Porteføljemanager til valutareserven

Publiceret
Vil du være med til at investere valutareserven? Ønsker du en stor international kontaktflade? Og ønsker du at få en meget bred finansiel viden? Så har vi måske jobbet for dig.

Jobbet

Nationalbanken råder over en valutareserve for at kunne intervenere i valutamarkedet. Aktuelt er valutareserven på ca. 460 mia. kr. Du vil få din daglige gang i Valutareserveforvaltning og Sikkerhedsstillelse, hvor du sammen med dine kollegaer vil komme til at investere valutareserven, komme med forslag til ændret allokering af valutareserven, samt overvåge og rapportere om markedsbevægelser. Du vil også indgå i mange forskelligartede tværgående opgaver og projekter. Arbejdet er både operationelt og analytisk.

Vi tilbyder

Du vil indgå i en gruppe af dygtige, engagerede, hjælpsomme og inspirerende kollegaer. Du vil få en stor og meget bred indsigt i de finansielle markeder, og gennem arbejdet med de forskellige porteføljer i valutareserven vil du få indsigt i mange forskellige finansielle produkter.  Du får arbejdsopgaver, som kræver stor selvstændighed, og du får gode muligheder for løbende at dygtiggøre dig gennem varierede opgaver, uddannelse, seminarer og møder med internationale eksperter. Du vil få en stor international kontaktflade.

Din profil

Du har en relevant uddannelse, fx polit/oecon eller matematik-økonom. Det er ikke et krav, at du har arbejdet som porteføljemanager tidligere, men det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde indenfor den finansielle verden.

Vil du vide mere

Du er velkommen til at kontakte Head of Front Office i Valutareserveforvaltning og Sikkerhedsstillelse, Carsten Andersen, på 3363 6780 eller ca@nationalbanken.dk. Oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås hos HR partner Jens Erik Larsen 3363 6502 eller jel@nationalbanken.dk

Ansøgning

Upload ansøgning med relevante eksamenspapirer senest 2. juli 2017. Samtaler vil blive afholdt løbende frem til midten af august.

Ansøg jobbet her