 4 på under 250 mio.kr. Hybrid kernekapital er hybrid kapital, der opfylder visse betingelser for at indgå i pengeinstitutternes kernekapital. Hybrid kernekapital er fremmedkapital, der er pålagt krav, herunder at løbetiden ikke må være fast, og at forrentning af gælden bortfalder, hvis pengeinstituttet ikke har frie reserver. Hybrid kernekapital må højst udgøre 15 pct. af kernekapitalen. IFRS. De internationale regnskabsstandarder, der udarbejdes af den uafhængige institution International Accounting Standards Board (IASB) med henblik på at gøre regnskaber sammenlignelige på tværs af lande. Implicit volatilitet er den teoretisk udledte volatilitet i Black og Scholes' optionspris-model for et underliggende finansielt aktiv beregnet på baggrund af de observerede optionspriser. Indskydergarantifonden. Garantifonden for indskydere og investorer er en privat, selvejende fond, oprettet ved lov, som yder indskydere og investorer i danske pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber erstatning for tab i forbindelse med en betalingsstandsning eller konkurs. Filialer af udenlandske kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber kan under visse betingelser også omfattes af den danske indskydergarantiordning. Insolvens. Den situation, hvor værdien af en virksomheds egenkapital er negativ. Interbank-markeder i Danmark markedet mellem penge- og realkreditinstitutter for låneaftaler og rentederivater i kroner med en løbetid på op til et år. Omtales ofte som pengemarkedet. Kapitaldækning. Se solvensprocent. Kapitalkrav. Se solvenskrav. Kernekapitali kreditinstitutter omfatter indbetalt aktie-, andels- eller garantikapital, overkurs ved emission og almindelige reserver, korrigeret for bl.a. immaterielle aktiver. Hertil kommer muligheden for at medregne hybrid kernekapital. Konkurssandsynlighed for virksomheder er i denne publikation estimeret i en konkursmodel på baggrund af regnskabsnøgletal mv. Konkurssandsynligheden angiver sandsynligheden for, at en virksomhed ufrivilligt indstiller sin aktivitet inden for de førstkommende år. Kreditderivater betegnelsen for en lang række af afledte finansielle instrumenter, der kan anvendes til handel med kreditrisiko. Kreditrisiko er risikoen for at lide et tab som følge af en modparts misligholdelse af sine betalingsforpligtelser. Kreditspændangiver forskellen mellem renten på 2 ellers ensartede fordringer, hvor udstederne har forskellig kreditværdighed. Kreditværdighed. Vurdering af debitors vilje og evne til at honorere sine forpligtelser. Se også rating. Kronoser Nationalbankens realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS-system) for danske kroner og euro og er således et centralt omdrejningspunkt i dansk betalingsformidling. Systemet anvendes primært til at gennemføre store tidskritiske betalinger mellem Nationalbankens kontohavere, enten som kunde- eller interbank-betalinger. Likviditetsrisiko er risikoen for ikke at kunne fremskaffe den nødvendige finansiering (til en rimelig pris) i takt med, at eksisterende forpligtelser forfalder eller nye forretningsmuligheder opstår. Markedsrisiko er risikoen for, at bevægelser i markedspriserne (renter, valuta- eller aktiekurser) medfører tab. Nedskrivning på udlån. For udlån, hvorpå der forventes et tab (dvs. der er indtrådt objektiv indikation for værdiforringelse), skal pengeinstituttet nedskrive udlånet til nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, herunder realisation af sikkerheder. Omkostningsprocenter pengeinstitutternes omkostninger (evt. ekskl. tab og nedskrivninger på udlån) målt i procent af indtægter. Operationel risikoerrisikoen for tab som følge af bl.a. nedbrud