Vækst i bruttonationalprodukt, BNP
Figur 1
Anm.: Faste priser.
Kilde: Nationale statistikker og egne beregninger.



Betalingsbalance og offentlig budgetbalance i USA og euroområdet
Boks 1

Betalingsbalancen i USA er gradvist blevet forværret siden 1991 og udgjorde i 2002 knap 5 pct. af BNP. Det voksende amerikanske betalingsbalanceunderskud afspejlede under det lange opsving frem til 2000 en kombination af stigende investeringer og faldende opsparing i den private sektor. Som følge heraf vendte et privat opsparingsoverskud i starten af 1990'erne til et betydeligt underskud i årene op mod 2000. I de seneste to år skal den fortsatte stigning i det amerikanske betalingsbalanceunderskud ses i lyset af en forværring af de offentlige finanser og kun en mindre stigning i den private opsparing. Forværringen af de offentlige finanser kan især tilskrives en ekspansiv finanspolitik i form af skattelettelser og høj vækst i det offentlige forbrug. Saldoen på de offentlige finanser er således vendt fra et overskud på godt 1 pct. af BNP i 2000 til et underskud på godt 3 pct. af BNP i 2002. Den amerikanske præsident har i begyndelsen af 2003 fremsat forslag om yderligere skattelettelser. På den baggrund må der forventes en yderligere stigning i underskuddet på de offentlige finanser og dermed et fortsat stort underskud på betalingsbalancen.

I euroområdet har betalingsbalancen været tæt på balance siden 1990. Der har i 1990'erne været et privat opsparingsoverskud, som dog gradvist blev reduceret frem mod 2000. Efter en kraftig forbedring i 1990'erne blev de offentlige finanser svækket i de sidste par år. Svækkelsen har været langt mindre end i USA, og det offentlige budgetunderskud i euroområdet var i 2002 mindre end det amerikanske.
Betalingsbalance og offentlig budgetbalance i USA og euroområdet.

Anm.: I euroområdet udgjorde indtægter ved salg af UMTS-licenser 1,1 pct. af BNP i 2000. Indtægterne er medregnet i den offentlige budgetbalance.

Kilde: OECDs og EU-Kommissionens efterårsprognoser 2002.




Hovedtal for dansk økonomi

Tabel 1
Realvækst i forhold til året før, pct.
1998
1999
2000
2001
2002
Bruttonationalprodukt, BNP
2,5
2,6
2,8
1,4
1,6
Privat forbrug
2,3
0,7
-1,9
0,4
2,2
Offentlig efterspørgsel
2,7
2,1
1,3
2,8
0,7
Erhvervsinvesteringer
13,5
1,9
9,4
4,1
1,6
Boliginvesteringer
4,2
-1,0
9,9
-14,2
0,9
Indenlandsk efterspørgsel ekskl.
 
 
 
 
 
lagerinvesteringer
4,2
1,2
1,3
1,0
1,6
Lagerinvesteringer1
-0,1
-1,1
0,6
-0,3
-0,5
Indenlandsk efterspørgsel i alt
4,0
0,1
2,0
0,8
1,1
Eksport
4,3
12,3
13,1
3,2
3,2
Import
8,9
5,5
11,9
1,8
2,3
Nettoeksport1
-1,4
2,6
0,9
0,7
0,5
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
 6,6
5,7
5,4
5,2
5,2
Forbrugerprisindeks2, vækst i pct.
1,3
2,1
2,7
2,3
2,4
Betalingsbalance, pct. af BNP
-0,9
1,8
1,6
3,1
2,9
Offentlig budgetsaldo, pct. af BNP
1,1
3,2
2,5
2,8
1,8
Privat opsparingsbalance3, pct. af BNP
-2,0
-1,5
-0,9
0,3
1,1
Kilde:   Danmarks Statistik.

1    Bidrag til vækst i bruttonationalproduktet i faste priser.
2    EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP).
3    Betalingsbalance minus offentlig budgetsaldo.


Vigtige begreber i opgørelse af statens gæld og låntagning

Boks 1.1

Opgørelse af statsgælden
Statsgælden opgøres som statens samlede indenlandske og udenlandske statsgæld fratrukket aktiverne i Den Sociale Pensionsfond og indeståendet på statens konto i Nationalbanken, jf. tabellen nedenfor.
Opgørelse af statsgælden, nominel værdi
Mia.kr.
Ultimo 2001
Ultimo 2002
Indenlandsk gæld
611
625
Udenlandsk gæld
84
84
Den Sociale Pensionsfond
-141
-141
Statens konto i Nationalbanken
-40
-47
Statsgæld i alt
514
521
Statsgæld i pct. af BNP
38,8
38,2


Det indenlandske bruttofinansieringsbehov og lånebehov
Det indenlandske lånebehov opgøres som:
+ Udbetalinger fra staten (inkl. renteudgifter og udbetaling af genudlån)
– Indbetalinger til staten (inkl. renteindtægter og tilbagebetaling af genudlån)
= Nettofinansieringsbehov
+ Afdrag på den indenlandske gæld
+ Den Sociale Pensionsfonds nettoobligationskøb
= Indenlandsk bruttofinansieringsbehov
– Reduktion i indestående på statens konto i Nationalbanken
= Indenlandsk lånebehov

Det udenlandske bruttofinansieringsbehov
Det udenlandske bruttofinansieringsbehov opgøres som:

+ Afdrag på den udenlandske gæld
= Udenlandsk bruttofinansieringsbehov

Det udenlandske lånebehov svarer til det udenlandske bruttofinansieringsbehov, såfremt der ikke afviges fra normen for den udenlandske låntagning.

Det udenlandske lånebehov dækkes primært ved optagelse af lån i euro samt indenlandske udstedelser kombineret med valutaswaps fra kroner til euro.