Forsikrings- og pensionsselskaberne fortsætter med unoterede investeringer
Nyt
De lave renter på obligationer og lave forventede afkast fra andre aktiver i de senere år har bidraget til, at forsikrings- og pensionsselskaberne (F&P-selskaberne) har fortsat med at investere flere af opsparernes penge i aktiver, der ikke er noteret på børsen, som for eksempel vindmølleparker, infrastruktur, skove, unoterede virksomheder, kapitalfonde, ejendomme og alternative gældstyper. En nyudviklet statistik fra Nationalbanken giver for
første gang et samlet overblik over den vigtige udvikling.