i it-systemer, juridiske risici, menneskelige fejl, svindel m.m. Rating er en vurdering af kreditværdighed givet af kreditvurderingsbureauer som fx Fitch, Moody's og Standard & Poor's. Rating anvendes bl.a. i forbindelse med udstedelse af værdipapirer og forsøger at tage højde for sandsynligheden for misligholdelse og tabets størrelse. Rentegaranti. Se garanteret rente. Renterisikoer risikoen for, at bevægelser i renten medfører tab. Finanstilsynets nøgletal "renterisiko" udtrykker den del af kernekapitalen efter fradrag, der tabes ved en parallelforskydning af rentekurven med 1 procentpoint.Se også markedsrisiko. Rentestruktur er sammenhængen mellem rente og løbetid på værdipapirer. En stigende rentestruktur, dvs. hvor renter for værdipapirer med kort løbetid er lavere end renter på papirer med længere løbetid, betegnes som normal. Er rentestrukturen faldende, betegnes den som invers. Risikovægtede poster består af de risikovægtede aktiver og de risikovægtede ikke-balanceførte poster, dvs. poster med kreditrisiko og markedsrisiko. Ved indførelse af Basel II skal pengeinstitutterne tillige tage højde for operationel risiko. Se også solvenskrav. SIVer (Structured Investment Vehicles)er gearede investeringsenheder, som investerer i højt ratede ABS- og CDO-trancher, delvist finansieret via udstedelse af ABCP. Solvensbehov. Et kreditinstitut skal ifølge Basel II vurdere sit solvensbehov, dvs. den nødvendige kapitaldækning i forhold til dets risici. Solvensbehovet udtrykkes i procent af risikovægtede poster. Se også solvenskrav. Solvenskrav er betegnelsen for finansielle virksomheders lovmæssige kapitalkrav. I et kreditinstitut skal basiskapitalen udgøre mindst 8 pct. af instituttets risikovægtede poster eller solvensbehov, hvis denne er højere end 8 pct. I et pensionsselskab beregnes solvenskravet med udgangspunkt i livsforsikringshensættelserne med en række mindre tillæg. Se også solvensprocent. Solvensprocent er et nøgletal for kreditinstitutter, der beregnes som basiskapital i forhold til de risikovægtede poster. Se også solvenskrav. Standardafvigelsen måler observationernes gennemsnitlige afstand til gennemsnittet i datamaterialet. Supplerende kapitalomfatter ansvarlig fremmedkapital i kreditinstitutter udbudt som basiskapital, der opfylder visse krav (ingen misligholdelsesbeføjelser for kreditor, mulighed for at udskyde renter og for at nedskrive hovedstolen) samt opskrivningshenlæggelser. Systemisk (finansiel) risiko. Risikoen for at en hændelse kan udløse økonomiske tab og/eller mistillid til en væsentlig del af det finansielle system og dermed potentielt kan true den finansielle stabilitet. Hændelser, der medfører systemisk risiko, kan komme pludseligt og uventet, eller risikoen kan bygges op over tid, hvis der er utilstrækkelig regulering mv. Trafiklys for pensionsselskaber. Betegnelser for Finanstilsynets risikoscenarier for pensionsselskaber, der skal belyse, om selskabets valgte sammenhæng mellem investeringsrisici, kapitalgrundlag og forpligtelser er hensigtsmæssig. For hvert risikoscenario testes pensionsselskabernes evne til at tåle tab som følge af renteændring, aktiekurs- og ejendomsværdifald mv. Valutakursrisiko er risikoen for tab som følge af bevægelser i valutakurser.Se også markedsrisiko. Volatilitet angiver størrelsen af bevægelserne i kursen eller prisen på et aktiv. Det kan fx være bevægelsen i en aktiekurs. Se også implicit volatilitet. VP. Værdipapircentralen A/S. VPs væsentligste opgaver er elektronisk udstedelse af værdipapirer, registrering af ejerforhold og rettigheder vedrørende elektroniske værdipapirer samt clearing og afvikling af værdipapirhandler.
|
|
|||||||||||